LP-kursus med Siri Jungersen

En meget veloplagt Siri!

Christina havde lokket Siri Jungersen til at afholde et LP-kursus for Sydkystens Hundeskole i dag og i morgen. Og det blev en fantastisk oplevelse!

Jeg glæder mig altid til at komme på kursus, men i dag var ekstra spændende, for jeg vidste ikke ret meget om Siri. Christina har fortalt begejstret om hende. Jeg så hendes debut med sin border collie Spot i Eliteklasse og var vildt imponeret. Og havde læst hendes præsentation af sig selv:

”Jeg er enormt inspireret af de finske LP-udøvere, som jeg heldigvis jævnligt er på kursus med. Jeg har ikke en bestemt metode, men tager udgangspunkt i den enkelte hund. Jeg mener at vi som hundeførere skal være fair overfor vores hunde ved at forklare dem hvad vi præcist vil have og ikke snyde dem til at udføre øvelserne som vi gerne ser (eks. med bolde gemt, vedvarende target og lignende). Jeg arbejder enormt meget med motivation og attitude i træningen. Jeg vil hellere have en glad hund med flot attitude og udstråling, som måske laver et par fejl, end en hund, der uden synlig glæde går et fejlfrit program. LP er ikke verdens sjoveste sport for hunden, så vi har som førere en forpligtigelse til at gøre det til verdens sjoveste!”

Siri kom i indledningen ind på sin træningsfilosofi, hvor hun uddybede beskrivelsen ovenfor. Og jeg tror alle 8 deltagere med hund fik oplevet i praksis, under de tre sessioner de hver især havde med Siri, hvordan det skal forstås i praksis.

Siri havde nogle spændende indfaldsvinkler, hvor jeg bl.a. noterede mig den aktive anvendelse af hundenes funktionskredse (vi der har været på DKK’s Basiskursus kender dem!), hvor fx apporteringsøvelsen starter i jagtfunktionen men fra optaget går over i flokfunktionen (den sociale), hvilket forklarer hvorfor øvelsen er så svær for mange hunde, og giver grundlag for at forstå hvordan der skal arbejdes med hundens motivation i de to former for adfærd.

Alle følger Pias arbejde med Zazias fokus

Og nogle synspunkter vedr. klikkertræning, klikning for korrekt adfærd, men overser man så om hunden er motiveret for at udføre adfærden?!

Siri talte videre om at forstærke med aktivitet fremfør passivitet (bortset fra den helt grundlæggende indlæring) og træne med struktur, mål og kampagner.

Og begrebet fair hundetræning var også meget skarpt og med masser af stof til eftertanke. Fair hundetræning er at sætte præcise regler op for hvad det er ok og hvad der ikke er. Fair betyder fx at fejlmelde fremfor at ignorere uønsket adfærd, at være sort eller hvid (godt/ikke godt) ikke grå, at være konsekvent, og at have et klart billede af den færdige øvelse (fx hundens placering ved fri ved fod, eller placering i felt ved fremsending).

NEJ er acceptabelt, fx at hunden ikke må skride. Man skal kunne stole på sin hund, og vide at den er der, og derfor skal den have klar besked, hvis den ikke er hvor den skal være.

Problemer skal man arbejde aktivt med, ikke forsøge at omgå. Hvis hunden slipper apporten hurtigt skal man ikke forsøge at være hurtigere end hunden, men lære den at holde fast. Man skal få target væk. Osv.

Og i belønningen skal man bruge sig selv.

Summen af alt det ovenstående sætter rammerne for samarbejdet.

Derefter gik vi over til praktisk træning:

• først havde noget fælles træning af fri ved fod med menneskemakker,
• hundevalsen – hvor vi skulle ”danse” og teste om hunden fulgte vores venstreben, eller snarere vores øjenkontakt samt
• startpositionen

Susanne og Bastian trænede bl.a. apport

Derefter tre gange praktisk træning hvor vi fik 15, 15 og 10 minutter hver.

I første runde havde jeg fokus på at undgå lyd. Efter et lynhurtigt krydsforhør fik jeg fortalt at Max bl.a. kommer med lyde i fællesdæk og i forbindelse med stillingsskift. Og i dette pas blev jeg virkelig opmærksom på hvor skarp Siri er til at iagttage og diagnosticere. Lyden kom i stillingsskiftet, når jeg viste usikkerhed (som smittede af); hvis jeg sagde kommandoerne stille og roligt, uden underligt kropssprog og slappede af, kom skiftene fint og uden lyd.

Tilsvarende i fællesdæk, hvis jeg gik stille og roligt, så var der kun et lille suk, mens jeg var væk. Jeg skal afvente roen, bestræbe mig på at udstråle sikkerhed og belønne med aktiviteter så Max kan komme af med energien og stressen. Uha, der skete virkelig noget på det kvarter.

Pia og Zazia træner fokus

I vores næste pas valgte jeg næseprøve, hvor jeg ville have fokus på Max’ tyggen. Så vi demonstrerede en fuld øvelse to gange, første gang kom han med en forkert, anden gang var det også et lidt rodet søg, men han kom med den rigtige og tyggede som han plejede. Og hvad gjorde jeg så … jeg tog pinden og belønnede. Og som Siri tørt sagde, så belønnede jeg ham for at tygge …

Det jeg skulle gøre var ALDRIG at acceptere tyg, jeg skulle aldrig tage pinden hvis han tyggede. Klik for ikke-tyg, brug en slipkommando og lade være med at tage pinden den næste uges tid. Og helt tilsvarende med apporten.

Susanne kæler med Max

I sidste pas var Max træt (det var kl. 16:45 og vi havde været i hallen fra 8:30). Og jeg ville demonstrere positioner under gang. Vi fik tre flotte sitter og jeg stod og fortalte om at det var det ringeste vi havde lavet længe og at jeg manglende kontakt.

Og ja, naturligvis komme jeg til at arbejde med kontakt. Kontakt, leg hvor han skulle følge legetøj jeg trak. Og inden for kort tid fik jeg det flotteste følge.

Christina kæler med Max

Siri er meget skarp til at iagttage, fantastisk til at se hvordan øvelsen ser ud, hvor den fejler, og diagnosticere hvorfor den fejler og så komme med forslag til hvordan man kan arbejde med grundproblemet.

Jeg glæder mig vildt meget til i morgen, hvor jeg skal deltage i kurset med Lille Bjørn. Siri er instruktør i international topklasse!