mandag den 29. december 2008

Årets bedste træningsmakker! – og en masse takker!

Jeg skriv i min nytårshilsen: ”Der var da mange ting jeg kunne have tænkt mig anderledes, men her handler det om alt det positive”. Og så er der bare en masse positivt jeg har lyst til at nævne for de sidste ganske få dage:

  1. Tænk at møde på træningspladsen 1. juledag, og så blive mødt af sin yndlingstræningsmakker og få en æske chokolade stilet til ”Årets bedste træningsmakker!”. Wow for et kick det giver :-) Tak Camilla, og jeg håber vi fortsat kan være hinandens bedste træningsmakkere!
  2. Jeg vandt to flasker spændende rødvin i Conni Hansens julekonkurrence. Conni havde udarbejdet en ambitiøs og udfordrende konkurrence, og det var sjovt bare at være med.
  3. Sarfie fra kennel Happy Leans (Megans opdrætter), fik seks hvalpe 2. juledag. Jeg håber at én af de tre tæver bliver min kommende lydighedshund.
  4. Selvom Lille Bjørn ikke er den nemmeste at arbejde med i øjeblikket havde jeg en fantastisk halv træningstime med ham i haven i dag. Der er godt nok nogle øvelser som han virkelig kan rigtigt godt nu, og specielt et par fantastiske indkald med stop fik jublen frem!
  5. Vi var sidst men ikke mindst til en uofficiel lydighedsprøve i Darupgaard Rideklub dag. Arrangeret på topprofessionel vis af Charlotte Lia med Marianne Jensen som dommer. Alle bedømmelser og karakterer blev givet løbende via mikrofon, så alle kunne lære noget hele tiden. Marianne havde som altid en konstruktiv og pædagogisk vinkel i sine bedømmelser, og lidt julebriller på :-). Jeg nød specielt at se yndlingstræningsmakker Camilla og Emma få en flot førstepræmie (243 point), selvom de fik 0 i fællesdæk. Men der var så heller ikke meget andet der ikke fungerede, og ”Indkald med stå”, som jeg så IKKE fungere for tre dage siden, sad lige i skabet med 10 point i dag!! Det er, som jeg vist har skrevet tidligere, bare en kombination af en superarbejdsivrig og lærenem hund, og en meget dygtig fører – hold op hvor er det bare godt at se. Og Mette Damgaard og Chess, ja de fik vist ca. 261 point og det var bare til lærebogen i lydighed at se de to arbejde sammen.
  6. Jeg var i forvejen blevet bedt om være prøveleder i Eliteklassen, og det var virkelig en spændende oplevelse. Der er godt nok mange detaljer, man skal tænke over i forbindelse med at banen tilrettelægges. Og planlægningen af fri ved fod er også ganske udfordrende - og sjov. Det vil jeg gerne prøve en anden gang :-)
  7. Hvad med Megan, vil mange spørge? Ja, jeg havde skrevet en masse kriterier ned før prøven i dag, og det vigtigste var at jeg skulle have fokus på hende, og ikke tænke point. Der gik ikke helt som jeg havde planlagt, men det var en meget lærerig prøve. Helhedsindtryk: ”Periodevis godt arbejdende hund, virker som om hun hellere vil være et andet sted. Fører skal være GLAD.” Det er bare rigtigt præcist det hele! Men jeg må bare konstatere at jeg ikke kan få Megan op i et højere gear pt. Det rigtigt positive var følgende fire øvelser:
  • Springapportering, hvor Megan gik frem til springet og begyndte at snuse, men derefter sprang!
  • Indkald med stå, hvor stoppet kun med håndtegn var superflot
  • Fremsending hvor kun afdækning med håndtegn alene ikke fungerede
  • Næseprøve til 10!

Efter sådan en stribe gode oplevelser, er det svært ikke at se positivt på tilværelsen!

onsdag den 24. december 2008

Træning den 23. december - og drama på stranden

Camilla foreslog træning i Jersie både 23. og 25. december kl. 11, og det var jeg naturligvis med på. Jeg havde lavet et program for både Megan og Lille Bjørn, men var lidt loren ved Lille Bjørn, for endnu engang ville han hellere blive hjemme, så han skulle lokkes med i bilen.
Camilla ville gerne have Emma igennem en fuld LP3, og det blev det næsten til – vi måtte dog droppe springapporteringen, fordi jeg ikke havde springet med; det har jeg i morgen.
Megan var selvfølgelig med i fællesøvelserne, og det gik rigtigt godt. Hun blev liggende i fællesdækken, selvom den blev ret kort, fordi Emma rejste sig, og da vi til sidst var alene lå hun 2 minutter med mig i skjul. Jeg bilder mig ind, at usikkerheden i forbindelse med øvelsen er på retur …
Fællessitten var bare pragtfuld! Begge hunde sad uden problemer det fulde minut, og det er første gang i meget meget lang tid jeg har oplevet Megan helt i ro i denne øvelse, herligt!
Apporteringen fungerer stadig ikke, men jeg skulle selvfølgelig alligevel prøve et par gange. Megan hænger når vi går ud til keglen, hun ser absolut ikke mod apporterne, når de bliver lagt, og hun synes det er meget underligt at hun ikke bliver belønnet for at hente venstreapporten, bare fordi jeg står og peger til højre … Så nu tager jeg mig sammen, og i morgen træner jeg den dirigering separat.
Stå, sid, dæk er det længe siden vi har trænet (og ja, den skulle også have været opdelt), det vigtige her har jeg fundet ud af er mit tonefald, så ”sit” bliver markant anderledes end ”stå” (hvilket minder mig om at jeg skulle skifte signalet ud), og dækken skal være en blød ”dæææk”, så fungerer det.
Indkald med stå var ikke helt vellykket heller, Megan satte farten ned ved den første distraktionsmarkering, så hun skulle have en ekstra animering for at komme op i tempo; stoppet var flot.
Fremsendingen gik fint.

Da Camilla var kørt trænede jeg lidt med Lille Bjørn. Jeg synes han har virket lidt ukoncentreret det sidste stykke tid. Det går fint at træne indendørs og i haven, og ganske korte pas, men oppe i Jersie er det som om de spændende omgivelser bare overvælder ham fuldstændig. Jeg valgte to favoritøvelser: opsamling i kurv og fremsending til target. Allerede ved fjerde gentagelse af opsamlingen (genstand lagt i forskellige afstande og vinkler) ville han ikke mere. Fremsendingen nåede vi ikke til: jeg klikkede for berøring af target, så gik vi 10 meter væk fra feltet, og jeg sendte ham frem, og han løb i pænt tempo forbi feltet og hen til bevoksningen. Han fik markeret og snuset og min lokken var sådan set ikke en værdig konkurrent til de omgivelser. Så jeg besluttede at stoppe dagens træning med ham.

Og senere aftalte jeg med Charlotte Lia, at jeg skiftede Lille Bjørn ud med Megan til den uofficielle LP-prøve på søndag. Jeg synes det var at udfordre skæbnen at have Lille Bjørn, som han er i dag, med til en prøve i et velduftende ridehus med mange andre spændende hunde.

Dagens drama opstod på eftermiddagslufteturen. Kirsten gik med Lille Bjørn, og jeg tog Megan og Otto ned på stranden i det skønne solskinsvejr, bevæbnet med kamera. Som jeg har gjort så mange gange før slap jeg begge hundene nede i bunden af lagunen, for at kunne tage nogle billeder.
Jeg kunne høre dem rode inde i krattet, og pludselig var der helt stille. Jeg kaldte, og gik lidt rundt, og så dukkede Megan op, men Otto var ingen steder at se. Som man kan se af dette foto falder han godt ind i landskabet …
Men for at gøre en lang historie kort, der var selvfølgelig nogen der havde set mig gå rundt og kalde, og pludselig kom en dame løbende og spurgte om jeg ledte efter en lille brun hund?! Jo tak, Megan og jeg spurtede efter hende og hendes to børn var i gang med at fodre Otto; de var ude at gå tur med deres golden retriever, og havde set Otto løbe rundt i vores nabos have. Puha for en lettelse.Turen blev ikke så lang i afstand, men hold da op for en tur!

mandag den 22. december 2008

December 2008 - motivation

Det har været en lidt underlig måned. Efter træningen hos Charlotte Lyngholm den 1. december har der ikke været noget organiseret træning … Hundene synes ikke at have problemer med det, der er mest far der synes, der mangler noget. Den sidste uge har der hundemæssigt været to større aktiviteter: Rallyprøverne i Albertslund i søndags og Apporteringstræning i Herfølge i går.

Rallyprøverne i Albertslund i søndags
Hanne Hedegaard fra Dansk Shetlands Sheepdog Klub havde arrangeret officielle rallyprøver i Albertslund, og det var et rigtigt flot arrangement. Cirka 50 deltagere, præmier til alle, og en velplanlagt gennemførelse af arrangementet. Det blæste meget og var rigtigt koldt, men det kan vi jo dårligt bebrejde arrangørerne.
Som man kan se på hjemmesiden var det ikke en af de prøver vi vil mindes med glæde. Det gik rigtigt dårligt. Jeg mistede simpelthen kontakten med Lille Bjørn da vi kom ind i ringen: Jeg kunne ikke konkurrere med de spændende dufte i græsset. Det første skilt var et ganske fredsommeligt sit-dæk, som vi måtte lave om to gange og så opgive. Og så var stilen ligesom lagt. Jeg valgte at opgive efter syvende skilt, og det er første gang – og forhåbentligt eneste – jeg kommer i den situation.
Senere på dagen var Megan oppe i Ekspertklassen. Jeg havde ellers skrevet, at hun ikke skulle op i rally mere, men når Lille Bjørn nu alligevel skulle af sted. Det bedste jeg kan sige om prøven var at vi bestod :-( Megan var mere ukoncentreret end hun plejer at være, jeg fik klappet rigeligt på låret (det må man ikke, og det havde jeg glemt), bakkeøvelsen gik galt, det fristende ottetal var bare for fristende. Det var ikke en godkendt præstation. Og det var så definitivt sidste gang Megan har været oppe i rally!

Apporteringstræning i Herfølge i går
I går havde jeg så fået arrangeret noget apporteringstræning i Herfølge. Som læserne af bloggen vil vide, er Megan gået død i Lydigheden, så jeg prøver at finde andre aktiviteter, som kan få hende på dupperne. Apportering har aldrig været en favoritdisciplin for hende, men i LP er hun blevet ret habil, så nu skulle vi igen prøve med vildt. Der var et par sygemeldinger til arrangementet, så vi endte med at være tre ekvipager: Camilla og Emma (læs hendes blog om dagen), Anne (Megans opdrætter) og Solo samt undertegnede med Megan. Apporteringsemner manglede ikke; Charlotte Lia havde sponseret med 2 ænder, 1 blishøne, 1 due og 1 krage, og Anne kom med en kanin.
Som udgangspunkt var Megan interesseret i at snuse til fuglene; der blev animeret en del, for at få hende til at tage dyrene, men det var meget tydeligt at det ikke havde interesse. Hun var meget mere interesseret i cirka alt andet; hun løb på et tidspunkt hen til Anne og Solo, mens vi selv var i gang med at træne ...
Hun apporterede duen et par gange, hvor den blev smidt i skjul, og hun hentede også duen et par gange i vandet. Men interessen for at aflevere var behersket, og for at apportere de andre fugle nul. Kaninen var hun mere interesseret i, men til sidst åd hun det ene øre på den, og så var det slut med den øvelse.
Vi har planlagt yderligere et par træningsrunder først i det nye år, og jeg skal virkelig have fundet ud af, hvordan jeg får Megan interesseret i det vildt. Gode råd modtages med kyshånd!!

Quizzen
Og så vil jeg da lige benytte lejligheden til at nævne, at jeg har udarbejdet en quiz om lydighed i 2008. Den har været sjov at udarbejde, og jeg håber mange vil prøve kræfter med den.

søndag den 14. december 2008

Træning i Jersie den 13. december 2008

Jeg har tilmeldt Lille Bjørn en uofficiel LP2-prøve den 28. december, bare lige for at tjekke hvor langt vi er, og som en del af forberedelsen havde jeg aftalt med Camilla, at hun skulle dirigere os igennem en tilpasset LP2 i Jersie i dag.
Det var en kold og blæsende dag og der var masser af distraktioner: Camilla, græsset, Gitte da hun kom, bevoksningen bagved (ved fællesdækken) osv. Så samlet set var det rigtigt godt at blive mindet om, at Lille Bjørns koncentration og motivation bare skal være 110 % hvis han skal performe, og det var den ikke i dag.

  • Jeg kunne ikke dække ham i fællesdækken, som vi gennemførte som sidste øvelse. Efter lidt lokning ville han alligevel godt, og jeg nøjedes med 30 sekunder på 10 meters afstand for at slutte med en succes
  • Fri ved fod startede fint, men da jeg blev dirigeret til højre fortsatte Lille Bjørn ligeud med næsen i græsset. Der var virkelig brug for animering for at komme igennem øvelsen. Der var nogle pæne 2-skridtsøvelser og vendinger, men endnu engang en del animering og meget snus i løb.
  • Frem/tilbagespring blev ikke til noget, fordi Lille Bjørn ikke ville springe. Der skal vist opgraderes til supergodbidder, for det plejer at være en favoritøvelse.
  • Apporteringen blev desværre til en knald af slagsen, jeg ville ellers have belønnet for at han blev da jeg kastede apporten, men nåede det ikke. Opsamling og tilbageløb var rigtigt flot, pladsen lidt skæv og afleveringen er ikke helt på plads.
  • Stå, sid er heller ikke helt på plads. Lille Bjørn bliver på kommandoerne, men bevægede sig begge gange da jeg kom tilbage, formentlig fordi jeg absolut skulle belønne der, i stedet for bare at give ekstra håndtegn, som vi ellers træer (og aftrapper).
  • Fremsending. Lille Bjørn løb ud til et velduftende sted i græsset – det er for tidligt uden target.
  • Stillingsskift dæk-sit og sit-dæk er helt pæne (vi havde valgt stå fra i dag), men desværre rejste Lille Bjørn sig da jeg gik tilbage
  • Indkald fra dæk. Det var rigtigt pænt, Lille Bjørn blev liggende også da jeg kaldte ind, så der skulle lidt ekstra animering til, og pladsen til sidst blev lidt skæv.
  • I næseprøven besluttede jeg bare at holde Lille Bjørn, og slippe ham når prøverne var lagt. Han lavede et fint søg (smagte på tre af de fire) og kom tilbage i flot plads med den rigtige, men smed den før jeg fik fat i den.

Jeg var selv overrasket over hvor langt Lille Bjørn lå fra vores normale niveau ved træning hjemme og indendørs; så konklusionen er at der skal arbejdes meget mere med forstyrrelser og dirigering af fremmede. Og måske erkende at vådt underlag ikke lige er ham ...

søndag den 7. december 2008

Træning i Jersie 6. december 2008 – ambitioner, frustrationer og succeser

Staunings Ø
Som læsere af denne blog vil vide, har jeg et lidt traumatisk forhold til fællesøvelserne med Megan. Siden hun blev champion for snart 3 måneder siden er det blevet til lutter nuller ved konkurrencer og vi er startet helt forfra med træning af øvelserne. Og engang imellem må jeg tage mig i at tænke, om det er umagen værd at starte helt forfra med de øvelser, når hun nu er champion. Men da ambitionen stadig er at få en præmiering i Eliteklassen, og da Megan jo kan en del øvelser ret godt, klør jeg på.
Både Megan og jeg havde brug for en rigtig succesfuld træningsomgang, så jeg var meget omhyggelig med at bruge noget at det jeg lærte i går på klikkertræneruddannelsen om fejlfri indlæring (se blogindlægget fra i går) da jeg planlagde dagens træning i Jersie.
Og det virkede rigtigt godt – en enkelt mindre vellykket øvelse (succesrate 20 %), en enkelt kikser ud af fem fællessitter og ellers succesrate 100 %. Og det var ikke fordi overliggeren var sat for lavt, for i flere øvelser hævede jeg kriterierne undervejs, fordi jeg kunne se det ville fungere.
Vi trænede som sædvanlig med Camilla og Emma; græsset var vådt, men vejret i øvrigt fint, rigtigt godt træningsvejr.
Vi aftalte at gennemføre fællesøvelserne både først og sidst. I fællesdækken havde jeg sat kriteriet til 1 min hvor jeg stod på 20 meters afstand og 30 sekunder i skjul. Det gik fint begge dele; da jeg hviskede til Camilla at jeg nu havde passeret kriteriet sagde hun fornuftigt, at så burde jeg klikke, og så det gjorde jeg så efter 40 sek. Til sidst satte jeg kriteriet til 3 minutter (ligesom Camilla og Emma i øvrigt) og det gik rigtigt flot. Stor jubel og vild leg!
I fællessitten tog vi tre omgange. Først mens Camilla stadig var i gang med fællesdæk (hun havde et længere forløb end mig), så vi tog lige 1 minut på 15 meter og derefter 30 sekunder på 8 meter, så vi kunne gå sammen ind til hundene. I næste omgang havde Megan rejst sig, da jeg var kommet ud, så jeg måtte tilbage og starte igen, og så klarede vi lige en normal LP3 (20 meter i 1 minut) uden problemer. Til sidst gentog vi den (20 meter i 1 minut), og det var bevidst at jeg ikke hævede kriteriet. Det var bare lækkert at denne øvelse begynder at se fornuftig ud.
Stillingsskift: Jeg havde valgt det nemme dæk-sit, men det blev lidt kludret pga. dårligt førerarbejde :-( Først havde vi problemer med afdækningen (det var generelt i dag), så jeg måtte afbryde to gange før Megan dækkede. Så gik jeg ud på 15 m og fik en perfekt sit og … glemte at klikke og gav i stedet i dæk og derefter en sit, som jeg klikkede for.
Så tog vi springapporteringen med metalapport og med 3 meters afstand ved starten (Elite), og det gik rigtigt flot fra begge sider af springet. En anelse skæver pladser begge gange, men det arbejder vi særskilt med.
Indkald med stå var den eneste rigtigt dårlige øvelse i dag. Jeg prøvede to gange et almindeligt LP3 indkald, men begge gange stoppede Megan af sig selv. Så kom kongen frem og vi legede lidt, og jeg brugte den til at indøve stop, og så fik vi lidt tempo og nogle gode stop.
Fremsending havde jeg ikke planlagt, men da Camilla nu havde stillet feltet op tog vi alligevel en almindelig LP3 fremsending – Megan løb pænt ud, og dækkede af om end noget langsomt, så det var ok.
Endelig næseprøven på Elitefacon: jeg holdt pinden i 5 sekunder, og Camilla lagde de 5 andre med hånden. Megan lavede et superflot søg, tog den rigtige og løb tilbage indenfor 15 sekunder. En anelse skæv plads, og jeg fumlede lidt da jeg skulle tage pinden, men en superflot øvelse i øvrigt.
En rigtig dejlig træningsomgang!

Så var Kirsten og jeg ude og handle og fik en god frokost i Brasserie 33 (confiteret andelår med rødkål, uhm), og hjemme igen gik Megan og jeg en dejlig tur ned til sydspidsen af Staunings Ø, mens Kirsten gik med drengene. Megan og jeg gik trænet lidt undervejs - indkald og kontakt :-) – og det var bare en fornøjelse.

lørdag den 6. december 2008

Klikkerinstruktøruddannelse - 5. december 2008

Så nåede vi til femte dag af de i alt ni, som udgør klikkerinstruktøruddannelsen.
Igen en spændende dag med en god blanding af teori, træning af egne færdigheder, planlægning af undervisning og afprøvning af undervisning i praksis.

Vi fik en interessant og meget lærerig opgave at starte med: Vi blev opdelt i 2-mands grupper, hvor den ene var fører og den anden hund. Hundene blev sendt udenfor mens førerne fik deres instrukser. Opgaven var at vi ved brug af klikker/verbal ros skulle indlære øvelserne fremad, tilbage, højre, venstre og stop ved hjælp af meningsløse kommandoer. Jeg valgte Futlihut, Tootsie, Hutlihat, Vrumm og Schyyy. Min ”hund” Lillian var rigtigt dygtig og tilbød en masse adfærd, og da jeg samtidig måtte stå med et papir i hånden med kommandoerne var det ikke så nemt at fange adfærden, klikke korrekt, og huske hvilke signaler der skulle sættes på. Så øvelsen havde flere gode pointer, væsentligst at de valgte meningsløse kommandoer er præcis lige så intetsigende som Fremad, Tilbage, Højre, Venstre og Stop for hunden. Men vi tror (nogen gange?) at de giver mening for hunden …
Så skulle vi vise hvor langt vi var kommet med vores hjemmeopgaver, specielt opsamling i kurv, og jeg fik nogle gode tips om hvordan jeg skal placere mig i forhold til Lille Bjørn, når vi arbejder med at skabe interesse for baljen, som genstandene skal opsamles i.
Christina Ingerslev holdt et indlæg om flow (træning i et glidende forløb) og fejlfri indlæring (ved omhyggelig planlægning kan vi i teorien opnå, at vi hæver kriterierne så tilpas, så hunden hele tiden får en 100 % succesrate). Fejl, dvs. adfærd der ikke lever op til de valgte belønningskriterier, skal undgås, men opstår stort set altid. Der er forskellige måder at behandle fejl på:
  • Forebygge – hvis du er ret sikker på at hunden vil løbe ud når du kaster apporten, så klik den for at blive siddende
  • Passiv fejlmelding – vent til hunden gør det rigtige
  • Aktiv fejlmelding, som forudsætter at hunden er så langt i indlæringen, at den véd hvad den burde gøre – fx ved at begynde forfra eller stoppe træningen
  • Fortsætte – ignorer fejlen og træn videre eller bed hunden om at gøre noget, som kan belønnes

Metoden afhænger af situation og hunden.
Karen Ulrich demonstrerede med Lupus indlæring af at kravle baglæns ved fri shaping. Og efter frokost skulle vi træne dette selv. Det gik fint med Lille Bjørn, han synes det er en sjov øvelse, så den kunne vi gentage rigtigt længe, og efterhånden kunne han gå 5-6 små skridt bagud. Indimellem kom der tilbud på forskellig anden adfærd (dæk er meget populær), men han fangede meget hurtigt pointen.
Så skulle vi i grupper af fire planlægge undervisning af et begynderhold i de fire øvelser: komme når der bliver klart, gå pænt i snor, hilse pænt på mennesker samt blive på stedet. Det gav anledning til en del spændende diskussioner af, hvordan man introducerer disse basale øvelser.
Derefter skulle de fire på skift være instruktør for de tre andre i de fire øvelser - det var lidt svært at skulle spille begyndere, når alle hundene var ret dygtige :-)
Og endelig var der opsamling i plenum, hvor Karen Frost kom med en masse godt feedback.
Selvom det var ”begynder”øvelser fik vi vist alle noget med hjem også i forhold til vores egne hunde og træningen af dem, og ikke mindst i forhold til næste hvalpehold, som bliver udsat for os :-)
Og pludselig var dagen så gået og hunde og mennesker kunne køre trætte og tilfredse hjem.
PS: Også rammerne for kurset var fantastiske:

  • Der er meget fine træningsmuligheder på græs, i hal og i køkkenet
  • Der var kage både formiddag og eftermiddag
  • Og i frokosten var der mulighed for at se fotos fra Mettes tur til Galapagos

onsdag den 26. november 2008

Træning hos Charlotte Lyngholm den 24. november

Mandag eftermiddag – det var begyndt at småsne, men vejrudsigten lød ikke afskrækkende, så selvfølgelig skulle vi træning hos Charlotte Lyngholm! Det tog dog 60 minutter mod de sædvanlige 45 minutter at komme til Tuse Næs, men hvad betyder det, når man skal til træning med begge hundene?
Vejr og sygdom havde reduceret deltagerantallet en del, men vi der kom fik fornøjelse af to luksustræningstimer med henholdsvis to og tre deltagere!
Lille Bjørn er på hold med Catja og Zazu, en herlig Rhodesian Ridgeback. Vi nåede ikke mindre end syv øvelser i dag.
Vi varmede op med lineføring, hvor vi skulle gå almindelig gang, løbe og gå langsom gang med valgfri vendinger (vi tog venstre). Underlaget er vildt spændende, men jeg lærte at træde et skridt til siden, give en plads kommando, og vupti var Lille Bjørn klar. Hans lineføring var rigtig god, og jeg fik også belønnet godt, og hævet intervallerne en del.
I apporteringen arbejder vi meget med at variere øvelser, hvor Lille Bjørn skal holde apporten, for efter 2-3 ens gentagelser gider han ikke mere. Så vi trænede med variationer som:

  • jeg lagde apporten og gik, Lille Bjørn samlede op og fulgte med, jeg satte hånd ind under apport mens vi gik og gav slip-kommando
  • jeg satte mig på hug, lagde eller kastede apporten lidt væk, og Lille Bjørn samlede op og kom med den og lagde i min hånd på slip
  • jeg holdt apport, Lille Bjørn tog den i munden, og holdt til jeg gav slip-kommando

Jeg skal nu fortsætte variationen og hæve kriterierne, så jeg fx under gang bukker mig ned uden at tage apporten, rejse mig igen, og så næste gang tage den, så Lille Bjørn ikke slipper når jeg bukker mig.
I næseprøven trænede vi først starten af øvelsen, hvor jeg klikkeed Lille Bjørn for at sidde i plads, blive siddende mens jeg vendte ryggen til Charlotte, og klikkede for at han blev siddende mens Charlotte fik næseprøvegenstanden og lagde den ud. Det blev rigtigt godt efter et par gentagelser. Diskrimineringen var Lille Bjørn god til, så det var ren overivrighed der gjorde at han en ud af tre gange tog den forkerte. Afleveringen var ikke god, han smed pinden, men det træner vi særskilt.
Så trænede vi rallyøvelsen: ”STOP - Dæk - gå rundt om”. Jeg har klikket en del under gangen rundt, men i dag strammede jeg den. I første forsøg klikkede jeg efter ca. 150 grader og gav en ekstra kommando. Anden gang gik jeg hele vejen rundt og gav et ekstra håndsignal undervejs. Men Lille Bjørn blev flot liggende. Stor jubel!!
Så trænede vi LP1 ståen, hvor Lille Bjørn ikke har problemer med at stå på afstand, men indgangen driller. Jeg stillede ham, gik to skridt, tilbage, han blev stående, men på klikket satte han sig. Charlotte så, at det var min håndbevægelse mod lommen med godbidder, der fik ham til at sætte sig, så nu kom godbidderne op på et bord, og inden vi havde set os om kunne jeg gå både 3 og 4 skridt ud, og Lille Bjørn blev stående både når jeg gik ind og når jeg klikkede!! Igen stor jubel!!
Så var der lige en fællesdæk. Jeg véd af erfaring at gentagelser ikke plejer at lykkes, så jeg tog chancen i første forsøg med 10 meter og 30 sekunder, og det gik flot. Efter belønning og ny dæk kommando gik jeg igen ud på 10 meter og vil hæve til 45 sekunder, men Lille Bjørn rejste sig allerede efter 15 sekunder. Her var dog forstyrrelser, idet Charlotte kom ind i hallen med springet.
Endelig skulle vi træne LP1 spring. Jeg havde som sædvanlig en del rod med at få Lille Bjørn i plads til springet, men lidt lokning med godbid klarede det! Derefter tog han et superflot spring og indtog meget flot plads. Anden gang var det nemt at lokke Lille Bjørn i plads til starten, og derefter træned vi nogle gange separat at sidde i plads ved starten, få godbid, og så gå væk igen, dvs. ikke tage spring.
Det var samlet set en fantastisk træningsomgang. En række bøvlede starter og afslutninger er der kommet facon på, så vi kan træne dem systematisk. Som Charlotte sagde: han kan jo alt det indimellem, nu skal vi bare lære starter og afslutninger :-)

Så blev det Megans tur. Det var et 50 % større hold! Camilla og Emma, Pia og Chivas samt undertegnede med Megan. Men alligevel nåede vi igen syv øvelser.
Vi varmede op med fri ved fod: Almindelig gang, løb og langsom gang med højre vendinger. Det går simpelthen fantastisk; når først jeg har kontakten er Megan blev så god til at følge mig, også i vendingerne – det ender med at blive en favoritøvelse :-). Da vi skulle demo for de andre hang Megan i udgangen, så jeg måtte afbryde øvelsen, med derefter lavede vi en flot øvelse, med et par opmuntringer undervejs.
Så skulle vi træne sidste del af apport udlagt: fra ståen til afleveringen. Megan løb ud, apporterede og tilbage i godt tempo, satte sig ret flot, men så blev det afsløret, at jeg blot satte hånden under apporten for at Megan skulle slippe. Der var ingen slip-kommando. Fy og det skal trænes!
Så udførte Megan en eksemplarisk næseprøve, 10 meter, 6 genstande, hun snusede til to og kom tilbage med den ene, som naturligvis var den rigtige; en anelse skæv plads men ellers supernydeligt!
Så tog vi lige nogle springapporter med metalapporten, og det gik strygende, men igen savnedes slip-kommandoen. Vi bliver nok nødt til at træne den til næste gang …
Fællesdækken kneb det igen med. Jeg stillede mig i 20 meters afstand (ikke i skjul) og Megan rejste sig efter kort tid. Derefter lå hun 60 sekunder, belønning, rejste sig, da jeg var på vej ud, men blev efter en ny afdækning liggende til vi blev dirigeret tilbage efter 25 sekunder. Jeg skal virkelig passe på med denne øvelse, så den bliver bygget ordentlig op igen.
Sid i gruppe. Først 20 meter i 30 sekunder og belønning. Så begyndte Megan at hænge med hovedet, men da hun løftede det kom klikket (35 sekunder) og ny belønning. Hun rejste sig da jeg gik ud i gen, og måtte lige sættes af, så jeg kunne afslutte øvelsen korrekt. Men generelt meget tilfredsstillende.
Endelig skulle vi lige have en fremsending. Feltet lå 10 meter ude. Megan have et lidt langsomt udløb, men stoppede flot midt i feltet og blev dækket af midt i. Superflot, og meget ros, specielt ovenpå søndagens dårlige feltøvelser!

Så det var to dejlige træningstimer. Charlotte forstår som altid at skabe en fantastisk energi på holdet – uanset størrelse! – der er masser af feedback, konkrete ideer til punkter der halter eller slet ikke fungerer osv. Det er sjovt, hyggeligt og totalt inspirerende at komme til træning, og jeg er sikker på at hundene synes det samme: Megan var bare på hele tiden på den gode måde, og jeg kunne dårligt få hende ind i bilen da vi skulle hjem, fordi hun ville følge med Charlotte :-)

mandag den 24. november 2008

Træning i Jersie den 23. november 2008

Jeg synes det var fantastisk træningsvejr i dag! Solen skinnede, det var lige omkring frysepunktet, der lå noget sne og is, men ikke vildt meget, så de ydre omstændigheder var gode.
Jeg havde ikke trænet med Megan siden mandag, så hun virkede også oplagt – men desværre var det de gode dufte på arealet som var mere interessante end mine godbidder. Der skal virkeligt arbejdes med dem …
Vi trænede sammen med Camilla & Emma og Gitte & Era, og jeg bad om at Megan kom til at ligge i midten i fællesdækken. Hun rejste sig de to første gang jeg gik i skjul, så jeg måtte starte med at 20 m afstand synlig i 30 sekunder, belønning, og så ny dæk kommando, hvor hun så rejste sig da jeg gik væk igen. Til sidst kom vi op på 30 sekunder, hvor jeg var i skjul. Meget ustabilt, men vi arbejder videre med det.
Fri ved fod var nok dagens bedste øvelse (!). Jeg bruger nu en 8 x 8 meter kvadrat (som den i stillingsskift under gang i Eliteklassen) som markering, så jeg har noget målbart at gå efter, og i dag var kriteriet at Megan med max 2-3 verbale opmuntringer skulle kunne 8 m, højre om, 8 m, omkring, 8 m venstre om og 8 m. Første gang stoppede jeg efter 4 m, fordi Megan begyndte at snuse. Men så tog vi et fuldt forløb med to opmuntringer undervejs. Og vi lavede to gentagelser (afbrudt af andre øvelser), og det gik bare bedre og bedre. Når Megan er på i den øvelse nu er hun bare på. Dejligt at den øvelse begynder at få lidt facon :-)
I apport udlagt lavede i en opvarmning, hvor jeg selv lagde apporterne og tydeligt markerede højreapporten. Og der var ingen slinger i øvelsen (fuld øvelse). Så lagde Camilla henholdsvis en højre og en venstre apport for os. Og jeg blive igen mindet om, hvorfor jeg skal opdele øvelsen. For udgangen til keglen, specielt vendingen fungerer ikke godt, og så ødelægger den anden den af øvelsen … Men mit fokus var at Megan skulle tage den rigtige apport, og det gjorde hun begge gange. Men jeg synes stadig udløbet er usikkert, jeg er ikke helt sikker på at hun vælger den rigtige før efter at hun er løbet lidt og drejer mod den. Hendes pladser er blevet meget bedre, Camilla mente den sidste var perfekt.
Stå under gang trænede vi alene, og der var ingen problemer med de to forsøg.
Fremsending gik helt galt. Megan blev distraheret af de kegler, der var lagt ud til fri ved fod, og løb flere gange i den retning; vi havde en god fremsendelse på 10 m, og derefter på 20 m, men da jeg skiftede side endte det med dårligt tempo. Så jeg stoppede øvelsen helt.
Næseprøven var heller ikke specielt god. De blev lagt i stjerneform på 20 meters afstand, og i første forsøg løb Megan ud til en kegle cirka 10 meter til venstre for næseprøvegenstandene. Hun blev stående på to ekstra kommandoer, så jeg måtte gå tættere på (10 meter) og pege på genstandene før hun løb hen til dem og tog den rigtige. Næste forsøg gik en anelse bedre, hun løb igen ud til keglen; jeg gav en ekstra kommando, og afventede derefter. Og pludselig begyndte hun at søge og fandt den rigtige og kom pænt ind med den, efter cirka 80 sekunder. Hun er ikke i tvivl om, hvad øvelsen går ud på, og det er da positivt.
Så alt i alt ikke den mest strålende træningsdag, men der er da en del lyspunkter kan jeg godt se, nu jeg skriver dette :-)

lørdag den 15. november 2008

Klikkerinstruktøruddannelse - 14. november 2008

Den 14. november nåede vi så til 4. dag af Hund & Trænings klikkerinstruktøruddannelse. Jeg har tidligere skrevet begejstret om form og indhold og de tre superundervisere/-instruktører Christina Ingerslev, Karen Ulrich og Karen Frost. Og det høje niveau holdes naturligvis, så derfor vil jeg her nøjes med at skrive om dagens program.

Opsamling. Vi talte om de afsluttende prøver på kurset, dels den skriftlige eksamen den 8. kursusdag, dels den praktiske prøve med hundene den 9. dag. Det glæder jeg mig til. Den skriftlige prøve på 1 time skal dokumentere, at vi har fået fat i de grundlæggende begreber indenfor klikkertræning, og den praktiske prøve skal dokumentere, at vi kan anvende teorien i praksis på vores egen hund.

Hjemmeopgaver. Så skulle vi vise hvor langt vi var nået med vores hjemmeopgave, fri shaping af vilkårlig adfærd. Det går supergodt med Lille Bjørn, som tilbyder at dreje hovedet til venstre. Vi fik også lejlighed til at træne forskellige andre øvelser, for Lille Bjørn er jo ikke til mange gentagelser :-) Vi fik trænet at holde på apport til ”slip”, fremsending til target, diverse fri ved fod elementer samt nogle rally øvelser. Lille Bjørn var meget tændt og koncentreret, så det var bare en fornøjelse!

Teori om stimuli. Christina Ingerslev holdt et rigtigt godt indlæg om Stimuli (= alt det, der kan opfattes af hunden) og vigtigheden af at kunne kontrollere stimuli for at få effektiv træning. Nogle af de vigtige pointer:

  • Signaler (er også stimuli) udløser respons med konsekvens (fx ”dæk” --> hunden dækker --> hunden får godbid)
  • Signalet er en tertiær forstærker, som øger sandsynligheden for respons (fx at hunden dækker), som efterfølges af sekundær forstærker (klik) som udløser primær forstærker (godbid)
  • Signaler kan have mange former (auditive, visuelle, taktile (berøring) og dufte) og er afhængige af omgivelserne (context cues)
  • Adfærd skal først navngives, når den kan gentages med høj intensitet, så der er en adfærd til et signal
  • Vær tydeligt og brug kun ét signal ad gangen – hvis man bruger flere vil det mest fremtrædende blokere for det/de mindre fremtrædende
  • Signalet skal generaliseres, så hunden reagerer på det under alle forhold

Så skulle vi arbejde med signaler i praksis. Vi skulle dels træne ændring af et verbalt signal til et andet, dels udskifte et håndsignal med et verbalt. I første øvelse ville jeg skifte ”dæk” ud med ”kaffe”. Først skulle jeg sikre at dæk var indlært, og derefter anvende kommandoen kaffedæk, med hurtig nedtrapning til kaffe … dæk og så kaffe. Og det virkede forbløffende hurtig. Så hvis jeg vedligeholder dette signal kan Lille Bjørn dække på signalet ”kaffe” :-) Derefter ville jeg udskifte mit håndtegn for sit med det verbale signal ”fløde”. Det kom ikke helt på plads, men der begyndte at komme reaktion på ”fløde”, så det skal vi da lige træne på plads hjemme! Det er rigtigt praktisk at kunne skifte signaler, fx hvis to indlærte kommandoer (fx stå og sit) ligger for tæt på hinanden lydmæssigt; så kan den ene skiftes ud med en anden, der adskiller sig tydeligere.

Så blev vi introduceret til øvelsen Aflevering i kurv: Karen Ulrich fortalte hvordan hun havde trænet denne øvelse med sin beagle Socks, og demonstrerede hvor dygtig Socks er til øvelsen. Og derefter skulle vi planlægge, hvordan vi ville træne øvelsen med egen hund. Øvelsesplanlægning er fornuftigt, fordi man får overvejet en række væsentlige forhold omkring øvelsen, fx hvordan den færdige øvelse præcis ser ud, og hvilke deløvelser den skal deles op i, og dermed trænes i.

Næste trin var naturligt at gennemføre træningen i praksis. Jeg startede med klik for at kigge i baljen, derefter blev et lege-reb lagt ned i baljen, og der blev klikket for interesse for det og dernæst at det blev løftet. Jeg skulle være temmelig hurtig med klikket, ellers røg rebet ud af baljen, når Lille Bjørn løftede hovedet. Men til sidst, da jeg stillede mig, så han ikke skulle dreje hovedet, når jeg klikkede, fik vi et godt flow, hvor han løftede reb, fik klik og smed rebet i baljen. Det er en hjemmeopgave til næste gang OG en eksamensopgave, så den skal vi nok få arbejdet videre med.

Derefter skulle vi i grupper udarbejde et kursusprogram for et begynderklikkerhold. Lisbeth, Lillian og jeg fik skrevet et ret godt program synes vi selv. Det er spændende at diskutere hvad man skal have med på sådan et hold, hvor hverken hunde eller førere kender klikkeren, så deltagerne får den rette ballast til at klare ”dagen og vejen” eller at fortsætte med træning mod større mål.

Så var der lidt opsamling på dagen, herunder fik vi træningsloggen, som vi afleverede sidst, retur med Karen Ulrichs gode kommentarer.

Endelig fik vi hjemmeopgaver for til næste gang. Vi skal træne aflevering i kurv, samt udarbejde et oplæg til en teoriaften for et hvalpehold.

Jeg glæder mig bare rigtigt meget til vi skal mødes igen den 5. december.

torsdag den 13. november 2008

Skøn træningstime i Jersie

Hold da op en god træningstime vi havde i Jersie i dag :-)
Vi var Camilla og Emma samt Megan og mig.
Jeg havde planlagt et forløb med Megan med en række øvelser/momenter og præcise kriterier for succes, og det fulgte vi stort set. Et par gange måtte jeg justere kriterierne, og vi tog lige lidt ekstra, nu det hele gik så godt.
Vi begyndte med en fællesdæk, fuld LP3. Selvfølgelig er Camilla og Emma ikke verdens største distraktioner, men der bliver klikket ind imellem, men Megan lå eksemplarisk fulde 4 minutter, og da både dækken (verbal, første kommando) og afslutningen var perfekt – kunne vi virkelig juble. Megan har ikke ligget 4 minutter siden hun blev champion.
I sid i gruppe skulle jeg for første gang i skjul. Så vi startede forsigtigt med 10 m og 10 sekunder og derefter 20 sekunder i skjul. Og det gik fint.
Fri ved fod øvede jeg på en ny måde. Jeg havde lavede et 8 x 8 meter kvadrat markeret med kegler, og havde sat som succeskriterium at jeg skulle have kontakt med Megan i et forløb som bestod af 8 meter alm. gang, venstre drejning og 4 m alm. gang. Det gik fint, og som planlagt gjorde vi det fire gang i træk – og så jubel og leg. Når jeg oplever Megan som i dag, begynder jeg virkelig at tro på, at der kan kommer en fornuftig fri ved fod ud af dette til sidst!
Stillingsskiftet dæk-stå gik slet ikke som planlagt. Indendørs kan vi lave det perfekt på 20 m, men da jeg begyndte på 15 m rykkede Megan lidt frem. Så måtte jeg trappe ned og vi endte på 5 m, før det lykkedes. Så prøvede jeg at bygge op derfra, men rigtigt godt blev det ikke, så vi stoppede efter en succes på 6 m.
I den dirigerede apportering var Camilla dommer, og vi havde valgt en højre apport. Jeg havde et mellemsucceskriterium, nemlig at Megan skulle følge med i vendingen ved udgang til kegle, og jeg skulle klikke for første kontakt efter vendingen, og det fungerede rigtigt fint. Da jeg vendte mig om for at skulle sende hende til apport kiggede hun væk; jeg ventede til hun kiggede på mig, og så kom det rolige håndtegn Charlotte har lært mig, og apportkommandoen i slutningen af bevægelsen. Og – surprise – Megan løb perfekt ud til den rigtige apport og kom tilbage og afleverede flot. Herligt!!
Så skulle vi prøve stå under gang omkring førnævnte kvadrat. Det startede ikke så godt, fordi Megan satte sig på stå-kommandoen. Så måtte vi lige væk fra kvadratet og ned i tempo og det blev ved med at gå galt, og jeg fandt ud af det nok var min kraftige kropsdrejning der trykkede hende. Og ja, da jeg kun drejede hovedet, når jeg gav kommandoen, fungerede det fint. Så gik vi i gang ved kvadratet og det fungerede fint.
Så skulle jeg hjælpe Camilla med en LP3 næseprøve, hvor genstandene blev lagt på Palle Bergsø facon dvs. i rektangel med god afstand imellem de enkelte pinde, og den med fært ligger i midten i bageste række. Emma gjorde det naturligvis super flot, så jeg synes også Megan skulle prøve – og hun gjorde det også superflot, bortset fra at hun blev ”inspireret” af Emmas afslutning og smed næseprøven til sidst foran mig.
Så til indkald med stå. Jeg er ved at komme af med det verbale signal, så jeg tog først et indkald med håndtegn og 1 sek forsinket verbalt signal, og så et indkald med rent håndtegn. Og det gik flot i begge tilfælde.
Så til fremsendingen. Først fremsending til kegle på hhv. 5 og 10 m afstand. Dernæst ville jeg lave alm. fremsending til felt (LP3), men der blev Megan i første omgang distraheret af nogle kegler fra kvadratet, men rettede op uden kommando og løb til det rigtige felt. Så stillede jeg hende ved en kegle 10 meter fra feltet og gik ud til en kegle 5 m fra, og sendte hende først til venstre mod felt, og derefter til højre mod felt. Det gik flot, men tempoet skal op. Det er tydeligt at Megan skal vænne sig til, at blive sendt til felt når jeg ikke står lige ved hende. Vi har heller ikke trænet det så længe …
Så sluttede jeg med stillingsskiftet sit-stå, og det gik rigtigt godt med perfekt skift på først 15 siden 25 meter.
Og som bonus, nu det gik så godt, tog vi lige en tur rundt om kvadratet med sit under gang, og der var ingen slinger i valsen.
En times skøn træning, med masser af jubel og leg indimellem. Det er bare dejligt når næsten alting fungerer rigtigt godt, også med hævede kriterier i flere af øvelserne.
Der var godt nok meget overskyet, men regnen begyndte først da vi kørte hjem, så også på det punkt var lykken med os.

søndag den 9. november 2008

Engelske springer spaniels og lydighed

[I firkantet parentes tilføjelser 09.11 kl. 12.45, så det bliver for spaniels, ikke kun engelske springer spaniels]

Det er ikke voldsomt mange engelske springer spaniels (ESS) der deltager i lydighedsprøver i Danmark.
I år har jeg oplevet i alt 4: Nova (Camilla Frimodt Dindorp), Carlos og Laika (Katrine Søegaard) samt vores egen Megan.
Det kunne jeg godt tænke mig at der blev ændret på :-)
Jeg har de sidste dage skrevet med tyske Yvonne Keeve, som har Sporty Springers . Søndag den 2. november vandt hun en Eliteklasse (OIII) med i alt 15 hunde med sin ESS Desperados Undis. Og tre andre ESS – heraf to af Yvonnes opdræt – konkurrerer i Eliteklasse i Tyskland. Og det kunne da være rigtigt spændende hvis der ligefrem kunne være konkurrence på Elite-niveau med ESS i Danmark!!
Yvonne fører en uofficiel lydighedsrangliste for ESS i Tyskland, og den idé kunne jeg godt tænke mig at kopiere til danske forhold. De danske regler kunne være:
  • Alle DKK-stambogsførte ESS [spaniels repræsenteret i Spaniel Klubben i Danmark] som deltager i officielle LP-prøver deltager i konkurrencen
  • Op til fem resultater pr. ESS [hund] tæller med
  • Points til konkurrencen er de opnåede antal point ved en prøve, med følgende vægtning:
    o LP1: Vægt 1
    o LP2: Vægt 1,5
    o LP3: Vægt 1,75
    o LPE: Vægt 2
  • Der udregnes et gennemsnit pr. hund som antal point i alt divideret med antal prøver

Kennel Border to Border belønner årets vinder med en pokal og en flaske champagne.
Jeg skal nok gøre passende reklame for dette tiltag, og håber det kan få flere ESS [spaniels] på banen i lydighedskonkurrencerne.

For 2008 ville resultatet have været (med forbehold for at der kan være ESS [spaniels] med til de sidste to prøver i år, og at jeg har overset nogle fra årets konkurrencer):

  1. Engelsk springer spaniel Happy Lean's Brown Sugar (Megan) fører Paul Lysholdt Rasmussen, 421 point
  2. Amerikansk cocker spaniel Truly Yours Joe Kool (Louie) fører Frank Kristensen, 323 point
  3. Engelsk springer spaniel Val Mo Li's Tyr (Carlos) fører Katrine Søegaard, 251 point
  4. Welsh springer spaniel Red And White's Enna Eneste (Enna) fører Kristine Møller Jeppesen, 169 point
  5. Welsh springer spaniel Red And White's Korint Von Bagsværd (Kiwi) fører Kristine Møller Jeppesen, 167 point
  6. Cocker spaniel Stardew One Night Of Sin (Cocktail) fører Susanne Merris, 164 point
  7. Cocker spaniel Blenkarn Lion King (Boban) fører Dorte Lauritsen, 152 point
  8. Engelsk springer spaniel Sieger's One In A Million (Laika) fører Katrine Søegaard, 139,5 point
  9. Engelsk springer spaniel Dietrich (Nova) fører Camilla Frimodt Dindorp, 138 point

PS: Jeg er ved at undersøge, hvad der skal til, for at konkurrencen kan blive officiel i Spanielklubbens regi.

søndag den 2. november 2008

Dansk Politihundeforening

Da jeg fik offentliggjort artiklen ”Om undervisning af mennesker” i Hund & Trænings april nummer 2008 affødte det bl.a. en henvendelse fra Dorthe Nielsen fra Dansk Politihundeforening. Det endte med en aftale om, at jeg skulle holde et indlæg i forbindelse med det årlige arrangement for foreningens områdeinstruktører om emnet ”Sådan gennemføres et godt undervisningsforløb!”
Man kan læse om Dansk Politihundeforening her (og nej, de er ikke stolte af hjemmesiden).
Dansk Politihundeforening har ikke haft en ensartet officielle uddannelse for lokalinstruktørerne. Man har nu udvalget 2 personer (områdeinstruktører) fra hvert område i alt 14 personer (En blanding af civile og politi) til at varetage uddannelsen af lokalinstruktørerne. De enkelte områdeinstruktører har forskellige baggrund, men er kompetente mennesker, som har et ønske, om at gør et stykke arbejde for foreningen. På konkurrenceplan har de haft/har de gode resultater med deres hunde.
Områdeinstruktørerne samles årligt en weekend til efteruddannelse med en masse træning med hunde, og så noget teori. Jeg var på i dag (1. november) 17-19 og inden havde kursisterne været ude at træne fra kl. 9.
Mit indlæg havde tre hovedemner:
  • Hvordan man planlægger et godt undervisningsforløb, hvor faglighed, pædagogik og engagement tilsammen skaber et godt forløb?
  • Hvordan man møder sine kursister på en professionel måde, og vedligeholder gode relationer i hele kursusforløbet?
  • Om erfaringsudveksling, ideer til at mødes indimellem til faglige indlæg og erfaringsudveksling.

Det var dejligt, at deltagerne ikke var helt møre efter en hel dags træning :-) Der var masse af dialog og diskussion om alle mulige emner. Jeg nævner i flæng:

  • Klikkertræning versus traditionel træning
  • Shaping som træningsteknik
  • Klikkertræning af høns
  • Motivation af kursister
  • Hvad gør man, hvis man ”går i sort” (taber tråden)?
  • Hvordan udbredes kendskabet til Dansk Politihundeforenings træning (markedsføring)?
  • Hvordan udveksler man erfaringer efter denne weekend, og holder kontakt i gruppen?

Det var meget inspirerende for mig, og jeg håber deltagere også fik en masse med hjem!

Jeg måtte jo indrømme, at mit kendskab til træningsarbejdet i Dansk Politihundeforening er begrænset, så jeg fik straks en invitation til at besøge Skovbo afdeling.

I øvrigt fik jeg en fantastisk kompliment. På et tidspunkt kom vi til at tale om Charlotte Lyngholm, og en af deltagerne fortalte, at han havde haft hende til at give introduktion til klikkertræning for sine instruktører. Jeg udbrød spontant: "Charlotte er bare vildt inspirerende", og han svarede: "Det er du også!".

DEN kompliment kan jeg leve højt på MEGET længe :-)

lørdag den 1. november 2008

Hverdagstræning

De kommende måneder vil jeg sjældent få mulighed for at træne ret meget på hverdage, bortset fra den ugentlige træning med Lille Bjørn og Megan hos Charlotte Lyngholm.
Jeg har derfor de sidste par uger forsøgt at køre et cirka ½ times program sidst på eftermiddagen, så alle hundene bliver trænet lidt; jeg forsøger at lægge en plan for hver hund, men har jeg ikke det improviserer vi. Det skal dog helst skemalægges, så jeg får dækket de forskellige øvelser på en hensigtsmæssig måde.
Otto på 10 år er også med, men det er kun for hyggens skyld :-)
Øvelserne er en blanding af LP (delmomenter), rallyøvelser og fri shaping, som jeg pt. bruger på alle hundene for at fremme kreativiteten.
Dagens program blev gennemført i haven med vådt græs, 5 grader og begyndende mørke.

Før jeg fortæller om dagens program må jeg dog lige undtagelsesvis fortælle om vores aftensmad:
Til forret fik vi en anretning med:
  • Ristede græskarkerner med havsalt
  • Løgismoses hjemmerøgede laks med Crème fraîche creme med basilikum og rosa peberkorn
  • Kogte vagtelæg
  • Dertil Freixenet Dulce

Til hovedret:

  • Stegt andebryst marineret i brown ale og sød sherry.
  • Sprødstegte kartoffelskiver med knasende krydderurter
  • Stegte hokkaidostrimler
  • Grønlangkål sauteret i fløde med æble eddike og honning
  • Dertil Merlot 2004 fra Ella Valley Vineyard, Israel

Så kunne jeg ikke mere, men Kirsten kunne lige få plads til en chokolademousse fra Løgismose :-)

Og så noter fra dagens træning.

Først Lille Bjørn:

  • Kirsten hjalp med næseprøven, hvor vi bortset fra at afstanden til næseprøvepindene kun var 5 meter gennemførte en fuld LP3. Det var bare en fornøjelse at se Lille Bjørn arbejde i denne øvelse: Han søgte fra venstre mod højre, tog nr. 1, 2, 3 og 4 i munden og smagte på dem, og vendte så tilbage til nr. 3 (den rigtige) og bragte den ind, og sad med den til han fik klik. Derefter prøvede vi LP1 med to genstande med pæn afstand, først den rigtige til venstre. Den tog Lille Bjørn bare og kom ind med den; da han ikke havde været ude ved den højre byttede vi lige om på dem. Og så måtte konstatere at Lille Bjørn ikke gad den øvelse mere: Han løb hen til den ene genstand (den uden fært) og begyndte så at løbe væk fra genstandene; på en ekstra ”find” kommando kom han dog tilbage og fandt den rigtige og kom ind med den. Men jeg burde naturligvis have tænkt på at han ikke gad de gentagelser …
  • Så tog vi et LP2 frem- og tilbagespring. Jeg måtte lige tage mig i at prøve at få ham i plads i begyndelsen (det var KUN springet der skulle trænes), så fra stå fik han kommandoen ”spring” og sprang flot, og næsten samtidig med ”tilbagespring” var han på vej tilbage og endte i flot plads. Super!
  • Så tog vi nogle rally øvelser: ”Sit foran, højre rundt og stop” samt ”Sit foran, venstre rundt og stop” – ingen problemer når man må bruge håndtegn og træde lidt tilbage for at få hunden i sit :-) Derefter skulle vi have ”Stop- gå rundt om hunden”; det var lidt sjovere, for da jeg kom cirka 120 grader rundt rejste Lille Bjørn sig. Så vi måtte lige arbejde med at klikke for at blive siddende, så jeg kunne arbejde mig gradvis rundt. Det svære punkt er lige efter 180 grader, så vi skal have trænet dette noget mere.
  • Til sidst tog vi lige 3 minutter fri shaping, hvor jeg arbejder med at han tilbyder venstre drejning af hoved og efterhånden også krop. Nu holder han hovedet to minutter i ca. 110 graders vinkel før klik – det er en hjemmeopgave på klikkertræneruddannelsen.

Så blev det Megans tur:

  • Først en LP2 apportering med metalapport (for at hun skulle vænne sig til den). Det blev en meget skæv plads …, hvornår lærer jeg at holde afslutningen adskilt fra resten af øvelsen når vi træner :-(
  • Så en LPE apportering, og det gik super bortset fra en skæv plads – se foregående punkt.
  • Så tog vi lige nogle rally øvelser. Jeg har tilmeldt Lille Bjørn en prøve 14. december, og så skulle Megan også lige meldes til, så vi skal lige genopfriske nogle øvelser. Vi tog lige ”STOP - Sit foran - Højre rundt til Plads”, ”STOP - Sit foran - Venstre rundt til Plads”, ”STOP - Dæk - gå rundt om” (2 gange) og ”STOP - Stå, gå rundt om” (2 gange) og det gik fint – Megan har ikke udført de øvelser i mange måneder, og hun var tydeligt opmærksom, og fik masser af belønninger. I sidste øvelse hvade vi nogle indledende forvirringer, fordi Megan dækkede på stå-kommandoen, så den måtte vi lige indøve forfra. Og så skal jeg virkelig passe på kropssproget, nu vi arbejder med fri shaping, for hver gang jeg bevæger mig fx for se på hende, tilbyder hun adfærd.
  • Så vores 3 minutters shaping, hvor Megan er blevet super til at tilbyde mange flotte stillingsskift, og hvor jeg snart skal have sat nye kommandoer på primært stå-dæk, dæk-stå, sit-dæk og sit-stå.
  • Til sidst legede vi med Megans Kong Wubba, som hun er helt pjattet med :-)

Til sidst Otto:

  • Han er blevet glad for springet, så jeg stod nu ved siden af springet og forsøgte at få et frem- og tilbagespring uden håndtegn. Det gik fint nogle gange, men så gik han i stå ved tilbagespringet og peb, og tog så nogle sjove høje spring over springet: han sprang nærmest op på stedet og fløj over. Så prøvede jeg at stille mig foran springet som til LP2, og efterhånden fik jeg med hjælp med håndtegn et frem- og et tilbagespring.
  • Shaping er lidt ensformig med Otto, fordi han i princippet kun tilbyder tre typer adfærd: at sitte, at bakke og at pibe. Så jeg arbejder nu med – ret ambitiøst! – at få ham til at dække. Det er ambitiøst fordi vi aldrig har kunnet få ham i dæk, end ikke med lokning. Så nu forsøger jeg ved at klikke for nedad bevægelser når han sidder, det blev til 12-15 klik på 3-4 minutter, så må vi se hvad det udvikler sig til.

Når jeg skriver dagbog efter træningen bliver jeg lidt imponeret over hvor meget man kan nå på en god halv time – herligt!

søndag den 26. oktober 2008

Årets sidste prøver - tid til status

Vi havde en herlig forlænget weekend på Bornholm den 24.-26. oktober 2008. Vi fik bl.a. nogle dejlige måltider og Kirsten fik købt noget tøj til fantasipriser – 75 % rabat på mærkevarer!
Årets sidste prøver for vores vedkommende var prøverne i Østerlars lørdag den 25. oktober 2008. Rammerne var bare perfekte, DKK Kreds 8 har virkelig styr på prøveafholdelse, så det er bare en fornøjelse at deltage.
Desværre var vores resultater mildt sagt ikke særligt gode. Læs Lille Bjørns kritik og Megans kritik.
Som min egen hårdeste kritikker vil jeg kommentere det aktuelle stade for Lille Bjørn og Megan.

Lille Bjørn
  • Tandvisning: er jeg tilfreds med, men der skal lidt mere ro på.
  • Lineføring: kan aldrig blive perfekt, men jeg er grundlæggende tilfreds med Lille Bjørns pæne følge, og synes øvelsen fungerer godt.
  • Stå: Jeg er generelt tilfreds med øvelsen, selvom der var lidt uro ved sidste prøve. Lille Bjørn kan øvelsen, men vi mangler stadig at han skal blive stående, når jeg går ind til sidst.
  • Spring: er jeg tilfreds med.
  • Stillingsskift: bortset fra afslutningen, hvor Lille Bjørn gerne vil rejse sig, når jeg går ind til sidst, er jeg tilfreds med øvelsen, jeg synes faktisk den er rigtigt god!
  • Indkald: er jeg meget tilfreds med.
  • Næseprøve-søg: Jeg er generelt tilfreds med øvelsen,, for Lille Bjørn er rigtigt god til diskriminering, men vi mangler at træne at genstandene ligger meget spredt, og at han ikke i bare ivrighed skal tage den første den bedste.
  • Fællesdæk: det er virkelig et område vi skal arbejde med.

Konklusion: Det er godt med en pause, og får arbejdet med både detaljer og helheder.

Megan

Det var ikke sjovt at gå op i LP3, at have den eneste champion af 8 deltagende hunde, og så blive en suveræn nummer sjok :-(
Der er virkelig meget at arbejde med.

  • Fællesdæk: Fungerer slet ikke, Megan er meget usikker, og vi skal indøve denne gamle paradeøvelse forfra.
  • Sit i gruppe: Fungerer heller ikke, se foregående punkt.
  • Fri ved fod: Virkelig et område vi skal arbejde med, men jeg synes det skrider fremad, og jeg véd, hvordan jeg skal arbejde videre med øvelsen.
  • Stillingsskift: Vi kan normalt klare os igennem øvelsen, men den fungerer grundlæggende ikke godt nok, Så den kan skal indøves forfra, bl.a. vi shaping. De mange umotiverede stillingsskift i Østerlars tilskriver jeg, at vi er midt i denne shaping proces :-)
  • Apportering: Fungerer slet ikke, Megan vil ikke tage venstreapporten, så dér skal også ændres noget træningsmæssigt.
  • Springapportering: Favoritøvelse, hvor kun præcisionen i afleveringen skal finpudses.
    Stå, sit, dæk: Når den fungerer er den ok, men ofte fungere den ikke. Megan hænger, og hun indtager kun ståen. Hun følger sig ofte trykket, når vi går i gang med øvelsen, og så bliver øvelsen noget rod.
  • Indkald med stå: Det er blevet til en favoritøvelse nu, der er fart i fremløbet og et godt stop.
  • Fremsending: En super favoritøvelse.
  • Næseprøve søg: Ligeledes en favorit.

Konklusion: Der er heldigvis en del der fungerer. Men Megan er en blød hund, som nu er blevet utryg ved nogle øvelser; kombineret med at vi under alle omstændigheder skal starte forfra med fri ved fod og stillingsskift er det oplagt at dekretere en lang prøvepause, og så få opbygget tryghed og sikkerhed i alle øvelserne.

søndag den 19. oktober 2008

Lille Bjørns debut i LP

Lille Bjørn debuterede i LP ved en prøve arrangeret af Specialklubben for Belgiske Hyrdehunde Kreds 8 i Stigs Bjergby den 18. oktober 2008. Stigs Bjergby Idrætsforenings baner er et rigtigt dejligt areal til lydighedsprøver, og der er et hyggeligt klubhus.
Desværre var vejrguderne ikke taget i ed, så det blev en ret våd og mudret affære. Der var mange hunde der havde problemer med at sidde og dække i det våde græs. Bl.a. Lille Bjørn, som man kan læse i hans kritik her.
Det blev også en lang dag. Vi kom ved 12-tiden, og der var den første af 9 LP3 hunde gået i gang, så vi kunne godt se at planlagt LP1 start 13:45 ikke var realistisk. Det endte med at blive 15:30, da der også var præmieoverrækkelse for LP2 og LP3 inden.
Sidste LP1 hund var oppe ved 18:15 tiden, og der var det begyndt at blive mørkt, og vi kørte hjem i buldrende mørke da præmieoverrækkelsen var afsluttet ved 19-tiden.
Selvfølgelig er det ikke spændende ikke at få en præmiering, men generelt gik det ok, og først og fremmest havde Lille Bjørn det sjovt.
Vores to hovedproblemer var ”det med linen” og underlaget:
  • Jeg opdagede fredag under generalprøven hjemme i haven, at jeg slet ikke har trænet at tage line af og på! Jeg har trænet med line og uden line, så det var rigtigt dårligt at jeg ikke har tænkt tidligere på, at det er ret forstyrrende for hunden at linen tages af og på hele tiden under prøven. Det skal jeg bestemt have trænet inden næste prøve på lørdag. Herunder at få Lille Bjørn i plads med line på, og så tage den af mens han bliver siddende. Det er rigtigt dårligt at føreren slet ikke har tænkt på dette.
  • Jeg har ikke trænet på SÅ vådt og mudret underlag. Som det kan ses af kritikken var der en del gange Lille Bjørn ikke ville sætte sig, og Hans Ove var meget large med at lade os starte både stillingsskift og spring fra stå, men stillingsskift havde jeg bestemt regnet som sikker øvelse, og så er det da ærgerligt slet ikke at kunne komme i gang med øvelsen :-(

Og så skal jeg have trænet udlægning af næseprøve med fremmed udlægger. Lille Bjørn var rigtig glad for Inge Frank Petersen, som var prøveleder, og da hun stod med VORES næseprøvegenstand i hånden ville han bare hen til hende … Og det duer jo ikke til en prøve.
Og endelig fællesdækken. Jeg blev temmelig forskrækket, da jeg vendte mig om i fællesdækken - da jeg var kommet de 15 meter ud - og så fire hunde stå sammen, Lille Bjørn er altså lille sammen med en Kooikerhondje, en tervueren og en border collie blanding. Pludselig løb de fire hunde rundt og knurrede, en af føreren løftede sin hund, og jeg fik heldigvis fat i Lille Bjørn med det samme, men det var ikke lige en drømmestart på en fri ved fod.
Jeg lærte en masse af denne prøve, og vi glæder os til årets sidste prøve i Østerlars på lørdag den 25. oktober.

onsdag den 15. oktober 2008

Det skal (også) være sjovt for hundene!

Lille Bjørn og Megan fotograferet 14. oktober af Camilla (se sidst i blogindlægget).

"Pour moi, le temps de l'action a passé, j'ai vieilli; celui de la réflexion commence" (For mig er handlingens tid forbi, jeg er blevet ældre; refleksionens tid begynder) (Jean-Luc Godard: ”Le Petit Soldat” (1963)).

Der er flere gode grunde til at jeg på det sidste har reflekteret meget over min måde at træne hunde på:
  • Siden Megan blev DKLPCH har vi fået tre rigtigt dårlige resultater i LP3: alle tre gange med nul i begge fællesøvelser. En sandsynlig forklaring er, at vi har trænet alt for meget og været til alt for mange konkurrencer, så det simpelthen ikke er sjovt for Megan længere nogen af delene.
  • I forbindelse med klikkertræneruddannelsen har vi talt meget om problemer og udfordringer for crossover hunde, dvs. hunde der tidligere er trænet med traditionelle metoder, og crossover trænere, dvs. trænere der tidligere har trænet ved anvendelse af traditionelle metoder. Traditionelle metoder er et vidt begreb, men inkluderer typisk korrektioner ved ”fejl”, dvs. hunden gør noget andet end det føreren ville have den til. Megan og jeg er begge crossovere.
  • Et specielt problem udgør belastede signaler (poisoned cues), dvs. signaler, hvor der tidligere er belønnet for korrekt respons og korrigeret ved ”fejl”.
  • Canis-seminaret og klikkertræneruddannelsens beskrivelse af hvordan indlæring kan ske ved fri shaping, hvor hunden lærer at vise initiativ og belønnes for det, og træningen bliver meget sjovere for begge parter.
  • Mine egne observationer, når jeg træner Lille Bjørn, som jo er trænet ”rigtigt” fra starten, og er meget lærenem, og fantastisk at arbejde med. Jeg har en hjemmeopgave i fri shaping i forbindelse med klikkertræneruddannelsen, og jeg kan godt se at det virkelig giver nogle spændende muligheder.
  • I forbindelse med noget træning i mandags prøvede jeg til sidst at arbejde med gamle Otto (10½ år), som aldrig har trænet lydighed, og indenfor 5 minutter havde vi nogle pæne bakninger og en god dans på bagbenene. Meget tankevækkende at han var så villig til at arbejde, og det skal der arbejdes videre med.
  • Og så mindede Kirsten mig om, at da Megan var ung – og Kirsten trænede med hende – var hun fuldstændig som Lille Bjørn er nu, når han ser klikkeren og véd vi skal træne: Han tilbyder straks at arbejde! Vi vidste bare ikke dengang, hvordan vi skulle udnytte det :-(

Så jeg har simpelthen besluttet at begynde forfra med Megan, og arbejde med shaping for at få nogle øvelser indlært forfra på en måde, som Megan synes er sjov – så hun får glæden ved træning tilbage. Det glæder jeg mig rigtigt meget til at gå i gang med.

Og startskuddet blev taget i går i Jersie. Jeg havde som sædvanlig et træningsprogram klar for Lille Bjørn og Megan, men Megans blev erstattet af en shaping proces. Fra dagbogen ”Fri shaping, hvor der først belønnes for diverse bevægelser af hovedet, alle fire poter står fast. Så ønsker jeg at én af poterne bevæger sig lidt, og der går hvad jeg føler som flere minutter før højre forpote bevæges en anelse baglæns, dette sker flere gange, så kommer der sit og dæk, og drej med hovedet og sit fra dæk, hu hej :-)”

Til sidst blev vi fotograferet af Camilla, som lige havde fået sit nye kamera, et Olympus 570 UZ.

mandag den 13. oktober 2008

Canis seminar om lydighed

Weekenden har stået i lydighedens tegn. Det undrer næppe nogen, der læser denne blog :-) Men denne weekend var markant anderledes end så mange andre weekends ved at den var uden vores egne hunde i centrum. For to fulde dage blev tilbragt på Roskilde Universitetscenter sammen med små 200 andre interesserede til et seminar arrangeret af Canis om klikketræning. Der var i alt otte indlæg med Kathy Sdao, Cecilie Køste og Morten Egtvedt og i alt cirka 11 timers præsentation. Der er masser at fordøje efter sådan en intensiv omgang, og mange forhold der skal relateres til min egen træning.

Cecilie Køste og Morten Egtvedt har stiftet Canis, og jeg er stor fan af dem. ”Lydighetstrening i teori og praksis” er uomgængelig for alle, der interesserer sig seriøst for lydighedstræning. Og ”Klikkertræning for din hund” er en rigtigt god introduktion til klikketræning.
Jeg har ikke oplevet dem som foredragsholdere før, og jeg må indrømme at de ikke var så imponerende, som jeg havde regnet med. Først og fremmest er det synd, at de ikke har fået noget hjælp til den pædagogiske og præsentationsmæssige side af deres indlæg – de har så stor viden og erfaring, at det er synd at præsentationen bliver forringet af fx:
  • Usikkerhed omkring hvordan skift mellem de to indlægsholdere skulle foregå
  • Meget usikker skiften mellem PowerPoint præsentation og videoklip
  • Nogle i mange tilfælde indholdsmæssigt rigtigt dårlige videoklip til at illustrere emnerne
  • Meget lidt professionel anvendelse af tavlen til at illustrere under indlæggene
  • Meget usikkerhed omkring belysningen i auditoriet under indlæggene

De holdt tre indlæg.

Klikkertrening for konkurranselydighet”. Dette indlæg var en gennemgang og eksemplificering af 17 af de 19 grundfærdigheder fra ”Lydighetstrening i teori og praksis”. Disse grundfærdigheder skal udvikles til delmomenter, som dernæst skal baglænskædes til færdige øvelser. Doggie-Zen anvendes til kvalitetssikring af øvelsens stabilitet. Øvelserne blev illustreret af en masse videoer af klikkertrænede hunde, som tilbød masser af adfærd, og det var nogen gange lidt svært at forstå, at der åbenbart ikke var sat signal på nogen af øvelserne. Meget imponerende og noget at tage i brug på næste hvalp i huset :-)

Baklengskjeding”. Dette indlæg var en gengivelse af kapitel 9, på i alt 8 sider, i ”Klikkertræning for din hund”. Jeg bruger selv baglænskædning, og synes det er en vældig god idé, i den rette sammenhæng. Men her blev det næsten præsenteret som en religion, og der var nogle rigtigt dårlige (=afskrækkende) videoeksempler. Et eksempel var et stillingsskift under gang i Eliteklassen, hvor hunden ikke havde det godt under den enerverende baglænskædning, og indtog flere positioner langsomt/dårligt. Et andet eksempel var en LP3 fremsending til felt, med en afdækning lige ved kanten af feltet – jeg ville ikke turde se mine trænere i øjnene hvis jeg accepterede sådan en afdækning til træning!

Endelig holdt de et indlæg ”Klikkertrening for brukshunder”, hvor de demonstrerede anvendelse af klikkertræning og baglænskædning i forbindelse med spor, feltsøk og IPO. Jeg savnede en introduktion til, hvordan hver af de færdige øvelser skulle se ud, fokusområder ved træningen, og typiske faldgruber. Så jeg var noget hæmmet af, at jeg ikke helt var med på alle detaljer i øvelserne, og dermed ikke kunne vurdere om træningen virkede hensigtsmæssig. Jeg tror nu nok indlægget også var lidt indforstået, for der kom en del spørgsmål fra salen i relation til hvor der konkret blev klikket i forløbet, så helt pædagogisk har det nok ikke været.

Kathy Sdao (se hendes hjemmeside), var et nyt bekendtskab for mig, men absolut positivt, for at sige det mildt. Hun holdt de øvrige fem indlæg på seminaret, og det var helt tydeligt at hun er en meget erfaren foredragsholder. Hun er meget levende og entusiastisk, hun kan underbygge teorien og pointerne med masser af praktisk erfaring, fra mange forskellige dyrearter, og hun kan bare holde tilhørernes interesse fangen!

Jeg skal ikke forsøge at gengive hendes foredrag, men kun give en megakort opsummering og så nævne de hovedpointer, jeg selv har fået med hjem.

Positive Reinforcement: Beyond Food”. Forstærkere er meget mere end mad, og indlægget beskrev med udgangspunkt i noget teori en række konkrete forslag til at finde nye forstærke.

  • Teori 1: Thorndikes ”Law of Effect”, en adfærd er en funktion af dens konsekvenser, eller med et Jean Donaldson citat ”Dogs do what works” (dvs. det de får noget ud af).
  • Teori 2: Premacks princip: ”High probability behaviour reinforces low probability behavior”. Hvis du gerne vil se en fodboldkamp, kan det være forstærkeren for at du støvsuger stuen. Hvis hunden laver stillingsskiftet, får den lov at snuse i græsset. Gode forstærkere er hundens naturlige distraktioner.

Så der er ingen præmie for at gætte, hvad jeg vil forsøge at finde frem til af forstærkere for Megan :-)

Sure You Should Lure?". Er du sikker på at det kan betale sig at lokke? Jeg en af dem, der har lært at træne med lokning, en godbid til at få hunden i plads eller dækket af; er det et problem? Det kan det være, og det argumenteres der for og imod. For mig er hovedargumentet imod, at træningen ved hjælp af lokning kan resultere i den samme mangel på initiativ hos hundene som traditionelt trænede hunde. Så lokning skal bruges meget varsomt, højst til at igangsætte en adfærd, som den ellers vanskeligt vil tilbyde selv, og derefter ikke mere.

Cue Tips". For mig weekendens mest inspirerende indlæg! Kathy skelner mellem signaler (cues) og kommandoer (commands). Sidstnævnte er trusler: Gør dit ellers … Hvorimod signaler giver grønt lys for at gøre noget. Der kan være mange grunde til at hunden ikke oplever det grønne lys, nogle eksempler:

  • Den ser ikke signalet
  • Den kan ikke genkende signalet (bruger du signaler konsistent)
  • Den distraheres af noget andet
  • Den er usikker
  • Omgivelserne er ændret

Nogle gode råd, som jeg absolut skal arbejde med:

  • Hundene kan ikke forstå menneskesprog, så vælg signaler ud fra at de skal være lette at kende for din hund, ikke nemme for dig at huske
  • Brug signalerne konsistent, hunden forstår ikke at du mener det samme når du siger dæk, ned, læg dig osv.
  • Undgå sammensatte signaler (fx håndtegn og verbalt signal), fordi du så ikke er sikker på hvad det egentlig er for et signal hunden reagerer på
  • Lad være med at sætte signal på en adfærd før den tilbydes flydende af din hund

Cujo meets Pavlov - Using classical conditioning to treat leash-aggression”. Dette indlæg var en 1½ times opsummering af et foredrag, som normalt varer en dag. Alle hunde har en bidetærskel, hvis de provokeres tilstrækkeligt vil enhver hund bide! Hvis tærskelen udgør et problem må man analysere den ved at finde ud af hvilke stimuli/triggere der udløser den uønskede adfærd, og hvor alvorlig den uønskede adfærd er. Derefter må man specifikt træne på at reducere den uønskede adfærd i forbindelse med en specifik trigger. Hertil kan anvendes kontrabetingning, baseret på Pavlovsk (klassisk) betingning. Hvis fx en hund udviser aggression når den ser en fremmed hund, kan man i det øjeblik hunden ser den fremmede hund klikke og belønne, og efter passende træning vil synet af en fremmed hund være noget positivt.

Spreading the Message”. Kathy delte sine erfaringer med at undervise hold i klikkertræning. Der er masser af forstyrrelser og forvirring, når det er et hold. Der er udfordringer i forbindelse med introduktion af klikkeren. Der er en række mekaniske færdigheder føreren skal lære. Og der er en masse udfordringer i øvrigt under introduktion og den praktiske anvendelse af klikkeren og de tilhørende principper. Jeg kan lære en masse af dette, når jeg skal starte mit første klikkerhold!

Det var et meget informationsrigt seminar, og jeg har virkelig fået meget input, som jeg skal bearbejde de kommende dage. Jeg er sikker på at de første resultater vil kunne ses allerede i morgen i min træningsdagbog :-)

søndag den 12. oktober 2008

Klikkerinstruktøruddannelse - 10. oktober 2008

Den 10. oktober blev 3. dag af Hund & Trænings klikkerinstruktøruddannelse gennemført. Og vi er dermed igennem den første tredjedel af forløbet.

Jeg synes rigtigt godt om formen:

  • Vi har nogle hjemmeopgaver, dels læsestof – artikler, kapitler i bøger – dels træningsopgaver med vores hunde
  • Vi skal aflevere træningsdagbog for træningsopgaverne
  • Vi begynder med noget opsamling fra sidst
  • Vi skal i praksis, sammen med en makker, vise hvor langt vi er nået siden sidst med træningsopgaverne
  • Og så en vekslen mellem baggrundsoplæg og færdighedstræning

I denne omgang var det Christina Ingerslev og Karen Ulrich, som havde indlæggene, og de blev suppleret af Karen Frost i forbindelse med de praktiske øvelser. De tre véd bare så meget og har så meget på hjerte, at tiden næsten ikke slår til, og som deltager er det en udsøgt fornøjelse at høre dem øse af en tilsyneladende uudtømmelig kilde af teoretisk viden og praktisk erfaring.

Dagens program var følgende:

  • Karen Ulrich opsamlede på klassisk og operant betingning
  • Vi skulle sammen med en makker (jeg var i par med Mette og Coco), gennemgå hjemmeopgaverne fra sidst: I apporten har jeg trænet at Lille Bjørn skulle aflevere til hånd for at få et klik, men det var forkert; han skal sidde i plads med apporten og holde den, og det fik vi hurtigt op på 8 sekunder, klik/godbid. I fremsendingen havde jeg trænet at sende Lille Bjørn frem til target, for ham til at stå, klikke, gå frem til ham for at belønne over target. Han begyndte at danse rundt om target da jeg var halvvejs. Så nu blev øvelsen opdelt i to: dels en stå, hvor jeg først fra 6 meter siden fra 5, 4 og 2 meter kunne klikke og komme ind og belønne uden at Lille Bjørn rejste sig; dels selve indgangen i stå, altså stå, skridt ud, og tilbage med hunden i stå.
  • Christina Ingerslev holdt et indlæg om kriterier. Hvad er kriterier, opdeling af øvelser i delmomenter som underopdeles i kriterier? Måling af kriterier (de er altid målbare). Planlægning af en øvelse. Om at hæve kriterierne, herunder opmærksomhed på at hæve bundkriteriet. Om træningsforløbet (planlægning, præcision, tempo, signaler og stabilisering).
  • Efter frokost fik en gennemgang af lineføring/fri ved fod, herunder det at planlægge en øvelse. Derefter skulle vi med udgangspunkt i vores egen hund skrive en plan for indøvning af øvelsen, og derefter ud og træne. Jeg havde strammet kriterier noget, men det gik fint: Lineføring: Her havde jeg sat kriteriet til 6 meter gang, vending og 6 meter gang. Klik/godbid! Fri ved fod. Almindelig gang 6 meter, højre om, 6 meter, højre om og 6 meter. Igen superkontakt og belønning.
  • Karen Ulrich holdt et indlæg om Crossover, både i relation til hunde og førere. Der er en række udfordringer i at få både hunde og mennesker til, der er trænet eller træner efter traditionelle metoder, til at forstå og acceptere klikketræning.
  • Derefter skulle vi træne kreativitet. Først ved at klikke for at vores hund udviste en adfærd, uanset hvilken, og derefter klikke for ny adfærd. Det var bare så lækkert at se Lille Bjørn tilbyde en masse forskellig adfærd; det var helt tydeligt at hans hjerne arbejdede på højtryk på at forstå hvad der skete.
  • Ti sidst skulle vi, og det er opgaven til næste træning, begynde træningen af en adfærd ved at benytte fri shaping.

Det var ekstra spændende i dag med indlægget om Crossover hunde og trænere, for det er jo præcis det jeg har i bagagen. Megan, som i tre år har været trænet traditionelt, og derefter er kommet over i klikkerverdenen. Og så Lille Bjørn, som er klikketrænet fra starten. Og der er en verden til forskel mellem de to hunde: Lille Bjørn er meget lettere at træne end Megan, fordi han hele tiden er fokuseret, hele tiden vil tilbyde adfærd og tydeligt markerer, når han ikke vil mere.
Jamen hvad skal jeg sige? Jeg glæder mig bare rigtigt meget til vi skal mødes igen den 14. november.

lørdag den 11. oktober 2008

Charlotte Lyngholm

I mandags trænede vi hos Charlotte Lyngholm – først Megan på et hold, så Lille Bjørn på et andet.
Det gennemgående tema ved de to træningssessioner var hverdagslydighed vs. konkurrencelydighed (=cirkusnumre). Hvad nytter det, at hunden kommer når man kalder i lydighedsringen, hvis den ikke kommer når man kalder på den når man går tur? Og omvendt: Hvis man kalder på hunden, når man går tur, og der er mange konkurrenter om opmærksomhed, og den kommer – så kommer den nok også, hvis man kalder på den i lydighedsringen :-)
Jeg tror en del af kommentarerne var møntet direkte på mig, ovenpå de dårlige resultater ved de seneste konkurrencer, og Megans manglende motivation. Og Charlotte undlod ikke at nævne, at jeg som én af referencerne på hendes hjemmeside, havde nævnt at hun kom med ”kommentarer på en behagelig måde”. Og det synes jeg fortsat og uden tøven :-)))
Træningen med Megan har først og fremmest fokus på at der skal være glæde i hendes øvelser. Og nogle eksempler på hvordan det lykkes:
  • Dæk under gang. Vi varmer om med lavt tempo og håndtegn for at sikre, at øvelsen lykkes, og hurtigt udvider til at gennemføre øvelsen succesfuldt under løb, og med en logrende Megan! Hun kan jo øvelsen, og variationen med tempo skaber de ændringer, der giver glæde både hos Megan og mig.
  • Apport udlagt. I stedet for den traditionelle øvelse træner jeg som i ”gamle dage” i Spanielklubben, hvor jeg sætter Megan af, og på 5 meter afstand med front mod hende kaster apporter til højre og venstre, og så sender hende ud til den ene. Megan galoperer ud i alle apporterne!
  • Fællesdæk er vi begyndt helt forfra på, igen for at skabe glæde i denne i bund og grund røvkedelige øvelse. Helt ærligt, hvor sjovt er det for hunden at skulle ligge i dæk 4 minutter mens føreren står bag et telt? Vi stoppede ved 20 meter og 30 sekunder (ikke i skjul).
  • Sid i gruppe er vi også begyndt helt forfra på. Vi stoppede da Megan har siddet 30 sekunder helt perfekt på 5 meters afstand!
  • Endelig dagens aha-oplevelse. Jeg citerer fra min træningsdagbog: ”Stillingsskift: Dæk-stå. 3 m, ok, H dækkes af 5 m, H rykker frem, dækkes af igen, 5 m med roligt kropssprog ok, 15 m ok, 25 m ok - suuper!!”. Pointen er, at da jeg får besked på at være opmærksom på mit kropssprog, kan jeg få Megan til på 25 meters afstand at udføre en øvelse perfekt, som hun ikke kunne på 5 meter ellers.

Derefter er det Lille Bjørns tur. Igen et lille eksklusivt hold, hvor vi kun er 4 deltagere. Jeg synes Lille Bjørn gør god fremskrift i alle øvelser, men her vil jeg blot nævne tre:

  • I stillingsskift træner vi dæk-stå. Igen citerer jeg træningsdagbogen: ” Dæk-sit: 3 skridt ok, 6 skridt for meget, dæk af igen (selv om H ligger) og gå tættere på. Til sidst kom vi op på 7 skridt. F skal være meget opmærksom på vejrtrækning og kropssprog.” Jeg fik fordoblet afstanden i forhold til hvad jeg har klaret hjemme i haven …
  • Fællesdæk. Det er bare Lille Bjørns bedste nogensinde, en del variationer af tid og afstand, og vi ender med 10 meter i 20 sekunder.
  • Sid i gruppe. Igen en del variationer, hvor vi ender med 5 meter i 10 sekunder.

Igen en dejlig træningsaften, men masser af gode råd, altid med konkrete anbefalinger/hjemmeopgaver, og nogle aha-oplevelser med hjem.

Jeg var helt høj, da jeg kørt hjem!

søndag den 5. oktober 2008

Lille Bjørn hos verdensmesteren

I dag – den 4. oktober 2008 – havde vi den sidste træningsrunde i denne omgang hos Mads Møller, individuel verdensmester i LP med Haley. Da Megan skal op til prøve i morgen, havde jeg aftalt med Mads, at jeg også kunne tage Lille Bjørn med til træningen.

Det var naturligvis max forstyrrelse at være et nyt sted, med nye hunde og ny træner. Jeg var som fører ikke tilstrækkeligt opmærksom på at jeg dramatisk havde ændret omstændighederne for Lille Bjørn :-)

Kommentarer til nogle af øvelserne:

  • Fællesdæk. Jeg gik 10 skridt ud, og Lille Bjørn fulgte med. Jeg startede forfra og jeg arbejdede derfor på kort afstande 2-4 meter og med korte varighed 5-7 sekunder. Jeg måtte også træne ekstra med afslutning af øvelsen, fordi Lille Bjørn meget gerne vil rejse sig, når jeg går ind i plads.
  • Stillingsskift. Jeg vil så gerne gennemføre fuld LP1 og misser derfor at rose Lille Bjørn for en flot sit (efter 2 forgæves forsøg fra 2 skridt, reduceret til 1½ skridt), dårligt førerarbejde.
  • Spring, sidste øvelse, og Lille Bjørn er godt brugt. Men det lykkes efter en del indledende knæbøjninger at få gennemført et fuldt LP1-spring.
  • Indkald. Først gennemfører Lille Bjørn superflot LP1 indkald, Derefter bliver han dækket af og bliver kaldt ind på ca. 10 meters afstand. Igen superflot.
  • Fremsending. 2 forsøg fra cirka 8 meters afstand og med target. Begge gange flot udløb og stå, men Lille Bjørn vil stadig gerne danse rundt om target og komme tættere på fører, når denne bevæger sig mod feltet – noget af det vi skal arbejde med
  • Næseprøve, LP1. Lidt bøvlet start med omdrejninger, men Lille Bjørn bliver hos mig. Lille Bjørn smager på begge apporter og kommer ind med den rigtige i flot plads, og smider så. Kanonflot øvelse.

Det var en rigtigt god træningsomgang for Lille Bjørn. Han var virkeligt tændt, der var masse af distraktioner, og han holdt koncentrationen næsten hele vejen igennem. Og så viste han et rigtigt flot niveau i næsten alle øvelserne. Og vi fik en masse konstruktive råd fra Mads!

lørdag den 4. oktober 2008

Klikkerinstruktøruddannelse – 19. september 2008

Den 19. september blev 2. dag af Hund & Trænings klikkerinstruktøruddannelse gennemført.

Dagens program var følgende:
  • Vi talte om hjemmeopgaverne fra sidst. For det første drøftede vi den forstærker liste, vi havde udarbejdet for vores hund, og anvendeligheden af de forskellige forstærkere. Om vigtigheden af variation – hvis man får lagkage hver dag er det ikke sjovt længere :-)
  • Så skulle vi i praksis vise øvelsen, vi havde trænet siden sidst, i Lille Bjørns tilfælde fremsendelse til target. Jeg havde sat kriteriet for højt (for lang afstand) da vi skulle demonstrere øvelsen, for når Lille Bjørn blev klikket for at stå ved target dansede han glad rundt og forlod target. Med kortere afstand og uden klik blev han på stedet, så vi tager den derfra i den videre træning.
  • Christina Ingerslev gennemgik emnet Læringsteori, dvs. emner som: klassisk betingning, operant betingning, forstærkning (positiv og negativ), straf (positiv og negativ) samt extinction (udslettelse).
  • En praktisk øvelse hvor vi skulle træne effekt af klik/godbid. Dels i form af 8 klik/godbid, 1 klik/jackpot, 8 klik/godbid, 1 klik/jackpot, 8 klik/godbid. Dels i form af 8 klik/godbid, 1 klik uden godbid, 8 klik/godbid, 2 klik uden godbid, 8 klik/godbid, 3 klik uden godbid, 8 klik/godbid. For Lille Bjørn (og mange andre), var det udtalt, at der ingen ændring af adfærd fandt sted i første del, i anden del var der megen tilbyden af adfærd når klikket ikke blev efterfulgt af godbid.
  • Karen Frost gennemgik de enkelte elementer i apportering; det sværeste er typisk afslutningen, dvs. at hunden holder apporten indtil den får slip kommandoen. Så det var dér Lille Bjørn og jeg skulle starte træningen. Han var totalt uinteresseret i apporten, så jeg måtte sænke kriterierne, og hvis det var nødvendigt helt tilbage til start (interesse for apporten), så han ikke fin en negativ oplevelse af øvelsen. Til sidst lånte jeg træningsmakker Anjas apport, og pludselig var Lille Bjørn fyr og flamme, og vi fik en rigtig flot afslutning, hvor han gik langt stræk med fremmed apport.
  • Christina Ingerslev gennemgik flow i træningen, hvor vigtigt det er at have tænkt hele forløbet i en øvelse igennem og så indøve i overensstemmelse hermed. Og indøvningen består i for hvert delelement at have sat relevante og målbare delmål. Herunder skal sættes kriterier = det man klikker for. Og man skal sætte succesrate på de enkelte delelementer.
  • Karen Frost gennemgik Stå/sit/dæk på stedet, hvorefter vi skulle øve først dæk, så sit, og selvfølgelig kunne øvelsen tæt på før der kom enten afstand eller tid på, og gradvis øgning af én parameter ad gangen.
  • Endelig fik vi en række FAQ om klikkertræning, som vi skulle diskretere og besvare.

At have Christina Ingerslev, Karen Frost og Karen Ulrich som instruktører på samme uddannelsesdag er bare ret blæret; det høje niveau holdes, og det gør det garanteret hele vejen igennem uddannelsesforløbet.

Der er en god balance mellem teori, herunder diskussioner, og praksis. Der er gode hjemmeopgaver med hundene og passende mængder læsestof.

Det er lige en uddannelse efter mit hjerte!

mandag den 29. september 2008

LP prøver i Viby

Camilla og LP1 LP2 Emma



Chesapeake Bay Retriever klubben havde arrangeret lydighedsprøver i Viby i dag. Og det var en stor fornøjelse at deltage i denne meget velarrangerede prøve – tak til Charlotte Lia, som har stået for arrangementet.

Det var også en fornøjelse at have Marianne Jensen som dommer. Hun forstår virkelig at få førere og hunde til at føle sig veltilpasse under prøverne, hendes dommerkritik (specielt helhedsindtryk) er meget anvendelig, og under prøven kommer der mange gode råd og opmuntringer. Og dette skriver jeg ikke bare på egne vegne, men fordi jeg kunne høre at det var en helt udbredt opfattelse blandt deltagerne!

Megans prøve kan I læse om her - den gik ikke særligt godt. Hun fik igen 0 i begge fællesøvelser. Men sidste halvdel af prøven var da opmuntrende: 9½ i springapportering, 8½ i Stå, sit, dæk, og Megan indtog alle tre positioner!, 9 i indkald med stå, 10 i fremsending (lækkert placeret midt i feltet) og 10 i næseprøve.

Det er noget skidt at Megan er begyndt at få 0 i fællesøvelserne; men Kirstens diagnose er nok den rigtige: jeg har trænet alt for meget og gået alt for meget til prøver i lang tid, så de to ikke så spændende øvelser hænger Megan ud af halsen :-( Med tre af mine nuværende/tidligere trænere på stedet til at kommentere – og give Kirsten ret – er det svært at tro på, at det ikke også er sandheden …

Men heldigvis var der meget andet at glæde sig over på dagen, som jeg havde den fornøjelse at sponsorere med vingaver til dommer, sekretær og klassevindere.

Først og fremmest et kæmpestort til lykke til Camilla Dinesen og Emma, der fik 198½ point i LP2 og vandt klassen. Emma er født den 13. november 2007 og altså kun 10½ måned. Hun fik 176 point i LP1 for 14 dage siden, og altså et superflot LP2 resultat i dag. Det er bare helt VIIILDT så gode de er. Læs mere i Camillas blog.

Også et stort til lykke til Mette Damgaard, som med sin Border collie Chess vandt LP3 med 244½ point. Mette var vores første træner hos Hund & Træning, og hun havde egentlig kun tilmeldt til en uofficiel prøve, men heldigvis blev hun på dagen overtalt til at gå op officielt, og fik som den eneste af de fem deltagere en 1. præmie :-) Der var en stribe småfejl, som Mette nok skal få rettet, og så bliver det en super god ekvipage.

Endelig til lykke til Karen Frost. Det er ikke nogen hemmelighed for læsere af min hjemmeside, at hun er min yndlingstræner hos Hund & Træning, så jeg ville naturligvis ikke gå glip hendes debut i LP med Lilli. Det gik fint, hun fik en stor 2. præmie med 148 point, trods et 0 i spring. Læs mere om træningen i Karens blog.

mandag den 15. september 2008

Lydighedschampion

Den 28. juni fik Megan sin anden 1. præmie i LP3, og jeg må ærligt indrømme, at jeg troede at vi nu lå på et niveau, så vi bare kunne få den sidste 1. præmie. Det gjorde vi ikke …

Den 13. juli fik vi ingen nuller, men havde bl.a. en 5’er i fremsending, og fik 227 point, kun 3 point fra 1. præmien.

Den 9. august havde vi så vores livs dårligste prøve med 5 nuller og 123,5 point.

Den 7. september gik det heller ikke specielt godt, men hvis Megan havde klaret næseprøven som hun plejer, ville hun have fået en 1. præmie; nu blev det til 203,5 og en 3. præmie.

Og så i går fungerede det hele – om ikke optimalt, så ret godt; fællesdæk, som pludselig har givet problemer ved træningen, fik vi 10 for og sid i gruppe, hvor vi fik 0 og 5 ved de to foregående prøver, fik vi nu 10 i. Og dermed var grunden lagt. Derefter fulgte en række øvelser, hvor ingen var helt i top, men de fleste gode og kun nogle få ikke så tilfredsstillende. Læs den fulde bedømmelse her.

Vi sluttede med helt pæne 247,5 point og dermed 1. præmie og dermed Dansk Lydighedschampion!! Hold da op en dejlig fornemmelse!

Det var vores største og sidste mål for 2008, og det er bare en herlig fornemmelse, at nå sine mål. Først og fremmest er det jo Megan og mig selv, der har gjort det hårde arbejde, bakket 100 % op af Kirsten.

Men der er altså nogle dygtige trænere jeg på bedste Oscar-uddelingsvis gerne vil takke, fordi de har lært mig en masse, som har hjulpet os på vej til denne titel:

  • Karen Frost Knudsen, som lærte mig at sætte Eliteklassen som mål, at opdele øvelserne og sætte kriterier;
  • Mads Møller, der virkelig fik mig til at fokusere på kropssprog, leg, og pauser mellem øvelserne;
  • Marianne Jensen, som har lært mig at tro på mig selv, og har dissekeret mine øvelser og givet mig en masse ideer til at styrke samspillet med Megan;
  • Charlotte Lyngholm, der har bragt mig helt tilbage til basis og fået mig til at starte forfra; sætte (sænke) kriterier og arbejde med detaljer; og arbejde særskilt med ikke-lydighedsprøveydelser, for at få Megan glad.

Vi har planlagt yderligere en håndfuld LP prøver i efteråret, men det er uændret LP3 vi går op i, samtidig med at vi begynder at træne mod Eliteklassen.

søndag den 24. august 2008

Klikkerinstruktøruddannelse - 22. august 2008


Endelig oprandt dagen, fredag den 22. august, hvor 1. dag af klikkerinstruktøruddannelsen blev afviklet. Jeg mødte med Lille Bjørn til en dag, som på enhver måde mindst levede op til forventningerne:
  • Vejret - der var stillet noget regn i udsigt, men det kom der ikke noget af, så alle øvelser med hunde kunne foregå udendørs

  • Stedet - Lyngholm Landsted - med nogle meget fine rammer for det faglige indendørs og ideelle rammer for udendørs aktiviteter

  • Deltagerne - 14 engagerede elever, som kommer for at lære noget

  • Instruktørerne - Karen Frost og Karen Ulrich fra Hund & Træning - som begge er super-kompetente, kan teorien til fingerspidserne og har erfaringen så teori og praksis går op i en højere enhed.

Dagens program var følgende:

  • Velkomst og præsentation af instruktører og kursister

  • Baggrundsviden om klikkertræning. Karen Ulrich beskrev klikkertræningens grundlag baseret på klassisk betingning og operant betingning. Begrebet Træning blev gennemgået. Klikkertræningens oprindelse blev beskrevet og grundelementerne i klikkertræning forklaret. Forstærkere blev gennemgået, primære og sekundære. Og vores motto som trænere: Tænk - Planlæg - Udfør!

  • Håndterings- og timingsøvelse, hvor vi to og to skulle klikke hinanden til at gøre noget med nogle legoklodser; det er nogle gang svært at være hund :-)

  • Øvelser i godbidshåndtering, den mekaniske fremtagning af godbidder - det var vi mange der godt kunne blive bedre til ...

  • Betingning af klikkeren i forhold til hunden - hunden skal lære sammenhængen mellem klikkeren og belønningen

  • Introduktion til target og påbegynden af targetøvelse med hunden, Lille Bjørn lærte at trykke snuden mod et target for at få belønning

  • Frokost

  • Kontaktøvelser med hunden, hvor hunden blev belønnet for øjenkontakt, samt fortsat targetøvelse

  • Etablering af adfærd. Karen Frost introducerede emnet. Hvordan man skaber situationer, hvilke muligheder der er for at ændre adfærd og læringens faser. Forskellige teknikker blev gennemgået: Fri og dirigeret shaping, lokning, fange spontan adfærd og at bygge videre på instinktiv adfærd.

  • Praktisk træning i etablering af adfærd: Hunden skulle indlære adfærd i forhold til papkasse, når den kunne det rigtigt godt skulle den adfærd fjernes, hvorefter en ny adfærd skulle indøves

  • Opsamling og spørgsmål. Herunder fik vi en række opgaver for til næste gang, øvelser der kan arbejdes med (dokumenteret i træningslog) og litteratur der skal læses.

Jeg havde Lille Bjørn med til de praktiske øvelser, I kan se fotos i fotogalleriet.

Karen og Karen er rigtigt gode til at præsentere stoffet på en levende, engageret og entusiastisk måde. Og gode til at få den praktiske undervisning til at fungere herunder give feedback.
Og det hele er bundet sammen med humor og godt humør.

Lille Bjørn og jeg glæder os til fortsættelsen om fire uger, og skal nok huske hjemmeopgaverne :-)))

mandag den 18. august 2008

Om at tro på sig selv …

Mit firma Lysholdt Consulting har i syv sæsoner været sponsor for Danmarks bedste damebridgehold, som har spillet under navnet Team Lysholdt Consulting. Samarbejdet er netop ophørt – i bedste gensidige forståelse. I de syv år er holdet hvert år blevet placeret blandet de tre bedste i Danmark, herunder tre gange blevet Danmarksmestre: Placeringerne har kronologisk været: 3 - 3 - 1 - 2 - 1 - 2 – 1, dvs. holdet er regerende Danmarksmestre.

Holdkaptajn Maria Rahelt skrev til mig på holdets vegne i forbindelse med at vi stoppede samarbejdet: ”Udover at du har været god til at forkæle os, så synes jeg samtidig, at du har været rigtig god til at give os en følelse af vi var dygtige og gjorde det godt. At vi fx kunne være stolte af både bronze og sølv :-) Men samtidig også være meget ambitiøse! Ikke mindst. Det betyder meget.”

Jeg mener, at det afgørende, hvis man vil opnå virkelig succes, at sætte sig nogle ambitiøse mål. Hvis målene er sat for lavt, er de for nemme at nå, og motiverer ikke. Hvis de er sat for højt, kan de virke (og i virkeligheden også være) urealistiske, og dermed umulige at opnå, og det motiverer heller ikke. Men hvis overliggeren er placeret lige så højt, at man ikke bare kan nå den, men skal anstrenge sig ekstra, så kan det virke overordentligt motiverende.

Og det var netop hvad det handlede om med Team Lysholdt Consulting. Deres ambition var HVERT år at blive Danmarksmestre; de blev skuffede, når de ikke blev det; og jeg lagde vægt på, at bronze og sølv ikke er dårlige resultater, men blot trin på vej mod målet.

Ligesom vi som hundeførere skal finde ud af, hvad der kan motivere vores hunde til at arbejde, skal vi også finde ud af, hvad der driver os selv.

Der er tre konkrete situationer, som har fået mig til at skrive ovenstående (konkrete navne er redaktionen bekendt!):

1) Person A har på ganske kort tid opnået nogle meget flotte resultater indenfor sin disciplin, og finder pludselig ud af, at nogen som hun træner sammen med, ikke engang vil ønske til lykke, når hun får et godt resultat. Udover almindelig undren over hvor små folk kan være, er dette vendt til noget positivt: Jeg vinder næste gang, jeg skal konkurrere, og lukker dermed effektivt munden på misundelige kritikere. En super motivationsfaktor!

2) Person B har med en ganske ung hund opnået nogle imponerende resultater indenfor sin disciplin. ”Nogen” synes B går for hurtigt frem. Vi har analyseret situationen og fundet fire mulige forklaringer:

  • oprigtig bekymring for at hunden bliver pacet frem – det gør den ikke
  • bekymring for at hunden pludselig bliver træt af det hele – det kommer egentlig ikke andre ved, og det overlader jeg til B at forhold sig til
  • bekymring for at hundens led, muskler og knogler bliver belastet for meget. Det er B naturligvis helt opmærksom på.
  • Almindelig misundelse fordi det går så godt

Den bedste forklaring vi kan finde er den sidste. Den er mulig at ignorere, men virker i virkeligheden modsat – fordi den skaber en ”jeg skal vise dem” effekt, og dermed er stærkt motiverende.

3) Person C har været til en del LP3 prøver med sin hund, og mangler kun én 1. præmie i at hunden bliver DKLPCH. Efter nogle lige ved og næsten resultater opnår ekvipagen ved den sidste prøve fem nuller, og går sin dårligste prøve nogensinde. Hvad gør man så? Siger det hele er noget lort og holder op med at gå til LP-prøver? Giver dommeren, vejret, arealet eller noget fjerde skylden? Nej, person C, og ja rigtigt gættet, det er mig selv, har sagt til sig selv:

  • Det var en dårlig prøve, men vi har opnået nogle fornuftige resultater inden, så vi véd vi kan gøre det bedre
  • Der er videooptagelser af prøven, som jeg kan bruge til at analysere de forskellige øvelser, og det er blevet gjort til den store guldmedalje
  • Alle øvelser er trænet igen og igen, så vi ved kan gennemføre dem godt
  • Samlet har den dårlige prøve været en fantastisk mulighed for dels at erkende, at marginalerne kan være ganske små indenfor LP, dels at få fokus på nogle kritiske forbedringsområder

Så moralen er: Tro på dig selv! Hvis du tror på dig selv, tror hunden også på dig (ja, det smitter). Og så bliver dine resultater endnu bedre.