onsdag den 14. juni 2017

Dejligt kursus og uventet fødselsdagsgave til Max (landsholdsudtagelse)

6+ 26. juni 2016

Jeg var i dag på heldagskursus ”Succeed in Check-ins”- om opfølgning på, at personer gør fremskridt i forhold til aftalte mål. Vi blev introduceret til en stribe forskellige værktøjer, fik prøvet dem af, og det er var et supergodt kursus.

Når jeg nævner det her, er det fordi teknikkerne til forveksling ligner de teknikker, som jeg og mange andre bruger, når de arbejder med deres sport. Her fx det specifikke forløb i forbindelse med check-ins.
  • Fakta i en konkret situation (hvor langt er du, score fra 1-10, hvor meget har du arbejdet med det, hvordan harmonerer det med dine hensigter)
  • Følelser (Hvordan har du det med ovenstående)
  • Læring og indsigt (hvad har du lært, overraskelser?, vil du høre hvad jeg synes?)
  • Næste skridt
Vi arbejdede også med teknikker til at lytte, løsninger vs. problemer, om at vælge fokus, om at finde styrker samt feedback.

Jeg synes, det er skønt, når et arbejdsrelateret kursus i den grad giver input til mit hundearbejde :-)

Når jeg er på kursus er jeg offline, ligesom til prøver, og der blev kun tændt i pauser. Til frokost lå en besked fra Louise med teksten ”Det siger vi da ikke nej til vel?”
Nej, vi siger ikke nej til en landsholdsudtagelse :-) Det var bestemt helt uventet og en ganske speciel fødselsdagsgave til Max!

Ingen kommentarer: