lørdag den 3. juni 2017

Rally i Jægerspris


Mit blogindlæg i går aftes om Megans 14 års fødselsdag er til min ret store overraskelse blevet meget populært. Mens dette skrives er det blevet vist 1.064 gange og er dermed mit næstmest viste blogindlæg, jeg aner ikke hvorfor.

Men jeg glæder mig over de mange lykønskninger, de betyder altså ret meget.


I dag skulle jeg til Jægerspris for sammen med Lone Sommer at dømme en dobbelt rallyprøve arrangeret af Islandsk Fårehundeklub (IF), et arrangement som Annie som sædvanlig havde fuldstændig styr på.

IF støtter jeg meget gerne! Annie og co. er nogle ildsjæle, og deres rallyarrangementer er meget flotte. De er velplanlagte, bliver gennemført fornuftigt, der er dygtige sekretærer og tidtagere, flotte præmier – og det er bare en fornøjelse at være med både som udøver og som dommer.


I dag var også først lejlighed til at uddele flere Rally Champion cup rosetter, i alt 12.

Mine baner fra i dag ligge her.

Hvad skal ellers sige om dagen? Frasse fyldte 3 år, vi fejrer ham næste lørdag. Megan fyldte 14 år, vi fejrer hende hver dag.

Nå ja, Amanda og Osseau fik da også lige superchampiontitlen. I deres prøve nr. 99 i championklasse fik de 99 point, blev 2. vinder og fik det tredje supercert. Hvis der er nogen jeg under den titel er det Amanda – hun har virkelig fortjent det! Hun og Osseau har et kæmpepotentiale, og den seneste tid har de fået nogle virkeligt flotte resultater. Tillykke med det hele!

Jeg oplevede en masse flot førerarbejde, og også en mærkelig begynderklase, den allersidste i min ring på dagen. 9 deltagere, 5 IB’er og 71, 72, 74 og 89 point til de sidste. Det var bestemt ikke en svær bane (se linket ovenfor), men det var varmt, det var anden prøve for alle hundene, det var blæst op, så der var lidt mærkeligt på en el af prøveområdet.

Jeg glædede mig over førere der stoppede, fordi hunden ikke var med dem, og ingen sure miner overhovedet over de manglende resultater.

Det har ikke været en dårlig dag :-)

Ingen kommentarer: