onsdag den 30. november 2016

Noget om Freestyle og HTM



Et landshold så tæt på det bedste, vi har,
er taget til Stockholm og mässan indta’r.
Med Lizza som leder er alt trygt og godt,
vi ønsker de alle performer så flot.
 
At Johanna og Soda giver den gas,
at pilen den rammer for Helle og Jazz.
At Sidsel og Wave, de får drømmene frem,
og Anja og Queeny ta’r kegler med hjem.
 
At Jette og Addi får folk til at grine,
mens Kate og Zonja får sår til at hele.
At Stine og Panda debuterer så flot,
og Johanna og Soda igen scorer godt.
 
Vi håber den weekend får tårerne frem,
hos jer, og hos os og hos alle dem,
der synes at dansende hunde er dét,
der gi’r livet det ekstra, der hører sig til.

Sidste blogindlæg … i denne uge


I går aftes var Max og jeg til den ugentlige rallytræning hos Johanna. Max var voldsomt meget mere interesseret i underlaget end han har været tidligere, så vi tog træningen derfra. Jeg tror faktisk Johanna blev lidt imponeret over, hvor cool jeg tog det. Der var en enkelt situation, hvor jeg alligevel forlangte mere, end han kunne magte, og han løb et lille stykke væk, men ellers gik det fint.

Jeg var – heldigvis! – teamet sammen med Amanda igen, og så er der bestemt ikke mulighed for at sjuske med noget som helst. Jeg fik lige nogle kommentarer til manglende frisignaler, uklare kriterier, uskarp belønning mv. Vi startede med en bane uden skilte, hvor vi skulle arbejde med bakning, sideskift mv. Jeg havde Max en del på højre side, hvor han er blevet meget dygtigere, og hvis jeg følger Amandas råd bliver det knivskarpt.

Derefter en bane med lutter flade kegler, som Johanna havde vist os to gange. Jeg havde Max på højre side i første runde, venstre med sideskift to gange undervejs i anden. Det, der ikke fungerede, var sitter på højre side – det var helt underligt, men Johanna stillede straks den korrekte diagnose: det er pga. HTM-træningen. Både på højre og venstre side, men især på højre, arbejder jeg rigtigt meget med Max, hvor han ikke skal sætte sig, så nu skal jeg være mere end almindeligt fokuseret på at give ham en sitkommando på højre side.

Sidste bane var en (næsten) begynderbane med kegler og sit foran og vendinger mv., som vi skulle gennemføre i konkurrence mod hinanden. Vi startede med venstre side (som Max og jeg vandt), højre side (som Osseau og Amanda vandt, jeg løb den forkerte vej første gang i en 360 grader!!!) og så en venstre side, som blev uafgjort. Så lidt træning af dobbeltspring og sådan noget.

Der var vist nogen der mente, der var koldt i hallen, sådan havde jeg det bestemt ikke efter den time. Hvad er det, med ugens sidste blogindlæg?

I morgen skal jeg umiddelbart efter arbejde i byen og fejre et vellykket projekt.

Fredag morgen går turen til Stockholm og Stockholm Hundmässa, hvor jeg skal være tilskuer og dømme rally lørdag og søndag. I et meget svagt øjeblik kunne jeg have overvejet af tage laptop med, men jeg kom ikke i nærheden af det øjeblik. Jeg tager til Stockholm for at få en masse gode oplevelser både som tilskuer og – forhåbentlig især – som dommer.

Der kommer helt sikkert Facebook opdateringer undervejs, men det bliver mandag, før der skal trænes hunde igen, og før der kommer nyt på bloggen.

Desværre ligger programmet i Stockholm så jeg hverken lørdag eller søndag kan se FS/HTM, lidt ærgerligt, når jeg er så tæt på, som man kan komme. Men jeg kan garantere for, at jeg hepper vildt meget på alle de danske deltagere til det nordiske mesterskab!

Vi ses i Stockholm!

mandag den 28. november 2016

… de ting, der gir livet værdi

Championklassen i lørdags (foto: Dan Kjeldsen)

Jeg har haft en stribe rigtigt gode oplevelser i dag.

Der er kommet flere dejlige kommentarer til mine tilbagemeldinger i lørdags, og jeg véd præcis, hvad der gjorde, at jeg fortsatte, som jeg var begyndt: Den positive feedback efter begynderklassen var bare klik godbid, og så kom der mere af samme adfærd :-)

Der var en masse dejlige fotos fra prøven i lørdags, bl.a. ovenstående fra præmieoverrækkelsen i championklassen. Jeg bliver superglad af at tænke tilbage på den, og det exceptionelt flotte førerarbejde, jeg oplevede.

Der var en, jeg ikke kendte, som skrev til mig, om noget jeg havde skrevet i et blogindlæg ”Dit blogindlæg landede lige præcis på en dag hvor jeg havde brug for det...TAK

Der var en samtale om stress, hvor jeg kunne fortælle om hundekonkurrencer og anvendelse af coach og generalisere det, til det at leve og arbejde på en meningsfuld måde.

Der var den skriftlige eksamen ved Rallyinstruktøruddannelsen. Anita og jeg har i dag rettet de sidste 3 af 9 besvarelser af den skriftlige eksamen. Det var en udsøgt fornøjelse, en masse gode besvarelser og alle er bestået med flotte resultater.

Naturligvis er det primært resultatet af 9 dygtige kursisters indsats. Men det er også resultatet af, at Anita, som arbejder professionelt med undervisning, fik drejet kurset, så der var helt klare mål for det. Citat ”… vi har de klare mål for hvad vi vil have, de skal kunne - det gør det ret nemt at finde ud af om de kan det”. Ja, det behøver ikke være så indviklet ;-)

Der var også en masse andet positivt i dag, mest i det små, men det tæller alt sammen.

Det gode er, at i rigtigt mange situationer er det nemt at få en positiv indfaldsvinkel fremfor en negativ, det er kun et spørgsmål om at vælge den rigtige attitude fra starten.

I ovenstående samtale om stress fik jeg også nævnt konkurrencesituationen og det at håndtere fejl; Enten negativt (der røg certifikatet) eller positivt (den næste øvelse er lige os).

Det kan overføres på det meste i livet.

søndag den 27. november 2016

Bedre end juleaften


I dag var ren afslapning efter en lang dag i går. En morgentur i dejligt vejr, brunch på Café Europa, kødben til hundene og den planlagte træning: Nose Work med dem alle, bakning med Lille Bjørn, sideskift og bakning på højre side med Megan, samt højre, behind og follow foran med Max.

Jeg forsøger hele tiden at gøre Nose Worken sværere, i dag igen et nyt område og udvidet i forhold til tidligere og også nogle lidt svære (synes jeg). Men alle hundene fandt det hele uden problemer. Kun en pølsesnut, der var klemt ind i en fuge i murstenen, kunne Max ikke få fat i – jeg kunne næsten heller ikke selv få den ud igen :-)


Lille Bjørns bakning gør gode fremskridt, vi er oppe på over en bjørnelængde, og vi arbejder støt videre.


Med Megan er det egentlige fokusområde kontakt, jeg vil virkelig være sikker på at jeg kan fastholde hendes kontakt. Okay kan nogen tænke, er det ikke det jeg har forsøgt i 13 år, uden at det er lykkedes?! Jo, sådan da, men vi er blevet bedre og jeg véd vi kan gøre det godt – indenfor de sidste 5 måneder har vi fået 89, 93 og 95 point i rally, og jeg bliver ved med at træne rally med hende, for jeg vil bestemt ikke udelukke, at hun, selvom hun officielt er pensioneret, kunne dukke op til en prøve i ny og næ …


Med Max sker der virkelig noget, når vi kører kampagne, og jeg husker at være PRÆCIS MED KRITERIERNE. Jeg får præcis det jeg træner, og han kan bakke superflot og lige på højre side, jeg skal bare være endnu skarpere med kriterierne, så han holder positionen. Det er fantastisk, det han laver, til rally, men det skal være bedre til HTM.

Der er også dømt kampagne på svensk rally. Jeg har planlagt, at jeg i morgen laver en særlig udgave af ”Vanlige avdrag” – som beskriver den almindelige fradrag pr. skilt - , så der bliver en skræddersyet udgave for hver af mine baner. Dette, kombineret med mine notater fra rally reglementet og kommunikation med arrangørerne, bliver den perfekte forberedelse til weekenden.


Jeg har fået diverse adgangskort, så jeg får mulighed for også at komme ind fredag aften og bl.a. se HTM/FS-træning.

Sådan en weekend er bedre end juleaften for mig!!!

lørdag den 26. november 2016

Jeg elsker rally



Jeg tog hjemmefra 06:24 og var hjemme 18:02. Turen gik til Odder, hvor Zakkai Hundecenter holdt sin første officielle rallyprøve og Tina Kjeldbjerg havde inviteret mig som dommer.

Det var en dejlig oplevelse!

Det administrative kørte knivskarpt. Den meget vigtige sekretærpost var bemandet med Pernille Dyrmann, som debuterede i denne rolle, og var intet mindre end fantastisk.

Tina havde sørget for meget flotte rosetter, og fine præmier i øvrigt. Der var en god stemning hele vejen igennem og der blev klappet mere end jeg er vant til, af de fine præstationer på banen. En rigtig dejlig debut som rallyarrangør for Zakkai Hundecenter.

Dagens baner ligger her. Hvis nogen undrer sig over udformningen, så er meningen at der skal ligne et Z :-)

Trods afbud var der 50 ekvipager fordelt med 14 begyndere, 20 (!) øvede, 12 eksperter og 4 champions.

Jeg har fået nogle rigtigt gode tilbagemeldinger efter dagens prøve – både undervejs og bagefter – og hvis jeg skal være helt ærlig, og det er jeg som altid i min blog!, så er det den forstærkning jeg har brug for.

Det jeg forsøger er:
  • At give en god velkomst, så deltagerne føler sig velkomne på banen
  • At give en grundig banegennemgang, ekstra grundig i begynderklasse, hvor jeg bl.a. beskriver fejlsituationer, er tydelig med beskrivelse af hvordan ommere skal udføres, fortælle om stop i ikke-stationære øvelser osv. osv.
  • At dømme efter reglerne, og huske at tvivl skal komme udøverne til gode
  • At give en feedback, som jeg selv synes bedst om: noget positivt (det er der ALTID), og en omhyggelig gennemgang af, hvad der er trukket for
Som udøver synes jeg der er voldsomt stor forskel på at få en tilbagemelding om at ”du mistede øvelse x, y og z” og en med ”du gjorde dit og dat flot, men desværre var der nogle ting der ikke helt lykkedes” og så fortælle, hvad det var.

Der var nok nogen der blev skuffede i dag, men jeg håber og tror de fleste tog godt imod deres tilbagemeldinger og véd, hvorfor de har fået de point, de gjorde.

Efter begynderklassen fik jeg ros fra mine hjælpere for tilbagemeldingerne, og det gjorde at jeg fortsatte på samme måde, og det var vist ok!

Der var helt klart mange hunde, der havde problemer med underlaget og det fjerne hjørne af hallen. Men langt de fleste arbejde heldigvis godt, trods udfordringerne.

Der var mange virkeligt flotte præstationer på dagen. Jeg kan ikke huske alle sammen, men både i begynder og øvet var der nogle virkeligt skarpe ekvipager. I ekspert var der 2 x 100, 1 x 97 og 1 x 95, og sidstnævnte var Conni og Malou, som måske var dagens gladeste vinder, som man kan læse i dette blogindlæg - jeg tror Conni gav mig det største kram, jeg nogensinde har fået ved en præmieoverrækkelse!

Karina og Foenix

Championklassen var helt vild. Der var 5 tilmeldte og dermed supercertifikat på spil, 4 stillede op, nr. 4 fik 84 point med en 13’er, og de sidste 3 fik 97, 97 og 98. Vinderen var Karina og Foenix, så superrcertet gik til nr. 2, som jeg ikke kan huske navnet på. Det var en fantastisk flot afslutning på en meget flot prøvedag.

Selvom jeg ikke havde vundet noget, var jeg alligevel høj på vejen hjem (men med begge hænder på rattet Conni!!!!), og med Figaros Bryllup i CD-afspilleren fløj jeg hjem.

fredag den 25. november 2016

De næste 10 dage

 
Jeg har skrevet om det en del gange, men jeg kan godt skrive det én gang til: Planlægning er godt!

En plan er et udtryk for, hvordan man på et givent tidspunkt, forventer at noget skal udvikle sig. Det er exceptionelt, hvis planen følges 100 %, der sker stort set altid noget, så planen, skal justeres. En del af planlægningen er at forestille sig, hvad der kan forhindre at planen gennemføres – fx gennem en risikoanalyse – og have gennemtænkt, hvad man vil gøre, hvis planen ikke kan gennemføres som planlagt.

Jeg har både kortsigtede og langsigtede planer for alt muligt privat og arbejdsmæssigt, og naturligvis også for hundene. Alternativet til ikke at have en plan ville – for mig – være at gøre noget mere eller mindre tilfældigt, eller inaktivitet, og ingen af de to muligheder synes jeg specielt om.

Der er momenter, jeg skal træne med hver hund, der er øvelser, programmer, prøveforberedelse osv. Jeg prøver at lægge træningssessioner ind i kalenderen, men jeg får ikke trænet så meget, som jeg har planlagt, ikke fordi det er meningen, men fordi jeg må prioritere, og være realistisk.

Til daglig er der normalt kun aftenerne til rådighed til træning, og jeg må indrømme, at jeg af og til, selvom jeg synes, jeg har lyst til at træne, bare må vælge det fra, fordi jeg kan mærke, at jeg ikke har det overskud, som er nødvendigt, for at træningen skal give mening. Hundene vil gennemskue på et splitsekund, hvis jeg ikke har hjertet med, og sådan skal de forhåbentlig aldrig (=meget sjældent) opleve mig til træning.

Det er helt tilfældigt, at jeg har ladet bloggen få sit navn, men 10 er et meget brugt rundt tal, så det var valget i dag. Mens Kirsten ser Vild med dans, reflekterer jeg over de kommende 10 dage.

I morgen går turen til Odder, hvor jeg skal dømme rally i Zakkai Hundecenter. Det glæder jeg mig naturligvis til, som jeg altid gør, når jeg skal ud og dømme. Men alligevel ekstra denne gang. Tina Kjeldbjerg har aftalt denne prøve med mig for længe siden, det er flot at invitere en dommer fra Sjælland til at dømme i Odder. Jeg er sikker på at det bliver en fantastisk prøve, og glæder mig til at se en masse flot førerarbejde.

Det er en pæn køretur hver vej, så jeg har lagt tre bokssæt klar – bl.a. med den bagtanke, at finde musikken til næste HTM/FS-nummer.

Søndag er fridag, men jeg har planlagt lidt Nose Work med alle tre hunde, lidt bakning med Lille Bjørn, og lidt positioner (højre, behind og front) med Max.

Mandag er fridag uden planlagt hundetræning – men jeg kan lokkes :-)

Tirsdag står den på rallytræning hos Johanna med Max (og eventuelt med Lille Bjørn). Vi har en challenge (sit foran fra begge side uden håndtegn), som jeg har valgt fra, fordi jeg har så mange andre delmomenter, jeg træner med Max lige nu, så jeg holder fokus på dem.

Onsdag er igen fridag uden planlagt træning - og jeg kan bestemt lokkes, hvis jeg ikke er blevet det mandag.

Torsdag er definitivt fridag, jeg skal fejre (endnu) et vellykket projekt i Nets med en middag på Carne Famo, og ikke alt for sent hjem. For

Fredag går turen til Stockholm, hvor jeg skal dømme rally Mästarklass lørdag og søndag. Der skulle gerne blive mulighed for at være turist fredag, og så har jeg fået mulighed for at komme ind fredag aften og se på det hele, herunder det danske HTM/FS-landsholds træning. Fantastisk!

Lørdag og søndag skal jeg dømme i Sverige for første gang. Jeg har nærlæst regler, jeg har designet to vidt forskellige baner, og jeg skal nærlæse regler og bedømmelsesregler fra nu og til lørdag, så jeg kan dem i søvne. Der er en mase, som er ligesom i Danmark, og så en masse detaljer, som er anderledes. Jeg glæder mig vildt meget, det bliver en stor oplevelse.

Mandag har jeg aftalt træning med Anita (anden del af en fødselsdagsgave) i hallen i Stestrup, helt klart med fokus på HTM og FS.

Hvis vejret er, som jeg gerne vil have det, er der også en fotosession med Anne Gisselø i løbet af mandagen (eller dagen efter). Den omfatter Anita med Osseau og Django, og mig selv med Max, Lille Bjørn og Megan. Det er rigtigt mange hundeår tilsammen, og jeg drømmer om nogle ikoniske fotos med fem hunde og to førere som synes livet er … fantastisk!

Jeg kan kun sige, at jeg glæder mig til de næste 10 dage … og også tiden derefter ;-)

tirsdag den 22. november 2016

Bakketræning


Jeg går på Johannas sidste rallyhold om tirsdagen med Max, og i dag var jeg var så heldig også at få plads på det næstsidste hold med Lille Bjørn. Det blev til to fantastiske timers træning.

Det er ikke meget, jeg har trænet med Lille Bjørn i rigtig lang tid, og det er da dumt, når han er så totalt lækker at arbejde med. Der var lidt snuseri, der skulle klares i starten, men det meste af tiden arbejdede han fantastisk.

Der var først et forløb, hvor vi skulle udføre en stribe øvelser mellem den ene væg i hallen, og de andre ekvipager, som stod nogle meter fra væggen. Det var en forstyrrelse, som Lille Bjørn ikke bemærkede.

Så skulle vi gå slalom mellem de andre og udføre stå, sid eller dæk hver gang vi stod mellem to ekvipager. Det klarede vi lige som højrehandling.

Så skulle vi vise ugens udfordring – stå/sit/dæk under gang, hvor hunden skulle holde positionen, når vi gik forbi den (hvor vi normalt ville samle den op til en prøve) – intet problem.

I den individuelle runde ville jeg gerne arbejde med bakning væk fra fører, og som det kan ses af fotoet, blev en bakke brugt som markering, og jeg skulle arbejde med at få ham til bakke mod bakken, og belønne for at ramme den. Vi kom godt i gang og jeg shaper den under mere rolige forhold hjemme. Det er en af de få championøvelser, som jeg har været bekymret for, det er jeg så ikke længere.

I par med Signe og Sitka skulle vi vælge tre øvelser, som vi først skulle udføre synkront (vi valgte spin, rundt om fører, bakke 1 bakke 2 skridt), og derefter skiftevis den ene og den anden.

Derefter blev der arbejdet med at gå rundt om diverse kegler og have fokus på at hunden satte farten op og ned, ikke føreren. Jeg arbejdede med fremsending til felt og kegle og dobbeltspring.

Lille Bjørn var en stjerne hele vejen og vi havde en virkelig sjov træningstime.

I næste time skulle Max igennem det samme program, og det gik ærligt talt også ret godt.

Jeg huskede, ligesom med Lille Bjørn, at have ham rigtigt meget på højre side, og det er ved at blive ret skarpt med begge hunde.

Som individuel øvelse kiggede vi på højrehandling af bakke ved siden af (både 3 skridt og bakke 1, bakke 2) og det var naturligvis knivskarpt. Johanna mener at problemerne ved prøver skyldes føreradfærd, fordi Max bare var på hele tiden til aften – og Amanda bakkede Johanna helt op, ingen hjælp at hente der :-)

Jeg tror ikke, at jeg havde forventet andet, men jeg havde det virkelig godt indeni under begge træningstimer og begge hundene arbejdede fantastisk. En virkeligt dejlig træningsaften.