mandag den 11. juli 2016

Moderne tider – afslapning og mere om DM på Bornholm

Mandag morgen på en mennesketom Solrød Strand

Det har været en weekend uden hundeaktiviteter, men både med besøg af Christian og tur til Malmø, så kunne vi jo køre Christian hjem søndag formiddag.

Fredag aften stod den på lækker mad fra grillen.

Megan elsker stikkelsbær

Megan hyggede sig med at spise stikkelsbær, men vi andre fik bl.a. jomfruhummer.

Vi elsker jomfruhummer

Søndag morgen opdagede jeg, at Megan var rykket op som 1. reserve på DM-kvalifikationslisten, og jeg vidste, at én af dem, der stod på listen, ikke ville komme. Men jeg afventede official besked og skrev bare en blog, så den var klar, hvis …

Turen til Malmø gik via Irma i Greve, hvor Kirsten og Christian handlede næsten ½ time. Perfekt timet var det netop dér, mens jeg ventede i bilen, at jeg fik besked om at Megan var rykket ind som nr. 20 på den officielle kvalifikationsliste!

Hun blev meldt til, bloggen blev lagt ud, og der var stadig god tid til at vente på Kirsten og Christian :-)

Jeg har mange gange skrevet positivt om Bornholm og gør det gerne igen. Der var indlægget Bornholm og bornholmere – en kort hyldest. Eller Tilståelser fra en rallynørd eller Det er vigtigt at komme til Bornholm. Og Bornholm, Bornholm og Årslev.

Og der er flere andre og kommer forhåbentlig mange endnu.

Længe inden DM 2016 løber af stablen den 27. august 2016, kan det mærkes, at der er styr på det. Det vælter ud med informationer om hvordan man kommer over, overnatning, sponsorer osv.

Invitationen af kvalificerede ekvipager debuterer i år med en moderne udgave, hvor der ikke sendes invitationer ud pr. post, men via lister på DKKs hjemmeside – og rigtig meget aktivitet i relevante Facebook-grupper – gøres opmærksom på, hvem der er inviteret og løbende sker opdatering med oplysning om hvem der er tilmeldt/afmeldt, så reserverne kan inviteres.

At opleve hvordan Annette Bonderup Olesen i nærmest realtid holder interesserede – og vi er MANGE - opdaterede, er intet mindre end forbilledligt og fantastisk.

Jeg er i øvrigt pludselig blevet voldsomt interesseret i udviklingen i rally ekspertklasse. Lille Bjørn stod vist oprindelig som nr. 17 på reservelisten, og det var så langt nede, at det var helt urealistisk at tro, at det kunne blive til en kvalifikation. I morges opdagede jeg, at han var på reservelisten som nr. 5, og mens jeg skriver dette er han rykket op som nr. 3. Og der er fortsat 4 der ikke har tilmeldt i ekspertklasse.

Jeg overvejer da bestemt, at tage ham med til Bornholm uanset hvad, for der skal da ikke så meget til, før han kan opnå at komme til at deltage i DM.

Aftensmaden blev indtaget i drivhuset. Da vi var færdige kom der en ordentlig byge, så mens Kirsten og Lille Bjørn klarede opvasken, talte Megan, Max og jeg om planerne frem til DM.

Vi skal nok vise alle de unge, hvordan rally skal se ud!
 
Det er vigtigt at være udhvilet :-)
 

Ingen kommentarer: