Six Thinking Hats by Edward de Bono
Jeg har virkelig tænkt meget over konklusionerne og hjemmeopgaven fra sidste coachingsession, som jeg opsummerede således:
- Udfordring – jeg har brug for udfordringer, derfor sætter jeg nye mål, både for hundene og mig selv. Målene for Megan og Lille Bjørn står ovenfor.
- Prioritering – jeg er nødt til at prioritere. Selvom Max er dygtig til alt muligt, så skal jeg fokusere (= prioritere = vælge), hvis jeg vil nå rigtigt langt i en disciplin. Men hvis jeg vil noget tilstrækkeligt (fx HTM3), så kan jeg nå det.
- Værdier – for hvert mål for 2017, skal jeg til næste session lave en prioriteret list med mål pr. hund, og sætte ord på, hvad målet gør for mig. Hvorfor har Paul det mål?
Jeg talte også om det interessante i over kort tid at have observeret alle tre hunde til de samme prøver, og opleve min forskellige adfærd, herunder Anitas kommentar om min livscyklus med hundene.
De konkrete forberedelser til coachingsessionen har været i gang et stykke tid og et udkast har været vendt med Anita, som bl.a. kommenterede: ”Hvis der nu kunne komme til at stå noget med glæde og engagement i stedet for en masse forventning om at præstere fantastisk, så vil det godt nok være skønt....”
Jeg vil her nøjes med at vise det første af mine 9 prioriterede mål, fordi det er helt afgørende for 5 andre mål, som Max’ navn står ud for.
1. Max. Mål: Glæde og engagement. Det kan være i det hele taget. Og som en del af noget træning og noget konkurrence. Men det skal være hovedfokus hele tiden. Værdi: Glæden over at jeg anerkender og LANGT OM LÆNGE efterlever, at hunden er vigtigere end mine resultatforventninger.
Det nævnte jeg i forlængelse af at jeg beskrev nogle tanker og reaktioner under prøver med Lille Bjørn i championklasse, og også nogle med Megan. Situationer, hvor jeg instinktivt gør anderledes (og mere støttende) hos dem, end når det er Max, jeg går med.
Om min adfærd med Lille Bjørn brugte jeg ord som ”bare” (positivt), lethed, være afslappet, glad, erfaring. Med Max tænker jeg helt anderledes, er anspændt, synes det er svært (modsat ”bare”) og jeg stoler ikke på ham, hvorimod jeg stoler på Lille Bjørn.
Jeg skal ikke bruge to år på at gennemleve den sidste del af den cyklus, som Megan og Lille Bjørn har været udsat for!
Tidligt i coachingforløbet skulle jeg mærke efter, hvordan jeg havde det i konkurrencesituationer, sætte ord på det, og håndtere det bevidst, så det endte med at blive noget, jeg bare gjorde. Nu skal jeg gøre præcis det samme i forhold til at gå til prøver med Max. Mærke efter og være helt bevidst om MIN adfærd, når jeg tager ham ud af bilen osv. til vi har gennemført prøven. For Max’ adfærd er 100 % et spejl af min adfærd, ligesom Lille Bjørns (og Megans) positive adfærd, er et spejl af min adfærd overfor dem.
For at kunne agere – i sidste ende – som en ordentlig fører overfor Max, skal jeg forstå, hvad der sker med mig, når jeg går til prøver med ham.
Bornholm den kommende weekend er som skabt til at arbejde indledningsvis med dette. 3 prøver med både Max og Lille Bjørn = 6 muligheder for at registrere hvad jeg gør, og have et grundlag for at identificere forskelle og lære af dem. Og hvis jeg kan få filmet prøverne er det prikken over i’et.
Det er min ene hjemmeopgave.
Den anden opgave er at tegne tre hatte til næste gang. En for hver af hundene. Farve, form og indhold skal afspejle min adfærd overfor hundene i forbindelse med konkurrencer. Og det er netop vigtigt, at det er én pr. hund, for der er ikke en universal løsning, som duer for alle.
Det er vildt spændende og fascinerende, og jeg glæder mig ekstra meget til turen til Bornholm, og til forhåbentlig at få nye erkendelser af min egen adfærd, og hvad den gør af godt og mindre godt i forhold til mit samarbejde med hundene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar