tirsdag den 6. september 2016

Det er den dejligste morgen i hundrede år og jeg lever

Solrød Strand tirsdag morgen 06:13:32

Både natten til lørdag og søndag sov jeg ikke ret godt, jeg vågnede tidligt, kunne ikke falde i søvn igen og følte mig stresset. Tankerne kredsede ret ukonstruktivt om noget, jeg ikke kunne gøre noget ved, men jeg kunne ikke lade være.

Det et meget længe siden jeg har følt mig stresset, men jeg var ikke i tvivl om, at det var dét, jeg var.
Det havde intet med hundeaktiviteter at gøre, men selvfølgelig ville det påvirke prøverne søndag, hvis jeg ikke fik håndteret det.

Som arrangør af rallyprøven i Osted og med diverse udstyr og præmier mv. i bilen var jeg nødt til at køre - jeg er ikke sikker på, at jeg ville have gjort det ellers.

Da jeg kom frem tog jeg en dyb indånding, fik parkeret den dårlige følelse og gik i gang med opstilling, konkrete opgaver, som var perfekte til at holde de dårlige tanker væk.

Så kom banegennemgang af championklasse og jeg kørte mit mentale program, og varmede op med Max og alt var godt.

Den dårlige følelse poppede lidt op et par gange i løbet af dagen, men kun lidt, og forsvandt hurtigt igen. Om aftenen kunne jeg forholde mig mere objektivt til den.

Jeg tror at jeg kunne have fortrængt følelsen, som stressede mig, hvis jeg havde forsøgt. Måske havde jeg bare brug for at føle den ret ubehagelige stress intenst, for så at komme af med den. Hvordan ville jeg agere en anden gang i en tilsvarende situation? Jeg ville nok have forsøgt at gøre noget ved årsagen tidligere. Men jeg véd det faktisk ikke med sikkerhed.

Hvorfor skriver jeg om det?

Jeg er kommet rigtigt langt i min mentale udvikling i forhold til konkurrencer, og det var en god følelse – overordentlig god – at jeg helt kunne fokusere på Max og konkurrencesituationen samt køre Vilje, Vinde, Relation, Glæde, da vi gik på banen i søndags.

Jeg skal stadig øve mig i at bruge de mentale teknikker i andre sammenhænge. Det kunne jeg spinde en længere ende over, men ikke denne gang.

I går aftes trænede jeg for første gang længe med Max. Et kort pas med et nyt trick og lidt højrehandling. Uha det var sjovt og med masser af energi. Vi skal også til at tage hul på lidt mere fast træning, stadig korte pas, men der er en del momenter i både HTM og FS vi skal have arbejdet med, inden vi skal til prøver igen.

Til morgen fik jeg et mentalt boost, på hele den korte tur ned til stranden kunne je se den fantastiske himmel. Og så at stå nede ved vandkanten og opleve den dejligste morgen i hundrede år og føle at jeg lever og har det godt - den følelse overgår næsten alt. Med den solopgang behøver jeg ingen mentale teknikker for at komme godt i gang med dagen!

Ingen kommentarer: