søndag den 22. januar 2017

Hvorfor?

Fra søndagsmorgenturen

Bortset fra rallytræningen tirsdag har det været en uge uden hundetræning. Der var ikke planlagt træning, og jeg besluttede, at der ikke skulle være nogen.

Det var dels et udtryk for, at der var så meget andet, dels et udtryk for ,at jeg stadig ikke har mine mål for 2017 helt på plads. I blogindlægget Lose your dreams and you will lose your mind skrev jeg ”Værdier – for hvert mål for 2017, skal jeg til næste session lave en prioriteret list med mål pr. hund, og sætte ord på, hvad målet gør for mig. Hvorfor har Paul det mål?

Det er ikke helt nemt (= det er svært), men alligevel let. For jeg skal bare træffe nogen valg … mærke efter indeni og finde ud af, hvad jeg virkeligt brænder for.

Så jeg springer lige til weekendens hændelser og vender tilbage til målene :-)

I går var der Rallydommermøde på Fjelsted Skovkro, det er tidsmæssigt næsten ligesom at deltage i et HTM-arrangement, hjemmefra lidt over 6 og hjemme lidt over 18. Med selskab af Ditte og Anita var det en superhyggelig tur med masser af hundesnak i almindelighed og rallysnak i særdeleshed og så alt det løse.

Selve mødet var meget opløftende. Hele formiddagen var vi 11 ud af 13 DKK-dommere sammen, og om eftermiddagen var vi sammen med DcHs rallydommere, så der blev talt rallyreglement, dommeradfærd, rallyøvelser og dommerbedømmelser med stor entusiasme. Det er opløftende at være sammen med så mange mennesker, der brænder for rally – og som er optaget af, at vi som dommere dømmer ensartet og fair.

Rallyen fejrede jo 10 års jubilæum i DKK sidste år, og den fantastiske udvikling sporten har været igennem ser ud til at fortsætte. Jeg oplevede det som udøver sidste weekend, da jeg ville tilmelde Max og Lille Bjørn til DKK Kreds 3’s rallyprøver 20. maj; de kvalificerer til DM og tæller til Årets Hund. Jeg tilmeldte Max, og da Lille Bjørn skulle tilmeldes fik jeg at vide, at der ikke vare flere ledige pladser :-(

For at gøre en lang historie kort. Jeg skrev til Kreds 3, de havde kredsbestyrelsesmøde i torsdags, og de besluttede at invitere yderligere en dommer (mig) og dermed kunne tage mange flere hunde med. Tusind tak, det er vi mange udøvere, der er meget glade for!!!

Det er bare ét eksempel på, at rally er blevet meget, meget populær. Det blev til en særskilt diskussion på dommermødet, hvor der blev talt om, hvad vi kan gøre, for at reducere risikoen for, at interesserede ikke får mulighed for at tilmelde til kvalificerende prøver. Et luksusproblem ja, men en problemstilling som er væsentlig for alle os, der kæmper for at kvalificere os til finalerne.

Lidt til Kirstens overraskelse skulle jeg intet hundemæssigt i dag, så det blev til en tur til Sverige, vi havde frokosten med fra LêLê Street Kitchen og hold da op hvor er det hyggeligt og fantastisk dejligt at være sammen vores børnebørn og deres forældre.

Tilbage til målene.

Min kalender ser bestemt ikke ud, som jeg ville have troet for bare en måned siden.

Megan var officielt pensioneret fra rally. Jeg tilbød at stille med hende 15. januar for at et supercertifikat kunne komme i spil, jeg har bevidst meldt hende til vores egne prøver 11. februar og lur mig om hun ikke også bliver tilmeldt andre lokale prøver.

Det er ikke fordi, jeg vil opnå resultater. Det er fordi, jeg synes det er en fed oplevelse at gå til prøve med hende, og opleve hende glad og logrende, og opleve at alle, der ser os – inkl. dommere – tydeligt kan se, at vi nyder at gå til prøve sammen.

Det er en gave for mig, hver gang jeg kan gå til prøve med hende, hun vil gerne med, hver gang jeg skal træning – og ja for helvede, det giver mig den fedeste kick at opleve hende på den måde, at opleve at hun på vej mod de 14 år stadig vil og kan.

Lille Bjørn. Der er lidt med synet. Der er lidt med ryggen/benene indimellem. Der er en aftale med Thomas Ingvorsen på vej for at få ham tjekket. Men … hvis I så os til vores rallytimer hos Johanna, så ville I tænke, at den hund og den fører bare levede for de timer.

Jeg er overbevist om at glæden ved at træne sammen lyser ud af os begge – og for hulen da, det giver livet værdi!

Så derfor har jeg bare besluttet at han udover at debutere i rally championklasse 11. februar også skal med, når vi skal til DM/ÅH-prøver. Og så kommer der pludselig en del prøver i kalenderen.

Max. Ja Max. Det er her, de svære valg skal træffes. Jeg ville ikke drømme om at skrive, at jeg er skuffet over ham! Vi har nået fantastiske resultater allerede, og jeg har lært utroligt meget af at arbejde med en selvudslettende og meget forsigtig hund.

Men at arbejde mod DM og ÅH i rally championklasse, træne mod at debutere i HTM3, fortsætte i FS1 for at få titlen og gå videre i FS2, arbejde med Nose Work med ham. Ja, det er da temmelig meget. For meget.

Kalenderen afslører at en hel masse rallyprøver er noteret, og ja, de har prioritet.

Med hensyn til HTM er min ærlige erkendelse, at vi er godt i gang med en stribe nye positioner. Men, at det, at komme derfra til et sammenhængende program, jeg kan stille med i HTM3 er lang. Jeg har svagt overvejet at være med i konkurrencen om ÅH i HTM2, som omfatter 3 konkurrencer: 1.4 (Hangar 17), 30.4 (Roskilde) og 2.9 (Vejen). Tanken er at arbejde med HTM3-programmet men vise det i HTM2, og finde ud af, hvordan det fungerer. Vi har 16 Q-point og dermed ”risikoen” for ikke at kunne deltage i alle 3 prøver (22 Q point = tvangsoprykning), men det er et luksusproblem.

Der er også det motivationsmæssige: Orker jeg 1.4 for at gå op i HTM2/F1 næsten for sjov? 30.4 er nok ikke aktuel i HTM-sammenhæng, da jeg skal op i rally med to hunde og dømme rally. Og 2.9 er i min aktuelle planlægningshorisont uendeligt langt væk.

Det er svært, det er et luksusproblem, og det er da fantastisk at have Max, som er så dygtig, at det overhovedet er et problem :-)

Ingen kommentarer: