lørdag den 1. januar 2011

Årets første træning

Emma, Paul og Megan på skovtur 31. december (foto: Camilla Johannessen)
Camilla og jeg mødtes kl. 13 i Ejby på en ryddet men meget glat parkeringsplads til årets første træning.
Det er længe siden jeg sidst har haft Lille Bjørn med til træning, men affødt af de mål, jeg satte i gårsdagens blog, var der også planlagt aktiviteter med ham.
Lille Bjørn er vild med at køre i Kirstens bil, og meget lidt glad for min. Vi har fundet ud af, at det er fordi han kan se ud af vinduerne i Kirstens, ikke i min. Løsningen er, at sætte ham på forsædet. Så er han glad, og det skal han jo gerne være når vi kører til træning.
Da vi kom frem stillede jeg 4 rallyskilte (champion) op og 3 kegler - det var alt.
Så kom Lille Bjørn ud, fik lov at tisse og så gik vi i gang. Plads ved første skilt, klik – og han sprang forskrækket op og bakkede. Jeg prøvede en gang til, og jo – den var god nok, min lille klikkertrænede stjerne var bange for klikkeren. Så blev den gemt væk, og dygtig blev brugt i stedet, og pludselig skete der en hel masse! Vi gennemførte en masse korte forløb med 1-2-3-2-4 osv. øvelser. Øvelserne havde intet med skiltene at gøre, men al belønning skete i forbindelse med skilte (et af Johannas råd). Hold da op hvor halen kørte, og vi kunne alle øvelserne som en drøm. Jeg var lige blevet færdig med de 10 minutter han skulle trænes, og jeg tog Lille Bjørn i snor. Så kom Camilla og Emma, og jeg slap Lille Bjørn, så han kunne hilse på Emma. Kaldte ham til mig (ok der skulle lige nogle gange til), og så lavede vi tre øvelser flot, belønning og stop for dagens træning.
Så kom Megan ud, fik tisset, og vi gennemførte de øvelser der stod på skiltene plus lidt ekstra. 10-15 minutter tror jeg, og det gik supergodt. Det var nogle championskilte, men jeg trænede også diverse andre rallyøvelser, og en del højrehandling. Det føltes glidende og godt, og vi stoppede på toppen. Herlig fornemmelse.
Slut, ikke noget med at blive fristet til lidt mere træning, så jeg pakkede skilte og kegler væk og var figurant i Emmas rundering og stillede snedige spørgsmål til Camillas træning :-)
En supergod start på 2011!
Nu har jeg jo været så letsindig at offentliggøre mine mål for 2011, og så kunne det da også være sjovt at høre, om andre tror jeg når dem … Så derfor har jeg inspireret af Annie Larsen (Nørd og mor til Islandsk Fårehund Tira) offentliggjort en quiz for 2011. Jeg håber du vil gætte med!

Ingen kommentarer: