fredag den 14. april 2017

Påske del 2 - Prioritering


Det kom ganske spontant efter Max’ Nose Work prøve i går: Han gør det bestemt ikke nemmere for mig at prioritere, for han er så dygtig til det hele.

Bare se på rosetterne her, som alle er fra denne måned, fra venstre til højre:
  1. Max 3. vinder FS 1.4 2
  2. Max 2. vinder HTM 1.4
  3. Max 3. vinder Rally 9.4
  4. Lille Bjørn 3. vinder Rally 9.4
  5. Max 1. vinder Rally 9.4
  6. Megan 1. vinder Beholdersøg 13.4
  7. Max 1. vinder Udesøg 13.4
  8. Max 1. vinder Nose Work klasse 1 uofficiel 13.4
Det er Max der bestemmer, forstået på den måde, at det vi skal arbejde med og konkurrere i, er noget han har det godt med, hvor det er tydeligt, at han synes det er sjovt. Omvendt kan jeg som træneren skabe de rette rammer, så han synes, det vi beskæftiger os med, er sjovt – eller rettere: det SKAL jeg, for ellers er jeg en dårlig fører. FS, HTM, Rally, Nose Work – alle spændende og udfordrende discipliner, nemme at komme i gang med (?!), men sværere og sværere efterhånden som man kommer ind i disciplinen og rykker op i klasserne.

Hvordan har jeg det med de enkelte discipliner og Max lige nu?

I Rally var vi i både til DM og Årets Hund sidste år, og med placeringer som nr. 9 og nr. 8 klarede vi os fint. Når vi er bedst, er vi fantastiske, og der er helt klart en tendens til, at vi bliver bedre og bedre, i takt med at jeg forstår Max bedre og bedre. Rally er min første prioritet.

Hvis der er noget der er helt sikkert, er det at Max har det meget bedre tæt på mig, end hvis der er afstand. Nogle eksempler:
  • Jeg stoppede i LP pga. Max’ tydelige ubehag ved fællesøvelserne
  • I Rally slår Max fra i øvelser på afstand, hvis han ikke er tryg, fx fremsending til kegle eller felt, bakke væk eller dobbeltspring ro
  • I FS har jeg justeret programmet, så han er tæt på mig hele tiden, fordi der kom lyd fx da han skulle bakke væk fra mig.
Dette er en del af baggrunden for at jeg prioriterer HTM højere end FS; en anden er den ganske enkle, at jeg er kommet så langt i HTM, at jeg naturligvis vil forsøge at opnå at bestå i klasse 3.

FS har ikke så høj prioritet, men alligevel (!). Vi har 9 Q-point, så ”selvfølgelig” skal vi have FS1-titlen. Vi har fået de 3 Q-point ved én af de tre prøver, som tæller til Årets Hund 2017, så ”selvfølgelig” skal vi prøve at få flere point i den sammenhæng også.

Så kom Nose Work også på listen. Det er sådan set Megans disciplin, har jeg skrevet tidligere, men jeg har trænet Max sideløbende, og han har den sidste månedstid udviklet sig gevaldigt. Det er sikkert helt tilfældigt (NOT!) at det er sammenfaldende med, at jeg virkelig har fået den rette hat på, når jeg træner og konkurrerer med ham.

I går var jeg helt afslappet og stolede 110 % på ham og han kvitterede med 4 blændende smukke markeringer. Jeg blev totalt blød indeni, igen af flere grunde, men først og fremmest fordi jeg kunne se på ham, at han arbejdede seriøst og at han NØD det. Min eneste opgave var at holde styr på linen og markere, når han lavede en markering, og så gjorde han det, han var bedst til – at bruge sin næse.

Nose Work kan bestemt blive en fantastisk disciplin for os, og jeg aner ikke hvordan jeg vil prioritere den i forhold til HTM – og måske behøver de ikke være konkurrenter?! Og det véd jeg godt ikke passer; sådan kan det godt virke nu, men når vi rykker op i klasserne, skal der bruges en del mere tid på træning, og er der plads til det hele?

 
 
Udover en masse tanker om hunde og hundetræning har dagen også budt på et skønt besøg på Restaurant Herthadalen i Lejre (Ledreborg) med Kirsten, min svoger og svigerinde. Vi fik en skøn påskefrokost som startede med et blødkogt æg, serveret på en original måde :-)

Ingen kommentarer: