onsdag den 17. januar 2018

Nose Work i Køge Marina


Lonni har etableret et lille luksus Nose Work hold over fire onsdage. Første runde var til aften i Køge Marina, hvor Lonni havde lavet en masse ”nemme” gemmer - i mange forskellige varianter hvad angår beholder/dufte - som vi fik udpeget under banegennemgangen, samt tre sektioner, som Lonni bemandede, og hvor vi ikke fik noget at vide på forhånd andet en antal gemmer.

Jeg havde både Max og Lille Bjørn med, og startede med Max, da Mias Selma var i slutning af sin løbetid, og det ikke generer Lille Bjørn nær så meget med løbsk tæve.


Vejret var fint. Køligt, ingen regn eller sne, og ingen blæst. Omgivelserne var måske ikke de nemmeste, og hundene var lidt påvirket af det, men arbejdede generelt godt.

Max kan nogle gange være svær at læse, søger han eller snuser han bare, og når han søger, arbejder han også ret bredt. Og pludselig styrer han lige hen og laver præcise markeringer. Hvis det bliver lidt for svært, bliver han frustreret. Det meste af tiden i dag arbejdede han rigtigt godt. Der var et køretøjssøg (en anhænger), der var et søg under et sejlskib, der var flere andre, der var lige i øjet.


Lille Bjørn havde lidt problemer med de første søg, men da han først gik i gang gik det rigtigt fint. Han bliver også frustreret, når der går for længe mellem belønningerne, og han får kradseadfærd, når belønningerne ved markeringer ikke kommer hurtigt nok. Når disse læringspunkter er noteret, så skal det altså siges at han arbejdede fantastisk og lavede superflotte markeringer.

Udfordrende og lærerig træning, begge hunde arbejdede med fin intensitet, vi er så klar til næste uges træning.

Efter oprydningen fik Mia og jeg en længere snak om vores planer for FS/HTM, en rigtig god afslutning på en dejlig træningsaften.

tirsdag den 16. januar 2018

Goal Setting – HTM2 – Nose Work - Keys to Successful Animal Training


Jeg modtog Lanny Basshams seneste nyhedsbrev i dag, det indeholder artiklen ”Goal Setting - Process or Outcome?” Citat: ”Attainment is the total of accomplishment and becoming. Accomplishment is how you measure the EXTERNAL and becoming is how you measure the INTERNAL. Attainment is more than just a way to measure the outcome. It also reflects who the person has become. It is a mirror to life; a snapshot of who this competitor is as well as how high he or she places. We compete on the field as we compete in life. We become competitors. We become champions. We don't just obtain champion finish times. Attainment, consisting of becoming something, should be our goal not simply accomplishment.”

Min korte udlægning: Det er fint at sætte resultatmål, men de skal understøttes af procesmål, og derefter er det kun dem, det handler om. Så for at tage mig selv: Jeg har et eller andet sted nogle resultatmål. Når jeg går i ringen med hundene, er det for at have det sjovt med dem. Jeg arbejder med detaljer, helheder og først og fremmest motivation, fordi summen at det er processen, der gør at vi kommer nærmere målet – som aldrig er i tankerne i den sammenhæng. Hundene skal kunne adfærden (detaljer og helheder) og de skal være motiverede til at udføre den.

Med Lille Bjørn er mit fokus pt. detaljer og helheder i HTM-programmet (og fastholde hans uovertrufne motivation!). Jeg er gået i gang med HTM2-programmet, fik træningen i lørdags videofilmet, og fået god og konstruktiv tilbagemelding på den. Det er et fint HTM2-program., med passende positioner og tempi. Der kunne være bedre balance mellem retningerne, og der kunne varieres i links for at øge sværhedsgrad/indhold. Hvis alt går vel (pas på med resultatmål!!!!) kan vi debutere i HTM2 7. april, vi træner bestemt i mod det.

Til aften var jeg til Nose Work træning med Lille Bjørn. Vi fik mulighed for et køretøjssøg til at starte med, hvor jeg skulle have været lidt kølgere, frem for at markere ”det er heromkring” :-)


Indendørs startede vi med to meget fine indesøg, med superflotte markeringer. Derefter var der et bokssøg med kasser og bananer, samt en stribe højdesøg og lidt forskellige søg. Lille Bjørn arbejder virkelig godt, også med de semihøje søg, de allerhøjeste var for svære.

Hans markeringer bliver bedre og bedre, jeg er blevet bedre til at styre linen, og bedre til at holde pauser i træningen! Jeg har lavet en note til mig selv, at Lille Bjørn skal deltage i den næste officielle Nose Work prøve, vi får mulighed for at deltage i ;-)

Endelig havde jeg mulighed for at følge Karolina Westlund webinar Keys to Successful Animal Training. En time om det helt fundamentale i dyretræning. Jeg synes ikke der var noget rigtigt nyt for mig, men jeg noterede mig at man skal være bevidst om, hvor meget dyrene lærer, uden at vi træner dem tilsigtet. At der er to træningsmekanismer: Kommunikation & Motivation. Sidstnævnte på formel er: Motivation = Forstærkning + Relation –Distraktioner -Aversiver. Det er ikke dumt at blive mindet om :-)

søndag den 14. januar 2018

Hvis ...


I morgen er det 7 år siden jeg blev introduceret til HTM og FS af Anja og Sofie jf. Heelwork to Music og Freestyle. Hvad kunne der ikke være sket, hvis jeg havde fortsat med de to discipliner, som jeg havde i tankerne dengang? Det kan jeg ikke bruge til noget, så det vil jeg lade være med at spekulere på.

For præcis et år siden havde Anita og jeg en træningsrunde, hvor vi tog hul på nogle nye numre jf. It's a new day it's a new plan. Det var her, jeg seriøst begyndte at arbejde med Que reste-t-il de nos amours. Hvad hvis …? Igen, det kan der ikke laves om.

I går startede jeg et nyt HTM2-program med Lille Bjørn og fik seriøst arbejdet videre med Que reste-t-il de nos amours med Max. Anita startede et helt nyt HTM3-program til Where I want to be fra Chess. Jeg så Chess i London sidst i 1980’erne, men har ikke nogen klar erindring om musicalen, kun hovedtrækkene i historien. Men det nummer er lidt spændende, jeg har måske hørt det 10 gange den sidste uges tid, og kommer til at høre det rigtigt mange gange de kommende måneder. Jeg bliver mere og mere vild med både musikken og teksten. Bare tag ”Now I'm where I want to be and who I want to be and doing what I always said I would and yet I feel I haven't won at all.” Meget tankevækkende. Hvis …


Det jeg har kunnet gøre noget ved, er oprydningen i garagen. Øverst et billede fra i dag, her et billede fra for en uge siden. En masse er smidt ud, reolerne til venstre er flyttet til højre, hvor der stod et sofabord, et bur og diverse skrammel. Reolerne i midten er flyttet til venstre. Indholdet af reolerne er sorteret, så der er meget bedre opdeling. Er sofabord, en servante og en kravlegård er sat til salg. Der følger en klapvogn og diverse hundeudstyr, som skal sælges, og en masse bliver kørt på genbrugsstationen.

Netto er der allerede kommet et frit gulvareal på ca. 2,6 m x 3,2 m, ikke meget, men perfekt til at træne momenter. Jeg indviede det med Lille Bjørn, vi fik arbejdet med P2, P6 og P9. Derefter arbejdede jeg med Max med fokus på overgangen P9 --> P1, og P1-sit-gå rundt-afslutning på HTM3. Jeg kunne have ryddet op for længe siden, nu blev det nu, og jeg kender mig selv godt nok til at vide, at det er præcis det, jeg har brug for, for til daglig at indlægge nogle korte træningssessioner med hver af hundene.


Under oprydningen dukkede også nogle rosetter frem, baggrunden er lige meget, men der er rosetter til nummer 1-5 i årets rally champion hund og årets rally ekspert hund i Sydkystens Hundeskole. Enten kan de smides ud, eller de kan anvendes. Lige nu tror jeg, at stemningen er for at bruge dem til en tværgående konkurrence til Sydkystens Hundeskoles rallyprøver i 2018. Det koster ikke noget og så er der 10 hundeførere der får en ekstra roset til nytår!

lørdag den 13. januar 2018

HTM

Efter morgentur og morgenmad fik jeg læst Nette Stormlunds blogindlæg Når fundamentet smuldrer....., som jeg vil anbefale alle, der træner hund at læse. ”Tusind tak for et fremragende blogindlæg” skrev jeg spontant efter læsningen af en masse gode tanker om hvorfor Nette (og mange af os andre) træner hunde, hvad motivationen er for os og for vores hunde.

Turen gik til Ringsted, hvor Anita og jeg havde booket hallen i 2 timer for at træne med Osseau, Lille Bjørn og Max. For 3+ år siden ville vi have trænet LP, hvor vi havde en facitliste, et klart billede af hvordan en færdig øvelse (= en øvelse til 10) skulle se ud, og præcist kunne træne i forhold til dette idealbillede.

I HTM (og FS) er der ikke nogen facitliste. Man skal selv finde musikken, man skal selv finde ud af hvilke Heelwork-positioner man vi have med, retninger og tempi ligeså, og overgangene fra en position til en anden kan varieres på utallige måder. Nu, hvor vi begge har omkring 3 års erfaring inden for disciplinerne, er vi voldsomt rutinerede :-), og vi er meget mere bevidste om, hvad der skal arbejdes med for at få sammensat nogle gode numre.

Jeg havde fornøjelsen at se den første grove skitse til Anitas HTM3-nummer, musikken er valgt og positionerne skrevet ned, jeg måtte agere sufflør undervejs, så nyt er det! Men det var bare så åbenlyst, at det var et flot, velsammensat HTM3-nummer, som passer perfekt til Anita og Osseau, og det fungerede så godt i allerførste forsøg. Der kommer til at ske en masse med det de kommende måneder, men sikken et godt udgangspunkt, her er det tydeligt at rutinen (betydning 1 jf. Rutine) i at opbygge et HTM-nummer er til stede og brugt på en meget fin måde.
 
 
Lille Bjørn og jeg skulle debutere med vores HTM2-nummer. Jeg havde næsten helt styr på positionerne, og det gik ret fint. Sekvensen med P2 og P6 krævede lidt håndtegn, og afslutningen med P9 i bakke og fremad gik i fisk, for Lille Bjørn sprang ud af bak positionen to gange, så afslutningspositionen blev den ovenfor :-)

P2 og P6 skal jeg bare træne. P9 er vist resultatet af, at jeg har ramt ham lidt for tit :-( Han vil rigtigt gerne indtage positionen, men ikke bevæge sig i den. Det må der også arbejdes med.

Max og jeg fik i første udgave af HTM3-nummeret en fin start, men jeg glemte en overgang efter cirka 1 minut, ups. Ny runde og så gik det rigtigt flot. Anita gav mig nogle gode ideer til overgange. Der er to steder, hvor det var tydeligt at jeg ikke havde et ordentlig flow i overgangene. Fra bakken i P9 til P1 har jeg bakket ham ud og i plads, og det er ikke så elegant, men Anita foreslog en spin + plads og voila! En perfekt overgang, hvor han kommer i plads, i det vi går frem. I slutningen er vi igen i P9, Max skal sætte sig og jeg gå et skridt frem. Det så lidt kluntet ud, og blev ændret til at jeg gik frem og rundt om ham; det passer perfekt til musikken og giver meget mere ro i afslutningen.

To timer fløj afsted, og jeg havde den allerbedste følelse både under og efter træningen. Samarbejdet med begge hundene fungerer rigtigt godt, og begge numre føles helt, som de skal. Det er en FED fornemmelse.

Jeg er meget, meget glad for at HTM og jeg er blevet et fast par 😉

fredag den 12. januar 2018

Rutine


Rutine, (af fr. routine egl. kundskab om vejen, af route vej), færdighed vundet ved øvelse; det at gøre et arbejde rent mekanisk uden at tænke til det; et sæt kodede instruktioner til en computer. (rutine i Dansk Fremmedordbog, 2. udg., Karl Hårbøl, Jørgen Schack og Henning Spang-Hanssen (red.), 1999, Gyldendal. Hentet 12. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=153607)

Efter lidt eftertanke tilmeldte jeg et par prøver til i dag, som det kan ses i kalenderen. 13 maj i Roskilde og 20. maj i Birkende. 13. maj tæller ”kun” til Årets Hund, som jeg ikke kan kvalificere mig til, men jeg er ansvarlig for prøven, og véd, jeg vil ærgre mig, hvis jeg kommer på dagen uden hunde. 20. maj på Fyn er kvalifikation til DM, jeg plejer at følges med Amanda, som er i NY på det tidspunkt, men jeg véd også med den prøve, at jeg ville ærgre mig, hvis jeg ikke tager af sted. Så jeg kan have passager med hund med på dagen, hvis der er en, der savner kørelejlighed eller selskab :-)

Det at tilmelde prøverne er ren rutine, og gik lynende hurtigt. Jeg har endnu ikke lavet den papirkalender, som jeg plejer at lægge til Kirsten, så hun kan se, hvornår jeg er optaget af hundeaktiviteter, men den kommer snart, og så bliver det rigtigt åbenlyst, hvor mange dage, der er besat med hundeaktiviteter. (*)

I går aftes visualiserede jeg Lille Bjørns HTM2-nummer to gange. Jeg bruger den fulde udgave af Kim Larsen og Kjukkens ”Dengang da jeg var lille”, som varer 2:21, en fin længde til et HTM2-nummer. Jeg har fået renskrevet positioner og tempi, og brændt CD’en til brug for træning (og backup til prøver). Jeg synes det bliver et ret fedt nummer, og glæder mig til at prøve det af i fuld udgave i morgen formiddag til træning med Anita.

Jeg kan godt mærke, at det er blevet rutine (første definition ovenfor) at opbygge et nyt nummer. Jeg har det bedst taget udgangspunkt i HTM1-nummeret, brugt det samme nummer bare i fuld udgave, og jeg bruger de samme positioner som i HTM1 + nogle nye. Så jeg kan nemt huske positionerne. 5 positioner, 3 retninger, 3 tempi, det burde være ok sværhedsgrad til HTM2, men det får jeg tjekket :-)

Ærligt talt er det arbejdet med HTM-numrene, som virkelig tænder mig. Lille Bjørn er så meget på, når vi træner og er til prøver, og det vil være en drøm at få lov til at debutere i HTM2 med ham. Jeg overvejer, hvis det forløber fornuftigt med træningen, at bruge HTM2-nummeret den 24.3, som er vores næste HTM1-prøve.

Udviklingen af Max’ HTM3-nummer er også i god gænge. Vi træner kun små momenter i ganske korte pas og langt fra hver dag. I morgen bliver det første gang længe, vi prøver det i sammenhæng. Jeg har også den fedeste fornemmelse med det nummer.

HTM-prøverne i år er helliget HTM. Det giver mentalt ro, at skulle fokusere på én prøve med hver hund. Det giver fokuseret og motiveret træning. Hvis der er noget, jeg virkelig ser frem til i 2018, er det udviklingen af de to HTM-numre!

(*) Det har nok lidt med alderen at gøre, men jeg vil så gerne gå med Lille Bjørn til HTM, Rally og Nose Work. Om mindre end 2 måneder bliver han 11 år, og oveni alt det vi allerede har nået sammen vil jeg så gerne prøve noget mere med ham, mens vi begge er friske til det.

torsdag den 11. januar 2018

Hvorfor?



Jeg er fortsat i gang med at rydde op i garagen. Jeg må erkende, at det har overrasket mig, hvor meget jeg egentlig har samlet af alt muligt. Noget har ligge flere år, meget af det havde jeg glemt, at jeg havde, men nu kommer det hele frem. Der bliver kasseret, der bliver sorteret og der bliver funderet. Fotoet ovenfor er næsten alle de mad/drikkeskåle, der dukkede op – altså ud over dem, som vi bruger til daglig.

Hvor kommer de alle fra? Jeg tror vi har købt nyt, hver gang der kom en ny hund, og ikke nænnet at kassere noget. Lageret af legetøj er ualmindeligt omfattende, masser af spændende legetøj, som nu bliver taget i brug, for det er da lige noget for hundene.

Der er også dukket en masse LP-udstyr frem. Næseprøvepinde i massevis, trekant til stillingsskift, et læs apporter. For nogle år siden var LP fokus i træningen og konkurrencerne, nu er det en disciplin på niveau med agility. Altså noget at det meget hunderelaterede, som jeg ikke beskæftiger mig med.

Hvorfor blev LP valgt fra?

Det var fordi jeg simpelthen måtte erkende med begge hundene, at det var for svært. Lille Bjørn havde efter 41 LP3-prøver fået en pind, og så stoppede vi. Det var fysisk ret krævende for ham. Fremsending til felt på 20 meter lyder måske ikke af noget særligt, men det kræver ret meget energi, når man er så kortbenet som en Norwich terrier. Jeg kunne også konstatere, at han nogen gange var så træt, når vi nåede til næseprøven, at han simpelthen ikke kunne diskriminere. Øvelsen kunne han superflot, men jeg har set ham stå og simpelt hen ikke kunne. Og det var synd for ham.

Max stoppede jeg med, fordi han hadede og hader, når jeg er væk fra ham, så fællesøvelserne var ikke sjove. Jeg kunne selvfølgelig have trænet det, hvis det betød rigtigt meget. Men det gjorde det ikke, og der var heldigvis andre discipliner, hvor vi sammen kunne have det sjovt.

Jeg kom til at tænke på det i dag, da jeg ved et tilfælde læste en tråd om de nye LP-regler, som indeholder en sætning om, at der fra 2019 ikke må belønnes mellem øvelserne i LP3. Jeg kender ikke baggrunden, men jeg kan fuld ud forstå den overraskelse og skuffelse, der er opstået hos mange LP-udøvere, for det er da godt nok en regelændring, der virkelig har konsekvenser. Og ikke nødvendigvis noget positivt for hundesporten. 10 øvelser i træk, og ikke mulighed for en godbid eller noget legetøj, det kræver bestemt træning ud over det sædvanlige at nå dertil. Hvorfor skulle man som almindelig hundefører gøre det – altså udover at træne de enkelte øvelser, også træne at kunne udføre dem alle i en lang kæde uden belønning? Jeg har ikke noget godt svar.

Hvorfor beskæftiger jeg mig med de discipliner, jeg gør?

Hvis jeg skal sige det meget kort, så arbejder jeg med begge hunde i tre discipliner (HTM, Rally, Nose Work) fordi jeg i hver af disciplinerne med begge hunde har oplevet øjeblikke både til prøver og til træning, hvor vi er smeltet sammen og bare er én ekvipage, som har det vidunderligt sammen. Det er det ultimative jeg kan forestille sammen med mine hunde. At kunne gå fra banen, som jeg har gjort en del gange efterhånden, og flere gange i 2017 end tidligere, og bare være lykkelig over det samarbejde vi har haft. De øjeblikke vil jeg bare have mange flere af, og jeg er helt sikker på, at de kommer. For jeg har med hver hund udviklet samarbejdet, så vi kan nå rigtigt langt og have det supersjovt sammen imens.

Selvom jeg har en klar prioritering, som dog også er åben for forandringer – for det er også en del af det sjove, at det hele ikke er så firkantet - så føler jeg her ved indgangen til 2018 at jeg virkelig har fundet en god balance mellem de forskellige discipliner og hundene. Som det fremgår af min kalender, har jeg noget af det hele planlagt allerede. For det er alt sammen noget ,jeg brænder for.


Jeg har tyvstjålet denne illustration fra Mias blogindlæg i dag Processer, beslutninger og mål. Et indlæg lige efter mit hoved :-) Og illustrationen passer lige præcis på mig og min situation.

Max’ HTM3-program, som jeg visualiserer hver dag, og som bare bliver bedre og bedre. Vi træner positioner, vi træner overgange, alt sammen i det små, og så mødes vi engang imellem med Anita, og finder ud af, hvor langt vi er nået.

Lille Bjørns HTM1-program, hvor jeg er begyndt at visualisere HTM2-udgaven, og den debuterer vi med på lørdag til træningen. Bare at visualisere programmet får mig i tophumør!

I rally har vi ingen specifikke mål, jeg hygger mig med begge hundene, og vi træner stort set ikke. Der kommer lidt træningsseancer indimellem og vi kommer naturligvis i topform til konkurrencerne, og det er måske netop den formel, der gør en forskel: Begrænset træning, sultne til prøver, og ingen specifikke mål. Ikke andet end at hygge os en hel bane …

Nose Work er jeg også meget glad for, det er bare lidt mere besværligt for mig træningsmæssigt, men fra næste uge er der ugentlig holdtræning med begge hunde, Max er tilmeldt en prøve, og der kommer nok også en prøve med Lille Bjørn i løbet af året. Det er tydeligt at begge hundene synes det er sjovt og er gode til det. Det er specielt med Lille Bjørn føreren, der skal træne med at håndtere line og læse sin hund. Den glæde, arbejdsiver og intensitet de begge lægger for dagen, når vi træner, er topmotiverende for mig.

Tre vidt forskellige discipliner, tre discipliner som både hundene og jeg sammen har det fantastisk med, og det er for mig svaret på det gode spørgsmål: Hvorfor?

tirsdag den 9. januar 2018

Masser af prøver – HTM, Rally og Nose Work


Så er en væsentlig del af prøvesæsonen planlagt. Jeg har planlagt deltagelse i en del HTM-prøver med begge hunde. Max i HTM3, fordi vi forhåbentlig skal udvikle os langt med vores program. Lille Bjørn i HTM1, som forhåbentlig snart (han mangler 1 Q point) bliver til HTM2.

Der er også kommet en stribe rallyprøver i kalenderen. En dobbeltprøve i Sverige, og en del i Danmark, kun nogle enkelte kvalifikationsprøver til DM, for det fik altså ikke så høj prioritet i år. Men omvendt skal der jo kun ét godt resultat til, for at kvalificere sig :-)

Hvis alt går vel kommer der også nogle Nose Work-prøver med, i hvert fald er jeg klar, når der åbnes for tilmeldingen til prøven 29.3., som er på hjemmebane ved DKK.

Den samlede kalender kan ses her.

To af HTM-prøverne er arrangeret af Hornsherred HTM Klub (Liv, Sandie og Tine), og de har som lokkemad arrangeret en cup på tværs af de tre prøver, de arrangerer i år (jeg kan desværre ikke deltage i den første 10.3, da jeg er på Bornholm og dømme rally). Jeg er kommet på to hold:
  • De små stjerner” omfatter Annette & Hallie, Gitte & Paya samt Paul & Lille Bjørn.
  • Det dårlige selskab” omfatter Mette & Fame, Lise & Paya og Paul & Max.
Et godt initiativ med en cup, som giver ekstra kolorit til prøverne!


I aften var det tilbage til det normale, med Lille Bjørn til Nose Work hos Merete. Temaet var høje søg (14 i alt), tre beholdersøg og et enkelt NW1-søg i køkkenet. Lille Bjørn arbejdede virkelig godt, vi fik kun pauset meget lidt, og da der var 10 minutter igen stoppede vi, han var tydeligt ikke i stand til at arbejde med søg længere. Superflot arbejde hele vejen, og han arbejder flot i højden også.

Jeg synes også det går godt fremad med min evne til at læse ham, men det med linen kæmper jeg stadig med, der skal næsten intet til, før han kommer i karambolage med den.

Vi arbejder videre med Nose Work, og de kommende 4 uger bliver der også en ugentlig træning til Max, idet Lonni har inviteret mig med på et lille eksklusivt NW2-hold.

Så de kommende måneder tegner rigtigt spændende på hundefronten. Passende træning, en del konkurrencer og den rigtige afvejning mellem disciplinerne.