søndag den 19. februar 2017

Nostalgi - og konstruktiv feedback og inspiration

Megan nr. 3 i championklasse 19.2.2011

I en weekend næsten fri for hundeaktiviteter, blev der tid til så meget andet.

I går formiddags var vi i Skageraks (tidligere Trip Trap) butik i Køge, som har lukkeudsalg., og det er til virkeligt fordelagtige priser. Vi synes Skagerak har nogle lækre produkter, men til nogle pebrede priser, men med de nedsættelser fik vi købt lidt.

Derefter gik turen til EFA Møbler, en lokal møbelforretning som har ligget i den nordlige del af Køge i over 40 år, og som vi senest har været i for 30+ år siden. Kirstens lænestol er brudt sammen, og vi skal have fundet en afløser, og det er ikke nemt. EFA Møbler reklamerer med 110+ lænestole, og sørme om vi ikke fandt én, som faldt i vores smag. Og en masse andet, som fik alle vores fordomme om EFA Møbler til at briste. Der var meget andet, vi blev fristet af.

Vi aftalte at vi i dag søndag ville besøge FDB Møblers showroom i Lyngby, for de har godt nok også nogle spændende møbler. Det blev en lidt nostalgisk tur. Jeg er opvokset i Lyngby, og har boet der næsten 20 år indtil 1976. Selvom meget er forandret er der alligevel meget jeg kan genkende.

Vi fik en croissant og en cappuccino i Meyers Spisehus i Lyngby, fortsatte over til FDB Møblers showroom, med masser af møbler vi kender, og som er af god gedigen kvalitet og moderne (igen?). Vi var i Lyngby Storcenter, i Lyngby Hovedgade og i Magasin. Hjemturen gik over Brede.

Hundenostalgien var dagens minde på Facebook, det er 6 år siden Megan debuterede i championklasse i rally, som man kan læse i dette blogindlæg. 113 prøver er det blevet til i alt i klassen, og forhåbentlig yderligere et par på vej. Megan er virkelig en sej gammel dame, og vi håber naturligvis hun holder sig frisk længe endnu. Men hver dag med hende er en gave, og hvis hun bliver syg eller kommer til skade, kan jeg garantere for, at hensynet til hende vægter 110 %.

Dagens enetime hos Sonja med Anita blev mindst ligeså god, som jeg havde forventet, dvs. den var fantastisk!

Jeg viste først hvad jeg annoncerede til at være det bedst mulige FS-program Max og jeg kunne gå. Det blev det så ikke … Der skete forskelligt undervejs, starten kom trods nogle ommere ikke til at fungere; heldigvis havde Sonja styr på videoen fra sidste søndag, så hun havde et sammenhængende program i baghovedet også.

Der skete præcis det, som typisk sker til konkurrencer, noget fungerede ikke (SPring og SPin ligger måske for tæt på hinanden), føreren stressede lidt, hunden dæmpede og den dårlige spiral kørte.

Jeg har hørt det før og Anita skrev det til mig for to dage siden og jeg gjorde det igen: agerede så Max kun kunne fejle. Han kan ikke have en fører, der ikke støtter ham 100 %.

Ideer til selve programmet var der også masser af:
  • Fraværet af stokken gør det vigtigt, at jeg husker at agere gammel – der er noget af min ageren på videoen som ikke passer til en mand på 64
  • Jeg skal være skarpere i overgangen fra indlednings spring (herunder hvor han skal slutte) og slalommen
  • Jeg skal overveje de to lange follows, som fylder ret meget af programmet
  • Jeg skal overveje momenter, der viser samhørigheden (touch, hoved og lignende)
  • Bakke væk virker for ofte ikke til træning og ikke mindst konkurrenter, så jeg bør overveje noget andet. Max har det ikke godt væk fra mig ...
Jeg har redesignet programmet på vejen hjem for jeg kan på simpel vis får et mere sikkert og mere flydende program.

HTM-programmet blev alene baseret på videoen, der var inge3n grund til at vise noget, som på ingen måde er klar. Vi fik talt en del om kravene til et godt HTM-program i klasse 3. Om at have ro i programmet, der passer til musikken og teksten. Om at udnytte de bløde links. Om at have skarpe og præcise links, jeg har masser af tid til dem, og de skal hver især trænes omhyggeligt og være knivskarpe. Om at min koreografi skal være simpel og udstråle ro.

Og først og fremmest at træningen kræver: TÅLMODIGHED

Her knap to år inden min debut i HTM og et år inden min debut i FS må jeg indrømme, at min fascination af begge discipliner bliver større og større.

lørdag den 18. februar 2017

Keine Hexerei, nur Behendigkeit

Rally ER populært

At rally er blevet en populær hundesport er helt sikkert. Mange prøver bliver fuldtegnet meget hurtigt og det er jo dejligt, for så er der noget ved at arrangere prøver.

Selv prøver, som ikke kvalificerer til DM eller Årets Hund (i DKK), bliver hurtigt fuldtegnet, og dobbeltprøver virker som om, de er ekstra attraktive. Det synes jeg absolut selv, som deltager.

Der er prøver, som i princippet burde kunne tage alle, som var interesserede i at deltage. I DKK-sammenhæng gælder det prøver, der kvalificerer til DM og til Årets Hund.

Som deltager bliver jeg selv irriteret over ikke at kunne få plads, så som medansvarlig for at arrangere DKKs prøver har jeg været med til at sætte grænserne for deltagertallet til prøverne op.

Prøverne i Roskile 30. april havde oprindeligt to dommere, som vi havde aftalt et max på 60 hunde med. Da vi var tæt på at nå det loft, inviterede vi en tredje dommer, og hævede loftet til 75 pr. prøve. Det blev også nået. Så med lidt behændighed blev der i går ændret til at lidt flere kunne tilmelde sig. Men helt ærligt: 150+ deltagere til ro rallyprøver er da vildt.

Weekenden 11.-12. marts skal Anita og jeg dømme tre rallyprøver på Bornholm. Tre prøver, alle kvalificerer til DM, to til Årets Hund, så de er da attraktive, men altså 154 tilmeldte, det er også helt vildt.

Bloglæsning

Jeg har siden NW-træningen i tirsdags ikke været til noget organiseret træning, og skal først i morgen sammen med Anita have en enetime med Sonja.

Jeg har brugt en del af lørdagen på at læse mine egne blogindlæg. Med fare for at lyde selvfed synes jeg, at det er skønt at læse de blogindlæg: De handler om glæde, positive oplevelser, udfordringer på en konstruktiv måde, og det vakte masser af glade minder.

Jeg begår dumheder, jeg gentager fejl, jeg lærer nogle gange meget langsomt af egne erfaringer, men generelt udvikler jeg mig og når dagen er omme kan jeg kun være tilfreds med det samarbejde, jeg har og de resultater, jeg når med hundene.

Hvis jeg kigger på det udefra og skærer igennem alt fedtet, så er det svært at være utilfreds med:
  • At konkurrere med en næsten 14 år gammel, døv engelsk springer spaniel, og få 95 point i rally championklasse og kunne arbejde godt i NW med hende
  • At debutere med en næsten 10 år gammel stivbenet Norwich terrier med ikke helt skarpt syn i rally championklasse og få 96 point
  • At træne med en selvudslettende border terrier, som går i rally championklasse, FS1 og HTM2/3 og træner NW – og som er god til det hele.
For helvede Paul, tag dig sammen og glæd dig over det, i stedet for at jamre over småting, der ikke lykkes!

At læse Max

På morgenlufteturen mødte vi et par med to løse hunde, det lignede bestemt amstaffer. Jeg gik som sædvanlig med drengene i flexline og Megan løs. Jeg læste de to amstaffer og slap Max – men ikke Lille Bjørn. Den ene amstaff (Yrsa) og Max legede fint sammen, den var ret pågåemde, men Max svarede fint og de legede pænt sammen. Den kvindelige del af parret sparkede flere gange efter sin hund, ikke hårdt, men irriteret, og jeg overvejede om jeg skulle sige noget, men det gjorde jeg ikke. Hundene var nemme at læse og der var ikke problemer. Yrsa forstod ikke at Megan sagde fra, så jeg endte med at gå væk fra dem.

Og være stolt af at mine hunde agerede med tydeligt hundesprog og at de andre hunde og jeg kunne læse dem.

På eftermiddagsturen havde Kirsten som sædvanlig Lille Bjørn og Megan i almindelig line og jeg havde Max i flexline. Vi (= Max) faldt over et ret spændende stykke bræt, Kirsten gik væk med de andre hunde, og så fik Max lov at apportere brættet, som jeg kastede ud i vandet.

Igen var han nem at læse. Han kunne bruge resten af sit liv på dette! Fuldstændig som oldefar Otto. Man kan se det på det på billedet, det er en glad hund, og hvis hans fører kan skabe bare 80% af den glæde til træning og konkurrencer, så bliver vi verdensmestre.

fredag den 17. februar 2017

Motivation – eller Forever young

Hundepris 2016 givet til Dyrenes Beskyttelse, Roskilde Internat

Jeg ville have kaldt dette indlæg Forever young, men det har jeg jo brugt. Jeg kan mærke, at der er behov for en gang coaching, og da jeg alligevel skulle have fat i Anja om en enetime til Anita og mig, kom begge aftaler på plads.

Jeg har fået en rigtig god hjemmeopgave til den kommende coachingtime: ”for hvert mål for 2017, skal jeg til næste session lave en prioriteret list med mål pr. hund, og sætte ord på, hvad målet gør for mig. Hvorfor har Paul det mål?

Jeg startede forberedelserne med Lille Bjørn. Der kom til at stå følgende mål i rally: Debutere C, Bestå C, Placeret champion cup, ÅH kvalifikation, DM kvalifikation, Supercertifikat, DM bestå, ÅH bestå.

Hvorfor: Fordi jeg vil udfordre mig selv, opgive det ”sikre” i ekspertklasse, indlære øvelser, som jeg ikke troede, var muligt med ham, glæde mig over hans fantastiske udstråling, grine under banegennemgangene og glæde mig over hans glæde ved at træne og konkurrere. Jeg synes bare det er så fantastisk at gå med ham igen, at finde ud af hvor glad han er for at arbejde, og han er bare sjov at gå i championklasse med.

Megan. Hendes mål er indenfor NW: Træne, bestå uofficiel NW1 og officiel NW1. Fordi jeg nyder at indlære nyt med den allerførste hund, som jeg har trænet seriøst med. Samt udfordre mig selv ved at målet er at bestå NW1.

Megans mål i rally: Logre gennem banen ved prøver, der ikke tæller til DM/ÅH, og sekundært at bestå. Fordi jeg nyder at kunne gå med hende, så længe hun er åbenlyst glad for det, kunne grine under banegennemgangene og som ekstra bonus bestå indimellem.

Megan og Lille Bjørn forventer jeg intet af og er jeg totalt afslappet når jeg går til prøve med dem.

Så kom jeg til målene med Max, og det var nemt nok.
  • Rally: DM kvalifikation, ÅH kvalifikation, Supercertifikat , DM bedre end sidst (9), ÅH bedre end sidst (8)
  • HTM: Indlære nyt program, HTM2 1.4, HTM2 6.5, HTM3 2.9?
  • FS: FS1 titel, ?
  • 6+: I ringen igen, Landshold?
  • NW: Træne
Det var her jeg gik i stå. Og tænkte rigtigt mange tanker og tænkte rigtigt meget over, hvad jeg har fået af feedback om Max og mig.

Mine forventninger til Max er skyhøje, uanset hvad vi laver, og som jeg fik at vide af en person, der kender mig ret godt: ”Hvis der nu kunne komme til at stå noget med glæde og engagement i stedet for en masse forventning om at præstere fantastisk, så vil det godt nok være skønt

Jeg kan godt stille det som åbent spørgsmål her, og jeg får uden tvivl god feedback ---
  • Stiller jeg for store krav til Max?
  • Går jeg for meget op i resultater med ham?
  • Skal jeg finde mere realistiske mål?
Jeg har prøvet at komme i tanker om situationer, hvor Max har gået rigtigt godt. Dengang han fik sit rallychampionat, DM2015 finalen, vores debut i HTM1, rallyprøven på Samsø sidste år, hans rallyprøve ved juleafslutningen. Det har intet med point at gøre, men alt med hvordan, jeg har følt det.

Så det skal jeg bestemt have arbejdet med. Og det er på papiret nemt, men bestemt ikke i praksis. Jeg fik engang at vide: ”Max er nok ikke hunden, du kan realisere de vildeste drømme med, men så find de mål, du kan realisere. Max er så dygtig og han kan så meget, så hvis du kan slappe af, kan I opnå vildt meget!!!”. Det var et ualmindeligt godt råd!

PS: På vej hjem fra arbejde var jeg forbi Dyrenes Beskyttelse, Roskilde Internat, med deres diplom og gave som synlig tilkendegivelse af, ar de har vundet Sydkystens Hundeskoles hundepris 2016. De er de første, som modtagerprisen to år i træk, og de var meget glade og stolte.

tirsdag den 14. februar 2017

Nose Work og Freestyle

Det er vigtigt med pauser, når der trænes Nose Work

Til aften var Max og jeg til anden runde af Johannas Nose Work øvet hold.

Temaerne var: Beholdersøg, beholdersøg med forstyrrelser, højt søg (oppe, helst ikke op af væg) og lavt søg (helst under gulvhøjde).

Beholdersøget var lidt drilsk og meget lærerigt. Max søgte eminent, og da han havde tjekket alle beholdere bortset fra den rigtige, begyndte hans fører at ændre adfærd, og Max begyndte at tilbyde markeringer … Ligeså snart jeg bare opførte mig naturligt, markerede han rigtigt. Meget vigtig læring!

De høje søg var svære, fordi jeg ikke har trænet med højder, som han ikke kan nå. Så han blev tydeligt frustreret over ikke at kunne komme til kilden, vi skal bygge træningen mere systematisk op – og ja, Johanna havde fortalt, at det VAR svære søg.

De lave søg gik det meget bedre med, og selv om man (ikke jeg) nogen gange tror han er på afveje, er det tydeligt at han arbejder meget koncentreret.

Beholdersøg med madforstyrrelse. I første søg strøg han forbi både den med distraktion og den med fært, og da vi vendte lavede han den smukkeste markering af den korrekte. Anden gang blev han ved den med distraktion, blev dirigeret videre og lavede en kort markering af den med fært og så en korrekt en med langt touch.

Superarbejde af Max og masser af nye ideer til træningen.

Amanda lagde i går videoerne af Anitas og mit HTM/FS-programmer op i en gruppe på Facebook.

Jeg blev simpelthen så glad, da jeg så FS-programmet: ”Hold da op hvor blev jeg glad da jeg så den!!! Max' hale kører jo helt vildt :-) Det er den nye udgave, jeg er tilbage ved den korte udgave af nummeret. 1:39 stokken er væk - den var altså i vejen for mig og skabte forvirring for Max. Denne udgave synes jeg allerede ser godt ud, fint flow og tricks vi kan finde ud af.

Videoen kan forhåbentlig ses via dette link

Her er video af HTM-nummeret, ret improviserede positioner: link til video

mandag den 13. februar 2017

1 år i championklasse – og gode minder

13. februar 2016

Dagens minde var Dejlig debut og skøn rallydag. Jeg troede det var løgn. Det ER altså kun ét år siden Max debuterede i rally championklasse, ved en dobbeltprøve i hallen i Kamstrup og med Anita og Conni som dommere. De dømte jo også Lille Bjørns debut i klassen i går. Det føles som om, det er meget længere siden.

Men vi har sørme nået rigtigt meget på det år: 33 officielle rallyprøver, deltagelse i DM og i finalen i Årets Hund. Han kom i finalen til DM og endte samlet som nr. 9, og han blev nr. 8 til Årets Hund.

Min helt store udfordring med ham er at han er så ekstremt følsom overfor omgivelserne og hans resultatliste viser en kedelig statistik:


10 IB’er heraf 6 hvor han forlod ringen, er ikke rigtigt tilfredsstillende. Men, når jeg er allermest nede i kulkælderen med ham, så slår han lige til, og redder min dag. For engang imellem kan han gå fantastisk, og den dag, jeg finder nøglen til, at han går fantastisk det meste af tiden, så rykker vi op i toppen af klassen – og det er bestemt mit mål!

Og helt ærligt, så er statistik bare statistik og mindekontoen har en skyhøj positiv saldo, for hold da op hvor er der mange rigtigt skønne minder, og selv de mindre gode oplevelser har altid ført til noget positivt.

Max har i øvrigt været op i championklasse hos alle danske rallydommere


Og nu til noget helt andet.


I det nye nummer af SKKs medlemsblad Hundsport, er der en artikel med overskriften ”Dansk domare dömde svenska toppekipage”, i anledning af at ”Danske Paul Lysholdt blev den första utländska domare som har dömt rallylydnad i Sverige.” Dejlig artikel og masser af gode minder fra en skøn weekend.

søndag den 12. februar 2017

Om at glæde sig på andres vegne

Foto: Conni Hansen

Hold da hvor blev jeg glad på mange andres vegne i går i forbindelse med Sydkystens Hundeskoles rallyprøver. Der er så mange af deltagerne jeg kender, som træningskammerater, prøvedeltagere, kursister mv., og jeg har bare fået lyst til at dedikere et blogindlæg til dem.

Majbrit har i sit blogindlæg skrevet det så præcist: ”Søreme om ikke vi blev nummer 2 med 97 point. Nummer 1 var Super Champ - så første Super Champ cert er sat på plads i bogen. Stor var min glæde, og igen må jeg sige - stor glæde hos alle de andre også. Til stadighed bliver jeg så positiv overrasket over den gode spirit der udvises - ja vi konkurrerer, men alle kan i den grad glædes på andres vegne. Jeg tror, det er en ret så væsentlig faktor i forhold til, at vi er så mange der hænger på i den sport.”

Jeg stod ved siden af Majbrit idet Lille Bjørn og jeg blev nr. 3 i klassen og jeg blev superglad på hendes vegne, jeg har ikke engang tænkt nærmere over det, for selvfølgelig gjorde jeg det.

Her har jeg virkelig bare taget et udpluk, så hvis du ikke er nævnt, så er det ikke fordi jeg ikke er glad på dine vegne. Kæmpestort tillykke til:
  • Anne Ingevold og Get Away Avendesora Poland med RBM
  • Birgit Dahlgren og Chili med to gange 1.v. i championklasse med 99 og 98 point
  • Birgitte Rønsner og Gawain's Shining Like A Diamond med RØM (med 100 point)
  • Camilla Johannessen og Emma med DKRLME
  • Dorte Alsing Øtoft og Soweto Bonolo Zola med DKRLCH
  • Elena Berthelsen og Allegra med 100 point og RBM
  • Gitte Fischer og Lacewood The Star Trooper med DKRLCH
  • Lisbet Becher og Shinbi Mailie's Kinkai Miki med RBM
  • Majbrit Bengtson og Caro med første supercert.
  • Neel Ane Smed og Apachi med 99 point i begynderklasse og bedste sejrsdans ever
  • Poul Jensen og Bernerbrukets Twittra med første cert.
  • Signe Hjorth Jensen og Sitka med to certer
  • Sofie Hvid Haurholm og Khetashio Sexy Little Convertible med 99 point og 3.v. i ekspertklasse
  • Svenja Arendt og Deb's Cortina med RØM
  • Tina Lander og HappyCocio med RBM
  • Tina Lander og Chessie med RØM
Jeg glæder mig på jeres vegne over de flotte resultater og glæder mig til at følge jer i denne skønne sport.

FS, HTM, NW og rallynørderi

Præmieoverrækkelse i 1. championklasse i går (foto: Sandie Højgaard Larsen)

Anita og jeg mødtes i dag 8:45 foran Jersie Hallen for at filme hinandens FS- og HTM-programmer der hvor vi er nået til, som grundlag for en enetime med Sonja næste uge. Vi var ret enige om, at vi godt kunne mærke gårsdagens rallyprøve i kroppen og benene, men som sande nørder, ville vi naturligvis ikke drømme om at ændre aftalen pga. det.

Der var heldigvis meget tomt på parkeringspladsen, så vi i ro og mag kunne spille musikken højt via min afspiller i bilen og filme fra bilen, så musikken kunne høres på optagelsen.

Jeg startede med FS-programmet, som jeg også havde varmet op med, men måtte afbryde efter 10 sekunder, fordi det gik helt i skuddermudder. Næste runde blev meget bedre, springene i starten pepper Max op, og jeg synes der er kommet rigtigt god fart i programmet. Max har det også meget nemmere, nu hvor jeg ikke står med den stok, som jeg ikke kan finde ud at bruge fornuftigt, og som forstyrrer ham. Der var lidt småkiks – og ja, det er der jo stort set altid (godt til at tænke/træne plan B’er – og jeg var tilfreds). Der er noget at tale om ikke at forglemme!

HTM-programmet blev noget meget dogmeagtigt, for jeg kan ikke startpositionen P8 endnu, og startede derfor med P1 sidelæns til venstre og halvimproviserede positioner og overgange. Nu er der et udgangspunkt for at tale om noget.

Derefter optog jeg Anitas programmer og efter en ½ times fin træning stoppede vi og jeg kørte det korte stykke til Jersie Privatskole, hvor dagens runde af NW-holdet hos Tina skulle afvikles.

Megan var med på første hold, hvor vi skulle arbejde med beholdersøg, søg i rum med 1 dåse med lavendel, 4 uden, søg hvor der var blandet dåser med lavendel og pølse, samt det løse bl.a. på legestativet.

Beholdersøget var interessant, for jeg fik markeret to gange forkert før den rigtige markering. Jeg skal øve mig i at læse hende lidt bedre på de søg og lade hende afsøge alle, inden jeg kommer med den hurtige markering? De andre søg var flotte, og hun valgte fint pølsedistraktionen fra.

Beholdersøg

Max var med på næste hold. Han brugte meget tid på udenomsværker ved beholdersøget, det virkede definitivt som om han arbejdede, men mente at kilden var uden for arealet, hvor kasserne stod, men til sidst markerede han tydeligt den rigtige kasse.

Lavendel fundet - pølse ignoreret (foto: Tina Hougaard-Nielsen)

Hans arbejde med pølsedistraktionen var eminent. Han søgte intensivt væk fra væggen med boksene, men endte med flotte markeringer på de to rigtige dåser og ignorerede helt dem med pølser. Flot arbejde. Det var en dejlig måde at bruge formiddagen på!

I går aftes ordnende jeg diverse administrativt vedrørende rallyprøverne, bl.a. registrering af resultater samt opdatering af performancejournal og generel refleksion over dette og hint.

Både i går og i dag har jeg naturligvis glædet mig rigtigt meget over, at Sydkystens Hundeskole har fået så meget ros for arrangementet, og det er da totalt sejt at 4½ person (hvis jeg er venlig og tæller mig selv med som en ½) kan gennemføre en dobbelt rallyprøve på en effektiv og ustresset måde, uden at noget bliver forceret, og så forhåbentlig mange oplever arrangementet som hyggeligt og velorganiseret, og får lyst til at komme igen en anden gang. Jeg er meget stolt af at have gennemført dette arrangement sammen med Amanda, Anita, Conni og Connie!

I dag udsendte Annie den opdaterede stilling i rally champion cuppen 2016/2017og det var dejlig læsning. Max og Megan er begge oppe på 5 kvalificerende resultater, han er nr. 16 og hun nr. 17. Lille Bjørn er med sine to resultater fra i går kommet ind på en 34. plads.

Lille Bjørns første roset i championklasse

Lille Bjørn blev 3. vinder ved sin debut i championklasse, det var hans 75. rallyprøve og 8. gang han kom i top 3:


Og nu jer er i gang med nørderiet, er her en statistik over hvor mange gange hundene har været oppe hos hvilke dommere:


Sidst med ikke mindst er skuffelsen over Max’ indsats i går håndteret og det, der står tilbage efter en dejlig weekend er først og fremmest Lille Bjørns flotte start på championkarrieren og Megans fantastiske friskhed, både i rally og NW.