Årets anden coachingsession var i dag, timet i forhold til påskeferien og uge 13 med i alt 6 prøver, 3 x HTM2 og 3 x FS1, herunder Max’ debut i FS1.
Der var bare så meget fantastisk at fortælle om siden sidst. Herunder var det specielt interessant at få redegjort for én prøve, der ikke gik, som jeg havde drømt om, og kunne sætte præcise ord på hvorfor og hvordan, jeg håndterede det. Det er jeg blevet god til: at observere/mærke, når der er behov for korrektion og så korrigere. En del af det sker ubevidst, men en del også stadig bevidst.
Jeg talte også en del om nogle mål på lidt længere sigt, som kun er mellem min coach og mig. Men jeg vil rigtigt gerne dele, hvad jeg fandt frem til, der skulle til, for at nå disse mål. Det er det, jeg har skrevet i overskriften på blogindlægget.
- Jeg skal naturligvis træne med Max, alt det nuværende som skal udvikles og alt det nye, som der skal udbygges med. Det tekniske fundament skal være i orden.
- Jeg skal arbejde mod at få Max’ fokus 100 %
- Jeg skal udbygge den gensidige tillid mellem Max og mig.
Det var tydeligt for både Anja og mig, hvor fantastisk jeg har det, ånår jeg fortæller om dét, der er sket, og når jeg sætter ord på fremtiden og hvordan vejen til fremtiden ser ud.
Det er rigtigt godt at blive udfordret, presset ud af komfortzonen, skulle sætte ord på det svære i forhold til at komme videre. Jeg udfordrer mig selv bevidst og ubevidst hele tiden – og det skal jeg blive ved med.
At sætte ord på drømmene giver en forrygende energi. Jeg kunne mærke glæden boble inden i mig, både over fortiden og fremtiden, og bare være helt klar til de kommende prøver.
Jeg kørte hjem med bobler i hjertet og Aftermath i CD-afspilleren, det er en fantastisk cocktail!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar