Status

”Træningen er naturligvis en forudsætning for at gå til prøve, men det at træne er ikke nødvendigvis ensbetydende med at man går til prøve”, skrev jeg i går.

Der kom en sød kommentar i dag: ”der findes også den version der hedder "gå til prøve uden at træne"”.

Sådan har jeg det ind imellem, jeg synes ikke jeg får trænet ret meget, og ved holdtræningen står man ugen efter og indrømmer overfor sig selv, at der ikke har været trænet den sidste uge.

Det kan godt være at det er tydeligt, at man ikke har trænet, men af og til opdager man, at det faktisk går bedre trods den manglende træning. Nogle gange er den bedste træning ikke at træne … selvom det nok på længere sigt er en ret dårlig strategi.

Jeg føler af og til dårlig samvittighed over at den daglige træning er ikke eksisterende. Men jeg bilder mig ind, at træningen med Megan og Lille Bjørn er, som den skal være. Max har brug for mere end jeg kan tilbyde nu, men decideret understimuleret er han altså ikke.

Jeg fører ikke timeregnskab med træningen, men denne uge kan jeg cirka huske, og fraregnet lidt småtteri er det blevet til 5 timers træning. Megan ca. 45 minutter mandag, Lille Bjørn 1 time tirsdag og torsdag og Max 45 minutter mandag og 1½ time torsdag.

Megan og jeg hygger os gevaldigt med træningen. Vi får fokus på nogle momenter, som koster point – ufokuserede starter, hæng i vendinger, fører retter tempo ind efter hund m.fl. - og det går rigtigt godt med at være bevidst om dette.

Det er også baggrunden for at jeg har meldt til flere prøver med hende, for hun nærmer sig de 12 år, så vi tester bare formen ved prøver hele tiden.

Lille Bjørn er blevet endnu mere tændt at arbejde med, arbejdet med at belønne fremad har gjort ham endnu mere alert. Bagudbelønning i stillingsskift begynder at virke. Det, at holde apport i afslutning, begynder også at virke. Vi er virkelig klar til de kommende prøver.

Max. Jeg har arbejdet lidt med at belønne Max ved kontrolleret gøen. Men jeg kan konstatere, at han er stort set upåvirket, når vi er blandt mange andre hunde. Måske er jeg mere opmærksom på gøen (det er jeg nok ikke sådan 100 %), men jeg holder øje med hans hale, og den får ikke lov at hænge ret længe ad gangen.

Både til rallytræningen mandag og på Johannas hold i går, gik han meget flot, og selvom vi arbejdede med nogle nye og udfordrende momenter slog han ikke fra. Gøen fra de andre hunde reagerede han næsten ikke på.

I starten reagerede han på Johannas fløjte – som minder meget om min indkaldsfløjtelyd – men efter kort tid var den bare baggrundslyd for ham.

Selvom jeg, som jeg skrev i går, kunne være fristet til at gå champion med ham, har jeg holdt fast i at vi går ekspert indtil efter DM/Årets hund. Det giver så også anledning til at arbejde ordentligt med højrehandling.

Jeg tror mit træningsniveau er passende synes jeg lige nu. Jeg oplever for alle tre hunde positiv udvikling og jeg glæder mig til de kommende konkurrencer.