onsdag den 13. juli 2011

Endelig træning igen

Tirsdag stod jeg for LP-delen af sommertræningen i Sydkystens Hundeskole. Der er små 20 hunde opdelt på LP, rally, tricks og hverdagslydighed, og der er fest og stemning på træningspladsen. Jeg har en fin blanding af hunde der har deres første LP-prøve til gode, og nogle garvede LP3’er og på godt en time når vi vidt omkring. I går var der fokus på fremsending, apport, fællesøvelser, spring og næseprøve. Gitte var mødt med en højløbsk Era, fordi hun skulle træne lidt bagefter, og hun lånte Lille Bjørn, så han fik en times bonustræning.
5 ud af 6 kursister kendte jeg i forvejen, og også den sjette var et godt bekendtskab  Så der var en masse succesoplevelser, både for de nye, hvor der er tydelige fremskridt, og for de garvede, hvor Tira efter en træningspause pga. mors ferie bestemt ikke havde glemt øvelserne :-))))
Det ”nye” bekendtskab har ikke tidligere arbejdet med DKK’s lydighedsprogram men med DGI’s. LP2 fremsending og apportering var ikke noget problem, og da næseprøven blev introduceret og fungerede i en tæt på færdig øvelse inden for max 5 minutter må det siges at være en ekvipage med STORT potentiale.
I dag havde Mette, Susanne og jeg – alle instruktører i Sydkystens Hundeskole – sat hinanden stævne i Jersie, og det blev til 1½-times god træning af diverse øvelser, som vi hver især ønskede fokus på.
Med Lille Bjørn arbejdede jeg med:

  • Fri ved fod – nogle korte pas, med masser af intensitet
  • Apportering – med et håndtegn, og en glad førerstemme, var der pludselig en masse energi i denne øvelse!!
  • Fremsending – superflot tempo, men igen skal der et håndtegn til hjælp
  • Stillingsskift – timingen af klik ved ståen skal jeg lige overveje …
  • Indkald – han gik for tidligt to gange, så jeg trænede flere pas hvor han bare skulle blive liggende, uanset hvordan jeg gik
Med Megan
  • Stå, sid og dæk under gang – jeg træende stå og dæk, som begge var flotte
  • Fremsending – meget flot udløb til kegle, og Megan følger dirigeringen til felt flot
En rigtig god træningsomgang.
Efter lidt afrunding var der gået et par timer, og alle kunne tage hjem med god samvittighed.
Der er GODT at være i gang med træningen igen :-)

Ingen kommentarer: