fredag den 24. marts 2017

There ain't no cure …


 
Et af dagens minder på Facebook var Afsløringer, hvor jeg for to år siden fortalte noget om, at jeg var i gang med noget HTM. Som jeg skrev, da jeg delte det i dag: ”To år siden jeg for alvor blevet smittet med den frygtede HTM-virus. Og jeg er aldrig sluppet af med den igen.” Der har været opture og nedture, men absolut mest det første og det er en fascinerende sport.

Jeg er ikke meget for at skrive det, men i går på vej hjem fra Nose Work træning hørte jeg Que reste-t-il de nos amours flere gange, og jeg var ikke så koncentreret om trafikken, som jeg burde være, og det kunne være gået grueligt galt. Der skete intet, men jeg har forbudt mig selv at høre HTM-/FS-musik, mens jeg selv kører. Jeg bliver så opslugt af nummeret og trinene og overgangene …, og det er altså ikke godt, når jeg sidder bag et rat.

I morgen har jeg booket hallen i Ringsted 8-9, det er kun Max og mig, og vi skal hygge og lege os igennem HTM og FS, som generalprøve til 1. april i Hangar 17. Det er ret god timing med de prøver. Det er de første prøver efter rallyprøverne på Bornholm, hvor mit eneste fokus var ”at være en ordentlig fører”, og det er bare det skal jeg skal have med til Hangar 17. Jeg bare huske at have fokus på, hvordan Max har det …

Helt ærligt tror jeg det bliver nemt, for læringen på Bornholm var ikke til at tage fejl af: den gode fører har glade hunde som arbejder med overskud. Det er lige det, jeg vil opleve næste lørdag. Note til mig selv: Husk at aftale at få prøverne videofilmet!

Jeg har tidligere beskrevet, at årets fokus er rally, og HTM/FS er en flot nummer 2. Det bliver ikke til mange HTM-prøver i år, men jeg har besluttet at prioritere lørdag den 14. oktober på Samsø. Så meget at jeg allerede har booket overnatning i et stort sommerhus fredag-søndag, for der er rally søndag, og så begynder det at ligne noget, der er mere en værd at tage til Samsø for.

Jeg har en aftale med Anita og Amanda om at vi overnatter sammen, derfor det store sommerhus. Jeg har Max og Lille Bjørn med, og Lille Bjørn skal jo ikke noget på dag 1. Så jeg har udfordret Amanda med, at hun og Dumle skal konkurrere med Lille Bjørn og mig om bedste FP2. Jeg tror vi har cirka lige meget at træne = vi er langt fra målet. Jeg håber Amanda er frisk på udfordringen :-)


Ingen hundetræning i dag, alle hundene har fået kødben, og åbenbart af den gode slags, for ifølge Kirsten har der været fuldt fokus på kødbenene siden de blev serveret.

Endnu engang har jeg tænkt over, hvor privilegeret jeg er: at have tre sunde og raske hunde, som jeg har masser af gode oplevelser med til hverdag/træning/konkurrence, som har formet mit liv de sidste 12-13 år, og som har resulteret i mange hundebekendtskaber og –venskaber. Jeg kan glæde mig til et par prøver 1. april og især til at være sammen med en masse andre, der har det cirka ligesom jeg, med hundene.

Jeg håber ikke, jeg kommer til at opleve en tilværelse uden hund, at leve og arbejde med hunde er en sygdom, som ikke kan kureres.

torsdag den 23. marts 2017

Nose Work i Herlev

 
Først lidt reklame for Sunde Snuder aka Rigtig Hundemad Herlev. Ejeren Ulla Hansen lagde butik og have til aftenens Nose Work træning, hvor vi ud over to runder god træning havde en pause med kaffe og tre slags kage og til sidst fik mulighed for at handle i den meget fristende butik. Et besøg kan varmt anbefales! Ulla har også taget alle fotos.


Megan var første hund og startede med et søg i rummet med vægten, hvor hun efterhånden fik pejlet sig ind på kilden under vægten.


Næste søg var fire kilder inde i selve butikken, hvor der var masser af distraktioner, som det kan ses. De to kilder blev fundet enkelt, de næste to tog lidt længere tid, men flot arbejde af Megan, gode markeringer og en lidt hurtigere fører ville ikke skade …


Så et kassesøg, hvor der blev flyttet lidt på de lettere genstande, men markeringen af den rigtige kasse var ikke til at tage fejl af.

Så gik vi udenfor og med Leif som iagttager gik vi efter 4 kilder. Det er virkelig en fornøjelse at se Megan udenfor, hun går lidt rundt, fanger færten og arbejder sig flot frem til markering. Virkelig flot. Vi blev også lige mindet om at lave ordentlige markeringer af fund, så vi gør det pr. automatik til prøver.

Derefter havde jeg mulighed for at se de andre arbejde, og det er som altid lærerigt, og det er meget nemmere at se de andres fejl, end sine egne.


Efter pausen startede Megan med indesøget, igen 4 kilder i butikken.


Det var noget sværere end første gang, men efter noget arbejde fandt vi to og med lidt hjælp også de sidste to.


Specielt det næstsidste blev diskuteret en del, fordi alle andre end jeg havde set en meget tydelig markering fra Megan …

Udesøget, hvor der igen var fire kilder, gik noget bedre. Der var en tydelig markering, som jeg var meget længe om at markere for. Derefter gik hun under en postkasse, hvor der var lidt reaktion, men hun styrede målrettet mod en busk og lavede en flot markering. Derefter gik vi tilbage til postkassen, og der kom en ny flot markering. Det sidste søg var lidt drilsk, selvom vi gik lige op ad kilden, kom der ikke markering, men til sidst lykkedes det alligevel.

Men med 18 kilder på en aften, det kan godt accepteres at der var lidt træthed til sidst.

Dernæst var der igen mulighed for at følge de andre hunde, og notere sig, at alle havde tydelig interesse i de steder, hvor kilderne havde været først. Men langt de fleste havde markante og flotte markeringer på de rigtige kilder.

Jeg sluttede med at handle lidt, så der er nogle ekstra spændende spiselige ting til hundene den kommende tid.

Tak til alle for nogle hyggelige timer og ikke mindst tak til Ulla for et flot arrangement samt fotos!

onsdag den 22. marts 2017

Nose Work i Ringsted


I dag skulle Max og jeg til Nose Work hos Johanna, denne gang i det central Ringsted.


Mødestedet var en parkeringsplads ved Søgade, vi blev introduceret til ruten, vi var flere der ikke ønskede at vide hvor kilden var på de forskellige søg. Det endte med at Charlotte, Camilla og jeg gik som den ene gruppe, uden at kende til placeringen på de søg, vi skulle lave på egen hånd. Spændende!

De første fem kilder var placeret i en passage mellem parkeringspladsen og Tinggade. De to på en mur fandt Max let. Så var der et ved en trappe, hvor Max på to søg markerede samme sted, og det var godkendt tæt på kilden. De sidste to var mere drilske, men ved anden banegennemgang, og med lidt tip om, hvor de andre havde fået reaktion, fandt Max også dem og lavede to flotte markeringer.

Derefter gik vi ud på Tinggade. Vi havde fået udpeget fire bænke og der var to kilder. Jeg brugte en del tid i den ene ende, uden markering. Da vi kom til den anden ende var Max hurtig til at lave to flotte markeringer. Tjek.

De næste søg var med Johanna som iagttager. Det foregik langs murene på vestsiden af Tinggade. Max er meget tydelig, når han får færten i næsen. Han arbejder meget koncentreret og effektivt og man kan høre hans næse arbejde. Det var lidt svært for ham at lokalisere de lidt høje søg, vi skal have arbejdet med at han vænner sig til høj placering af kilder, men det endte med meget flotte markeringer af begge kilder på første stræk. Dernæst yderligere to, som han fandt flot, og endelig et sidste, som vi selv skulle finde uden hjælp og han lavede to flotte markeringer det rigtige sted på en måtte.

De sidste to kilder var placeret i en passage tilbage til parkeringspladsen, det lavt placerede fandt han lynhurtigt. Det højt placerede, brugte han mere tid på, men igen fin markering til sidst.

Det er virkelig spændende at se ham arbejde med næsen. Han arbejde utroligt koncentreret, slår nogle slag ud indimellem, med det er tydeligt at han følger færten. En sjælden gang kan han være lidt væk, men 95 % af tiden er det seriøst Nose Work arbejde.

Max er virkelig en fornøjelse at arbejde med, også i denne disciplin.

tirsdag den 21. marts 2017

Kort og godt


I går var dagens minde på Facebook et blogindlæg fra for to år siden Vigtige ting i livet, på det der ville have været Emmys 20 års fødselsdag. I indlægget er nævnt en golden ven, som Max leger med. Vi har ikke set den længe og forklaringen kom i går, fordi en, der læste mit blogindlæg, vidste, at den var død for 1½ år siden. En dejlig hund, en ulykke, og ved et tilfælde hørte jeg det så længe efter.

I går aftes fik jeg redigeret Que reste-t-il de nos amours til den 2:37 minutter udgave, jeg skal bruge 1. april. Det er en rigtig god udgave at debutere med. Jeg hørte den et par gange, jeg har styr på positioner og retninger. Jeg skrev forleden Erfaring er godt  om at jeg trods alt følte mig lidt erfaren indenfor HTM, og derfor havde en mere afslappet tilgang til prøverne 1. april. Sandie skrev som kommentar ”… du har da monster meget erfaring indenfor konkurrencer som du kan bruge til alt.”, og sådan kan det også siges :-) Max og jeg har da været til 9 officielle rallyprøver siden sidste HTM-prøve, så vi skal nok være helt klar 1. april.

Morgenturen i dag var fantastisk – det bliver ikke meget bedre end at gå med hundene på en mennesketom strand, se solen stå op og bare tænke gode tanker.


Arbejdet bøde på nogle konstruktive møder og en brandalarm … Vi kiggede lidt vantro på hinanden, da alarmen gik, men fandt ud af, at det lød som alvor, så computeren under armen og på vej ud, indtil jeg fandt ud af, at overtøj, tegnebog og bilnøgler også var værd at tage med.

Heldigvis blev alarmen afblæst efter kort tid.

Sidst på eftermiddagen skulle jeg bruge noget fraskær (kalvemørbrad) fra weekenden, og det blev til 20 minutters fokuseret træning med hundene.

Max og jeg prøvede HTM-nummeret og det virker rigtigt godt. Jeg har helt styr på positioner og retninger, så jeg kan støtte ham ordentligt, og jeg havde også overskud til nogle gode overgange – det er tricks vi kan, jeg skal bare huske timingen af kommandoerne. Det blev faktisk ret godt.

Musikken fortsatte lige over i When I’m 64, og så tog vi da også FS-nummeret med min nye koreografi, rigtigt godt. Derefter lidt tricks og leg og udskiftning til Megan, som fik 5 minutter med sideskift, bakning, snur rundt.

Til sidst Lille Bjørn med dobbeltspring (to træstykker fra en blomsterkasse) ro, noget bakning på højre side og bakke væk fra, og endelig lidt sideskift. Han var bare total stjerne. Alt det ”svære” bliver leget ind, og han er totalt på, (også) når vi arbejder på den måde.

Endelig lidt leg med alle hundene. Perfekt træning, kort, effektiv og masser af succes.

I morgen skal Max til Nose Work, på torsdag skal Megan til Nose Work og lørdag morgen har jeg booket hallen i Ringsted 8-9, så jeg kan få testet HTM- og FS-programmerne på ordentlig underlag.

Jeg kan mærke, at træningsdoseringen er lige som den skal være, og jeg tør næsten skrive det offentligt: Jeg glæder mig som til juleaften til prøverne den 1. april. Jeg føler mig i den mentale tilstand, som jeg skal være i, for at kunne være den allerbedste fører for Max, og vi får en skøn drengetur til Hangar 17.

søndag den 19. marts 2017

Erfaring er godt


Den seneste tid har jeg fokuseret meget på rally (både som dommer og deltager) og der har også været forskelligt på Nose Work fronten.

Hvad blev der lige af HTM og FS kunne nogen spørge.

De er bestemt ikke glemt. Efter mange overvejelser – som jeg har skrevet om tidligere – endte jeg med at melde til prøverne i Hangar 17 den 1. april, og i morges besluttede jeg så at se på planlægningen af forløbet frem til de prøver. Det er om 13 dage, så det må siges at være på høje tid. Efter morgenlufteturen gik jeg så i gang.

Først gik jeg FS-programmet 2 gange i haven med musik, uden hund. Dvs. de tre hunde var i haven, og det var sjovt, de tilbød alle sammen al mulig adfærd Jeg kan konstatere at:
  • Jeg har helt styr på det ændrede program efter de seneste justeringer
  • Det er i forhold til det forrige noget enklere for Max, så alt andet lige burde vi kunne få et godt flow
  • Det meste af adfærden (faktisk alt sammen) træner Max og jeg løbende som en del af rallytræningen eller vores korte træningspas indimellem
  • Vi skal lige træne det fulde program et par gange inden 1.4, så er vi klar
HTM-programmet er jeg ikke ligeså langt med, eller det var jeg ikke i morges. Jeg skrev til en livline og Anita svarede: ”Så må du improvisere en plan frem. Du lader lige som om at du er Johanna og sætter dig ned og laver et program :-) :-)

Ja, det er da sådan man gør!

Jeg havde en udskrift af det fulde program (tider, tekst, position), fandt en nyere på Pc’en, læste den igennem og justerede og sendte til Anita.

Svar: ”Og i første omgang til ca. 2.05??

Det var formuleret som et spørgsmål, men det var vist et trickspørgsmål, så jeg svarede: ”Det ville nok være fornuftigt + de sidste 20 sekunder fra 2:46 for at få en ordentlig afslutning

Så sådan er det blevet. Ca. 2:25 i stedet for 3:10.


Næste opgave var at se på om positioner og retninger lignende noget, der kunne fungere på en bane, og tegningen ovenfor viser retninger. Jeg skal prøve det i praksis, men jeg tror det fungerer og giver en god udnyttelse af banen. Det er dejligt at skulle afprøve det første gang i Hangar 17, hvor der er rigeligt med plads.

Jeg har kørt en del visualiseringer og det hænger fint sammen. Der er fire positioner i 3, 1, 2, 3 forskellige retninger/tempi, der er nogle enkle links, jeg tror vi kan få et godt flow i programmet. Alle positionerne fungerer hver for sig, linksene fungerer, vi skal ”bare” have det hele skruet sammen.

Så er der kostumet. Kirsten har fuldstændig styr på vores tøj og pludselig dukkede et dobbeltradet jakkesæt op, som jeg ikke kunne huske. Det passede (!) og med en hvid skjorte og et løst slips lignede det, hvad jeg drømte om.


Jeg oprettede en Messenger gruppe med nogle personer, hvis dømmekraft jeg har tillid til, og der blev suppleret med en hat (Stetson godkendt i første omgang), et pyntelommetørklæde og evt. le Figaro i lommen. Det er hvad jeg kan overskue til 1. april.

Bundlinjen er, at jeg efter at have været på bar bund i morges, nu står med et færdigt program med positioner, tempi, retninger og links, har et kostume klar, nu er det bare at få trænet programmet i etaper, så er vi klar til at debutere med det nye program den 1. april.

Jeg har ikke været oppe siden 18. december 2016, det føles som uendelig længe siden, men det er jo kun tre måneder.

Jeg kan godt mærke, at jeg har rigtigt meget lyst til at gå op igen, det har været godt med en pause. Det har været fornuftigt at justere FS-programmet, og det har været rigtigt sjovt at skulle arbejde med et helt nyt HTM-nummer.

Selvom jeg med under 2 år på bagen stadig er ganske grøn indenfor begge discipliner, kan jeg godt mærke, at min tilgang er fundamentalt anderledes end i starten. Jeg har ikke meget erfaring, men jeg HAR erfaring og den gør, at jeg ikke har tænkt nærmere over, at jeg om 12 dage skal gå et nyt program i HTM. Det er jo bare noget ny musik, positioner og overgange kende jeg i vidt omfang, de skal bare gå op i en højere enhed med den nye musik.

Jeg glæder mig til 1. april!

lørdag den 18. marts 2017

Seniorer, rosetter og glæde


Jeg er så privilegeret at have tre hunde til daglig glæde, til træning og til konkurrence. Max er den eneste der er valgt med henblik på lydighed, Lille Bjørn var ”erstatning” for westien Asta og Megan var bare familiehund.

Megan

Jeg har trænet hund seriøst siden Megan var 1 år, så det nærmer sig de 13 år. Megan og jeg har haft ufatteligt mange gode oplevelser sammen til træning og til konkurrencer, og hun er den direkte årsag til at jeg kender så mange skønne hundemennesker.

Jeg pensionerede hende fra rally sidste oktober og startede på et Nose Work hold med hende. Hun er stadig så frisk, at man næppe kan tro det med hendes alder, og pensionen fra rally holdt ikke så længe, for hun vil stadig rigtigt gerne træne og konkurrere. Og med 95 og 91 til to officielle prøver i rally championklasse i år er hun altså ikke helt affældig :-)

Det er også hende jeg træner mest Nose Work med, først var det tænkt som en hyggesport når hun var pensionist, men det er ret fascinerende at træne, og hun er også god til det. Selvom det virker som ikke noget særligt blev jeg vildt glad i dag, hvor vi var til uofficiel NW-prøve (se forrige blogindlæg). Hun arbejdede superflot og de to rosetter, vi fik, betød rigtigt meget for mig, 3. vinder og hurtigste beholdersøg, det er sgu da sejt.

Jeg skal virkelig være skarp for at læse hende i NW, men hendes markeringer er så flotte og jeg bliver altså stadig helt blød indeni, når vi træner og går til konkurrence. Hun er lige fjollet, hun vil så gerne læse mig og vi går stadig ud og præsterer godt. Jeg tror, jeg har skrevet det før, men Megan og jeg er skabt for hinanden. Det bliver forfærdeligt, når vi skal sige farvel, men jeg kan helt sikkert sige til hende, at jeg har gjort det så godt, jeg kunne.

Lille Bjørn

Lille Bjørn skulle vente længe med at debutere i rally championklasse. Jeg gik og bildte mig selv ind, at han var god i ekspertklasse (og det var han!), men kunne ikke overskue championklasse. Anja fik mig sporet ind på, at jeg fundamentalt er drevet af bl.a. udfordringer, og pludselig trænede Lille Bjørn og jeg højrehandling, og så gik han pludselig championklasse og er en fantastisk stjerne.

Ja, som flere der kender mig godt har kommenteret: han er langt den skarpeste rallyhund af de tre. Han er på, han lytter, følger mine signaler og er præcis – jeg skal bare være præcis med mine signaler.

Han har været til 6 officieller prøver inkl. debuten 11. februar i år, og har opnået 96, 77, 78, 98, 82 og 97 point. Det er fantastiske resultater. Han er næsten sikker på DM-kvalifikation og godt på vej mod kvalifikation til Årets Hund, Han er lige blevet 10 år, og endnu et eksempel på, at alderen ikke er en hindring for at debutere i championklasse og være med i toppen.

Max

Max er den unge herhjemme, og han nærmer sig de 6 år … Jeg drømte om LP med ham, men det var ikke lige ham, så i stedet blev det rally, HTM, FS, NW … alt for meget, som han er god til alt sammen, så jeg har været nødt til at prioritere – trist på en måde, men alligevel godt og fornuftigt.

Jeg har mange gange været skuffet over ham, han er ikke en rigtigt terrier synes jeg, men når regnskabet bliver gjort op, må jeg bare erkende, at han arbejder fantastisk på sine præmisser – og er det ikke altid hundens præmisser vi skal tilgodese, som gode hundeførere?

Det kan godt være at han ”kun” blev LP2, men han er ret skarp i rally – nr. 9 til DM og nr. 8 til ÅH sidste år er ret godkendt – han er HTM2 og står foran debut i HTM3. Han er på vej mod FS1. Og når jeg sammenligner med de andre hunde, burde der være mange gode år i ham endnu.

Han kan nå hvad som helst, hvis hans fører gør det godt, og jeg kan garantere for, at jeg løbende arbejder på at blive en bedre fører, en ordentlig fører. Alle, der følger denne blog, ved hvor meget fokus jeg har på det.

* * *

Konklusioner eller sådan noget:

  • alderen – hundens og førerens - er absolut ikke en undskyldning for at ikke at give sig i kast med nye udfordringer,
  • rosetter er altså dejlige, mentalt betyder de rigtigt meget for mig,
  • jeg elsker at træne og konkurrere med alle tre hunde – hvis nogen skulle være i tvivl!

Megan er sej!


Flotte rosetter og præmier :-)

I dag havde Lonni inviteret til uofficiel Nose Work prøve hos Stine (Tvillinghøj). Lonni er i gang med at uddanne sig til dommer i Nose Work, så alle søgene og feedbacken blev filmet og skal bruges i forbindelse med hendes uddannelse. Jeg havde fået lov at stille med både Megan og Max, vi var nr. 2 og 4 ud af de i alt 9 ekvipager.

Først skulle alle gå Køretøjssøget, og derefter blev de sidste tre søg gennemført i forlængelse af hinanden.

Max’ køretøjssøg var ikke særlig godt. Lonni skrev: ”Fin start. Lidt mere interesse i bil vil hjælpe. Poter på trailer.” Max var meget fokuseret på området omkring bil og trailer, jeg gik rundt om begge uden at få nogen reaktion, og vi fandt ikke noget indenfor de afsatte 120 sekunder.

Megans køretøjssøg var heller ikke prangende. ”Fin start, roligt arbejde af ældre døv dame. Hun er lidt i tvivl om, hvad hun søger efter. På dagen er hendes udholdenhed ikke så lang.” Også med hende gik jeg rundt om begge køretøjer, der var ikke nogen klar reaktion. Hun stoppede og så på mig, og der har jeg fortsat problemer med at få hende til at søge videre, fordi hun tror jeg vil lave sideskifter eller bakning, når hun ser mine håndbevægelser. Også her gik vi ud på tid.

Det viste sig at kun én ud af 9 havde klaret køretøjssøget. Det blæste ret meget, så det har bestemt ikke været nemt for hundene at finde kilden, men jeg ville nu have ønsket at Megan og Max havde givet en indikation af, at de havde fært af noget …

Så blev det Max’ tur til de sidste tre søg. Indesøget var fint. Han søgte lidt bredt, og havde måske lidt rigeligt fokus på underlaget, men da han fik fært arbejdede han superflot og lavede en flot markering. Perfekt!

Udesøget blev ganske kort, jeg kunne se at Max lignede en, der ville lette ben, og trak ham væk. Hvorefter han lettede ben op ad en palle i søgeområdet :-(

Beholdersøget gik vi systematisk igennem, den 6. af de 9 stoppede han lidt op ved og jeg markerede, desværre forkert. Det var den næste, som han markerede korrekt og væltede …

Så jeg skal lære at læse ham lidt bedre!

Så blev det Megans tur. Indesøget var fint, vi gik pænt over hele området, der var en anelse at se på hende, da vi passerede det rigtige område, men slet ikke nok til, at jeg kunne bruge det til noget. Da vi vendte tilbage arbejde hun fint og systematisk og lavede flot markering. Jeg kan se af dosmersedlen at vi brugte 77 sekunder, så det var virkeligt fint og tålmodigt af Megan.

Udesøget blev alt for kort, idet Megan også besluttede sig for at tisse i området. Det var der mindst 5 ud af 9 der gjorde, ikke at det er en undskyldning, men det var åbenbart et område som opmuntrerede til det.

Beholdersøget havde jeg besluttet at gå på samme måde som med Max, med mindre Megan tydeligt viste at hun ville gå anderledes. Stille og roligt gik vi igennem, lidt tøven af Megan ved nr. 7, men slet ikke nok og jeg var allerede videre mod nr. 8, men så stivnede Megan på vej mod nr. 8, som om hun stod og tænkte. Jeg ventede bare og pludselig vendte hun om og lavede en tydelig markering. Superflot!!!

Max endte med 25 point og 8 fejl (han var oppe på trailer et par gange, tissede og fejlmarkering). Megan fik 50 point og 3 fejl (for at tisse). Normalt ville det ikke række ret langt, men det viste sig at langt de fleste havde haft store problemer med flere søg. Jeg mener der var 2 x 0, 3 x 25 og 4 x 50. Så Max endte som nr. 7, og Megan som 3. vinder og hendes tid på beholdersøget (41.91) var den hurtigste, så det fik hun også en præmie for.

Camilla fra Trenddog.dk deltog i prøven og havde sponseret fine præmier, så ud over en masse lærerig søg og hyggeligt selskab, fik vi alle flotte præmier med hjem.

Tusind tak til Lonni for flot dommerarbejde med rigtig god feedback, Camilla for flotte præmier og Stine for at stille prøveområde til rådighed.

Jeg synes både Max og Megan arbejdede fint, jeres far skal bare blive endnu bedre til at læse jer. Og så er jeg meget stolt af Megans flotte arbejde og de to fine rosetter. Hun er altså en sej dame!