søndag den 30. april 2017

Max nu også FS1

HTM-ringen tidligt søndag morgen

Jeg vil godt starte med dagens allerbedste oplevelse. Jeg kom lidt hæsblæsende til HTM-ringen – efter at have afsluttet præmieoverrækkelsen i Rally begynderklasse, været omkring bilen for at hente kostumet, konstateret at Max ikke var i bilen, og gættet på Amanda nok havde taget ham og varmet ham op.

Jeg vidste kun, at jeg var nr. 6 ud af 7 i klassen, og da jeg kom var nr. 4 lige gået i gang med sit program. Hurtig omklædning, let opvarmning af Max og så gøre klar. Vi gik ind og Max var lidt tøvende, men han var med. Der var lidt træge bevægelser, men han udførte øvelserne. Det var dagens femte prøve og den, hvor jeg havde den allerbedste følelse indeni. Det var en virkelig god fornemmelse.

* * *

Jeg havde sat vækkeuret til 5:30, 15 minutter tidligere end til daglig, den sædvanlige morgenrutine med bad, morgenmad, tur på stranden. Bilen var pakket på nær nogle få ting, og 20 minutter i 7 kørte jeg med Lille Bjørn og Max til Roskilde Dyrskueplads, og DKKs kæmpearrangement.

Der skulle gøres klar til rallyprøverne, der skulle stilles telt op ved HTM-ringen, der skulle briefes dommere og hjælpere, jeg skulle varme hundene op. Pludselig var det tid til at byde velkommen og prøverne gik i gang med championklasse i begge ringe.

På Helle Gadebergs bane startede Lille Bjørn, og jeg var nok lidt for meget oppe at køre efter indledningen på dagen, kom aldrig rigtigt i boblen – som Anita og Amanda kommenterede bagefter. Vi endte med IB.

Så var det Max’ tur, og det gik meget bedre. Han var lidt dæmpet i starten, men kom godt i gang og endte med 89 point og 5.v.

Defter skulle ind på Trine Dyrgaards bane. Den passe os umiddelbart bedre, men Max dæmpede ret meget og det kostede bakke væk fra fører (10 + 3) og vi endte med 78 point og 9.v.

Lille Bjørn gik fint, men der var 2 x 10 og det løse, så vi endte med 71 point og 12.v.

Jeg kan ikke – og ville ikke drømme om – at bruge omstændighederne som undskyldning. Resultaterne afspejler vist meget godt vores niveau, når hundene synes det er lidt svære omgivelser.

Med dagens resultater får bedre Max score på Årets Hund.



Efter præmieoverrækkelsen strøg jeg over til begynderringen, hvor jeg skulle dømme Kimmie Wolsted i juniorklasse (med tre forskellige Hunde), og bygge min bane op til den anden begynderklasse. Det var en fornøjelse at se en masser flot førerarbejde, jeg mener at kun 1 ud af 18 blev IB’et og top 3 havde alle 100 point og mindre end 3 sekunder adskilte dem.

* * *

Så kom præmieoverrækkelsen til HTM, og det var altså en ret FED fornemmelse. Max havde ikke blot bestået, havn var blevet 2.vinder ud af 7, fik 4 Q-points og dermed FS1-titlen.

Det er 11. gang vi er oppe i FS1, de 9 ud af 13 Q point er opnået på de sidste 3 prøver, hvor programmet er blevet forenklet og strømlinet.

Max har nu titlerne RBM RØM DKRLCH LP1 LP2 HTMF HTM2 FS1 – og det er jeg da lidt stolt af,

Dommerkommentarerne til FS-programmet, domerne var Jette Porter, Emmy Simonsen og Henriette Ortmann

Udførelse.

7,8 God start og slut. Lidt der missede. Fører ikke helt i takt med musikken, men hunden var.
8,9 Meget flot udførelse. Der var ikke meget at komme efter
8,2 Flot

Sværhedsgrad/indhold
7,5
8,1
8,0 Ok for klassen

Musik og fortolkning
8,5
9,0
8,3 God fortolkning

De kommentarer er jeg meget glad for!

fredag den 28. april 2017

Klar til søndag!


En del af fredagen blev brugt på en hyggelig københavnertur. Vejret var ikke rigtigt til noget udendørs, så vi tog S-toget til Nørreport og metroen til Kongens Nytorv og kom dermed direkte ind i Magasin.


Vi indtog morgenkaffen i Café du Nord på 5. sal, med en flot udsigt..


Bagefter var vi omkring bogafdelingen og købte bl.a. Imran Rashids ”SLUK - Kunsten at overleve i en digital verden”, som jeg har læst rosende omtaler af og glæder mig til at læse. Det var helt underligt at købe bøgerne og tage dem med, når sådan noget i dag ellers altid foregår som nethandel.


Vi endte på L’education Nationale og jeg fik (naturligvis) skaldyrsfadet.

Hundene fik nogle lækre kødben, da vi kom hjem, efterfulgt af en dejlig tur ved stranden, og så fik kødbenene en tur til.

Jeg har samlet diverse papirer og hjælpemidler til prøverne på søndag, der er en del at holde styr på, men intet som en ordentlig tjekliste ikke kan håndtere 

Der er dommertingene, der er prøveledertingene (ikke mindst de første rettelser til kataloget), der er rallytingene og der er FS-tingene. Så er der naturligvis passende påklædning inkl. ekstra sko, regntøj mv.

Og sidst men ikke mindst det mentale. Der har jeg nogle rutiner jeg kører nu til aften og et par gange i løbet af i morgen. Så er vi klar til en fantastisk dag i Roskilde på søndag!

torsdag den 27. april 2017

Max og Frasse


Jeg har et luksusproblem, idet jeg ikke har brugt alle mine feriedage for det ferieår, der udløber på søndag. Udover at få overført nogle dage har jeg taget fri i morgen, og i går besluttede jeg ret spontant – da min kalender for i dag var helt tom – at tage i dag fri også. En dejlig lang weekend!

Det betød at vi rykkede vores besøg hos den svenske familie til i dag, for Christian, som er begyndt at interessere sig for ølbrygning, skulle have en gryde over, og benyttede lejligheden til at lokke mig forbi Maltbazaren og købe noget mere udstyr.


Morgenturen var i fantastisk solskinsvejr, og jeg krydser fingre for at det er et forvarsel for søndag i Roskilde :-)


Derefter tog jeg i Netto for at købe lidt vin og øl til Christian, indkøbssedlen var simpel: Asti, Cava og IPA.


Derefter gik turen omkring DKK og Lonni, for hendes brev med parkeringskort og adgangskort til søndag var ikke kommet med posten, så jeg måtte ned og have det personligt. Det viste sig i øvrigt, at det kom med posten i dag – fandt vi ud af, da vi kom hjem fra Sverige – det var afsendt 12.4. Rigtigt flot NOT.

Det er nu standardprocedure at Max kommer med, når vi tager til Sverige, han er bestemt den af hundene der har mest behov for, at der sker noget, og så har de to gamle fred hjemme.

Det er fantastisk skønt at se Frasses (ældste barnebarn på snart 3 år) glæde, når han ser Max, og vi tror det er gensidigt. De har det godt sammen de to.


En af Max’ vigtige opgaver under frokosten er at patruljere under bordet, for nok spiser Frasse fint, men omkring Leo, på lige straks 1 år, kommer der en lind strøm af spiseligt, og det klarer Max – bortset fra salatbladene. Da bordet skulle ryddes var Max bestemt også med, men han fik ikke mere, han trængte ikke!

Jeg foreslog at Frasse og jeg gik en tur med Max, og det var Frasse helt med på, på den betingelse, at han måtte gå med Max, og selvfølgelig måtte han det. Man kan se stoltheden lyse ud af Frasse og farfars hjerte smelter lidt ekstra.

Da vi kom lidt væk fra det bebyggede område kom Max lidt mere på dupperne, der er masser af vilde kaniner og der kom lidt mere træk i snoren, og så fik jeg lov at holde Max og Frasse. Vi fik talt om træer, om nysået græs, så en mand arbejde med en gravko (det så vi et stykke tid på), fik gynget lidt, og fik talt om alt det, vi kunne se i folks haver. Da vi nærmede os hjem, spurgte jeg om Frasse kunne se, hvor vi var, han opdagede legepladsen, som ligger lige uden for haven, og sagde straks ”Hemma!”, og så hyggede vi os på legepladsen, bl.a. med at spille fodbold.

Da kaffen og kagen kom på bordet var der gået over en time, og Frasse var godt nok træt.


Vi tog hjem kort tid efter, og som det kan ses af fotoet er Max også træt. Der er ikke tid til at slappe af på sådan en tur, vi var hjemmefra i lidt over 6 timer, så han har fladet ud, siden vi kom hjem.

Det har været en fantastisk dejlig dag.

Jeg har tænkt, at min coach kunne finde på at spørge mig, om min mentale tilstand på en dag som i dag, kunne være anvendelig i en konkurrencesituation. Jeg synes, det er et rigtigt godt spørgsmål, og svaret er helt klart: Ja! Den totale mentale balance ville være perfekt at have med til en konkurrence, og i virkeligheden tror jeg også, at det er sådan, jeg har arbejdet med det gennem længere tid.

Det vil jeg tænke videre over.

tirsdag den 25. april 2017

Dejlig rallytræning og skøn FS1-demo


Aftenens træning hos Johanna var i koldt og blæsende vejr, med lidt småregn indimellem, og mere regn, da jeg tog afsted da sidste hold skulle på. Jeg synes det er fint at få brugt den slags vejr op inden weekenden og ikke mindst søndagens prøver i Roskilde!

Jeg var tilbage til normal holdopstilling – dvs. Lille Bjørn og Max - efter at Megan var med i stedet for Lille Bjørn for to gange siden, og jeg ikke kunne komme i sidste uge.

Lille Bjørns hold er et rallyhold, hvor der var en klassisk fuld bane markeret med tre kegler. Johanna gennemgik banen, som vi skulle lære udenad, og i tillæg skulle champions tilføje 4 sideskifter og to championøvelser. Lille Bjørn var godt på, meget ivrig som altid, masser af flot arbejde, og så var der lige nogle øvelser der drillede.

Først sit, bliv, dreje til venstre, gå et skridt, kalde ind, hvor han først dækkede, siden blev ved med at gå med. Den trænede vi særskilt bagefter. Dernæst fremsending til den orange kegle, som han slet ikke opfattede som en kegle. Og sådan bliver man hele tiden mindet om, at der er gamle øvelser der skal genopfriskes, for der rigtigt meget adfærd, hunden skal kunne i rally, specielt i de højere klasser.

I selvtræningen var der en bane med 10 holdere, hvor en makker – mens vi gik banen – skulle fortælle hvilke øvelser, der skulle udføres. Det var rigtigt svært for begge parter, både at finde på skiltet og formulere det, og forstå hvad der blev sagt så man kunne fortælle hunden det. Det er lækkert som Lille Bjørn også i disse lidt rodede situationer holder fokus.

Endelig en bane med tre skilteholdere i hver ende og 4 kegler indimellem, som kunne bruges til at træne øvelser noget med kegler osv.

Lille Bjørn gik virkelig flot (igen) og endnu engang blev jeg imponeret over hans energi. Han gider stort set ikke drikke, han vil gerne arbejde hele tiden, han vil gerne lege og han vil gerne have godbidder – han er bare skøn at arbejde med.


Max havde det lidt sværere. Det var tydeligt at blæsten og duftene var meget interessante og han smuttede pludseligt to gange, totalt uventet – det er længe siden jeg har oplevet det. Han kom straks tilbage efter en runde med tjek af et par andre hunde.

Jeg kunne også mærke, da vi arbejdede, at han var ekstra fokuseret på omgivelserne, så jeg måtte arbejde noget mere for hans kontakt, og vi holdt lidt flere pauser end vi måske normalt ville have gjort.

Men det meste af tiden var han godt på og lavede en masse flot rally.

Vi fik mulighed for at prøve nogle søg, ikke helt nemme, dels pga. blæsten, dels pga. højden. Køretøjssøget godkendte jeg, og ud fra vinden kunne det godt have været godkendt, det sad for højt til at han kunne markere fra jorden. Et søg på et hegn, var der ingen problemer med. Endelig et søg placeret øverst på en skraldespand; han kunne ikke nå det, men lavede en ok markering, men ikke så lang, som når han kan markerede direkte.

Vi var på sidst i den individuelle runde, og det blev til en demo af FS1-nummeret, som vi skal vise på søndag. Der var lidt slinger før starten (setup hvori Johanna indgik!) og en lille bitte smule undervejs. Men … grundlæggende var det er superflot program og de småting, der ikke gik, som de skulle, kunne jeg simpelt korrigere. Johanna roste programmet til skyerne, som et virkeligt gedigent klasse 1 program, med god variation i tricks og godt flow. Det var ret lækkert at få at vide. Nu glæder jeg mig endnu mere til at vise det på søndag :-)

En god afslutning på endnu en fin træningsaften.

mandag den 24. april 2017

Masser af rally: flere prøver, undervisning og Rally champion cup

Foto: Camilla Johannessen

Weekenden er gået fint med i alt 6 rallyprøver, og nu er blikket mentalt rettet mod søndag den 30. april. I forbindelse med DKKs store udstilling på Roskilde Dyrskueplads er der dobbelte rallyprøver, som begge tæller til Årets Hund konkurrencen. Det er meget store konkurrencer med henholdsvis 85 og 79 deltager mener jeg, så der bliver noget at holde styr på – og det har jeg selv ansvaret for. Jeg har tilmeldt Lille Bjørn og Max til begge prøver. Desuden skal jeg dømme den ene begynderklasse. Det bliver en travl dag, men uden en tvivl også en meget hyggelig dag med masser af hundesnak og gode oplevelser. Nå ja, jeg har også fået meldt mig til FS1, da jeg fandt ud af at HTM-ringen lå tæt på rallyringen.

Jeg har gennemgået det hele mentalt, og der er styr på det – og også et par nødplaner klar. Det bliver en skøn dag, er jeg sikker på. Det eneste, der måske kan drille, er vejret, men det vil jeg se nærmere på lørdag, så må påklædningen tilpasses.

Det er længe siden at jeg har undervist i rally, men da Amanda bestod Rallyinstruktøruddannelsen sidste år lovede jeg, at hvis hun havde lyst, så kunne vi undervise sammen. Nu har hun taget mig på ordet og vi har netop opslået et 3-timers intensivt kursus ”Bliv endnu bedre til rally!”. Vi har rigtig meget erfaring at trække på og vi glæder os til – forhåbentlig – at inspirere andre til at blive endnu bedre til at træne og konkurrere i rally, en disciplin, som har givet os begge to rigtigt meget.

Så er det også blevet tid for offentliggørelse af vinderne i Rally champion cup 2016/2017. Johanna og jeg stiftede konkurrencen i 2013, for at opmuntre folk til at gå i championklasse. Nu, hvor der er af masser af konkurrencer, der kvalificerer til Årets Hund og DM, og meget stor interesse for championklassen, fortsætter konkurrencen alligevel, fordi der er stor interesse for den, og så er der også noget at stræbe efter for dem, der ikke går efter Årets Hund eller DM. Og for dem, der går efter det hele! I årets udgave er der ikke mindre end 30 rosetter til uddeling. Annie har det store arbejde med at holde resultatlisten opdateret, og det er bestemt ikke noget, der kommer af sig selv, for alle konkurrencer, der ikke tæller til Årets Hund eller DM i DKK tæller med, og det er mange. Man kan læse nærmere om konkurrencer her.

Max havde en fin slutspurt og endte som samlet nr. 9, Megan blev nr. 18 og Lille Bjørn, som kun nåede 4 resultater (det er de bedste 5 der tæller), blev alligevel nr. 24. Max får rosetter for at blive nr. 9 og for bedste terrier. Megan får for bedste spaniel og ældste hund med 5 resultater.

Fotoet er brugt i rallyjubilæumsbogen og jeg fandt det frem forleden, fordi racerepræsentanten skal skrive en artikel om Norwich terrieren til Terrier Nyt, og gerne ville have et foto af en arbejdende terrier :-) Dejligt focus fra Lille Bjørn!

søndag den 23. april 2017

300 rallyprøver


I dag gik turen til Ølstykke, hvor Lille Bjørn og Max var tilmeldt DKK Kreds 1’s rallyprøver med Pia Hansen-Schwartz som dommer.


Jeg havde timet morgenturen perfekt, så vi løb ind i nogle af weekendmorgenhundevennerne på stranden, så alle hundene fik løbet løs og leget. Det er specielt for Max det perfekt oplæg til en prøve.

Jeg kom til Ølstykke lidt over 8, så der var god tid til at gå rundt på arealet med hundene inden banegennemgange kl. 9. Max var nr. 2 og Lille Bjørn nr. 7 ud af 8 i championklasse.

Banen var lang, med god plads bortset fra en tricky sekvens med to spring i vinkel, hund snur rundt og 1-2 skridt bakke ved siden af fører som skilt 2-4 og med ganske kort afstand imellem. En perfekt bane for begge mine hunde, synes jeg.

Max varmede jeg længere op end jeg plejer jf. læringen fra i går, og med sekvenser af øvelser før der kom belønning. Og øv, alligevel fik vi en dum start og skulle lave skilt 1 om – igen dæk under gang – men derefter gik det fint. Han var virkelig godt på og i passager var han præcis dér, hvor jeg godt vil have ham, han virkede rigtigt glad. Jeg løb ud og legede med ham, og Amanda fik feedbacken, som var 1 ommer og 4 x 1 = 93 point.

Derefter blev Lille Bjørn varmet op og han gik virkeligt skønt. Vi havde en ommer ved spring ro spring, fordi springet, som var en af sektionerne i de hvide spring (han skal ikke springe mere end 15 cm), ikke lignede et spring, så han løb over til det andet spring, som lignede et spring :-) Derudover var der en anden ommer (har glemt, hvad det var), og ellers masser af superflot arbejde. Hans bakke ved siden af og bakke væk fra fører var superflotte, springvand, venstre synkron og højre synkron brillante, og det var bare lækkert at gå med ham. Der var nogle bjæf af glæde og det kostede 3 point for overdreven gøen, og en enkelt 1’er, så vi endte med 90 point.

Jeg kan kun sige, at jeg var ualmindeligt tilfreds med begge hundene. De arbejdede supergodt og de små detaljer, der ikke virkede, det var bare ærgerligt.

Pointene rakte til en 4. vinder for Lille Bjørn og en 2. vinder for Max.

En weekend med 6 rallyprøver, alle gennemført på rigtigt fornuftigt niveau og med godkendte og opefter point. En Lille Bjørn, som er så fokuseret og glad på banen, at det gør helt ondt, for hulen, hvor er han bare en fornøjelse at gå med.

Og Max, som selvom han ikke er helt glad ved omgivelserne, alligevel gør sit allerbedste hver eneste gang. Jeg véd godt, at den afgørende forskel er min egen attitude, jeg gør simpelthen det, som jeg er coachet og hjernevasket til: tænker kun på hundene, at støtte dem, at holde fokus på det næste, der skal ske (næste bold) – jeg har nogle korte splitsekunder under weekendens 6 prøver tænkt på point, og lynhurtigt fortrængt det igen, fordi det ville ødelægge mit fokus, hvis jeg ikke gjorde det.

I går pralede jeg med Lille Bjørns 10 første resultater i championklasse.

I dag kan jeg passende prale med Max. Han har været til 12 rallyprøver i år, og bortset fra en enkelt, hvor han forlod ringen, har han gået supergodt som det kan ses:


Med weekendens to rosetter har han øget månedens høst: Max har fået 1 i HTM, 1 i FS, 2 i Nose Work og 4 i rally. Og selvom det er sekundært i forhold til det at gå en fed bane, så hænger de to ting naturligvis sammen. Fede oplevelser med hundene på banen bonner ofte ud i gode placeringer.

Så jeg vil godt konkludere, at jeg naturligvis vil fortsætte det arbejde, jeg gør mentalt, for det ser bestemt ud til at virke!

Jeg skal da også lige forklare overskriften. Lille Bjørns prøve i dag var min officielle rallyprøve nr. 300, over en periode på næsten 10 år. Det kan der siges en masse om, men jeg vil i denne sammenhæng nøjes med denne statistik, der viser fordelingen på hunde og dommere:

lørdag den 22. april 2017

Rallyprøver og Max' 7ende roset

Månedens 7ende roset til Max (foto: Signe Hjorth Jensen)

I dag gik turen med Lille Bjørn og Max til Dansk Hundeskole i Roskildes dejlige areal i Vor Frue, til dobbelte rallyprøver med henholdsvis Frank og Conni som dommere. Det var for vores vedkommende årets rallyprøver nr. 24-27 og de første udendørs.

Det var interessant at opleve at den kraftige blæst påvirkede begge hundene, mest Max, som specielt i starten af begge baner havde meget travlt med at snuse og holde øje med omgivelserne.

Vi startede på Franks bane, en fin, men meget lang bane, cirka 3:25 brugte Max på den. Vi lavede det første skilt om (dæk under gang), fordi han var helt væk, og det fjerde (skift side foran) blev også til en ommer, så kom der lidt mere fokus. Vi endte med 89 point.

Lille Bjørn var tilpas varmet op, men ved skift side foran var han lige lidt for tændt, så det blev til to gange noget twistagtigt i stedet (= minus 13), så vi endte med 82 point.

Jeg var tilfreds med begge banegennemgange, det var helt klart svært for hundene at være udendørs, men de havde begge fint fokus det mest af tiden, og Lille Bjørn var ganske skarp.

Lille Bjørn endte som nr. 6 (ud af 12) og Max kom på podiet, idet 89 point og bedste tid rakte til en 2. plads. Månedens 7ende roset til Max :-) Både Lille Bjørn og Max klarede dobbeltspring ro uden problemer, men der var en del andre, der havde problemer med det, så derfor forholdsvis lave point samlet.

Dagens anden prøve var lige til højrebenet for Max, men alligevel ikke. Han var absolut ikke rigtigt på lige i starten (tjek, jeg har bemærket at det også gjaldt prøve 1 = indsatsområde). Sidste skilt var bakke væk fra fører, som han er ret skarp til, når han ikke dæmper, og det gjorde han så i dag og det blev til minus 13 for den og samlet 79 point.

Lille Bjørn var virkelig en fornøjelse at have på banen, god kontakt hele vejen og flot fokus. Vi mistede 1 på noget snus i starten og 3 skridt bakke på højre side måtte vi lave om, fordi jeg ikke fik rettet ordentligt op, så vi var lige ved at gå ind i skiltet. Og det var det. Vi endte med flotte 96 point!

Jeg har igen tilfreds med begge banegennemgange, ikke mindst Lille Bjørn var super god, og Max skal jeg bare arbejde videre med. To pæne prøver, uden at være prangende.

Pointene rakte til en 8. plads (ud af 11) for Max, og en 4. plads til Lille Bjørn, slået på tid af nr. 3 (Amanda og Osseau).

Begge prøver kvalificerede til DM, og med dagens resultater forbedrede vi ikke vores placeringer. Lille Bjørn har stadig 98 og 3.v. som bedste resultat, Max 96 og 4.v.

Det var i øvrigt Lille Bjørn 10. officielle prøve i championklasse, som han jo debuterede i 11. februar i år, og det er da gået meget godt:


Det er dejligt at få tilbagemeldinger fra tilskuerne om hvor entusiastisk og fokuseret han er på banen, ingen tvivl om at både han og jeg synes det er smaddersjovt at gå rally sammen :-)

I morgen går turen til Ølstykke, dog kun til en enkeltprøve, med Lille Bjørn og Max.

fredag den 21. april 2017

At være i balance = klar til konkurrence


Efter en længere konkurrencepause – siden 9. april 2017 … - står den i weekenden på 4 rallyprøver lørdag og 2 rallyprøver søndag.

Jeg synes det er interessant at sammenligne mine forberedelser nu med ”dengang”, som samlet begreb for, hvad jeg gjorde før jeg fik coach.

I tirsdags skulle jeg have været til rallytræning med Max og Lille Bjørn, som jeg også skal op med i weekenden, og jeg måtte melde afbud. Når en implementering kører på arbejde, to underleverandører er kommet fra Rumænien, alle arbejder intenst for at det hele skal lykkes – det er ikke dér, projektlederen siger hej, jeg skal afsted til hundetræning.

Det arbejdsmæssige lykkedes, men hvordan i forhold til weekendens prøver?

Jeg skrev til Anita: ”I gamle dage ville jeg have panikket og tænkt, at det lige var aftenens træning der gjorde, at jeg var klar til weekenden. Men jeg tror det går alligevel :-) Jeg må træne bakning på højre side, bakke væk og dobbeltspring ro med LB i haven i morgen!”

Jeg skar det ud i pap for mig selv:
  • Kan Max alle øvelserne? Ja
  • Kan Lille Bjørn alle øvelserne? Jaaa
  • Hvor er der problemer? Ja, der er lige de bakketing på højre side og foran, og dobbeltspringet?
  • Kan de trænes hjemme? Ja
  • Blev de trænet hjemme? Ja – det gjorde de torsdag
  • Var der problemer? Næh
Bundlinjen er, at jeg løbende arbejder med hundenes svageste adfærd i forhold til rally, og når det så indgår i kæden ved en rallyprøve, så bliver det bedre og bedre.

Og det beskriver meget godt hvordan jeg har det med at gå til prøve i dag. Hundene kan al adfærden, og det drejer sig ”kun” om at de skal være i den rette balance på dagen, så kan vi gå ind og gøre det fantastisk.

Er det alt?

Ja!

Jeg har naturligvis pakket bilen (telt, stol, taske med belønninger mv.)

Jeg har styr på papirer og ekstra gode belønninger, som skal gøre klar i morgen. Jeg skal tage bestik af vejret med hensyn til påklædning.

Og det er det.

Jeg er totalt klar, med de rigtige mentale hatte, til at støtte Lille Bjørn og Max bedst muligt til weekendens prøver. Jeg har tænkt på resultater, men de tanker er parkeret, for de kan absolut ikke bruges til noget. Jeg læder mig til weekenden, jeg er sikker på at den bliver dejlig, og at jeg får det fantastisk sammen med en masse rallynørder.

Og som bonus når jeg også en familiefødselsdag søndag eftermiddag efter prøven i Ølstykke!

torsdag den 20. april 2017

When I get older



En sjælden gang imellem tænker jeg på, at jeg er LIDT oppe i årene, Som da jeg forleden fik en opringning fra firmaets pensionsmægler, og bliver spurgt, om at jeg havde modtaget invitationen til deres arrangement, om at forberede sig på tiden som pensionist – noget om økonomi, om at have et aktivt liv som pensionist og sådan noget … Jo, det har jeg, jeg kunne desværre ikke den dag, svarede jeg, fordi det lød pænere end at sige, at jeg ikke lige var i målgruppen.

Eller i dag, hvor jeg var til møde med min banks formuerådgiver, for at gennemgå pensionsordninger og økonomien nu og når jeg engang blev pensionist. Indimellem trak jeg mig mentalt lidt væk og tænkte, at det ikke seriøst kunne være mig der sad der og talte om pensionsordninger, aldersopsparing, ratepension, kapitalpension osv.

Jeg synes, jeg lige nu har et liv, som er godt i balance. Det kan godt være jeg nærmer mig pensionsalderen, men jeg har bestemt ikke lyst til at gå på pension, så jeg håber at fortsætte med at arbejde som projektleder flere år endnu.

Jeg håber bestemt også, at min interesse for at træne og konkurrere med hunde kan fortsætte. Der er så meget jeg gerne vil prøve og det giver mig så meget, så det må gerne blive ved og ved.

I går aftes til Nose Work informationsmødet i DKK sad jeg og glædede mig over, at være med til at opleve, at være en del af en meget stor gruppe, der brændende interesserer sig for Nose Work, og glæder sig vildt til at træne (videre) og konkurrere med deres hunde, i en disciplin der om nogen er skabt til alle hunde.

Jeg synes, det var fantastisk i kaffe/kagepausen at møde nogle af de skønne HTM-/FS-piger og fortælle om mit nye HTM-nummer og opleve at de virkelig interesserede sig for det – det kræver vist nørder at forstå en nørd :-)


Jeg blev glad over at tjekke vejrudsigten til rallyprøverne på lørdag, lave aftaler om mødetid og om udstyr (læs: telt!). At finde PM og resultatbøger frem og gøre dem klar.

Ærgre sig over, at jeg alligevel ikke havde meldt Megan til, nu det er så tæt på, og alligevel være lidt fornuftig og tænke, at nu er hun pensionist – og så tænke videre, at sådan har jeg tænkt før og lavet det om igen og igen og igen …

Måske bliver tingene anderledes, når jeg bliver ældre, men indtil da fortsætter jeg, som jeg plejer.

onsdag den 19. april 2017

Nose Work

video
Beholdersøg

I torsdags deltog jeg med Max og Megan i en uofficiel Nosework prøve, omtalt i
Påske del 1 – rally og Nose Work. Lonni dømte og Johanna filmede - tak! - og her er de fire søg.

video
Udesøg
 
video
Køretøjssøg
 
video
Indesøg


Det har været en fantastisk dag igen.



Først den skønneste morgentur.

Så en succesfuld implementering på arbejde.

Veloplagte Nose Work interesserede i DKK

Og endelig et informationsmøde om Nose Work her til aften hos DKK.

Ikke mindre end 90 havde tilmeldt sig informationsmødet, hvor en som altid meget veloplagt Johanna fortalte om Nose Work i DKK-sammenhæng.

På godt 2½ time kom hun ind på hvad Nose Work er, Nose Work udvalget (repræsenteret af Johanna, Merete og Marieanne på dagen), konkurrencer, præmiering, pris og baggrund for prissætning, typer af søg, dufte, beholdertyper, forstyrrelsesdufte, markering af fund, løft af hund, løbetidstæver, pointgivning, fejl og meget andet.

Der var meget stor spørgelyst og Marieanne var travlt beskæftiget med at holde styr på rækkefølgen af spørgerne; næsten alle deltagerne arbejdede aktivt med træning af hund i Nose Work, og det kunne mærkes på de mange rigtigt kvalificerede spørgsmål, hvoraf mange blev noteret af Merete til behandling i udvalg/i den kreds af personer, der er under uddannelse som dommere. For der er mange detaljer, som ikke er endeligt på plads og først afklares i forbindelse med et dommeruddannelsesarrangement sidst i maj 2017.

De første officielle konkurrencer kommer til juni, der lægges op til prøver med flere dommere, så man forhåbentlig ikke skal skuffe folk. Man ser gerne, at førere ikke forcerer hundene gennem prøverne, så der introduceres guldtitler, som opnås ved 10 gange at bestå klasse 1 eller klasse 2.

En virkeligt spændende aften, for alle der interesserer sig for at træne Nose Work og ikke mindst for at konkurrere, hvilket jeg tror langt de fleste af deltagerne har planer om.

Kæmpestor tak til Nose Work udvalget og ikke mindst Johanna for at være en fantastisk drivkraft i at skabe grundlaget for denne nye, spændende disciplin indenfor hundesporten i Danmark.

mandag den 17. april 2017

Påske del 5 – HTM, Freestyle og konkurrencefokus


Igen i dag havde Anita og jeg aftalt at mødes ved Ringsted Agility Forening for at træne HTM og FS, og igen havde vi glæde af det overdækkede areal. Men heldigvis regnede det ikke nær så meget som i lørdags, så vi fik begge udført FS-programmerne på græs, ikke så dumt, når næste HTM-arrangement for vores vedkommende er 30. april på græs.



Jeg lagde ud med (igen) bedste version ever af When I’m 64. Jeg huskede at have indgangen med; Anita tvang mig til at lave den om, fordi jeg ikke havde Max ordentligt med. Men anden gang var det lige i skabet og programmet kørte fantastisk. De detaljer, jeg havde arbejdet med, fungerede, og timingen er blevet en anelse skarpere igen igen. Anita mente – og jeg er helt enig – at jeg overdriver anvendelsen af håndtegn, for Max kan jo stort set det hele uden, så det noterede jeg til næste runde.



Den var på græs og fuld udgave uden belønning. Fin indgang, god start og fint flow, med en anelse hakkeri, fordi jeg helt havde skåret håndtegnene væk. Der er nogle få steder hvor et diskret håndtegn vil gøre underværker, så har vi et virkelig flot klasse 1 program. Tak til Anita for fotos fra denne udgave!



Der er 13 dage til vi skal vise det i Roskilde, og der er rigelig tid til at finpudse nogle detaljer. Det er virkelig skønt at føle sig så tryg ved sit program, jeg kan det virkelig i søvne, så der er overskud til at arbejde med små detaljer i koreografien. Jeg er også helt bevidst om at huske, at på dagen skal alt fokus være på at støtte Max, og det er altså meget nemmere, når programmet kører på rygraden.

Indimellem fik jeg også afprøvet HTM-programmet, med den nye start (dog uden bord og stol). Jeg har en grundstruktur i programmet, den nye start giver fortællingen et fint udgangspunkt, mentalt er jeg i gang med afslutningen, og til 5. juni har jeg et sammenhængende klasse 2-program. Jeg arbejder videre med den fulde udgave, som skal bruges i HTM3, og her bliver debuten 23. juni i forbindelse med HTM-summer campen. Det er da det perfekte sted – en uofficiel konkurrence med et spritnyt program – der er uanede muligheder for god feedback.


Anita og jeg kan begge konstatere, at vores programmer bliver bedre og bedre i takt med at vi får trænet dem mere og mere. Jeg kunne se på Max, at de to nye stykker legetøj, jeg fandt frem ved oprydningen i går (de ER nye, præmier, som aldrig er brugt) er hits, og det er bare skønt at belønne med dem. Han er totalt ligeglad med godbidder i de situationer.

Det var en dejlig afslutning på påsketræningen.

søndag den 16. april 2017

Påske del 4 - Dragsholm Slot


I tirsdags solgte jeg min og Max’ plads til en uofficiel Nose Work prøve i dag. Der var flere gode grunde, men den vigtigste var, at Kirsten og jeg fik mulighed for at spise på Dragsholm Slots bistro Spisehuset, som havde annonceret med en påskemenu med 5 serveringer, og det var en super god prioritering at vælge dén, fremfor en Nose Work prøve.

Vi havde besluttet at tage hundene med, og det var en ekstra bonus at vejrudsigten – som havde forudset regn mv. – heldigvis slet ikke holdt stik, så inden vi skulle spise gik vi en skøn tur omkring slottet i solskin. Vi har også besluttet, at vi vender tilbage, når vi kan opleve rododendron-parken i fuldt flor.

Slotskøkkenet - stedets gourmetrestaurant - fik en Michelin-stjerne i år, så den skal vi bestemt også prøve ved lejlighed, for med det niveau Spisehuset leverede i dag, er vi meget sikre på at få en fantastisk madoplevelse.


Hundene fik bestemt også en god oplevelse, der var masser af spændende dufte, en masse grønt, der skulle smages og på et tidspunkt passerede et rådyr stien, hvor vi gik, i fuldt firspring, og det var godt vi havde hundene i snor!

Hundene har også hjulpet med at ordne rallyskilte og sortere præmier, foder og godbidder i garagen, så de har ikke kedet sig.

HTM- og FS-programmet er gået en del gange, men det er alt sammen foregået inde i mit hoved, så jeg er helt klar til træningen i morgen tidlig med Max. Noget nyt legetøj ligger klar :-)

lørdag den 15. april 2017

Påske del 3 – HTM og Freestyle



Anita og jeg havde for et stykke tid siden aftalt at mødes i Ringsted i dag og træne, og selv om man ikke kan påstå at vejret var med os, så fastholdt vi naturligvis aftalen på trods af regnen.


Morgenturen i regnen var meget hyggelig og der var ikke et øje på stranden.


Turen til Ringsted var i silende regn og med et enkelt stop ved den lokale tank og for at købe batterier til CD-afspilleren. Vi trænede ved Ringsted Agility Forening hvor der heldigvis er et overdækket areal og et bord, perfekt til træning af HTM/FS, bare man tilpasser vendinger mv. til arealet :-)

Jeg startede med FS-programmet, fuld udgave fra startsignal til slut. Note til mig selv: Husk indgangen og forløbet frem til klarsignal næste gang. Programmet gik virkelig godt, Max var helt på, en god kandidat til bedste udgave ever. Jeg kunne mærke at skridtene og rytmen de allerførste sekunder var helt perfekte, og med nogle ganske få nuancer kørte det helt, som det skulle.

Jeg har gjort nogle noter om et par detaljer, der skal arbejdes med inden vi mødes på mandag og træner igen: de sidste sekunder før 8-tallet og forløbet lige før bakke væk og starten af bakke væk. Det er virkelig små detaljer, men jeg kan mærke, at i takt med en meget større tryghed i programmet, så er det de små detaljer, der kommer fokus på, og det føles rigtigt rart!

HTM-programmet gennemførte jeg i første omgang i fuld HTM2-version (Hangar 17-udgaven!) med Max og det gik også aldeles glimrende. Jeg kan tydeligt mærke, hvor der skal arbejdes med programmet. Det er noget svær musik, at gå i takt til, fordi tempoet glider op og ned i flere passager, men Max følger så flot, så det skal vi nok få styr på. Der er nogle bløde overgange, hvor jeg skal have fundet på nogle gode links. Der er nogle positioner, som vi skal arbejde en del mere med. Og så er der starten.

Før jeg fik arbejdet med starten, fik Anita mig til at gå hele nummeret uden Max, og dér blev det rigtigt tydeligt – når jeg kun skulle lytte til musikken – hvordan jeg hele tidener nødt til at justere tempo. Det skal jeg have mere ind under huden, inden jeg kobler Max på.

Så er der starten. Der var et bord og jeg havde stol med, og så blev der arbejdet med de første cirka 17 sekunder. Det endte med noget cirka således:
  • Jeg sidder på stolen, Max ligger under bordet lige ved siden af, min hat ligger på bordet
  • Jeg kigger på uret, giver klartegn og musikken starter
  • Jeg kigger på uret, ser trist ud, tager hatten på og rejser mig
  • Jeg går et skridt frem, kalder Max i plads og går langsomt fremad uden at se ham
  • Jeg får øje på ham, bliver meget glad og er klar til sidelæns plads
Det giver et virkeligt løft til starten, og jeg glæder mig til at bygge videre herfra.





Flere af mine gamle trænere ville glæde sig hvis de så min belønningsleg med Max, Anita fik taget nogle dejlige fotos af en af dem.

Skøn træning som blev afsluttet med en kort luftetur i regnvejret.

fredag den 14. april 2017

Påske del 2 - Prioritering


Det kom ganske spontant efter Max’ Nose Work prøve i går: Han gør det bestemt ikke nemmere for mig at prioritere, for han er så dygtig til det hele.

Bare se på rosetterne her, som alle er fra denne måned, fra venstre til højre:
  1. Max 3. vinder FS 1.4 2
  2. Max 2. vinder HTM 1.4
  3. Max 3. vinder Rally 9.4
  4. Lille Bjørn 3. vinder Rally 9.4
  5. Max 1. vinder Rally 9.4
  6. Megan 1. vinder Beholdersøg 13.4
  7. Max 1. vinder Udesøg 13.4
  8. Max 1. vinder Nose Work klasse 1 uofficiel 13.4
Det er Max der bestemmer, forstået på den måde, at det vi skal arbejde med og konkurrere i, er noget han har det godt med, hvor det er tydeligt, at han synes det er sjovt. Omvendt kan jeg som træneren skabe de rette rammer, så han synes, det vi beskæftiger os med, er sjovt – eller rettere: det SKAL jeg, for ellers er jeg en dårlig fører. FS, HTM, Rally, Nose Work – alle spændende og udfordrende discipliner, nemme at komme i gang med (?!), men sværere og sværere efterhånden som man kommer ind i disciplinen og rykker op i klasserne.

Hvordan har jeg det med de enkelte discipliner og Max lige nu?

I Rally var vi i både til DM og Årets Hund sidste år, og med placeringer som nr. 9 og nr. 8 klarede vi os fint. Når vi er bedst, er vi fantastiske, og der er helt klart en tendens til, at vi bliver bedre og bedre, i takt med at jeg forstår Max bedre og bedre. Rally er min første prioritet.

Hvis der er noget der er helt sikkert, er det at Max har det meget bedre tæt på mig, end hvis der er afstand. Nogle eksempler:
  • Jeg stoppede i LP pga. Max’ tydelige ubehag ved fællesøvelserne
  • I Rally slår Max fra i øvelser på afstand, hvis han ikke er tryg, fx fremsending til kegle eller felt, bakke væk eller dobbeltspring ro
  • I FS har jeg justeret programmet, så han er tæt på mig hele tiden, fordi der kom lyd fx da han skulle bakke væk fra mig.
Dette er en del af baggrunden for at jeg prioriterer HTM højere end FS; en anden er den ganske enkle, at jeg er kommet så langt i HTM, at jeg naturligvis vil forsøge at opnå at bestå i klasse 3.

FS har ikke så høj prioritet, men alligevel (!). Vi har 9 Q-point, så ”selvfølgelig” skal vi have FS1-titlen. Vi har fået de 3 Q-point ved én af de tre prøver, som tæller til Årets Hund 2017, så ”selvfølgelig” skal vi prøve at få flere point i den sammenhæng også.

Så kom Nose Work også på listen. Det er sådan set Megans disciplin, har jeg skrevet tidligere, men jeg har trænet Max sideløbende, og han har den sidste månedstid udviklet sig gevaldigt. Det er sikkert helt tilfældigt (NOT!) at det er sammenfaldende med, at jeg virkelig har fået den rette hat på, når jeg træner og konkurrerer med ham.

I går var jeg helt afslappet og stolede 110 % på ham og han kvitterede med 4 blændende smukke markeringer. Jeg blev totalt blød indeni, igen af flere grunde, men først og fremmest fordi jeg kunne se på ham, at han arbejdede seriøst og at han NØD det. Min eneste opgave var at holde styr på linen og markere, når han lavede en markering, og så gjorde han det, han var bedst til – at bruge sin næse.

Nose Work kan bestemt blive en fantastisk disciplin for os, og jeg aner ikke hvordan jeg vil prioritere den i forhold til HTM – og måske behøver de ikke være konkurrenter?! Og det véd jeg godt ikke passer; sådan kan det godt virke nu, men når vi rykker op i klasserne, skal der bruges en del mere tid på træning, og er der plads til det hele?

 
 
Udover en masse tanker om hunde og hundetræning har dagen også budt på et skønt besøg på Restaurant Herthadalen i Lejre (Ledreborg) med Kirsten, min svoger og svigerinde. Vi fik en skøn påskefrokost som startede med et blødkogt æg, serveret på en original måde :-)

torsdag den 13. april 2017

Påske del 1 – rally og Nose Work


Jeg har haft påskeferie siden fredag eftermiddag, sådan da. For på vej til træning i tirsdags kom der lige en sms om et problem, som jeg var nødt til at tage mig af. Så efter træning tirsdag aften og en del af onsdagen gik med diverse skriverier og møder, heldigvis endte det positivt.

Med start kl. 17 onsdag var jeg inviteret til at dømme den ene af to rallyprøver for Sjællands Agility Center. En veltilrettelagt prøve med effektive hjælpere, masser af dygtige ekvipager og rigtigt mange flotte resultater. Af 45 startende hos mig bestod de 43. Den ene af de to, der ikke bestod, stoppede selv midt i prøven, den anden – som debuterede i championklasse – manglede den sidste sikkerhed i et par øvelser.

Mine baner kan ses her. Jeg vil pasta, at banerne er af en ganske normal sværhedsgrad, ikke vildt svære, men heller ikke særligt nemme – så jeg tager de mange flotte point som udtryk for, at rallyudøverne bare generelt er vældigt dygtige. Jeg kunne have lyst til at nævne en masse af de dygtige førere, men nøjes med at nævne to detaljer.

Den ene var fra Sonja og Lemons debut i begynderklasse. De gik en drøm af en bane, og jeg stod bare og nød det fantastiske samarbejde. Pludselig – ganske umotiveret synes jeg – lavede Sonja en øvelse om – og gennemførte derefter resten af banen lige så flot som den første del. Jeg var nødt til at spørge, hvorfor hun havde lavet øvelsen om. Det viste sig at hun havde udført en tyskervending i stedet for højre sving, og jeg havde ikke lagt mærke til det. Det blev bare udført perfekt og uden tøven.

Den anden var Anja og Queeny i championklasse. De udførte det flotteste skift side foran jeg nogensinde har set – det var bare woow, sådan ser den perfekt øvelse ud!

Ingen konklusion, bare en konstatering af at dommere begår fejl, og nogen af dem bliver aldrig opdaget. Og dommere (alle håber jeg) nyder også lækre detaljer :-)

Jeg var først hjem lidt i 23 og var glad for at torsdagens uofficielle Nose Work prøve først startede kl. 11.00.

Lonni havde inviteret 11 ekvipager til en uofficiel prøve, hvor prøver og feedback skulle filmes som en del af hendes uddannelse som Nose Work dommer. Prøven blev afholdt ved DKK, meget tæt for mig!, og jeg havde fået lov at stille med Max (start nr. 2) og Megan (start nr. 5).

Max startede med beholdersøget, ”smukt søg og flot markering” på 21,47 (max 90). Udesøget bestod af nogle paller og en opstander. ”Flot opstart, afventer at han er klar! Smukt”. En meget hurtig og flot markering på bunden af opstanderen på 11,22 (max 150). Køretøjssøget omfattede en DKK-bil og en palleløfter. ”Lidt ukoncentreret, men fint fund”. Tid 41,13 (max 120). Indesøget ”Fin opstart, venter til han er klar”. Igen meget fint arbejde af Max, fundet efter 49,66 (max 180).

Jeg er blev rigtig god til at stole på Max, give ham tid, og læse ham rigtigt.

Samlet tid 124,48, 100 point og 0 fejl. Max vandt prøven og fik hurtigste tid på udesøget.

Megan lagde fint ud med beholdersøget. ”Fint søg”. 15,03 (hurtigste tid). Udesøget fandt hun efter 137,92 ”Fint reddet med snoren. Roligt hunde og førerarbejde. Hun bliver lidt utålmodig (?)". Det var helt tydeligt at Megan blev frustreret, da hun ikke fik fært ret hurtigt, hun begyndte at tilbyde markeringsadfærd og bakning. Køretøjssøget. "Roligt arbejde, lidt ukoncentreret. Hund hænger fast i køretøj" (det kostede 1 fejl), Megan var ikke i nærheden af en markering. Indesøget. ”Flot søg og fin markering” efter 41,18.

Johanna gav mig tilbagemelding. Det sidste søg, var klart det bedste. Megan arbejdede fint, og jeg markerede, da hun tydeligt markerede, selv om det var et andet sted end Max havde markeret – og ja, Johanna havde fået lov at flytte kilden. Hun mente, at Megans første søg var tydeligt påvirkede af, at jeg vidste, hvor kilden var – jeg skal have set nøje på videoerne. Men ingen tvivl om, at jeg (man) ikke kan abstrahere fra, at jeg véd – eller tror jeg véd – hvor kilden er.

Begge hundene arbejdede fint, og Max arbejde helt ekstraordinært flot – jeg var vildt stolt af hans systematiske arbejde og meget præcise markeringer. Fars superstjerne!

Præmieoverrækkelsen var en fornøjelse med Max som 1. vinder og vinder af udesøget og Megan som vinder af beholdersøget. Der var en misforståelse ved præmieopgørelsen, så jeg véd ikke hvordan Megan blev placeret (og det er da også helt ligegyldigt!), der var 8 ekvipager med 75 point.

Tak til Lonni for et superarrangement og god feedback, tak til Johanna for special-feedback, tak til alle deltagerne for hyggeligt selskab og tak til sponsorerne for MEGET flotte præmier.

tirsdag den 11. april 2017

Jeg har ikke en belønning der er god nok eller ”another little piece of my heart”


Megan efter dagens genoptræning

Jeg havde købt kage til aftens træning hos Johanna i anledning af de flotte rallyresultater i søndags, bilen var pakket og Lille Bjørn og Max skulle naturligvis med, det er deres hold. Som sædvanlig var Megan helt med på, hvad der var ved at ske, og stod forventningsfuldt og kiggede på mig; og som sædvanlig stod Lille Bjørn i køkkenet hos Kirsten, og så traf jeg en hurtig beslutning: Megan og Max skulle til træning!

Megan var på det første hold, og der var lidt snus til at starte med, men føreren trådte i karakter og fortalte, at vi var der for at træne – og hold da op, hvor havde vi bare en skøn time.

Der var først noget fælles, hvor vi alle skulle gå tre skilte ved siden af hinanden. Megan startede med at være lidt som i søndags, men det blev hurtigt til rigtigt godt arbejde, som Megan kan, når hun er opmærksom.

Efter den fælles opvarmning var vi delt i grupper på 3, og i min startede vi en kegleopstilling, hvor vi havde fokus på at huske forløb. 1 fører gik en kegleøvelse, nr. 2 gik den første plus en ny osv. Jeg arbejde med Megan på venstre og højre side og hold da op en kontakt, vi pludselig havde. Der var også en anden opgave, som vi dårligt nåede at komme i gang med.

I den næste runde blev de to ekvipager placeret ved to kegler, og den sidste ekvipage skulle udføre en øvelse lige mellem de to, derefter en vending og så en anden øvelse. Så de to stationære ekvipager var forstyrrelser. Når en ekvipage have udført sine udførelser blev der udskiftet og sådan fortsatte vi et stykke tid. Igen masser af flot arbejde med Megan, helt upåvirket af forstyrrelserne.

Jeg er helt ærgerlig over, at hun ikke er meldt til officielle prøver – bortset fra næste runde af rallydysten – for med lidt fornuftig opvarmning, kan hun da stadig gå aldeles strålende.

Så blev det Max’ tur. Vi varmede op, der var noget snus, og så gik vi i gang for alvor med lidt forskellige rallymomenter. De gik rigtigt godt.

Vi havde fået at vide, at der var to lavendelsøg, ét på en anhænger og ét i en brændestak, og dem prøvede jeg. Det blæste ret meget, men Max var helt tydeligt totalt fokuseret og arbejde rigtigt flot ved anhængeren, og lavede en superflot markering lige samtidig med, at jeg så kilden. Han kunne ikke komme helt hen til den, der hvor han stod, superflot markering på afstand!

Brændestakken arbejde han også flot ved, og på et tidspunkt stak han hovedet ind et sted og lavede en supermarkering – masser af ros og belønning. Jeg vidste selvfølgelig, at det var korrekt, men kunne ikke se kilden. Johanna bekræftede bagefter, at det var korrekt, det var faktisk et klasse 2 søg og han kunne ikke komme helt ind til kilden.

Rigtigt flot Nose Work arbejde af Max.

Derefter var der fællesøvelser, først Max ½ minut dæk (alle de andre sad) - flot og ikke en lyd - og derefter ½ minut sit - med lidt lyd. Rigtigt flot af Max.

Så nogle fælles LP-momenter - 2 skridtsøvelser mv., og superflot arbejde af Max.

Så havde vi vores individuelle runde og Max gik som en drøm. Den sidste sekvens: 180 grader venstre om med to sitter, 1 skridt stå—sit-dæk, sit højre om et skridt sit, fremsending til kegle på 10+ meter. Jeg tror ikke, jeg brugte hænderne, han var bare totalt fokuseret på mig og på at udføre øvelserne og var guddommeligt god. Jeg følte mig helt åndsvag ved at tage en godbid frem, kastede legetøjet og jublede …

Johanna nævnte en deltager i søndags, som efter hundens fremragende banegennemgang havde sagt, at hun ikke havde en belønning, der var god nok. Og det passede perfekt til det, Max lige havde præsteret!

Johanna og jeg brugte lige de sidste minutter på at tale om, hvad der er sket med mig – hvor ikke mindst Anitas kloge ord på det helt rette tidspunkt, se sidst i Dejlig træning - virkelig har fået ændret min adfærd overfor Max.

Jeg var totalt ovenpå bagefter, lavede et fantastisk forløb med enkeltslalom, dobbeltslalom, slalom med rundtur og to spiraler med totalt fokus fra Max – leg og slut!

Genial træning, en strålende Megan, en fantastisk Max, og bare den supergode følelse inden i – når alt er gået op i en højere enhed. Jeg er sikker på at hundene kan mærke, at det har fået ”another little piece of my heart” …

mandag den 10. april 2017

Den allerbedste Max


Jeg har nogle tiltrængte feriedage, men i dag vågnede jeg samme tid som til hverdag, uden vækkeur. En lidt længere morgentur end til hverdag, et par kopper kaffe under halvtaget og så tog Kirsten og jeg toget til København.

Christian havde lånt mors bil hjem til Sverige i går – og vi skulle hente den inde ved hans arbejde lige ved Kongens Nytorv. VI stod af på Nørreport Station, gik ned ad Fiolstræde og fik morgenkaffe og lidt morgenmad på Coffee Industry Sweden – det er vildt, der er mindst 7 cafeer, der gør det i kaffe, på Fiolstræde …

På vejen hjem var jeg inde omkring Lonni på DKK, planlægningen af de to kæmperallyprøver (85 + 78 deltagere) den 30. april er for viderekomne, og vi glæder os vist begge til de prøver er vel overståede.

Kirsten havde købt kødben til hundene, det fortjente de vist efter gårsdagens prøver, og vi fik selv en let frokost.

Foto: Peter Steffensen

I blogindlægget forleden Det rette fokus … på det hele havde jeg udskrevet en lille konkurrence om det bedste forslag til tekst til ovenstående foto taget af Peter Steffensen. Og vinderen blev – enstemmig valgt af dommerkomiteen bestående af Amanda og mig – Annie med dette forslag "jow- jow- far jeg skal nok huske, at det først er efter vores performance jeg må løbe over og hilse på den søde damehund, der stå og blinker til mig". En flaske rødvin står klar til næste gang vi ses Annie!


Eftermiddagskaffe og så ville jeg gå en tur med Max, og det endte med apportering af fyrtårnet nede på stranden. Det er en god kandidat til det bedste Max véd, og jeg bliver altid blød indeni, når vi står og leger, bare os to. Så er jeg bare en stor dreng med min allerbedste ven; og det er i virkeligheden nok også det jeg er (nu), når vi går til prøver … og det fungerer jo meget godt.


På torsdag skal Megan og Max til uofficiel Nose Work prøve, så jeg synes vi skulle træne lidt. Jeg gjorde klar til fem søg i indkørslen, først Max, så Megan og sidst Lille Bjørn. Ingen tvivl om, at de alle er gode, men Max laver de bedste markeringer. Megan er også nem at læse, jeg skal bare være hurtig. Lille Bjørn er den, jeg har trænet det dårligst med, og han vil gerne apportere dåserne, så det skal jeg have arbejdet med, hvis det er dér, jeg vil have fokus – det står ikke på den prioriterede liste lige nu.

En dejligt afslappende dag, hvor jeg nåede ingenting og alligevel en hel masse indtil nu.