fredag den 4. marts 2016

Rally og minder


 
Lille Bjørn for 5 år siden (Foto: Vibeke Gyldenkærne)
 
Jeg har sat flere aftener af til at redigere Rallyjubilæumsbogen, og det er vildt spændende, må jeg indrømme. Tidsplanen har følgende væsentlige milepæle:
  • 12. marts skal bogen være færdigredigeret
  • 12. marts - 6. april er sat af til korrekturlæsning
  • 10. april gøres manuskriptet helt færdigt
  • 11. april sendes bogen til trykning
  • 30. april udgives bogen i forbindelse med jubilæumsarrangementet i Roskilde
De seneste dage har jeg været disciplineret, og nu begynder det virkelig at ligne den bog, jeg drømte om, da ideen opstod for flere år siden. Der er kapitler der slås sammen, der er tekst, der bliver redigeret med hård hånd, der er fotos der vælges fra (mange). Men tilbage står en bog, som jeg virkelig glæder mig til udkommer.

Det afføder også, at jeg begynder at tænke på, hvordan, jeg ville opfatte bogen som udenforstående.

Og pludselig i morges – på vej til arbejde og mellem x afspilninger af Max’ og min udgave af When I’m 64 – kom jeg i tanker om, hvad der manglede: En kort introduktion til, hvad rally er. Totalt banalt, men jeg havde ikke tænkt tanken før nu: Hvis én, der får bogen i hånden, og ikke véd hvad rallylydighed er, så skal den pågældende da kunne læse det i bogen.

Jeg er sikker på min skarpe korrekturlæser ville have kommenteret det, men nu kom jeg Anita i forkøbet :-)

Én af de ting jeg har erkendt for længe siden – og har et helt afklaret forhold til – er, at der vil være fejl og mangler i den færdige udgave. Ikke bevidst, men fordi det i praksis ikke er muligt at gøre bogen fejlfri. Jeg gør, hvad jeg kan for at lukke huller, får afstemt lister, resultater, tekster og detaljer. Men selvfølgelig vil der være fejl alligevel.

Jeg véd, hvordan jeg vil reagere, når de bliver påpeget (og jeg selv finder dem): Jeg vil tænke pyt, du gjorde det så godt, du kunne.

Præcis som til en prøve.

Men jeg håber og ønsker (præcis som til en prøve), at jeg selv og alle andre, vil fokusere på alt det gode. På alt det, der kom med, fremfor på fejl og mangler.

Ugen har i øvrigt indtil nu – helt efter planen – været ganske træningsfri, og det eneste jeg har arbejdet med er Max’ HTM-program og hans FS1-program, og begge alene mentalt.

Jeg kommer af og til (!) til at læse blogs fra for år tilbage, bl.a. trigget af Facebooks Du har minder-funktion. I morgen er det præcis 5 år siden Lille Bjørn og jeg var på kursus hos Helle Damkjær, som man kan læse i dette blogindlæg. Ja, det er 5 år siden og Lille Bjørn bliver 9 år i næste uge, er det bare fordi jeg selv er blevet ældre at tiden synes at flyve afsted?!

Helle er et af mine store idoler, og en dag får jeg lokket hende til at holde et rallykursus, drømmer jeg om!!!

I dag fik jeg vide, at mit kursus for Spaniel Klubben Region 2 ”Rallylydighed – intensivt kursus for begyndere” er fyldt, og jeg har skrevet til deltagerne.

Jeg kunne godt mærke, da jeg skrev mailen, at jeg har et totalt afklaret forhold til kurset – som over 3 gange skal gøre dem klar, til at stille op til rallyprøve 14. maj i Lellinge, arrangeret af deres egen Region.

Jeg vil i al ubeskedenhed citere mig selv: ”Jeg har to mål med dette korte kursus. For det første håber jeg, at jeg kan få jer tændt på rallysporten, så I virkelig oplever, hvor fantastisk det er at gå en rallybane sammen med sin hund. For det andet håber jeg, at I kommer så langt i løbet af de tre træningsgange kombineret med noget træning indimellem, at I er friske på at stille op til den officielle rallyprøve den 14. maj 2016 i Lellinge …” og ”Med hensyn til træningsmetoder vil jeg for god ordens skyld skrive, at jeg naturligvis kun bruger positive metoder. Jeg belønner selv med godbidder og legetøj og jeg forventer at både hund og fører har det sjovt sammen, både til træning og til prøver. I kan se nogle rallyprøver med logrende hunde i dette blogindlæg”.

Jeg glæder mig virkelig meget til dette kursus – og så er 3 ud af 6 hunde engelske springer spaniels …

Den eneste træning jeg har planlagt i weekenden er 2 timer med Anita på søndag. Jeg har helt styr på, hvad jeg skal træne med Max, herunder hvad jeg skal vise i ”færdig” udgave, og hvad jeg skal træne med Megan. Jeg føler mig i uhyggeligt grad klar til de kommende prøver, på den helt rigtige måde.

Og så bliver jeg nødt vil at vise denne overraskelse, som jeg fik torsdag morgen - hold da op, hvor blev jeg glad!

Ingen kommentarer: