søndag den 12. februar 2017

Om at glæde sig på andres vegne

Foto: Conni Hansen

Hold da hvor blev jeg glad på mange andres vegne i går i forbindelse med Sydkystens Hundeskoles rallyprøver. Der er så mange af deltagerne jeg kender, som træningskammerater, prøvedeltagere, kursister mv., og jeg har bare fået lyst til at dedikere et blogindlæg til dem.

Majbrit har i sit blogindlæg skrevet det så præcist: ”Søreme om ikke vi blev nummer 2 med 97 point. Nummer 1 var Super Champ - så første Super Champ cert er sat på plads i bogen. Stor var min glæde, og igen må jeg sige - stor glæde hos alle de andre også. Til stadighed bliver jeg så positiv overrasket over den gode spirit der udvises - ja vi konkurrerer, men alle kan i den grad glædes på andres vegne. Jeg tror, det er en ret så væsentlig faktor i forhold til, at vi er så mange der hænger på i den sport.”

Jeg stod ved siden af Majbrit idet Lille Bjørn og jeg blev nr. 3 i klassen og jeg blev superglad på hendes vegne, jeg har ikke engang tænkt nærmere over det, for selvfølgelig gjorde jeg det.

Her har jeg virkelig bare taget et udpluk, så hvis du ikke er nævnt, så er det ikke fordi jeg ikke er glad på dine vegne. Kæmpestort tillykke til:
  • Anne Ingevold og Get Away Avendesora Poland med RBM
  • Birgit Dahlgren og Chili med to gange 1.v. i championklasse med 99 og 98 point
  • Birgitte Rønsner og Gawain's Shining Like A Diamond med RØM (med 100 point)
  • Camilla Johannessen og Emma med DKRLME
  • Dorte Alsing Øtoft og Soweto Bonolo Zola med DKRLCH
  • Elena Berthelsen og Allegra med 100 point og RBM
  • Gitte Fischer og Lacewood The Star Trooper med DKRLCH
  • Lisbet Becher og Shinbi Mailie's Kinkai Miki med RBM
  • Majbrit Bengtson og Caro med første supercert.
  • Neel Ane Smed og Apachi med 99 point i begynderklasse og bedste sejrsdans ever
  • Poul Jensen og Bernerbrukets Twittra med første cert.
  • Signe Hjorth Jensen og Sitka med to certer
  • Sofie Hvid Haurholm og Khetashio Sexy Little Convertible med 99 point og 3.v. i ekspertklasse
  • Svenja Arendt og Deb's Cortina med RØM
  • Tina Lander og HappyCocio med RBM
  • Tina Lander og Chessie med RØM
Jeg glæder mig på jeres vegne over de flotte resultater og glæder mig til at følge jer i denne skønne sport.

Ingen kommentarer: