Eftertænksom hundetræning

Skrivebordet med Vickys fantastiske billede af Lille Bjørn

Hunde og hundetræning er min altoverskyggende hobby.

Jeg har trænet hund seriøst siden 2004, og sprang ud som lydighedsnørd i 2007. Indtil i år har det været med Megan i ubetinget centrum. Først i Spaniel Klubben (dressurprøver), siden i DKK sammenhæng med først LP, siden rally. Jeg var en total novice i træningssammenhæng og har gjort utallige fejl træningsmæssigt med Megan, men er heldigvis blevet meget klogere :-)
Jeg har gået på talrige kurser hos mange dygtige trænere (og også mindre dygtige, set i bakspejlet), jeg har uddannet mig som klikkerinstruktør, jeg har gået 22 dage hos Bob Bailey og trænet høns. Jeg var med til at starte Sydkystens Hundeskole og underviser i LP, rally mv. helt flere gange om ugen. Jeg er stadig en nørd, og elsker det.
Jeg er også blevet meget mere eftertænksom og overvejende i forhold til min træning. Da jeg trænede med Megan var det virkelig meget af tiden noget med, at jo mere jeg trænede, jo bedre føltes det. Det kan godt være det virker på nogen hunde, men det virker ikke på alle, og bestemt ikke på Megan.
Da Lille Bjørn kom ind i billedet i 2007 – og det var før jeg sprang ud som lydighedsnørd! – begyndte jeg naturligvis også at træne med ham, og læserne af denne blog har kunne følge med i op- og nedture i denne sammenhæng. Han har været tæt på pensionering som 2-årig og som 3½-årig.
2011 blev året hvor Lille Bjørn træningsmæssigt og resultatmæssigt kom til at træde frem i første række. Han og jeg har virkelig fundet vores gode måde at arbejde sammen på, så vi begge får noget ud af det, og det er sjovt at træne og konkurrere. Og så er resultaterne fulgt med. I forhold til hvordan og hvor meget jeg træende med Megan, da vi arbejdede med LP3, er det helt anderledes. Vi træner meget mindre, vi træner momenter, og vi træner mere afvekslende. Jeg gør mig umage med at læse Lille Bjørn, og sikre at han er på! Ikke at det er ham, der bestemmer – hvis vi er midt i et moment, og han hellere vil snuse (sex med sekretæren), så får han pænt men bestemt at vide, at det er ikke nu han skal dyrke den interesse. Modellen: nu skal du se, hvis du laver dette moment for mig, i stedet for snuse, så vanker der en ekstra god belønning.
Det er nyt, det føles godt, og det føles rigtigt. Det betyder at jeg godt kan være en time på træningspladsen, måske træne 15 minutter samlet, og så synes det har været effektivt. Jeg har naturligvis træningsplan med, men det er en bruttoplan, og hvis der er en øvelse jeg tænker, at den passer måske alligevel ikke i dag, så springer jeg den med god samvittighed over.
Så kommer Max eller Megan måske ud og træne lidt, hvis jeg har dem med.
Med Megan træner jeg rally og tricks. Jeg træner sjældent mere end 10-15 minutter samlet med hende, og det fungerer fantastisk. Vi har etableret et rigtigt godt samarbejde, meget bedre nu end da vi arbejdede intensivt med LP. Jeg har gennem 40 LP-prøver opbygget en historie med hende, hvor LP måske ikke er verdens sjoveste disciplin, og en del af unoderne havde jeg i begyndelsen med i rallyringen. Så det er nok betegnende at de absolut mest tilfredsstillende LP-prøver jeg har været oppe til nogensinde har været de tre LP2-prøver med Lille Bjørn i år. Den glæde han udstråler når vi arbejder sammen er fantastisk forstærkende for mig. Og karakteristisk nok har jeg i år oplevet den ubetinget største prøveoplevelse med Megan, det var dagen efter DM da vi gik rally i Allinge og fik 99 point. Den følelse jeg havde, da vi gik i gang og under hele banegennemgangen arbejder jeg på at genskabe under træningen, og jeg kan fornemme at den kommer oftere og oftere. Det er en rigtigt god fornemmelse.
Med Max lagde jeg hårdt ud med to ugentlige hvalpehold, og jeg har naturligvis en masse ambitioner med ham. Da jeg trænede med ham i går aftes, efter at have trænet med Lille Bjørn, reflekterede jeg over tidsperspektivet i mine ambitioner med ham. Han er ½ år, jeg er 59 år. Hvis alt går vel skal jeg træne og konkurrere med ham de næste mindst 10 år. Jeg har ikke behov for at vise, at han kan få en eller anden titel inden han bliver så og så gammel. Jeg HAR prøvet at gå op til LP-prøver uden at hunden var klar. Jeg har prøvet – lidt for mange gange – at gå til rallyprøve med Lille Bjørn, hvor han bestemt ikke var klar. Jeg har bestemt ikke behov for at gentage nogen af tingene.
Jeg hygger mig gevaldigt med at træne med Max, vi træner pt. mest tricks mv., og der er også nogle lydighedsmomenter. Men jeg har ikke sat dato på hvornår vi skal til en prøve – jo jeg har sat nogle datoer oppe i hovedet og i kalenderen, men det er ikke dem der styrer, om han skal op. Han skal op, når han og jeg er klar til det.
Så det betyder, hvis jeg skal opsummere:

• Træning af alle tre hunde fortsætter i henhold til de fastlagte træningsplaner
• Det er lysten, der driver værket – det skal være SJOVT at træne og konkurrere, og tiden er ikke og skal ikke blive en styrende parameter for, hvornår vi går til prøve
• Vi tilmelder os prøver efter behov, dels for at få prøveerfaring (prøver, der ikke betyder noget), dels for at bestå (prøver, der betyder noget)

Og resultaterne skal nok komme. Selv om de i virkeligheden ikke betyder ret meget. Jeg har disse resultatmål for de kommende år:

Max:

• Udstillingscertifikater
• Bestå rally begynder
• Blive RBM
• Bestå LP1
• Blive LP1
• …

Lille Bjørn

• Få pinde i rally ekspertklasse
• Blive DKRCH
• Bestå rally championklasse
• Bestå LP3
• Blive LP3
• Blive DKLPCH

Megan

• Få pinde i championklasse
• Blive DKRSCH