fredag den 18. maj 2012

Take your own medicine

Lille Bjørn slapper af inden LP-prøven i morgen ...

Jeg skrev i min blog i går bl.a. at jeg var ved at finpudse mine indlæg til DGI’s Agility Convention den 26. maj, og at fredagen stod til ingen hundetræning.

Jeg har fortsat finpudset i dag, og som, det ofte sker, når jeg skal ud og holde foredrag, bliver jeg mindet om, at det jeg vil fortælle andre måske også kan virke på mig selv …

Det betød at dagen i dag bl.a. kom til at indbefatte en række korte træningssessioner, med fokus på problemøvelser.

I stuen i morges trænede jeg fastholden af apport, det første skifte i stillingsskift og bakning med Lille Bjørn.

Mens Kirsten handlede trænede jeg med Lille Bjørn og Max i haven.

Med Lille Bjørn det første skifte i stillingsskift igen, indkald med stop samt stå, sid og dæk under gang. Ret godt alt sammen.

Med Max fri ved fod (hold op hvor er han god), LP1 stå (perfekt), LP1 spring (perfekt), LP1 stillingsskift tæt på perfekt, fastholden af apport (går bestemt fremad) og dæk, hold da op, der sker noget … nu kan jeg gå 10 meter væk, og han bliver bare liggende.

Da vi kom hjem fra frokost startede den nye strategi, at lege med Max, når jeg kommer hjem. Så Kirsten lukkede kun ham ud, jeg havde gemt mig, og da han fandt mig vild glæde og leg. Vi fik introduceret tennisbold som belønning (byttes med godbid på kommando), og vi fik lavet nogle indkald, til sidst med mig bag nogle buske. Super, og vild glæde hos hund og fører.

Og så glemte jeg naturligvis ikke Megan, som fik 5 minutter før spisetid med sideskift, højrehandling og bakning. En herlig dag næsten uden hundetræning :-)))))

Og så var det alligevel en rigtigt sørgelig dag. Christian overnattede hos os i nat, fordi hans gode ven Henrik skulle begraves i dag fra Solrød Strandkirke. Det er til at tude over, så det har vi også gjort, for som vist alle kan blive enige om – det er ikke meningen at de unge skal dø først. RIP Henrik. Selvom vi kun kendte dig perifert véd vi, at du var et dejligt menneske, som havde fortjent et langt, dejligt liv. Alle vores tanker går til din familie og din kæreste.

Ingen kommentarer: