onsdag den 10. maj 2017

Overflow og mælkebøttefotos

Alle fotos: Helle Kublitz

Man skal holde sig til.

Selv med de bedste intentioner om at tage så mange med som muligt til rallyprøver, er der begrænsninger. Til DKKs prøver i Roskilde havde vi 85 og 78 tilmeldte og endte med 3 ringe, 4 dommere og en ret uvenlig tidsplan for to af dommerne (= ingen frokost). Vi (DKK) har nu oplevet det samme i Vejen, to prøver med max på 60 er begge overtegnede. Her bliver tidsplanen endnu strammere, fordi vi bruger store ring, som skal være ryddet 13:30, så denne gange 3 dommere og 3 ringe.


Sydkystens Hundeskoles prøver 29.-30. juli er der også run på. Faktisk så meget, at de to 30. juli allerede er lukket, det skete i går …


Det er dejligt, at rally er en populær sport, det er godt at prøverne bliver fyldt, det er ærgerligt ikke at komme med, hvis man havde håbet på det – man må bare holde sig til.
 
 
Så da jeg i dag fik mulighed for at tilmelde et Nose Work kursus, slog jeg straks til, det lapper godt nok et par gange over med andre aktiviteter, men Max og jeg har aftalt, at vi går videre med denne disciplin, som han synes rigtigt godt om – og det gør jeg også :-)


Og apropos Nose Work, så kom der i aftes nogle skønne fotos fra i søndags på Tuse Næs. Helle Kublitz fotograferede alle deltagere på mælkebøttemarken, Pia Kristiansen har redigeret, og her er fotos af Max og lidt af mig. Tusind tak, de er skønne!!!

Ingen kommentarer: