lørdag den 27. november 2010

Risk Management

Der er servering for fuglene på det runde bord
Indenfor projektledelse er Risk Management en disciplin, som udføres rutinemæssigt – altså ikke i meningen trivielt, men som en naturlig del af arbejdet. Af den simple grund, at alt andet ville være uprofessionelt.
Uden nødvendigvis at kalde det Risk Management noget vi alle gør i det daglige, bevidst eller ubevidst. Kort går Risk Management ud på følgende:
  1. Hvad kan hindre noget i at lykkes?
  2. Hvor stor er sandsynligheden?
  3. Hvis sandsynligheden er stor nok: Hvad skal der gøres for at hindre at risikoen indtræffer?
  4. Hvad skal vi gøre, hvis - på trods at imødegående foranstaltninger – risikoen alligevel bliver realiseret (plan B)?
Når man afholder aktiviteter, som er afhængige af vejret, er det naturligt at udføre en eller anden form for Risk Management. Og det gør vi naturligvis også med kurserne i Sydkystens Hundeskole. Fx det sporkursus, som vi havde annonceret i morgen:
  1. Risikoen var, at vejret hindrede at der kunne lægges spor, som gav en god grundindlæring af sporarbejdet hos deltagernes hunde.
  2. Sandsynligheden kan man diskutere, men vi havde vi i samråd med Vibeke Gyldenkærne, som var instruktør, vurderet at risikoen var begrænset, da vi for flere måneder siden annoncerede kurset.
  3. Vi kunne intet gøre i forhold til vejret.
  4. Vores plan B var at aflyse kurset og tilbyde deltagerne at få pengene igen eller at blive flyttet til et tilsvarende kursus i marts 2011
Og i dag måtte vi så gennem hele forløbet og erkende at vi måtte aflyse. Vibekes vurdering var, at det simpelthen blev for svært for hundene at gå i sporene, når sneen lå så dybt – og så var det eneste rigtige at gå til plan B. Og det var der fuld forståelse for hos deltagerne, som alle er overflyttet til et af de to kurset i marts 2011.
Morgenmad og frokost er inkluderet i kursusprisen, så jeg har naturligvis bestilt brød hos bageren (afbestilles i morgen tidlig) og købet diverse pålæg mv., men naturligvis ikke noget vi ikke selv kan bruge, så der bliver ingen unødige omkostninger i den forbindelse.
Jeg skulle have været med på kurset hele dagen, og Camilla og Emma var også tilmeldt, og vores plan B er at træne i Jersie i morgen i stedet for :-) Og så har jeg lover Susanne at hjælpe med at rydde et areal for sne, så hun kan gennemføre sine rallyhold i Jersie.
Så alt i alt er det hele endt fornuftigt.
Herhjemme har det været en stille dag. Morgenturen med hundene blev ret kort, for både Otto og Lille Bjørn havde stort besvær med snedriverne på stien ned til vejen. Så de fik lov a t hygge sig hjemme, mens jeg gik en længere tur med Megan, som stortrives i det skønne vejr.
Lille Bjørn gemmer sig under havebordet

På de to fotos kan man se vores snedækkede have.

Ingen kommentarer: