torsdag den 20. juli 2017

Engagement, passion og valg

Min søn brygger øl med engagement og passion :-)

Lanny Bassham skriver i juli udgaven af Mental Management News om ”The Three Participation Levels” i aktiviteter, der involverer konkurrence:
  • Training to Learn. Man er interesseret i en disciplin, man træner for at lære den at kende, og for at have det sjovt. Der er ingen organiserede konkurrencer på dette niveau.
  • Training to Compete. På dette niveau træner man med henblik på at konkurrere. Man har udviklet sig fra at være interesseret til at være engageret (committed). Skiftet sker med den første konkurrence. Med konkurrencer er der behov for at investere mere tid og flere penge. Værdien for personen stiger i takt med, at graden af engagement vokser. ”People appreciate things in direct proportion to the price they pay for them.”
  • Training to Excel. Når man træner med henblik på at udmærke sig, er man nået udover stadierne interesseret eller engageret. Så er man passioneret. ”I do not believe you can teach passion at the level the dominate players in the world possess it. Passion seems to be temporary for some and more permanent for others. I do not completely understand it, but I know what it feels like to have it, and it is uncommon. I am suggesting that Passion can be found if you look for it, and once discovered it can be a game changer in life.”
Som bekendt, hvis man bare har fulgt lidt med i min blog, er et gennemgående tema prioritering (= valg). Jeg har to hunde, jeg træner Rally, HTM, FS, 6+ og NW med Max, og Rally, HTM og snart NW med Lille Bjørn.

Jeg konkurrerer også seriøst i Rally med begge, og HTM/FS/6+ med Max. Jeg skal til at konkurrere (mere) i NW med begge hunde.

Max engagement ....

Er jeg engageret eller passioneret? Jeg vil nok sige at jeg er engageret med en pil opefter. Jeg træner ikke vildt meget med hundene – ja, jeg véd, det kan se anderledes ud, når man læser min blog for den sidste tid, eller ser min kalender :-) – men jeg prioriterer helt klart hundeaktiviteter. Og jeg arbejder mentalt en del med hundeaktiviteter.

Engagement/passionen har på det sidste givet anledning til nogle meget klare valg på konkurrencefronten:
  • 29.-30.7 har Sydkystens Hundeskole et stort rallyarrangement i Roskilde. Samme weekend er der HTM-konkurrencer i Viborg, som jeg naturligvis måtte vælge fra – det kunne ellers have været en god anledning til at prøve hallen inden NM.
  • 6.8 ville jeg gerne have været til Rally i Odense, men der var udsolgt, så der blev i stedet noget HTM-landsholdstræning (ikke så dumt et bytte!).
  • 18.8 fristede en rallyprøve i Ølstykke, der kom også en HTM-prøve i Ringsted, men der er vi på Færøerne. Det samme gælder rallyprøven i Sorø 19.8.
  • 2.-3.9 er der det hele i Vejen. Jeg har for længst tilmeldt de to rallyprøver og FS, men 6+ gav god mening, da det bliver Louises og min eneste officielle prøve før NM. Nose Work er valgt fra ligesom HTM.
  • 16.9 er jeg tilmeldt rally i Viby, Jylland, og sørme om der ikke lige blev opslået en HTM-prøve i Herringløse samme dag –den kan jeg desværre ikke deltage i – uha, en 6+ den dag havde været perfekt timing.
  • 8.10 frister en rallyprøve i Ølstykke, men jeg har prioriteret en uofficiel Nose Work prøve i Tåstrup.
  • 2.12 i Sorø er der både Nose Work og Rally, men jeg tror jeg satser på rally begge dage.
Hvis jeg havde en hund til, hvis jeg havde mere fritid (fx var pensioneret), ville jeg så gøre tingene anderledes? Jeg ville naturligvis træne med den nye hund, men jeg tror ikke det samlede billede ville ændre sig betydeligt, men jeg véd det ikke med sikkerhed.

tirsdag den 18. juli 2017

Luksustræning – og vigtige detaljer

Perfekt markering (bemærk: ingen line)

Tirsdag aften i dag og de kommende uger har jeg virkelig den mest udsøgte luksustræning, man kan tænke sig. Lille Bjørn på rallyhold hos Johanna efterfulgt af Max på mix-hold hos Johanna (begge dele i Ringsted) og med lidt tidsmæssigt overlap Max på et Nose Work hos Lonni i Jersie (DKK).

Træningen i dag var som altid fantastisk, og der kom nogle ahaoplevelser, som der nu kommer når trænere og træningskammerater er skarpe.

Bjørn leger med elefant

På det første hold var jeg i gruppe med Amanda, og vi havde bl.a. fået en opgave hvor vi skulle vise 4 rallyøvelser i træk med skiftevis ren verbal, ren visuel, ren verbal, ren visuel kommando. Det arbejdede vi lidt med, og pludselig bad Amanda om at se den bakke på højre side, som hun for nylig har oplevet Lille Bjørn lave så flot. Den blev godt nok lidt skæv, men så kom vi ind på øvelsen ind foran fører, stå, bakke væk, som jeg har nogle problemer med. Jeg har enten hænderne på ryggen eller nede langs siden. Det første får primært Lille Bjørn til at kigge til venstre (en frishapet øvelse fra klikkerinstruktøruddannelsen), det sidste får ham til at dække eller sitte – som Amanda kommenterede, det lignede fuldstændig opstillingen til LP-stillingsskift. Så begyndte jeg at bruge hænderne til at lave bevægelser væk fra mig – og sørme om ikke Lille Bjørn pludselig begyndte at bakke! Jamen, jamen, jamen :-)

I den individuelle tid hos Johanna arbejdede vi med nogle korte forløb med fire øvelser, indtil vi kom til at tale om højrepositionen, og at det ikke var lykkedes mig at få ham til at gå baljen med uret. Jeg fik et tip, som jeg skal arbejde med, og så ser vi, hvad der sker. Det kræver en længere forklaring, som jeg undlader her.

Max kom ind det sidste af Lille Bjørns tid, og vi fik leget med agilityredskaberne og også lavet nogle triplespring ro. I den individuelle tid skulle vi arbejde med fokus i en længere frekvens, det startede fint, men da Max begyndte at stirre ud over marken – på den anden side af det indhegnede træningsområde – kiggede jeg med, og straks var koncentrationen væk og han forlod mig også for at snuse. Ups, en klassisk situation fra træning og prøvcer, og meget nem at diagnositicere – og jeg véd det jo godt – mit fokus skal være 100+ % hos ham. Det kom det derefter, og han lavede en drøm af flotte øvelser derefter – selvom der var harer på marken.

Lækkert og så afsted til Jersie. Kort luftning af begge hundene, og så banegennemgang af Lonnis søg. Et opvarmningssøg med begge dufte, et søg i kranieknuseren hvor Lonni ville stå og der var et ukendt antal kilder, et søg i langs en væg med tre kilder, et søg under et halvtag med to kilder, et søg på et legestativ med to kilder samt et søg på nogle træpæle mv. med fire kilder. Temaet var kilder tæt på hinanden.

Opvarmningssøgene to Max på et splitsekund, han er helt sikker på lavendel og eukalyptus. Vi gik derefter til søget med de tre kilder, han fandt hurtigt den ene kilde, arbejdede fint videre, men fandt ikke flere, før vi skulle til kranieknuseren. Her startede jeg med en dum fejlmarkering, men derefter gik det fint med at finde den ene kilde. Og efter lidt arbejde lavede han den flotteste markering af den højtsiddende kilde – virkelig lækkert.

Endnu en flot markering

Vi gik videre til søget ved træpælene, hvor vi havde fået udpeget den ene kilde (der var en pæl, der kunne rulle, som hundene muligvis skulle op at stå på), han fandt imponerende hurtigt de tre andre kilder, jeg måtte løfte ham til den sidste, som han ikke fandt fra jorden. Så tog vi halvtagssøget, hvor han fandt den ene kilde under bordpladen, men den anden søgte vi forgæves efter. Søget på legestativet havde vi fået at vide var svært, og Max kunne ikke udpege dem, men lavede flotte markeringer, da han blev løftet. Derefter tog vi den manglende kilde fra før, det krævede et løft, som han ikke var helt tryg ved.

Jeg vendte tilbage til væggen med de tre kilder, og tog linen af Max, og pludselig gik det meget bedre: han fandt uden videre de to (inkl. det, som han havde fundet oprindeligt) og med lidt hjælp det sidste, høje. Endelig gik jeg ud ved træpælene og lod ham søge uden line, og han fandt hurtigt to – det er dem, jeg har fotograferet – og pludselig overtog fornuften og jeg stoppede træningen :-)

Vi var taget hjemmefra lidt over 16, klokken var lidt over 20, og han havde trænet rally og en lille time Nose Work – han kunne tænkes at være lidt træt (selvom han ikke virkede sådan!).

Max arbejder suverænt godt i Nose Work, jeg skal træne høje søg, vi fik forskellige tips til at arbejde med hundene på højder, så det gradvis bliver mere udfordrende. Jeg skal arbejde med at kunne løfte ham. Jeg skal overveje, hvor søgning uden line kan være en fordel.

Det er lidt uhyggeligt, når jeg tænker på min prioritering, men jeg bliver altså mere og mere grebet af det Nose Work med Max, for han er godt nok meget talentfuld også indenfor det område.

En fantastisk aften med masser af god træning og nogle supergode oplevelser for både hunde og fører, og så kan jeg ikke forlange mere.

mandag den 17. juli 2017

Rallydysten Q3 – masser at glæde sig over

Susanne, Stine og diverse udstyr ...

Sorø Hundevenner og Sydkystens Hundeskole er virkelig gået 110 % ind for Rallydysten. I dag mødtes vi igen, denne gang for at gennemføre banerne for Q3, igen lagde Sorø Hundevenner (læs: Stine og Susanne) areal og klubhus til, havde sørget for præmier og fine dommergaver. Til gengæld klarede Sydkystens Hundeskole (læs: Amanda og jeg) papirarbejdet og dømte. Der var lidt udfordringer med at få championbanen til at stå som på tegningen, og udstyret samarbejdede ikke helt, som man kan se på billedet, men det hele blev taget med et smil, og vi endte med at gennemføre hele forløbet næsten nøjagtigt efter den annoncerede tidsplan.

Vi var fire i championklasse, jeg startede med at dømme Amanda og Osseau, hvorefter hun skulle dømme resten af klassen, med Lille Bjørn som nr. 2 og Max som nr. 4.

Lille Bjørn var perfekt varmnet op i den relativt varme vejr, dvs. næsten ikke, han skulle snuse vildt meget nogle få steder, og han skulle gø ret meget af Pouls Rosa (den sidste deltager i championklassen), og så var han klar. Jeg må jo ikke afsløre detaljer om banen, men jeg kan roligt sige at Lille Bjørn gik fantastisk. Vi blev trukket 2 x 3 for mindre førerfejl (jeg skal øve mig i at gå lige ud), 1 x 3 for en gentagelse og 2 x1 for lidt småtteri. 89 point med to dumme førerfejl, ikke dårligt, og jeg var overordentlig tilfreds.

Max skulle muligvis have været varmet lidt mere op, men jeg er ikke sikker på det. Lige før vi meldte klar smuttede han, klassisk smuttur, men kom lige tilbage da jeg kaldte og så gav jeg klartegn. Jeg havde næsten den rigtige følelse i kroppen, men ikke helt, for Max’ snude var godt nok meget i underlaget. Jeg er lidt imponeret over, at vi faktisk gennemførte så meget, som vi gjorde, i betragtning af hvor fraværende han virkede. Der var igen 3 for en mindre førerfejl, der var 3 ommere, 4 x 1 og endelig 5 i helhedsindtryk – rigtigt godt dømt, det vender jeg tilbage. Så vi endte med 79 point. Jeg synes han gjorde det ok under omstændighederne, Amanda sagde også han reagerede tydeligt på nogle lyde inde fra genbrugsstationen, men alligevel. Miljøtræningen på fredag ser jeg meget frem til, for der er noget at arbejde med.

Jeg dømte Amanda og Dumle, som var start nr. 1 i ekspertklasse, og derefter var jeg sekretær og tidtager for resten og fik lejlighed til at se rigtigt meget flot førerarbejde, ikke mindst toppen af øvet klasse og begynderklasse var virkeligt dygtige.

Jeg vil ikke fremhæve nogen, men synes jeg skal nævne, at det var fantastisk dejligt at opleve Conni og Chili. Vi var rigtigt mange der glædede os over at se Chili på banen igen, og med 98 point var hun også ret skarp.

Inden præmieoverrækkelsen i begynderklasse tog jeg lige ordet fra Amanda, for at sige, hvor meget jeg havde nydt det flotte førerarbejde, men at det, jeg havde glædet mig allermest over var at opleve Amanda som dommer. Hun er en meget dygtig rallydommer: Hun iagttager præcist, kommer med velargumenterede bedømmelser, har gode overvejelser i tvivlssituationer, og giver feedback på en meget behagelig og smilende måde. Det er meget rutineret og flot arbejde, og det var en fornøjelse både at blive dømt af hende og opleve hende dømme og give feedback.

Vejret var med os, det hele kørte, som det skulle, alle 25 ekvipager fik gode oplevelser er jeg sikker på, også de 3, som ikke bestod, for deres hunde gjorde det godt. Det var et meget dejligt arrangement.

Tak til alle, og specielt tak til Stine, Susanne og Amanda.

søndag den 16. juli 2017

Getting Better (6+)


I formiddags havde Louise, Billie, Max og jeg den anden træningssession med vores 6+-nummer. Vi startede med en fuld udgave med hunde og musik, bare for at se, hvordan det så ud … Vi var glade for, at det ikke blev filmet, for det var ret kaotisk. Det skete noget, vi ikke har været opmærksomme på tidligere, formentlig fordi vi (host host) ikke har trænet så meget sammen tidligere: Billie og Max reagerer også på den anden førers kommandoer!

Løsningen er simpel, er vi sikre på – vi skal hver især kunne vores program som en ret sikker kæde, så der ikke opstår tvivl hos førerne, der giver hunden mulighed for at oveveje, hvad der nu skal ske, og så tilbyde noget. For det er to meget kvikke hunde, og de skal nok finde på noget, hvis vi ikke guider dem ordentligt.

På cirka 1½ time fik vi trænet stumperne med og uden hunde, med og uden musik, alene og sammen. Og det går bedre og bedre. Når vi splitter ad og sætter sammen igen bliver vi også opmærksomme på detaljer, som skal justeres, og helt grundlæggende bliver vi mere og mere sikre i forløbet.

Indledningen frem til damemøllen, og også selve damemøllen, begynder virkelig at se godt ud. Passagen, hvor vi går sidelæns med hundene først i P2, så i P6, ser godt ud, vores fødder er fint i takt. Der er en lidt svær passage, hvor vi skal gå baglæns og ende ryg mod ryg med hundene foran os, og hundene skal rundt om os begge, det rykkede sig virkelig i dag – og hundene er tydeligvis helt trygge ved hinanden og os. Afslutningen, hvor hundene skal sætte fødderne op på den anden førers lår, ser også ret godt ud.

Ja, sammenlagt begynder vi at have et sammenhængende program, der virker, og det føles altså ret godt, her 2½ måned før det er alvor.

Kalenderen fik tilføjet nogle træningsseancer, der er også et par landsholdsamlinger, der er en officiel prøve 2. september. Vi skal nok blive rigtigt skarpe.

Der er 20 dage til DM i rally, så Amanda og jeg er også blevet enige om, at vi udover den ugentlige træning hos Johanna og prøverne sidst i juli, også mødes en formiddag og træner rally i Solrød Centret, så ikke mindst Max får arbejdet med forstyrrelser. Så mon ikke der kommer fremskridt på det punkt også?!

lørdag den 15. juli 2017

Nose Work 2

En meget glad fører med sin dygtige hund (foto: Charlotte Lia)

Lonni havde inviteret 10 ekvipager til at deltage i en uofficiel Nose Work 2 konkurrence i dag i forbindelse med sin dommeruddannelse.


En dejlig solskinsdag, prøve ved DKK (= tæt på), og superhyggeligt selskab, det bliver ikke meget bedre. Max og jeg startede som nr. 8 ud af 10. Der var tre søg ude: Ude, køretøj og beholder, og så Indesøget for sig til sidst.

Rutinerne til prøverne er dejligt enkle. Kort luftetur, velkomst, banegennemgang, line-up og så går man i gang. Max kom ud da nr. 6 gik i gang, vi hygger bare, han får lidt godbidder og så er vi klar.

Vi havde fået at vide at der var to fund på hvert søg, en blanding af lavendel og eukalyptus, og det var det.

Udesøget: Der stod 6 stole og et bord, Max søgte langs en væg, flot markering, og fundet – korrekt. Vi søgte videre, men fandt intet indenfor tidsgrænsen på 1:45.

Køretøjssøget: To biler i forlængelse af hinanden, græsarealet trak meget og jeg blev trukket tre for korrigering med snor. Jeg skal have mere styr på at guide ham til at søge ved køretøjerne. Han lavede en sikker markering, også korrekt, men vi fandt ikke mere inden for tidsgrænsen på 1:30.

Beholdersøget: Der lå en masse kasser og vi gik i gang. Hurtigt en flot, korrekt markering, og hurtigt efter en anden også korrekt – jeg løb ud for at belønne, kiggede op – tidtager, fotograf og dommer stirrede på mig – og jeg udbrød FÆRDIG, puha, jeg havde glemt at markere, at jeg var helt færdig.

Jeg var meget tilfreds med hele dette forløb. Max arbejdede fint på alle tre søg, og specielt beholdersøget var superflot – det var på lufteområdet lige bag DKKs bygning, men han arbejdede uanfægtet af forstyrrelserne.

Indesøget foregik på lageret, vi kom godt rundt i området, og han lavede en flot markering (korrekt). Vi gik videre, på et tidspunkt stillede han sig på bagbenene og strakte sig, jeg tog det for markering, men det var ikke korrekt. Men igen, han arbejdede fint hele tiden.

5 ud af 8, det er jeg meget tilfreds med. Max arbejdede flot hele vejen igennem, og vi må bare klø på med træningen. Jeg er blevet meget bedre til at læse ham, og nu skal jeg blive bedre til at guide ham, så hans søg bliver mere fokuserede, specielt køretøjssøget.

Præmieoverrækkelsen var en ekstra, positiv oplevelse. På trods af min meget forsinkede færdig-markering på beholdersøget var vi hurtigst (61 sekunder), og vandt dermed det søg.

Samlet fik vi 10 for udesøget, 12½ for køretøjssøget (3 fejl for korrigering med snor), 25 for beholdersøget og 10 for indesøget (2 fejl for fejlmarkering). I alt 57½ point, 5 fejl og dermed en 3. præmie, hvis det havde været en officiel prøve. Det rakte til en 3. plads sammenlagt.

Stor tak til Lonni for et dejligt arrangement og alle de andre for hyggeligt selskab.

fredag den 14. juli 2017

At blive udødelig … og så dø

Onsdag morgen

Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg med samme navn, som nævner, hvor citatet kommer fra.

Jeg synes, at det sværeste i verden er, at forholde sig til død. Vi ved godt, at vores hunde skal dø en dag, vi ved godt, at vores kære skal dø, vi véd godt vi selv skal dø. Men selvfølgelig og heldigvis er det ikke noget, vi tænker på til daglig, for så var livet uudholdeligt.

Husk at plukke lavthængende frugter!

En af de store løgne, mange oplever, er, at andre siger, ”Jeg véd lige, hvordan du har det”, for ingen véd hvordan du eller jeg har det, det véd kun du eller jeg.

Når jeg tænker tilbage på Megans død den 7. juni, så bliver jeg lidt trist, men mest glad, for det, der fylder i mit hoved, er masser af gode minder. De popper op dagligt på Facebook, og jeg bliver glad for hvert eneste minde. Faktisk har jeg ingen dårlige minder om hende, de få dårlige minder er transformeret til muntre episoder, som dengang hun snuppede halvdelen af wienerschnitzlerne ;-)

Max følger ... øh sover

Når jeg tænker på mine forældres død dukker en hel masse ubehagelige minder op, og der er gået meget lang tid, før jeg kunne forholde mig konstruktivt til dem.

Det, jeg har lært, beskriver Lanny Bassham flot i en nyhedsmail, som jeg har gengivet i dette blogindlæg.I min jævne fortolkning: Hvis du oplever noget dårligt/negativt, skal du sørge for hurtigt at få der erstattet af noget positivt. Det dårlige fylder og dræber, så kom af med det!

Fredag morgen
 
Det lyder enkelt, og det er det ikke. Men tror mig, hvis du gør det, så gør det en kæmpeforskel!

torsdag den 13. juli 2017

Om at deltage i DM i Rally


2016 (foto: Carsten Andersen)

Blogindlæg dedikeret dem, der skal til DM for første gang, men andre må gerne læse med :-)

I år skal jeg deltage i DM i Rally og LP for syvende gang og endnu en gang glæder jeg mig ret meget.

Selv folk, der ikke helt kan forholde sig til det, når jeg fortæller, at jeg skal til HTM i Hangar 17 eller til rally i Vejen eller til Nose Work i Slagelse kan forholde sig til, at jeg skal til DM i Odense. DM, for de tyve bedste i klassen, med to hunde, det er da stort!

Det er den enkelte kreds der står for DM og herfra skal lyde en kæmpetak til kredsene, som påtager sin den kæmpeopgave det er, at arrangere DM. Der er mange ringe i gang samtidig, der er mange deltagere, der er mange der er kvalificerede med mange hunde, og alle uden undtagelse, skal gerne have en fantastisk oplevelse ved hver eneste banegennemgang.

Normalt overnatter jeg i nærheden dagen i forvejen, simpelthen for ikke at skulle vildt tidligt op, og det betyder så også at jeg kan komme i god tid og stille telt op og bare være klar til dagen. I år bliver en undtagelse, fordi Odense for mig er ret tæt på.

2015 (foto: Lonni Prirsching)

Der er tradition for en indmarch, hvor man går sammen med dem, fra sin egen kreds. Det giver ofte en hyggelig snak om grænsen mellem Kreds 1 og Kreds 2. Nogle har hundene med, det har jeg aldrig haft. Sidste år brød Kreds 8 traditionen på en måde, som ingen, der var med, nogensinde glemmer, idet Bettine Nordsejl holdt en fantastisk tale med temaet ”Hunden der startede det hele”, du kan læse uddrag her  - og jeg får altså stadig tårer i øjnene og gåsehud, når jeg læser det.

Efter indmarchen starter selve prøverne. Rally gennemføres i to ringe, så en dommer dømmer to klasser i den ene ringe, den anden de to andre klasser i den anden ring.

2014 (foto: Iben Marianne Krarup Pedersen)

Der er tradition for, at dommerne har tænkt lidt drilske/svære momenter ind i banerne, de skal gerne være i den vanskelige ende, for det er altså pr. definition toppen af poppen i Danmark i hver klasse, og der skal være udfordringer, som kan skille de bedste fra de næstbedste. For ikke at give mulighed for at regne resultaterne ud på forhånd, er det aftalt at dommerne ikke giver feedback, men kun oplyser om deltagerne har fået 10’ere og om de er IB’et – altså gjort noget, så de er blevet IB’et, de kan godt være IB’et på point, og det skal dommeren ikke oplyse (og de har måske ikke engang selv talt fradragene sammen).

Spændingen er stor, for alle klasser skal være gennemført, og alle resultaterne regnet ud og dobbelttjekket, før et af dagens meget spændende øjeblikke kommer: annonceringen af de 10 hunde pr. klasse, der kommer i finalen. Efter den annoncering kan man enten slappe helt af, eller begynde at tænke på, at man skal op én gang til.

I finalen dømmer dommerne de to klasser, som de ikke dømte i den indledede runde, og med samme regler om feedback.

Derefter er det bare at vente på at alle ringe (inkl. LP) er færdigdømt og alle resultater er gjort op og dobbelttjekket.

2013 (foto: Charlotte Lia)

Hvis man har tid, er der masser af LP og rally at opleve, min egen erfaring er, at jeg sjældent når at se meget andet end min egen ring, for vi kender alle sammen hinanden i championklassen, og følger spændt med i hinandens præstationer. Og der er altså en del i de andre klasser, jeg gerne vil følge …

Præmieoverrækkelsen er et kapitel for sig. På den ene side har det være en lang dag, og folk vil gerne hjem. På den anden side er det DM og de fleste vælger heldigvis at blive under hele præmieoverrækkelsen, selvom de selv er blandt de første der bliver kaldt op. Der er tradition for at overrække præmierne på skift mellem klasserne i hver af disciplinerne, fx LP1, rally begynder, LP2, osv. Klapsalver til alle og stigende spænding indeni, for dem, der stadig ikke er blevet kaldt op, og til det næsten allersidste kan håbe på at komme på en af de eftertragtede podiepladser, for ikke at tale om stå øverst som Danmarksmester 2017 i disciplinen.

2012

I Rally har jeg altid oplevet det, som vi også oplever til konkurrencer til ”hverdag”: man jubler og ærgrer sig med hinanden, man glæder sig over flot førerarbejde, også når det er de værste konkurrenter, der stråler, og man ærgrer sig over dumme fejl eller hunde/førere, som ikke kan håndtere al hurlumhejet på dagen.

Jeg har aldrig oplevet at tage fra et DM uden at være glad. Jeg har været træt, jeg kunne ønske mig at ting måske var gået anderledes, men i sidste ende har jeg forhåbentlig vundet, ved at have nået de præstationsmål, jeg havde sat for mig selv – jeg har nogle meget præcise forventninger til min egen indsats, som jeg vil holde mig selv oppe imod. Hvor langt det rækker på en skala fra 1 til 20 har jeg ingen anelse om, for alle de andre deltagere går også ind og gør det, så godt de kan. Hvis man spurgte hver enkelt af os på forhånd, om vi på en god dag kunne komme i finalen, ville de fleste formentlig svare ja. Men der er altså kun 10 der kan komme i finalen, så selv om vi alle gør det rigtigt godt, så er der 10, der bliver sorteret fra. Og sådan er det bare.

2011 (Foto: Martin Hasager)

Men DM er noget særligt. Da jeg første gang deltog med Lille Bjørn, det var i Vamdrup i 2014, endte vi som nr. 20 i ekspertklasse. Og tro mig, jeg var ikke mindre stolt af vores præstation af den grund. Jeg var smadderstolt af, at vi kom til DM, og det var skønt at være linet op til præmieoverrækkelsen.

Der er 23 dage til DM, så det er nok lidt tidligt at ønske alle pøj pøj, så jeg vil nøjes med at skrive to ”konklusioner”
  • Husk at respektere det kæmpearbejde der ligger i at arrangere DM. Der vil både før og under DM opstå fejl, tag det med et smil, gør opmærksom på det, og det bliver rettet. Og husk at rose, når der bliver gjort noget godt, det er der masser af muligheder for at opleve.
  • Husk, at den eneste, der er ansvarlig for, hvordan det går for dig og din(e) hund(e) til DM er DIG SELV. Vind, vejr, omgivelser, parkeringsforhold, konkurrenter, dommere, ringplacering osv. må du acceptere, som de er. Men i sidste ende vil din hund fortælle dig, hvordan du har trænet den. Det gør mine hver eneste gang. Nogen gange med et ”Far, hvor hjalp du mig godt i dag!”, men ofte med et ”Far, du gav mig altså et forkert signal ved skilt xx, så det er din egen skyld jeg gjorde noget andet, end der stod på skiltet …”. Og det har jeg altså lært: Hundene har altid ret!
En ting er sikkert: Langt de fleste bliver bidt af DM, og vil træne og konkurrere for at komme igen. Jeg er bestemt ingen undtagelse: jeg håber bestemt også at komme til DM i 2018.