… men jeg kan så meget andet

Var vi ikke gode? (foto: Conni Hansen)

Det har ikke været nogen hemmelighed, at Max og jeg skulle debutere i HTM i går. Jeg har skrevet om det i mange blogs og har modtaget mange opmuntringer og krydsede fingre inden prøven.

Beslutningen om at gå i gang med HTM blev taget 22. marts i år, se denne blog.

Bortset fra at jeg har arbejdet temmelig meget med udvikling af nummeret, er det vigtigste der er sket siden da, at jeg er begyndt at arbejde seriøst med coach, mere om det sidste i bloggen.

Det har betydet at jeg sideløbende med at arbejde med selve det tekniske indhold af programmet (og alt det andet, jeg arbejder med hundene i), har arbejdet rigtigt meget med det mentale. I min blog i forgårs handlede det næsten kun om det mentale.

Det betød at jeg på dagen var tæt på fri for nerver, for jeg var mentalt 110 % forberedt, jeg havde bl.a. tænkt over nogle forskellige scenarier der kunne opstå og havde plan B klar både i relation til opvarmning og prøvegennemførelse.

Jeg har tidligere deltaget i to HTM-arrangementer, men kun som deltager i Færdighedsprøverne. I går så jeg på arrangementet med helt andre øjne, fordi jeg udover FP2 også skulle op i HTM. Jeg vil gerne rose arrangørerne Farums Freestyle Klub (Kate, Sonja, Sidsel) for et meget flot arrangement. Det praktiske og alt det udenom kørte superflot og jeg havde en rigtig god prøveoplevelse.

Som novice kan det være svært at værdsætte alle detaljer i programmerne, men inden jeg kommer til Max og min indsats ville jeg gerne nævne tre ekvipager (jeg så ikke alle, så det er ud af dem jeg så), som gjorde særligt indtryk på mig. Der var en masse af det Liv lavede med Mango, hele Sonjas program med Lemon og Sidsels fantastisk optræden med Wave, som virkelig gav mig gåsehud og tårer i øjnene. Så er det ikke ”bare” lydighed eller tricks til musik, så er det kunst på højt niveau.

Så til Max og min første start: FP2. Hele indledningen kørte helt efter planen. Han var lidt trykket da vi startede (vist nok pga. hunden i den anden ring), men gik bedre og bedre. Jeg støttede ham fuldstændig som planlagt, og gik ud af ringen med en fantastisk fornemmelse. Den handlede alene om at jeg indeni (et sted mellem hjertet og hjernen?) kunne mærke, at jeg havde været en ordentlig fører.

Det videre forløb frem til HTM’en gik også helt som planlagt. Nej, der kom ingen nerver eller underlige følelser i mig, jeg kunne mærke at jeg var i kontrol, jeg håndterede Max’ usikkerhed, og da vi var klar til at gå på banen, ja så gjorde vi bare som planlagt.



Max og min debut i HTM1 (foto: Conni Hansen)

Der var et sted, hvor jeg simpelthen glemte programmet, jeg kan se hvor det er – fordi jeg ved det – men jeg tror kun få andre kan se, at jeg faktisk ændrede en del i et forløb, for at få det til at passe.

Da jeg løb ud med Max efter prøven var jeg helt høj: Vores samarbejde havde bare været fantastisk. Han var ikke helt på i starten, der hvor der opstod usikkerhed hjalp jeg, holdt en længere pause eller sprang noget over. Bundlinjen var at han fik den bedst mulige støtte hele vejen, og vi gennemførte et program, som jeg synes vi godt kunne være bekendt.

To dejlige oplevelser på banen, og jeg havde det rigtigt godt indeni. Jeg havde gjort som jeg havde planlagt, jeg havde fulgt min coachs råd fuldt ud. Jeg vidste jeg kunne se Max i øjnene og vide, at jeg havde gjort det så godt jeg kunne. Han var enig!

Jeg anede ikke hvordan vi lå pointmæssigt, og var egentlig også ligeglad. Jeg kunne fortælle om en dejlig prøveoplevelse uanset point og placeringer.

Så præmieuddelingen var ren bonus. Vi bestod Færdighedsprøve 2 med 4.2 point. 12 øvelser: 1 x 3, 2 x3½, 4 x 4, 2 x 4½ og 3 x 5 var bedømmelsen, og så dommerens specialpræmie fordi vi gik bedre og bedre i løbet af prøven. Det vil jeg godt tage æren for, fordi jeg støttede Max fantastisk, når han blev usikker.

HTM1, der var fem oppe, de tre bestod, og jeg endte som 1. vinder. 23,37 point og 5 Q point, en fantastisk bonus ovenpå en dejlig prøve.

Dommerskemaerne var da også til at blive i godt humør af:

• Udførelse:
• lidt snusen til start, god til at finde positioner. Tænk over dine håndtegn. De bliver udført med lynets hast, så hurtigt i bl.a. twist, at hunden ikke kan nå at udføre dem. 7½
• Efterhånden som han varmede op, gik han rigtigt fint! Brug lidt længere tid på enkelte positioner/retninger, fx bakke, så man kan nå at se lidt mere. 7,8
• Sød og opmærksom hund :-) Fint. 7.8
• Sværhedsgrad
• 7½
• Fint for klassen, god variation. 8
• Fint for klassen 7½
• Musik og fortolkning:
• 8
• Superfedt musikvalg! Godt program til din hund. 8½
• 7½

Jeg var glad, ja enormt glad, men på en anden måde, end jeg plejer. For jeg havde jo allerede jublet indeni over at vi havde gået godt. Jeg var nok også lidt paf, for gik vi virkelig så godt? Ja, det gjorde vi åbenbart.

I dag gik turen til Jægerspris og Islandsk Fårehunds dobbelte rallyprøve. Som tidligere beskrevet, havde jeg få flyttet lidt rundt, så jeg skulle op i prøve 2 hos Conni, så jeg kunne komme tidligt afsted.

Den store drivkraft bag arrangementet er Annie, og den del jeg nåede at deltage i var topprofessionelt tilrettelagt og kørte efter en snor. Velplanlagt, fine præmier, gode rammer osv. Flot arrangement.

Jeg havde igen planlagt det hele mentalt, og igen fulgte jeg planen 100 %. Jeg havde igen plan B på en række områder, og der blev ikke brug for den.

Megans opvarmning var som planlagt og hun var på fra starten. Da vi gik mod skilt 3 var der total kontakt og det er jeg ikke vant til! Jeg havde udvalgt de 6 øvelser, som jeg troede ville være svære, og brugt dem i opvarmningen, og da vi gik banen fik Megan optimal støtte. Håndtegn ved sitter, rolige håndbevægelser ved de to synkronvendinger og jeg havde det bare så godt da vi gik ud af banen. Paul, du var en god fører.

Megan var sidst på i champion, Max først i ekspert, så efter belønning kom Megan i bilen og Max kom ud.

Den planlagte opvarmning, Lone holdt ham under banegennemgangen. Jeg gik kun banen to gange, for der var meget lighed med championbanen, og gik ud og lavede 3-4 af øvelserne med Max som opvarmning. Vi nærmede os startskiltet på den planlagte måde, med små øvelser og belønninger undervejs.

Der var mikroskopisk hæng i starten og ellers var Max bare totalt på. Jamen jamen en fantastisk følelse! Jeg havde helt styr på hvor han skulle støttes i nogle vendinger og han var bare med.

Ærespladsen sit foran var helt uden problemer, der kom et drej af hovedet, da hunden på banen gøede under bakning (Max sad med ryggen til), men det var det.

Samlet samme oplevelse som i går. Jeg havde været en fantastisk fører for hundene, og havde hele tiden fokus på det konstruktive: Gennemførelse af det næste skilt, ingen ærgrelse over ting, der ikke fungerede.

Præmieoverrækkelserne var superbonus :-)

• Megan blev 6. vinder i championklassen med flotte 94 point (hendes bedste resultat i over 2 år).
• Max vandt ekspertklassen med 100 point.

Det var min rallyprøve nr. 182 og det er første gang jeg har fået 100 point.

Det er svært ikke at se en sammenhæng mellem min mentale træning og de seneste resultater. Lille Bjørns LP-prøve i Nyborg 23. maj, Max’ debut i HTM i går og de to rallyprøver i dag.

Jeg tror fuldt og fast på at det er den mentale træning, der virker. Jeg har en næsten ubeskrivelig skøn følelse indeni, jeg kan ikke lokalisere den præcist, det var derfor jeg ovenfor skrev, at det var et sted mellem hjerne og hjerte. Men det føles bare godt.

Nu er opgaven at nyde følelsen (!!!), registrere hvor den sidder og hvordan den føles og hvordan den kan bruges i mine fremtidige prøver.

Jeg vil gerne sende en særlig hilsen til Anja, som jeg bruger som coach. Det er af ganske ny dato, men det kommer til at vare ved. Anja har på den mest fantastiske måde fået coachet mig til at forstå betydningen af den mentale tilstand hos føreren, før, under og efter prøverne – for at skabe grundlaget for succes.

Valget af Anja som coach er naturligvis ikke tilfældigt. Jeg kendte Anja i forvejen og har stor respekt for hende. Desuden kender hun hundeverdenen rigtigt godt, og det var for mig et andet afgørende kriterie, for det gør det meget nemmere at tale om fx konkrete prøvesituationer, og dem bringer jeg ofte på bane.

Det har været et fantastisk godt valg for mig. Efter nogle ganske få coachingsessioner har Anja virkelig fået rykket mig mentalt. Jeg glæder mig MEGET til fortsættelsen.