lørdag den 16. september 2017

Den gladeste Bjørn, den trælse Max og den fedeste feedback



I dag gik turen til Sabro, hvor Amanda og jeg skulle deltage med Osseau, Lille Bjørn og Max i rally championklasse, primært med henblik på at forbedre vores point til Årets Hund i DKK konkurrencen, sekundært for at opnå point til DM-kvalifikation.


Arrangementet

Først en stor tak til DKK Kreds 6 med Helle Juul Pedersen i spidsen for et meget flot arrangement:
  • Der var afmærket, så det var til at forstå, hvor man måtte have hunde og hvor man ikke måtte,
  • Der var fine ringe, med god afstand til tilskuere
  • Der var opvarmningsområder med dobbeltspring, felt og kegler, et til løbske tæver og et til andre – virkelig flot
  • Der var helt styr på det administrative, som jeg oplevede det
  • Der var en fin præmieoverrækkelse – hvor jeg dog savnede at hundene og/eller førerne blev nævnt ved navn.
Det er ikke så spændende når nr. 93 bliver kaldt op :-(

Lille Bjørn

Lille Bjørn var på som nr. 3 ud af 14 i championklasse, det var en lang bane efter Lille Bjørns mening (ret præcis 4 minutter for Lille Bjørn), og han gik som en drøm.

Der var lidt bjæf i starten (6 sitter på de første 4 skilte), men derefter gik det strygende. Jeg var så fokuseret på Lille Bjørn, at jeg måtte lave slalom med rundtur om, jeg mistede simpelthen orienteringen, og så var der lidt småtteri. Men Lille Bjørn var på, på den rigtigt gode måde, og gik flot hele vejen igennem. Dobbeltspring ro, bakke væk fra fører, bakke tre skridt til venstre, alt var smukt.

Max

Max var nr. 12 ud af 14, og sammen med Amanda afprøvede vi forskellige nye tiltag i opvarmningen, bare for at bryde mønsteret med at han slår fra, når jeg går ind over kantbåndet. Opvarmningen gik forrygende, vi gjorde klar uden for ringen, linen af, setup-moveon-plads-belønning, ind over kantbåndet, der markerede 2 meter til den rigtige ring, setup-moveon-plads-belønning og så ind på banen. Klartegn, forbi startskiltet og Max løb ud af ringen.

Amanda fik ham jaget ind igen. Og han løb ud igen.

Først i tredje forsøg fik vi startet og jeg eksperimenterede mig gennem banen (video kommer ved en senere lejlighed).

Men bundlinjen: det gik ikke. Og jeg aner ikke hvorfor.

Resultater

Præmieoverrækkelsen var der som udgangspunkt ikke meget ved. Max var selvfølgelig IB’et. Osseau fik 84 point og blev nr. 9 og Lille Bjørn fik 88 og blev nr. 7, og fik dermed 1 point ekstra til Årets Hund listen. Den uofficielle liste for championklasse ser nu sådan ud:


Men så var der lige to ekstra rosetter. Den til den gladeste hund i klassen gik til Lille Bjørn, og det er jeg vildt stolt af. Lille Bjørn og jeg elsker at gå sammen, og at få en præmie for det er lækkert!

Hvad nu?

Jeg var dårlig kommet ud af banen, før Amanda og Gitte Freytag havde fat i mig, og gav mig klar besked om, at Max’ adfærd med at forlade banen er et direkte resultat af, at det aldrig har haft konsekvenser for ham, at han gjorde det. En af fordelene ved 1) at være til prøve langt hjemmefra og 2) at følges med én (Amanda!), der kan forholde sig konstruktivt til det, der er sket på banen (og før og efter), er, at det bliver endevendt på vejen hjem.

Og det blev det.

Jeg var lidt i defensiven, fordi jeg vidste af Amanda og Gitte og Anita og Johanna og Christina og Lonni og xxx alle har ret, jeg har bare ikke gjort noget ved problemet.

Det afgørende moment var, da jeg fortalte Amanda om en situation i Vejen, hvor Charlotte Lia og Susanne Bach fortalte, at de var stoppet for at se min og Lille Bjørns banegennemgang 2. september, og havde talt om den fantastisk udvikling, der var sket med vores samarbejde. Ja, Lille Bjørn holdt jo en lang pause fra rally, fordi jeg ikke kunne få ham igennem en bane.

Jeg havde en rigtigt dårlig sag, da jeg skulle fortælle Amanda, at dette var noget helt andet end det, der var sket med Lille Bjørn. For det er jo præcis det samme …

Jeg fik ovenikøbet selv understøttet det ved at tjekke performancejournalen, og nøgternt konstatere, hvor langt Max er nået i forhold til Megan og Lille Bjørn i samme alder. Nogle ville kunne kalde det, at Max er pacet frem.

Konklusioner

Max bliver ikke tilmeldt flere for alvor prøver indtil videre; hvis han tilmeldes er det i træningsklasse (HTM/FS).
  • De prøver han er tilmeldt, skal jeg forholde mig til en for en, og overveje, hvordan det kan vendes til konstruktiv træning.
  • Dermed er mål om DM/ÅH med Max udelukket for 2018.
  • Lille Bjørn klør jeg bare på med!!!

Ingen kommentarer: