mandag den 25. september 2017

Godt klaret, Lille Bjørn!


Først tak til Pia Hansen-Schwartz, som sendte et billede af ovenstående bogomslag forleden og skrev ”Håber at dette bliver titlen på dit opslag efter åh” :-)

I går skulle jeg også skrive om Max og hele arrangementet, men i dag får Lille Bjørn sit eget indlæg.

Jeg synes Lille Bjørn er den sejeste hund, man kan tænke sig. Han har virkelig måtte trækkes med en træls fører, der ikke forstod ham og har været klar til at pensionere ham flere gange; men Lille Bjørn bærer ikke nag og har trofast været klar til at hjælpe mig, hver gang jeg havde brug for at forsøge at komme videre.

I år er han debuteret i championklasse i rally, efter nogle gode år i ekspertklasse, og nogle pæne point til ÅH 2017. Men jeg havde brug for at komme videre, og han har gjort det godt i klassen.

Han kom til DM med et superflot resultat på Bornholm, og fik en nydelig 15te plads til DM. Han fik point til 7 ud af 10 ÅH-kvalifikationsprøver i klassen, og endte som nr. 11 ved finalen i går, det er jeg bestemt også meget tilfreds med.

Den roset han fik for at være klassens gladeste hund i Sabro for nylig sætter jeg mindst lige så højt som DM- og ÅH-rosetterne, fordi den mindede mig om, hvorfor jeg overhovedet beskæftiger mig med hundesport. For det handler jo om at opleve hunde, der udfører de mærkelige ting, deres fører har lært dem, så man kan se både hund og fører synes det er det sjoveste i verden.

Sådan har jeg det næsten hver gang jeg går til prøve med Lille Bjørn eller træner med ham. Han er så nem at læse som en åben bog, hans hale afslører alt, og hvis den kører, er alt vel.

Jeg kan ikke lade være med at smile, når jeg ser med hvilken energi han arbejder, og jeg véd, at hans glæde og entusiasme smitter også tilskuerne. Det er sådan vi vil se hunde på en rallybane!!!

Jeg skal passe på ham, for han er lille og lidt oppe i årene, så tre prøver denne weekend var måske rigeligt, men hold da op, han giver ikke op, og arbejder for sagen, selvom præcisionen smutter lidt med trætheden. Der må føreren lige tage ansvar!

Jeg glæder mig til de kommende prøver med ham, jeg véd vi får det sjovt sammen, og jeg glæder mig specielt meget til den 14. oktober, hvor vi skal vise vores allerførste HTM1-program.

Jeg er sikker på, at jeg kan genbruge blogtitlen fra i dag den 14. oktober!

søndag den 24. september 2017

Årets Hund i rally – og lidt dystre tanker


Årets Hund nr. 10 og 11 ichampionklasse

I dag var det store finaledag i Ballerup for Årets Hund i rally 2017, og startskuddet for prøverne, der kvalificerer til Årets Hund i rally 2018.

Jeg var både deltager med Lille Bjørn og Max, og prøveansvarlig, så det blev en lidt hektisk dag, men heldigvis også en succesfuld dag samlet set.

Dommerne til Årets Hund finalerne (foto: Conni Hansen)

Finalen i årets hund kørte fantastisk. Pia Johnsen og Johanna Allanach havde designet nogle baner, der var en finale værdig og gjort noget ud af deres påklædning, som man kan se af fotoet.

Johanna havde designet en ganske udfordrende championbane. Lille Bjørn knoklede på, men der var lidt for meget, der ikke lykkedes på dagen, så vi endte med 53 point (gennemsnittet af de to dommeres bedømmelser).

Max, tja han forlod banen lige efter start :-( Jeg fulgte planen, fik ham tilbage og i line, indtil vi kom til dobbeltspring (skilt 4), så tog jeg den af, og så gik han flot resten af vejen.

Men ærligt talt – hvis jeg nu skal skippe det positive for et øjeblik – det er ikke sjovt at komme til finalen til DM og til finalen i ÅH, og så blive IB’et inden skilt 1 er passeret. Det er TRÆLS!

Årets Hund præmieoverrækkelse i championklasse (foto: Conni Hansen)

Vi fik ingen point til ÅH, og der var to hunde der passerede os, så vi endte som nr. 10 og 11, naturligvis ok, men alligevel ikke rigtigt godt …

Den officielle prøve hos Annette Dalgaard var la la. Lille Bjørn var så træt, som Anita sagde, det gik fantastisk til skilt 12, så kunne han ikke mere. Kirsten mindede mig om det, da jeg kom hjem: Lille Bjørn er 10½ år, han performer ikke godt to dage i træk og når dag to omfatter to prøver, så er det klart, at han har det svært. Ja!

Med Max brugte jeg samme strategi som i går og til dagens første prøve. I dag smuttede han så, før vi kom til startskiltet. Jeg skulle måske have koblet ham, men jeg blev altså lidt stædig og besluttede, at han ikke bare skulle afbryde før start, så jeg fik ham i plads og vi startede og det gik nogenlunde ok. 2 ommere og 9x1 (meget snus!!!) og 85 point, det var en meget bedre oplevelse end en IB for at gå banen med linen på. Det gav vist også 2 point til ÅH 2018, men det er virkelig en mindre detalje.

Men hvad hulen sker der? Jeg talte med Johanna efter prøven, og det er helt sikkert ikke rally, han ikke bryder sig om, der er noget andet der gør, at han slår fra.

Paul holder Smilla under banegennemgang (foto: Susanne Bagger-Sørensen)

Arrangementet som sådan?!

Jeg kan som arrangør ikke vurdere helt objektivt. Jeg synes langt det meste fungerede fantastisk. Der var tre ringe, og de fungerede rigtigt godt. Ring 1 med ÅH-konkurrencen med Pia og Johanna som dommere, Jeanette Hvid Damm som superskarp sekretær og Rikke Lønbo som dygtig tidtager. Perfekt. I ring 2 havde Annette Dalgaard helt styr på det hele, ligesom den debuterede sekretær Michala Ritter gjorde et superflot arbejde. Ring 3 havde Anita som dommer, Amanda som sekretær og Connie Bai som tidtager, og det fungerede som forventet fantastisk.

Finalen var en af de rigtigt gode af slagsen. Dagens resultater resulterede i, at der skete forskydninger i stillingen, nogle ret store, og det gør en finale sjov, at den ikke er forudsigelig.

Det eneste, jeg ikke var helt tilfreds med, var, at vi blev presset tidsmæssigt midt i prøverne, fordi der var ønske, om at vinderne blev præsenteret i Store Ring tidligere end oprindeligt aftalt. Det fik vi klaret, men jeg blev ret skuffet over, at de lovede blomster til de fem årets hund vindere, ikke var der. Jeg præsenterede rallyvinderne lige efter LP-vinderne, som fik flotte buketter. Men der var intet til rallydeltagerne.

Vi sørger naturligvis for, at de får noget senere, men det var lidt af en fuser, når vi nu havde knoklet for at nå, at komme til præsentationen i store ring.

Hvad med Årets Hund 2018, kunne man spørge?

Det er meget mærkeligt, når jeg i efterhånden mange år har haft det som mål at komme til DM og ÅH-finale i rally, at erkende, at det vil vær vildt med sådanne mål lige nu. Jeg har planlagt at deltage i nogle kvalifikationsprøver, men ærligt talt føles det ikke vigtigt lige nu. Jeg må forholde mig til Lille Bjørns alder og fysik, og mine udfordringer med Max, og så tage den derfra.

Men for en sikkerheds skyld: Jeg er meget glad for at begge hunde kom til ÅH-finalen og med placeringer som 10 og 11 gjorde det rigtigt godt. Og jeg er rigtig glad for at Max gennemførte banen i den officielle prøve, på trods af den kiksede start.

Men ærligt talt nager det mig, at jeg ikke kan få mere ud af det store potentiale jeg har med begge hundene …

lørdag den 23. september 2017

Rally i Ballerup – to gode generalprøver

Skøn start på dagen!

Dagens prøver i Ballerup gik rigtigt godt. Lille Bjørn startede som nr. 1 og Max som nr. 6 i en championklasse med 14 deltagere. Banen passede os supergodt. Lille Bjørn gik rigtigt fint, igen lidt oppe at køre i starten, der var to ommere, en berøring af springet og 3 x 1, men først og fremmest en superfin attitude. I alt 88 point og 8. vinder.

Strategien for Max havde jeg overvejet ret meget, det endte med følgende:
  • Opstartsritual ændret til: line af uden for ring, da den forrige ekvipage var færdig. Lidt belønninger, ingen øvelser. Gå ind i setup. Lave moveon, plads ved start og så give starttegn
  • Hvis han smuttede, skulle jeg hente linen og gennemføre banen med ham i line
  • Jeg skulle hele tiden fastholde groundingen
Starten var helt som planlagt, virkelig perfekt, og Max var på fra starten. Virkelig, en fed fornemmelse, at han er på. Dobbeltspring ro mistede vi (13’er), han kom for langt ud til venstre og løb forbi springet tilbage. Pyt. Det sværeste punkt var ved en højrespiral ud mod et område, hvor jeg kunne mærke/se, at han kiggede væk, jeg huskede at beholde den gode følelse indeni, og tale med samme rolige stemme. Udover springet mistede vi en ommer (dæk under gang) og fik 4 x 1 (80 point 12.v.) – og vi legede bagefter til jeg ikke kunne mere :-)

En virkelig god oplevelse for både Max og mig.

Jeg har ingen fotos fra dagen, men Anita har videofilmet, den optagelser er jeg meget spændt på at se. I morgen står den på Årets Hund finale samt en officiel prøve, det ser jeg ekstra meget frem til efter dagens gode generalprøver.

fredag den 22. september 2017

Årets Hund i rally


Glæder jeg mig til NM i HTM næste weekend? Ja, det gør jeg i den grad. Men først for alvor fra på mandag! For weekenden står i rallyens tegn.

I forbindelse med DKKs internationale udstilling i Ballerup er der, som der plejer at være, både Rally og LP. I rally er der lørdag en officiel prøve, som samtidig er den sidste kvalifikationsprøve til finalen i Årets Hund. Finalen afholdes søndag, og parallelt med den holdes en officiel prøve, som er kvalifikation til Årets Hund 2018.

Lille Bjørn og Max er begge kvalificeret til finalen i championklasse. Pga. et afbud ligger de som nr. 8 og 9 og selvfølgelig håber jeg på, at Lille Bjørn forbedrer sin placering. Men Amanda med Osseau er nærmeste konkurrent og hun har vist helt samme mål om at forbedre sin placering ;-)

Max er naturligvis med, og som nævnt flere gange i tidligere blogindlæg, er strategien på dagen ikke på plads endnu. Men det kommer den inden banegennemgangen. Der er 13 tilmeldt i championklasse, Lille Bjørn starter og Max er nr. 6 og derefter flytter jeg over i næste ring, hvor jeg skal dømme 26 i begynderklasse.


Jeg var i Ballerup Idrætsby efter arbejde for at stille telt op, og fik derudover aftalt med LP-udvalget hvor løbske tæver skal opholde sig og talt med Annie og Conni, som også stillede telt op, om weekenden.

Rallyringene ligger heldigvis i det fjerneste hjørne, og det er vi udøvere vist ret glade for; for der er nogenlunde ro, der så ikke er så mange, der kommer forbi ved et tilfælde. Som fx den dame, der kom gående med 3 hunde i line, mens Annie og jeg kiggede ud over rallyringene, gik lige ind i den ene ring, hvorefter jeg med min pæneste stemme spurgte, om hun ikke kunne lufte hundene uden for prøveringen. Jamen altså, den mangel på respekt …

Jeg glæder mig til en fantastisk weekend, og ønsker alle mine hundevenner al mulig held og lykke med det, de laver i weekenden :-)

torsdag den 21. september 2017

Sidste NM-træning

Cherie var SÅ tæt på at få Max til at lege :-)

Louise og jeg havde i dag aftalt, at tage den sidste træningsrunde inden NM.

Vi gik vores program nogle gange uden hunde, hundene var med til en fuld udgave eller to med masser af belønning, vi trænede nogle småmomenter med hunde, og vi trænede specielt afslutningen en del uden hunde. Endelig fik vi talt en del om programmet og vi talte også om fejlhåndtering.

Fejlhåndtering?

Teamwork to Music (lyder det ikke så meget bedre end 6+?!) er dramatisk forskelligt fra HTM/FS når man som Louise og jeg har et program, som i høj grad er baseret på at vi og vores hunde skal gøre noget helt synkront, eller forskudt i forhold til hinanden. Hvis vi afviger fra det planlagte, kan vi ikke bare korrigere, som der ofte vil være mulighed for i HTM/FS, for det bliver pludselig meget synligt, at programmet ikke hænger sammen.

Selvom vi synes programmet er meget bedre end den udgave, vi viste i Vejen 2. september, er vi også ærlige og erkender, at der er ting der kan gå galt, og uden tvivl også ting der vil gå galt den 30. september. Det vil vi ikke gå i panik over under prøven, så vi har talt mulige fejl igennem, og talt om hvordan vi vil agere, hvis de sker.

Naturligvis håber vi på et perfekt program, men realistisk set bliver det nok kun tæt på :-)

Glæder jeg mig til NM?

Selvfølgelig gør jeg det!

Men der er lige noget Årets Hund i rally den kommende weekend, så først derefter får jeg fuldt fokus på NM den efterfølgende weekend.

Der er så meget nyt at lære og tage stilling til som landsholdsdeltager. Jeg må indrømme, at det at skulle finde på gaver til alle de andre på landsholdet var lige ved at stresse mig, men jeg fandt en løsning, og nu er den del på plads. Nu skal jeg bare skrive 11 personlige held og lykke kort :-)

Så er der også alt muligt andet, men jeg tror jeg har fået taget stilling til/gjort det undervejs, så der ikke dukker ubehagelige overraskelser op i sidste øjeblik.

I dag har jeg indsendt Max og mit speaker sheet, hvor jeg bl.a. skulle svare på dette: “Please share some of the highlights of your dancing career”. Der var så meget jeg kunne have skrevet, men dette blev sammenfatningen af vores dansekarriere, som for håbentlig kun er i sin spæde start:

Our first appearance was 5th June 2015 in Heelwork, so we have been working in the dog dancing world for only 2½ years. Highlights:
  • Getting the titles HTM1 and HTM2 with a routine to Rolling Stones’ Walking the Dog,
  • Getting the FS1 title with a routine to Beatles’ When I’m 64 (I am 64!) and
  • together with Louise & Billie to discover the joys of Teamwork to Music
  • Being here today is THE Highlight of my dancing career until now!!!

onsdag den 20. september 2017

Diagnose, mønsterbrydning, hjælp



Gårsdagens blogindlæg med videoer fra Sabro i lørdags har virkelig givet respons.

Videoer er et fantastisk redskab i mange sammenhænge, og jeg kan roligt sige, at både jeg selv og andre har set meget nøje på de to med Max. Annie har nok set begge med Max flest gange, hun er kommet med et bud på en diagnose, og jeg har sammenfattet den:

Diagnosen baseret på de to videoer med Max og Paul.

Paul:

Han bliver meget irriteret og bragt ud af rallymode allerede ved første skilt.

Han skal have nedtonet sit stive kropssprog - og erstatte det med "Max: Du vil gerne passe på os, men ved du hvad, nu passer jeg på dig og så begynder vi helt forfra.”

Max:

Han har meget stort behov for at afdække, hvem der har været der før ham. Max udsender meget tydelige signaler i første tredjedel af banen, det er dér, skal laves en indsats, for det er dér, han er max utryg. Max gør det han er bedst til "bruger næsen" for at afdække "banen".

Sidste delen af banen går så fint, her har han afdækket eventuelle trusler.

Max passer max på mig. Det har intet med "jeg gider ikke, gør det selv". Han er VIRKELIG PÅ OVERARBEJDE".

I menneskeverdenen kalder vi det "vanskeligheder med at sortere det uvæsentlige fra det vigtige". Max tager alle indtryk ind på lystavlen uden filter. Mennesker får medicin for det problem.

Han løber ud af banen, fordi hans følelsesmæssige bæger flyder over. Og det er sket så mange gange at han nu overreagerer. Og så er han jo hund, med betingede reflekser. Max er en hamrende dygtig hund, der har behov for hjælp til at ændre de "betingede reflekser "

Indsats:

Hvordan kan vi stoppe et snus, der for hunden er "vigtigt for om jeg tør gå den vej"- og lade fører bestemme?

Hvordan kan vi omkode de nævnte betingede reflekser?

Det, der skal rettes, skal rettes i den rigtige kontekst, altså prøver som er ren TRÆNING.

Annie og jeg har skrevet en del mere sammen, men ovenstående synes jeg sammenfatter diagnosen meget fint.

Der var også en anden, som kom med input, helt i tråd med hvad fx Christina har foreslået for ikke så længe siden:

”Jeg ser en hundefører der er virkelig ivrig for at tingene skal ske - jeg havde desværre ikke så meget lyd på, men jeg synes at du taler til ham 'pænt meget'??? Du træner meget med ham, ikke? ikke kun Rally men HTM og andet? Tror du Max trænger til en virkelig lang pause helt uden træning? Som i HELT uden træning? kun lange ture og snus? Hvorfor tror du der sker, det der sker med ham? Ved han måske, at der er langt til belønningen? Opfører du dig anderledes end til træningen og mærker han det? er han en sensitiv lille hund? Har du selv store forventninger til ham? og til dig selv?”.

Rigtigt gode spørgsmål, nogle nemme at svare og nogle sværere.

Men bundlinjen er, at jeg har fået rigtigt meget at tænke over, og jeg vil - meget mod min natur - lade være med at være impulsiv. Der bliver ikke taget nogen store beslutninger på denne side af weekenden.

Jeg holder fast i at jeg stopper organiseret rallytræning med Max indtil videre. Til gengæld har jeg fået mulighed for at komme på et FP/tricks-hold hos Johanna på hendes anbefaling. Som hun skrev: ”ny indlæring, fokus på samarbejde - og masser af forstærkning ved nyindlæring.”

Det er ét eksempel på et mønster, der bliver brudt.


Til dagens rallytræning hos Johanna, kom der lidt nyt i forhold til rallyen. Der blev arbejdet videre ud fra Amandas ide med at komme ind i setup (mellem benene). Så rutinen er nu: setup med line på, gå ind til startskiltet, Max sætter sig i setup, jeg tager linen af, lægger den (ikke gå rundt med den), moveon til plads, klartegn og så start. Det prøver jeg på lørdag.

Og så talte vi om belønning undervejs og til sidst – også brydning af mønstre – så jeg begynder nu med NFR (Non Food Reinforcers), der står lidt om disse sekundære forstærkere i dette blogindlæg fra konference med Ken Ramirez i München 2012.

Så jeg skal til at indarbejde dels belønningssignaler undervejs, dels til sidst.

I øvrigt gik Max som en drøm hele timen. Der var noget snus, men ikke vildt meget, selvom der var en løbsk tæve. Vi lavede en masse superflotte øvelser på de forskellige stationer med fristelser, kegler og spring. Og ikke mindst starter fik vi arbejdet rigtigt meget med på en god måde, hvor Max var tryg og på.

Næste skridt er at få professionel hjælp til at arbejde med at finde ud af hvad årsagen er til Max’ adfærd og forhåbentlig nå frem til en konkret plan, der kan lede frem til at han synes det er ligeså sjovt at gå til prøve som at træne. For han er jo så dygtig og kan så meget, jeg skal bare finde ud af, hvordan jeg får adgang til dette potentiale.

Fortsættelse følger!

tirsdag den 19. september 2017

En fantastisk Bjørn, hvad sker der med Max og sidste træningsrunde

Lille Bjørn elsker rally!

Et ganske kort blogindlæg :-)

Først Lille Bjørns banegennemgang i lørdags (tak til Gitte Fischer):



En fed oplevelse at gå banen med ham, og en fed oplevelse at gense den! Ja, jeg gik helt vild i slalom med rundtur, og det tog Lille Bjørn og jeg da meget pænt!

Så Max’ start (tak til Amanda):



Hvad sker der? Hvor slår han fra? Hvor skulle jeg have afbrudt?

Max kom på banen igen, løb ud igen, og i tredje forsøg så det sådan ud:



Rigtigt godt at studere. Han er af og på hele vejen igennem. Hvor slår han fra, hvor er han på, hvad betyder temposkiftene, hvad sker der i bakke væk fra fører? Der er nok at arbejde med.

I morgen har vi sidste træningsrunde i rally hos Johanna, og så er det (foreløbig?) slut med den faste træning med Max. Jeg overvejer stadig, hvad der videre skal ske med ham.

Jeg træner naturligvis 6+ med Louise, jeg skal til Ballerup og lave noget rally med ham, men hvad der skal ske efter NM 29.9-1.10 aner jeg simpelthen ikke.