onsdag den 30. november 2016

Noget om Freestyle og HTM



Et landshold så tæt på det bedste, vi har,
er taget til Stockholm og mässan indta’r.
Med Lizza som leder er alt trygt og godt,
vi ønsker de alle performer så flot.
 
At Johanna og Soda giver den gas,
at pilen den rammer for Helle og Jazz.
At Sidsel og Wave, de får drømmene frem,
og Anja og Queeny ta’r kegler med hjem.
 
At Jette og Addi får folk til at grine,
mens Kate og Zonja får sår til at hele.
At Stine og Panda debuterer så flot,
og Johanna og Soda igen scorer godt.
 
Vi håber den weekend får tårerne frem,
hos jer, og hos os og hos alle dem,
der synes at dansende hunde er dét,
der gi’r livet det ekstra, der hører sig til.

Sidste blogindlæg … i denne uge


I går aftes var Max og jeg til den ugentlige rallytræning hos Johanna. Max var voldsomt meget mere interesseret i underlaget end han har været tidligere, så vi tog træningen derfra. Jeg tror faktisk Johanna blev lidt imponeret over, hvor cool jeg tog det. Der var en enkelt situation, hvor jeg alligevel forlangte mere, end han kunne magte, og han løb et lille stykke væk, men ellers gik det fint.

Jeg var – heldigvis! – teamet sammen med Amanda igen, og så er der bestemt ikke mulighed for at sjuske med noget som helst. Jeg fik lige nogle kommentarer til manglende frisignaler, uklare kriterier, uskarp belønning mv. Vi startede med en bane uden skilte, hvor vi skulle arbejde med bakning, sideskift mv. Jeg havde Max en del på højre side, hvor han er blevet meget dygtigere, og hvis jeg følger Amandas råd bliver det knivskarpt.

Derefter en bane med lutter flade kegler, som Johanna havde vist os to gange. Jeg havde Max på højre side i første runde, venstre med sideskift to gange undervejs i anden. Det, der ikke fungerede, var sitter på højre side – det var helt underligt, men Johanna stillede straks den korrekte diagnose: det er pga. HTM-træningen. Både på højre og venstre side, men især på højre, arbejder jeg rigtigt meget med Max, hvor han ikke skal sætte sig, så nu skal jeg være mere end almindeligt fokuseret på at give ham en sitkommando på højre side.

Sidste bane var en (næsten) begynderbane med kegler og sit foran og vendinger mv., som vi skulle gennemføre i konkurrence mod hinanden. Vi startede med venstre side (som Max og jeg vandt), højre side (som Osseau og Amanda vandt, jeg løb den forkerte vej første gang i en 360 grader!!!) og så en venstre side, som blev uafgjort. Så lidt træning af dobbeltspring og sådan noget.

Der var vist nogen der mente, der var koldt i hallen, sådan havde jeg det bestemt ikke efter den time. Hvad er det, med ugens sidste blogindlæg?

I morgen skal jeg umiddelbart efter arbejde i byen og fejre et vellykket projekt.

Fredag morgen går turen til Stockholm og Stockholm Hundmässa, hvor jeg skal være tilskuer og dømme rally lørdag og søndag. I et meget svagt øjeblik kunne jeg have overvejet af tage laptop med, men jeg kom ikke i nærheden af det øjeblik. Jeg tager til Stockholm for at få en masse gode oplevelser både som tilskuer og – forhåbentlig især – som dommer.

Der kommer helt sikkert Facebook opdateringer undervejs, men det bliver mandag, før der skal trænes hunde igen, og før der kommer nyt på bloggen.

Desværre ligger programmet i Stockholm så jeg hverken lørdag eller søndag kan se FS/HTM, lidt ærgerligt, når jeg er så tæt på, som man kan komme. Men jeg kan garantere for, at jeg hepper vildt meget på alle de danske deltagere til det nordiske mesterskab!

Vi ses i Stockholm!

mandag den 28. november 2016

… de ting, der gir livet værdi

Championklassen i lørdags (foto: Dan Kjeldsen)

Jeg har haft en stribe rigtigt gode oplevelser i dag.

Der er kommet flere dejlige kommentarer til mine tilbagemeldinger i lørdags, og jeg véd præcis, hvad der gjorde, at jeg fortsatte, som jeg var begyndt: Den positive feedback efter begynderklassen var bare klik godbid, og så kom der mere af samme adfærd :-)

Der var en masse dejlige fotos fra prøven i lørdags, bl.a. ovenstående fra præmieoverrækkelsen i championklassen. Jeg bliver superglad af at tænke tilbage på den, og det exceptionelt flotte førerarbejde, jeg oplevede.

Der var en, jeg ikke kendte, som skrev til mig, om noget jeg havde skrevet i et blogindlæg ”Dit blogindlæg landede lige præcis på en dag hvor jeg havde brug for det...TAK

Der var en samtale om stress, hvor jeg kunne fortælle om hundekonkurrencer og anvendelse af coach og generalisere det, til det at leve og arbejde på en meningsfuld måde.

Der var den skriftlige eksamen ved Rallyinstruktøruddannelsen. Anita og jeg har i dag rettet de sidste 3 af 9 besvarelser af den skriftlige eksamen. Det var en udsøgt fornøjelse, en masse gode besvarelser og alle er bestået med flotte resultater.

Naturligvis er det primært resultatet af 9 dygtige kursisters indsats. Men det er også resultatet af, at Anita, som arbejder professionelt med undervisning, fik drejet kurset, så der var helt klare mål for det. Citat ”… vi har de klare mål for hvad vi vil have, de skal kunne - det gør det ret nemt at finde ud af om de kan det”. Ja, det behøver ikke være så indviklet ;-)

Der var også en masse andet positivt i dag, mest i det små, men det tæller alt sammen.

Det gode er, at i rigtigt mange situationer er det nemt at få en positiv indfaldsvinkel fremfor en negativ, det er kun et spørgsmål om at vælge den rigtige attitude fra starten.

I ovenstående samtale om stress fik jeg også nævnt konkurrencesituationen og det at håndtere fejl; Enten negativt (der røg certifikatet) eller positivt (den næste øvelse er lige os).

Det kan overføres på det meste i livet.

søndag den 27. november 2016

Bedre end juleaften


I dag var ren afslapning efter en lang dag i går. En morgentur i dejligt vejr, brunch på Café Europa, kødben til hundene og den planlagte træning: Nose Work med dem alle, bakning med Lille Bjørn, sideskift og bakning på højre side med Megan, samt højre, behind og follow foran med Max.

Jeg forsøger hele tiden at gøre Nose Worken sværere, i dag igen et nyt område og udvidet i forhold til tidligere og også nogle lidt svære (synes jeg). Men alle hundene fandt det hele uden problemer. Kun en pølsesnut, der var klemt ind i en fuge i murstenen, kunne Max ikke få fat i – jeg kunne næsten heller ikke selv få den ud igen :-)


Lille Bjørns bakning gør gode fremskridt, vi er oppe på over en bjørnelængde, og vi arbejder støt videre.


Med Megan er det egentlige fokusområde kontakt, jeg vil virkelig være sikker på at jeg kan fastholde hendes kontakt. Okay kan nogen tænke, er det ikke det jeg har forsøgt i 13 år, uden at det er lykkedes?! Jo, sådan da, men vi er blevet bedre og jeg véd vi kan gøre det godt – indenfor de sidste 5 måneder har vi fået 89, 93 og 95 point i rally, og jeg bliver ved med at træne rally med hende, for jeg vil bestemt ikke udelukke, at hun, selvom hun officielt er pensioneret, kunne dukke op til en prøve i ny og næ …


Med Max sker der virkelig noget, når vi kører kampagne, og jeg husker at være PRÆCIS MED KRITERIERNE. Jeg får præcis det jeg træner, og han kan bakke superflot og lige på højre side, jeg skal bare være endnu skarpere med kriterierne, så han holder positionen. Det er fantastisk, det han laver, til rally, men det skal være bedre til HTM.

Der er også dømt kampagne på svensk rally. Jeg har planlagt, at jeg i morgen laver en særlig udgave af ”Vanlige avdrag” – som beskriver den almindelige fradrag pr. skilt - , så der bliver en skræddersyet udgave for hver af mine baner. Dette, kombineret med mine notater fra rally reglementet og kommunikation med arrangørerne, bliver den perfekte forberedelse til weekenden.


Jeg har fået diverse adgangskort, så jeg får mulighed for også at komme ind fredag aften og bl.a. se HTM/FS-træning.

Sådan en weekend er bedre end juleaften for mig!!!

lørdag den 26. november 2016

Jeg elsker rally



Jeg tog hjemmefra 06:24 og var hjemme 18:02. Turen gik til Odder, hvor Zakkai Hundecenter holdt sin første officielle rallyprøve og Tina Kjeldbjerg havde inviteret mig som dommer.

Det var en dejlig oplevelse!

Det administrative kørte knivskarpt. Den meget vigtige sekretærpost var bemandet med Pernille Dyrmann, som debuterede i denne rolle, og var intet mindre end fantastisk.

Tina havde sørget for meget flotte rosetter, og fine præmier i øvrigt. Der var en god stemning hele vejen igennem og der blev klappet mere end jeg er vant til, af de fine præstationer på banen. En rigtig dejlig debut som rallyarrangør for Zakkai Hundecenter.

Dagens baner ligger her. Hvis nogen undrer sig over udformningen, så er meningen at der skal ligne et Z :-)

Trods afbud var der 50 ekvipager fordelt med 14 begyndere, 20 (!) øvede, 12 eksperter og 4 champions.

Jeg har fået nogle rigtigt gode tilbagemeldinger efter dagens prøve – både undervejs og bagefter – og hvis jeg skal være helt ærlig, og det er jeg som altid i min blog!, så er det den forstærkning jeg har brug for.

Det jeg forsøger er:
  • At give en god velkomst, så deltagerne føler sig velkomne på banen
  • At give en grundig banegennemgang, ekstra grundig i begynderklasse, hvor jeg bl.a. beskriver fejlsituationer, er tydelig med beskrivelse af hvordan ommere skal udføres, fortælle om stop i ikke-stationære øvelser osv. osv.
  • At dømme efter reglerne, og huske at tvivl skal komme udøverne til gode
  • At give en feedback, som jeg selv synes bedst om: noget positivt (det er der ALTID), og en omhyggelig gennemgang af, hvad der er trukket for
Som udøver synes jeg der er voldsomt stor forskel på at få en tilbagemelding om at ”du mistede øvelse x, y og z” og en med ”du gjorde dit og dat flot, men desværre var der nogle ting der ikke helt lykkedes” og så fortælle, hvad det var.

Der var nok nogen der blev skuffede i dag, men jeg håber og tror de fleste tog godt imod deres tilbagemeldinger og véd, hvorfor de har fået de point, de gjorde.

Efter begynderklassen fik jeg ros fra mine hjælpere for tilbagemeldingerne, og det gjorde at jeg fortsatte på samme måde, og det var vist ok!

Der var helt klart mange hunde, der havde problemer med underlaget og det fjerne hjørne af hallen. Men langt de fleste arbejde heldigvis godt, trods udfordringerne.

Der var mange virkeligt flotte præstationer på dagen. Jeg kan ikke huske alle sammen, men både i begynder og øvet var der nogle virkeligt skarpe ekvipager. I ekspert var der 2 x 100, 1 x 97 og 1 x 95, og sidstnævnte var Conni og Malou, som måske var dagens gladeste vinder, som man kan læse i dette blogindlæg - jeg tror Conni gav mig det største kram, jeg nogensinde har fået ved en præmieoverrækkelse!

Karina og Foenix

Championklassen var helt vild. Der var 5 tilmeldte og dermed supercertifikat på spil, 4 stillede op, nr. 4 fik 84 point med en 13’er, og de sidste 3 fik 97, 97 og 98. Vinderen var Karina og Foenix, så superrcertet gik til nr. 2, som jeg ikke kan huske navnet på. Det var en fantastisk flot afslutning på en meget flot prøvedag.

Selvom jeg ikke havde vundet noget, var jeg alligevel høj på vejen hjem (men med begge hænder på rattet Conni!!!!), og med Figaros Bryllup i CD-afspilleren fløj jeg hjem.

fredag den 25. november 2016

De næste 10 dage

 
Jeg har skrevet om det en del gange, men jeg kan godt skrive det én gang til: Planlægning er godt!

En plan er et udtryk for, hvordan man på et givent tidspunkt, forventer at noget skal udvikle sig. Det er exceptionelt, hvis planen følges 100 %, der sker stort set altid noget, så planen, skal justeres. En del af planlægningen er at forestille sig, hvad der kan forhindre at planen gennemføres – fx gennem en risikoanalyse – og have gennemtænkt, hvad man vil gøre, hvis planen ikke kan gennemføres som planlagt.

Jeg har både kortsigtede og langsigtede planer for alt muligt privat og arbejdsmæssigt, og naturligvis også for hundene. Alternativet til ikke at have en plan ville – for mig – være at gøre noget mere eller mindre tilfældigt, eller inaktivitet, og ingen af de to muligheder synes jeg specielt om.

Der er momenter, jeg skal træne med hver hund, der er øvelser, programmer, prøveforberedelse osv. Jeg prøver at lægge træningssessioner ind i kalenderen, men jeg får ikke trænet så meget, som jeg har planlagt, ikke fordi det er meningen, men fordi jeg må prioritere, og være realistisk.

Til daglig er der normalt kun aftenerne til rådighed til træning, og jeg må indrømme, at jeg af og til, selvom jeg synes, jeg har lyst til at træne, bare må vælge det fra, fordi jeg kan mærke, at jeg ikke har det overskud, som er nødvendigt, for at træningen skal give mening. Hundene vil gennemskue på et splitsekund, hvis jeg ikke har hjertet med, og sådan skal de forhåbentlig aldrig (=meget sjældent) opleve mig til træning.

Det er helt tilfældigt, at jeg har ladet bloggen få sit navn, men 10 er et meget brugt rundt tal, så det var valget i dag. Mens Kirsten ser Vild med dans, reflekterer jeg over de kommende 10 dage.

I morgen går turen til Odder, hvor jeg skal dømme rally i Zakkai Hundecenter. Det glæder jeg mig naturligvis til, som jeg altid gør, når jeg skal ud og dømme. Men alligevel ekstra denne gang. Tina Kjeldbjerg har aftalt denne prøve med mig for længe siden, det er flot at invitere en dommer fra Sjælland til at dømme i Odder. Jeg er sikker på at det bliver en fantastisk prøve, og glæder mig til at se en masse flot førerarbejde.

Det er en pæn køretur hver vej, så jeg har lagt tre bokssæt klar – bl.a. med den bagtanke, at finde musikken til næste HTM/FS-nummer.

Søndag er fridag, men jeg har planlagt lidt Nose Work med alle tre hunde, lidt bakning med Lille Bjørn, og lidt positioner (højre, behind og front) med Max.

Mandag er fridag uden planlagt hundetræning – men jeg kan lokkes :-)

Tirsdag står den på rallytræning hos Johanna med Max (og eventuelt med Lille Bjørn). Vi har en challenge (sit foran fra begge side uden håndtegn), som jeg har valgt fra, fordi jeg har så mange andre delmomenter, jeg træner med Max lige nu, så jeg holder fokus på dem.

Onsdag er igen fridag uden planlagt træning - og jeg kan bestemt lokkes, hvis jeg ikke er blevet det mandag.

Torsdag er definitivt fridag, jeg skal fejre (endnu) et vellykket projekt i Nets med en middag på Carne Famo, og ikke alt for sent hjem. For

Fredag går turen til Stockholm, hvor jeg skal dømme rally Mästarklass lørdag og søndag. Der skulle gerne blive mulighed for at være turist fredag, og så har jeg fået mulighed for at komme ind fredag aften og se på det hele, herunder det danske HTM/FS-landsholds træning. Fantastisk!

Lørdag og søndag skal jeg dømme i Sverige for første gang. Jeg har nærlæst regler, jeg har designet to vidt forskellige baner, og jeg skal nærlæse regler og bedømmelsesregler fra nu og til lørdag, så jeg kan dem i søvne. Der er en mase, som er ligesom i Danmark, og så en masse detaljer, som er anderledes. Jeg glæder mig vildt meget, det bliver en stor oplevelse.

Mandag har jeg aftalt træning med Anita (anden del af en fødselsdagsgave) i hallen i Stestrup, helt klart med fokus på HTM og FS.

Hvis vejret er, som jeg gerne vil have det, er der også en fotosession med Anne Gisselø i løbet af mandagen (eller dagen efter). Den omfatter Anita med Osseau og Django, og mig selv med Max, Lille Bjørn og Megan. Det er rigtigt mange hundeår tilsammen, og jeg drømmer om nogle ikoniske fotos med fem hunde og to førere som synes livet er … fantastisk!

Jeg kan kun sige, at jeg glæder mig til de næste 10 dage … og også tiden derefter ;-)

tirsdag den 22. november 2016

Bakketræning


Jeg går på Johannas sidste rallyhold om tirsdagen med Max, og i dag var jeg var så heldig også at få plads på det næstsidste hold med Lille Bjørn. Det blev til to fantastiske timers træning.

Det er ikke meget, jeg har trænet med Lille Bjørn i rigtig lang tid, og det er da dumt, når han er så totalt lækker at arbejde med. Der var lidt snuseri, der skulle klares i starten, men det meste af tiden arbejdede han fantastisk.

Der var først et forløb, hvor vi skulle udføre en stribe øvelser mellem den ene væg i hallen, og de andre ekvipager, som stod nogle meter fra væggen. Det var en forstyrrelse, som Lille Bjørn ikke bemærkede.

Så skulle vi gå slalom mellem de andre og udføre stå, sid eller dæk hver gang vi stod mellem to ekvipager. Det klarede vi lige som højrehandling.

Så skulle vi vise ugens udfordring – stå/sit/dæk under gang, hvor hunden skulle holde positionen, når vi gik forbi den (hvor vi normalt ville samle den op til en prøve) – intet problem.

I den individuelle runde ville jeg gerne arbejde med bakning væk fra fører, og som det kan ses af fotoet, blev en bakke brugt som markering, og jeg skulle arbejde med at få ham til bakke mod bakken, og belønne for at ramme den. Vi kom godt i gang og jeg shaper den under mere rolige forhold hjemme. Det er en af de få championøvelser, som jeg har været bekymret for, det er jeg så ikke længere.

I par med Signe og Sitka skulle vi vælge tre øvelser, som vi først skulle udføre synkront (vi valgte spin, rundt om fører, bakke 1 bakke 2 skridt), og derefter skiftevis den ene og den anden.

Derefter blev der arbejdet med at gå rundt om diverse kegler og have fokus på at hunden satte farten op og ned, ikke føreren. Jeg arbejdede med fremsending til felt og kegle og dobbeltspring.

Lille Bjørn var en stjerne hele vejen og vi havde en virkelig sjov træningstime.

I næste time skulle Max igennem det samme program, og det gik ærligt talt også ret godt.

Jeg huskede, ligesom med Lille Bjørn, at have ham rigtigt meget på højre side, og det er ved at blive ret skarpt med begge hunde.

Som individuel øvelse kiggede vi på højrehandling af bakke ved siden af (både 3 skridt og bakke 1, bakke 2) og det var naturligvis knivskarpt. Johanna mener at problemerne ved prøver skyldes føreradfærd, fordi Max bare var på hele tiden til aften – og Amanda bakkede Johanna helt op, ingen hjælp at hente der :-)

Jeg tror ikke, at jeg havde forventet andet, men jeg havde det virkelig godt indeni under begge træningstimer og begge hundene arbejdede fantastisk. En virkeligt dejlig træningsaften.

søndag den 20. november 2016

Rallydysten - og Lille Bjørns debut i championklasse

Conni Hansen tog dette foto i hallen, jeg har ikke andre fra Rallydysten :-)

Sorø Hundevenner og Sydkystens Hundeskole havde i dag sammen arrangeret deres runde af Rallydysten, en for sjov konkurrence, som sætter fokus på konkurrencetræning i rally.

Vi havde booket Stestrup WorkingPaws i 4 timer og sponseret deltagelsen, så det var gratis for de 26 deltagende ekvipager.

Anita og jeg dømte, Amanda og jeg delte tidtager/sekretærtjans, Sorø Hundevenner havde sørget for foderpræmier til alle, slik og kager til menneskene og endog dommergaver! Det var superhyggeligt og fuldstændig som en rigtig konkurrence, hvilket også var meningen.

Jeg stillede i championklasse, hvor der var i alt tre ekvipager: Amanda & Osseau, som jeg dømte, og derefter Max og Lille Bjørn, som Anita dømte.

Amanda og Osseau er blevet virkeligt skarpe. Efter to flotte runder i Herning for to uger siden og en i Sorø sidste weekend var de igen på toppen og fik 94 point med en ommer og 3 x 1.

Jeg startede med Max, og selvom vi efterhånden regner hallen i Stestrup som lidt af en hjemmebane, så var han ikke rigtigt med. Der er nogle øvelser, hvor jeg bare skal have hans fokus mindst 95 % for at de lykkes første gang, ellers mister vi dem. Det skete i dag med springvand, dæk under gang og skift side foran, som vi alle tre måtte lave om. Så var der 5 x 1 for afstand/langsomme reaktioner og vi endte på 86 point.

Så kom turen til Lille Bjørn, som debuterede i championklasse. Det gjorde han ret godt!

Der er nogle ting han ikke kan: snur rundt fungerede heller ikke i dag (13 point) og springvand matte vi lave om (3 point), Han vil rigtigt gerne ind i plads positionen (højrehandling har vi trænet meget behersket) og der er nogle championskilte, som der skal arbejdes med. Men udover det nævnte var der kun 2 ommere og 6 x 1, så vi endte med 72 point.

Det er i øvrigt en fornøjelse at sidde med Anitas dommersedler. Vi havde aftalt, at vi ville udlevere dem i dag, så vi gjorde os begge umage for at være meget specifikke, når vi noterede fradrag. Og det skal jeg sandelig love for at Anita har været, det er bare så lækkert at kunne gennemgå banen med dommersedlerne ved siden af, og så kunne huske hvad der skete og hvad der blev trukket for. Det kan virkelig bruges til noget.

Vi var færdige lidt over 12, så Amanda, Anita og jeg benyttede lejligheden til at træne en halv times tid.

Nu er jeg gået i tænkeboks med Lille Bjørn. Det er 4½ år siden han blev DKRLCH. Siden har han været oppe 27 gange, var til DM 2014, i finalen i Jubilæumsprøven i år, til DM i år og i finalen i Årets Hund i år. Han bliver 10 år til marts, så hvis han skal gå championklasse er det tiden at gøre det nu.

Jeg vendte tanken med Anita, og nu er beslutningen vist nok taget. Det eneste jeg skal huske mig selv på, er at den indstilling jeg har, når jeg går på banen med ham i ekspertklasse, skal jeg bevare i championklasse, og bare vide, at det er meget mere vi ikke kan, og skal træne på.

Det bliver helt sikkert ikke kedeligt :-)

lørdag den 19. november 2016

Nose Work without Music



Der var ingen hundeaktiviteter planlagt i dag, så vi var et smut i Roskilde og fik morgenmad på Emmery’s. Vi handlede i Føtex – hvor vi blandt andet fandt nogle fine kødben. Da vi kom hjem gik vi en tur med hundene og efter turen fik de kødbenene og hyggede sig gevaldigt.

Der var så alligevel lidt hundeaktiviteter.

I morgen arrangerer Sorø Hundevenner og Sydkystens Hundeskole sammen Rallydysten, så der var lige nogle papirer, der skulle gøres klar.

Der var også nogle ting vedrørende eksamen til Rallyinstruktøruddannelsen 10. december, som Anita og jeg har skrevet om.

Den fotosession, som jeg skrev om i går, har jeg skrevet med Anne Gisselø om, og vi satser på godt vejr først i december.

Jeg har også gennemgået typiske fradrag i forbindelse med de skilte, jeg har taget med til de svenske rallyprøver 3.-4. december.

Så pludselig var der alligevel sket en masse hunderelateret.

I morgen skal Lille Bjørn debutere i championklasse i rally, hvilket er muligt, fordi Rallydysten er uofficiel, og dermed ikke koster de point, vi har til årets hund i ekspertklasse. Det vil være synd at sige at det er noget jeg har tænkt dybere over, så jeg synes det måske var passende at træne lidt højrehandling med Lille Bjørn, det er bestemt ikke noget, vi har dyrket ret meget. Vi tager prøven i morgen som en oplevelse, sjovt skal det nok blive at prøve championklassen med ham.

Der var noget fraskær af oksemørbrad fra i går, og det blev til tre Nose Work søg på og omkring Megans bænk, i rækkefølgen Lille Bjørn, Max og Megan.

Hvis det var en konkurrence i at finde dem hurtigst og sikrest er der ingen tvivl om at Lille Bjørn ville blive nr. 3, han gik lidt i stå undervejs, og skulle opmuntres til at fortsætte.



Max og Megan er næsten lige skarpe, men jeg synes nok Megan er marginalt bedre.

Det er under alle omstændigheder en fornøjelse at se dem alle tre arbejde med næserne.

Overskriften er inspireret af Kirsten, som spurgte om der også var Nose Work to Music ligesom der er Heelwork to Music. Det kan man jo godt filosofere lidt over …

fredag den 18. november 2016

Pardon me, if I'm sentimental


For over to år siden skrev jeg blogindlægget Pardon me, if I'm sentimental, om min 1. klasse og gensynet med den, og om at hundene var ved at blive gamle. Og sådan noget.

I dag er vi alle blevet et par år ældre, og nu synes jeg ikke vi er ved at blive gamle :-)

Der har været masser af reaktioner på artiklen i Hunden, og der dukkede en masse minder op, må jeg erkende. Jeg kom til at lede efter Nørdklubben og fandt Generalprøve på Lydighedsprøve - den 5. april 2009, det var dengang Nørdklubben startede og dette arrangement, i Anitas ”baghave”, havde Conni som dommer og deltagelse af Anita og Django, Catja og Zazu, Camilla Dindorp og Nova, Paul og Lille Bjørn, Katrine og Laika, Camilla Dinesen (nu Johannessen) og Emma samt Paul og Megan.

Bortset fra Nova og Laika lever de alle, og bortset fra Django er de alle konkurrenceaktive endnu.

Ganske banalt kom jeg til at tænke på det med at leve livet, mens man kan. Vi aner ikke, hvad der sker i morgen, og det ville være skrækkeligt at ærgre sig over det, man ikke fik gjort, når det var for sent at gøre det om.

Jeg kom til at tænke på nogle fotosessioner med Megan En stille dag på kontoret, med Laila Stender Bonde, og Bobler, med Anne Gisselø.

Hold op, hvor er jeg glad for, at jeg gjorde det i tide.

Og efter at have læst artiklen i Hunden og nydt de fantastiske fotos, har jeg bare besluttet, at jeg skal have en fotosession til hos Anne med Megan (og de andre hunde).

Der kom et opslag fra Hougaard&Hund (Tina Hougaard-Nielsen) tidligere FuzzyAnimals om en uofficiel Nose Work prøve, og da der kun må deltage én hund pr. fører tilmeldte jeg naturligvis Megan.

Jeg behandler hende, som jeg gerne selv vil behandles :-) Vi er lidt oppe i årene, men vi er friske, og så længe vi er det, så er vi altså ude og træne og konkurrere.

Jeg kom også til at tænke på, hvad der ville have været anderledes, hvis ikke vi havde været så heldige, at Megan blev en del af familien for over 13 år siden.

Uha, det tør jeg ikke tænke på …

Der var så uendelig meget, jeg var gået glip af. Der var sikkert sket en hel masse andet spændende, men helt ærligt, jeg har ikke fantasi til at forestille mig noget bedre, end det jeg har oplevet.

Der er så mange mennesker jeg har lært at kende i hundeverdenen, så mange, jeg synes jeg har mere end en hej-relation til, så mange jeg ville savne, hvis jeg ikke var en del af hundeverdenen.

Så jeg vil dedikere denne sentimentale blog til alle mine hundevenner. I betyder alle noget for mig!!!

Til allersidst: Jeg kom også til at tænke på Jørgen Lund, som ved et arrangement for mange år siden, fortalte om det gode spørgsmål han og hans hustru stillede sig selv en gang om året: ”Har du det liv, du godt vil have?

Det er et RET godt spørgsmål, og hvis svaret er alt andet end ja, så gør noget ved det. Det poppede op forleden, fordi der er nogen dele af mit liv, som ikke er, som jeg godt vil have – og bare rolig, det har ikke noget med hundene at gøre ;-)

Jeg har igangsat det nødvendige, for at ændre på det!

torsdag den 17. november 2016

Engagement i topklasse


Jeg skal dømme rally Mästarklass ved Stockholm Hundmässa den 3. og 4. december 2016.

Mästarklass svarer til den danske Championklasse, og umiddelbart skulle det ikke være så svært at gå til. Men at skulle dømme næsten 50 svenske topekvipager begge dage er noget jeg selvfølgelig glæder mig til, men også en udfordring, der kan give lidt sved på panden.

For der er mange nuancer i skilte og regler, og jeg skal bare dømme topskarpt – dommersedlerne bliver udleveret til deltagerne, så jeg skal virkelig sætte mig ind i det hele.

I dag har jeg fået lagt sidste hånd på de to baner. Reglerne om banebygning er lidt lettere end de danske. I Mästarklass skal der være mindst 3 skilte fra Avancerad klass (ekspertklasse), mindst 5 fra Mästarklass (heraf skal ærespladsen indgå) og der skal være to spring. Ellers er der ingen begrænsninger på fx stationære eller højrehandlede skilte.

Så jeg har leget med skiltene og designet to baner, som jeg glæder mig til at dømme og forhåbentlig også er sjove og udfordrende for deltagerne.

Så springer jeg lige tilbage til den 13. juli 2016. Jeg fik en mail fra Kasper Larsson, Redaktør på magasinet Hunden, som jeg ikke kendte.

Han skrev ”I magasinet Hunden har vi ofte artikler, hvor vi portrætterer toneangivende personligheder inden for deres felt og arbejde med hunde. I den forbindelse talte jeg med Johanna Allanach til DKK’s udstilling i Vejen. Hun sagde, at hun bestemt synes at jeg skulle skrive en artikel om dig – så jeg ville høre dig, om du ville være klar på at stille op til et interview, enten personligt eller via telefonen?

Jeg svarede ja tak og det førte til et noget længere interview end jeg havde forestillet mig. Heldigvis sagde jeg foran pc’en, mens det fandt sted, for der blev spurgt ind til en masse indenfor min hundekarriere, som jeg bestemt ikke kunne huske i detaljer eller placere kronologisk. Masser af dejlige minder blev genoplivet, kan jeg roligt sige.

Stor var min overraskelse og glæde, da jeg modtog Kaspers udkast til artiklen til Hunden. Jeg svarede Ganske spontant: ”Jeg er vildt imponeret! Fantastisk, så meget du har fået med og sikken en struktur der er kommet på de mange informationer!!!

I processen blev jeg også bedt om at sende en masse fotos.

I dag kom så Hunden, jeg er nævnt på forsiden og artiklen om mig er den første i bladet og med overskriften ”Engagement i topklasse”. Jeg er glad, stolt og rørt over den store, flotte og flot opsatte artikel!

Når jeg læser om mit hundeliv i sammenhæng kan jeg godt se, at jeg har været involveret i meget på mange forskellige fronter, og fortsat er det. Men, når jeg går ind i noget, så vil jeg altså gerne gøre det ordentligt. Og det bliver også nørdet indimellem …

Kasper har beskrevet det, så jeg næsten ikke kan forstå, at han har kunnet få så meget struktur på et langt og omfattende og indimellem ganske kaotisk hundeliv.

Jeg takker mange gange og håber, at jeg kan være en del af den fantastiske hundeverden mange år endnu.

tirsdag den 15. november 2016

Klare signaler


Aftenens træning hos Johanna var meget lærerig også på en overraskende front.

Amanda og jeg var på hold sammen, og det er altid godt, der kommer altid god feedback og jeg blev også skældt ud!

Første bane var en begynderbane, som vi først gennemførte højrehandlet, dernæst venstrehandlet og med den regel, at der før hvert skilt blev sagt ja eller nej. Hvis ja skulle man udføre skiltet, hvis nej skulle man udføre noget andet end det pågældende skilt (og ikke et andet, som forekom på banen). Det gik strygende, bortset fra at jeg udførte et skilt forkert begge gange – ja, jeg havde ikke læst ordentligt på det, og Amanda opdagede det.

Anden bane var en blandet ekspert/championbane, som jeg gennemførte først højrehandlet og så venstrehandlet. Banen lå mellem begynderbanen og det område, hvor Johanna havde den sidste gruppe, og jeg var ikke opmærksom på, at Max ikke synes det var fedt.

I anden runde ville han ikke ud til keglen, der stod nogen et stykke væk på den anden side. Men Amanda kommenterede det og derefter blev jeg skældt ud for ikke at belønne ham, da han endelig kom der ud. Det var også dårligt førerarbejde. Max gjorde det virkeligt godt, selv om han ikke var så vild med det område.

I sidste runde skulle vi arbejde med udvalgte øvelser hos Johanna. Skift side foran og bagved på lige linje. Springvand og tulipan på lige linje. Spin, rundt om fører, sidestep til højre og venstre.

Jeg fik så meget fokus på det at gå lige, så det lykkedes mig at begå samme fejl to gange (og flashback til samme fejl til en prøve): sidskift foran fra højre til venstre, hvor Max twister i stedet. Løsningen var simpel, jeg skulle lidt længere ned med håndtegnet, og føre hånden lidt roligere (fuldstændig som med Megan), så blev det knivskarpt.

Det samme i springvandet på begge sider, lidt længere ned og støtte ham med håndtegnet, så bliver det knivskarpt. I tulipanen, kom så den uventede læring. Jeg har simpelthen ikke tænkt over, at jeg bruger samme signal (skift) til skift side bagved og i tulipanen. Det var en nærliggende forklaring på at Max reagerede lidt tøvende i tulipanen. Ved i stedet at bruge hans navn (skal erstattes af noget andet), ned med hånden og plads/højre, kommer der nogle knivskarpe vendinger.

Det er lidt underligt, jeg har brugt skift-kommandoen meget længe og aldrig tænkt over at jeg brugte den til to vidt forskellige ting – det er svært at være hund indimellem …

Fed træning, masser af flot arbejde af Max, og nogle aha'er til mig. Tak til Johanna og Amanda!

mandag den 14. november 2016

Tanker, træning og planer


Mandag morgen på Solrød Strand
 
I dag blev præmielisterne for Årets Hund finalerne offentliggjort. Der var som bekendt to dommere, der dømte prøverne, og pointene var gennemsnittet af de to dommeres bedømmelser.

Til ingens overraskelse (og slet ikke Kirstens) klarede Lille Bjørn sig bedst af vores hunde. Han fik 74 point og blev nr. 8 til prøven (og 8 sammenlagt). Max fik 53 point og blev nr. 10 (nr. 8 sammenlagt). Megan fik 3,5 point (!) og blev nr. 14 (nr. 13 sammenlagt).

Det er godt at pointene ikke betyder noget på dagen, kun placeringerne :-)

Inden jeg besluttede mig for at få et hal traume med Max tjekkede jeg lige performancejournalen. Vi har været oppe indendørs 10 gange i år og er kun IB’et i Herning og i går, så det tager vi på kontoen for afprøvning af nye steder at gå til prøve.

Rallykalenderen var efter prøverne i går blank, ikke én eneste prøve i kalenderen, det er meget længe siden, det sidst er sket. Men det blev der så lige lavet om på, som man kan se her. 10 rallyprøver fik jeg tilmeldt, Lille Bjørn og Max skal til Bornholm, Roskilde og Ølstykke. Alle prøver kvalificerer til DM og de to på Bornholm til Årets Hund, som jo er nogle af målene for 2017.

Megan skal helt sikkert ikke med til de prøver, men hvis hun er lige så frisk til februar, som hun er nu, kunne jeg da godt blive fristet til at tage hende med til vores egen dobbeltprøve 11. februar. Hun mangler et enkelt resultat for at kunne være med i championcuppen, hvor der er præmier til bedste spaniel og ældste hund ;-)

I dag indløste jeg første del af en dejlig fødselsdagsgave fra Anita: to timers træning sammen med hende og Osseau i hallen i Ringsted. Jeg havde Max med, og som altid kom vi vidt omkring i træningen og snakken.

Jeg fik arbejdet med HTM-programmet (det ”gamle”), det nye FS-program og de tre mål, som jeg har sat i forbindelse med Anjas FVF/HTM-nørdehold.

18. december bliver sidste gang jeg optræder med HTM’en i den nuværende form, men der er en masser detaljer jeg fortsat arbejder med, og jeg satser bestemt på at kunne vise et fantastisk program i Hangar 17!

FS-programmet er cirka et minut længere end det nuværende, og jeg har haft svært ved at få rigtig sammenhæng i den sidste del, så det blev flydende. Det kom der helt styr på i dag! Lige før slutningen i det nuværende nummer kommer Max ind foran mig osv. I stedet kommer der en sekvens hvor han følger stokken foran mig (så han har ryggen til mig), han vender og går i 8-taller mellem mine ben, laver pote touch af mine sko, går rundt om mig mens jeg går ned på knæ, high five og poter op på stok.

Jeg skal have arbejdet med timingen, men det bliver rigtigt godt, et godt flow i den første del af programmet og en mere rolig afslutning med tricks, vi har det rigtigt godt med. Jeg glæder mig meget til at arbejde videre med det.

Så var der de tre mål. Jeg arbejde med de to: bakning på højre side, og P4 (nu navngivet behind) og med fokus og tålmodighed (!!!) begynder der at ske noget …

På forunderlig vis kan jeg konstatere, mens jeg skriver dette, at tankerne, træningen og planerne går op i en højere enhed, og det er egentlig meget rart at vide!

søndag den 13. november 2016

Rallyweekend

En sød hilsen fra Lone :-)


Igen er weekend i rallyens tegn.

I går var det tredje runde af Sydkystens Hundeskoles rallyinstruktøruddannelse, hvor vi havde fokus på ekspert- og championskilte, træning fra momenter til konkurrence, og en to timers praktisk del, hvor de 9 instruktører arbejdede med 9 inviterede ekvipager, mens Lonni – som var standin for Anita – og jeg iagttog dem.

Det var er ret tilfredsstillende dag synes jeg!

Fint solskin til udendørs undervisning


Det et hold der spænder vidt både hvad angår rallyerfaring og instruktørerfaring, og det er god udsigt til, at der er ni (endnu) dygtige(re) rallyinstruktører på vej.

Da Lonni og jeg, som fulgte kursisterne efter et sindrigt udtænkt skema, sammenholdt vores iagttagelser da dagen var omme, var vi meget enige og meget tilfredse med det, vi havde oplevet.

I dag gik turen til Sorø og kvalifikationsprøver til Årets Hund 2017.

Det var første rallyprøve efter Megans pension og det havde Johanna markeret med en pensionskage, en lækker chokoladekage som kom official, deltagere i championklasse og diverse besøgende til gode. Meget lækker kage og stor tak for Johanna for den flotte tanke.

Vi talte om at sådan en kage jo godt kunne blive en fast tradition, og at en mulighed var at Megan gjorde comeback og så blev pensioneret igen :-)

Lille Bjørn var oppe i ekspertklasse, snusede en anelse og var lidt på dupperne, men meget bedre varmet op end i Herning. Der var ingen sideskift eller snur, bakningen var flot og vi blev kun trukket for nogle langsomme sitter og nogle skæve ståer. Ærespladsen sit foran fører var svær at komme i gang med, for der var noget meget vigtigt at snuse til , lige hvor han skulle sidde, men da vi først kom i gang var der ingen problemer. Vi endte med 94 point og en 6te plads og dermed 5 point til Årets Hund listen.

Max var ikke helt vild med hallen, dæmpede lidt her og der, og det blev dyrt. Han havde for lidt fokus på mig og kommer dermed for langt frem flere gange, han havde langsomme reaktioner, der tydeligt viste at han ikke synes der var rigtigt sjovt, men jeg synes jeg under omstændighederne fik det bedst mulige ud af situationen.

Vi blev IB’et – ved et tilfælde har jeg fået oplyst at vi fik 54 point – præcis det jeg selv ville have dømt, nu hvor jeg har gennemgået prøven mentalt.

Vi mistede 3 x 10, 4 x 3 og 4 x 1. 3 x10 er lidt vildt, men det var en kombination af ukendskab til reglerne og manglende fokus på Max. Den ene 10’er var på skilt 2, fordi han kom for langt frem og vendte sig imod mig i ”sit- drej 90 grader sit”, jeg havde det mentalt som en 1’er og diskuterede det med Lone ved tilbagemeldingen(fy!!!!).

Den anden 10’er var på skilt 15, ”sit-180 grader tul venstre-sit”, hvor han ikke satte sig anden gang (det opdagede jeg ikke).

Den sidste 10’er var på ”sit, bakke 1 skridt, bakke 2 skridt” på højre side, som heller ikke lykkedes i ommeren; det er en af de øvelser, hvor han låser, når han ikke er helt på dupperne, ligesom bakke væk fra fører.

Jeg havde det ikke godt, da jeg løb og ud og legede med Max, han havde gjort det så godt han kunne, men jeg var blevet irriteret under tilbagemeldingen fra Lone og diskuterede en vurdering, og det er noget skrammel. Jeg har givet hende en undskyldning, som er blevet accepteret.

På vej hjem hørte jeg Paint it Black 7-8 gange (er det mon for lidt varieret til at blive musikken til HTM3???):

“I look inside myself and see my heart is black
I see my red door and must have it painted black
Maybe then I'll fade away and not have to face the facts
It's not easy facing up when your whole world is black”

Bundlinjen er, at Lille Bjørn præsterede rigtigt godt, Max præsterede også så godt han kunne, og det er og burde være min vigtigste målestok. Men det er også ok at ærgre sig over et ringe resultat.

Og nu har jeg skrevet mig ud af ærgrelsen.

fredag den 11. november 2016

Året rinder ud – eller Lidt sker der da


Det er sådan en lidt gammeldags overskrift, som jeg i virkeligheden synes lyder ret dum, men pyt.

For mange er årsskiftet tidspunktet for at kigge tilbage og frem, jeg gør det, så jeg synes det passer i forhold til, hvor jeg befinder mig.

I dag er et fantastisk tidspunkt at gøre status på!

Det er seks dage efter at Max fik HTM2-titlen, fem dage efter finalen i Årets hund i rally, hvor Megan var oppe til sin sidste rallyprøve, og dagen efter at jeg var hjemme hos Louise og vi havde en skøn samtale om bl.a. status, ambitioner og mål på hundefronten.

For mit vedkommende er konkurrenceåret ved at være slut. Der er rallyprøver på søndag med Max og Lille Bjørn - Årets Hund konkurrence i Sorø - og så er Max tilmeldt i HTM og FS i Hangar 17 den 18. december.

Det er alt.

Men, men, men, det er ikke fordi vi har kedet os i år. 2016 har bestemt været det år, hvor jeg har været til allerflest konkurrencer. Statistikken taler sit tydelige sprog, se foto for oven. Dertil kommer 8 uofficielle rallyprøver: 1 x jubilæumsprøve, 4 x DM og 3 x Årets Hund. 97 prøver på et år når jeg op på, det er da lidt vildt …

Ville jeg have undværet nogen af dem. Næh, overhovedet ikke. Der er prøver, hvor jeg ville have ønsket resultatet var anderledes, men der var ingen, jeg ville have undværet. Der er altid masser input på lykkekontoen.

Jeg har ikke lagt skjul på, at den vigtigste prøve for mig, er den næste. Det var derfor rigtigt lækkert at kunne skrive i forrige blogindlæg, at der ikke var noget, jeg ville have gjort anderledes ved nogen af weekendens prøver. Jeg bliver hele tiden mindet om, hvor fantastisk en udvikling jeg har været igennem, og jeg kan kun konstatere, at det er helt rigtigt, hold da op hvor er der sket meget mentalt det sidste 1½ år og hold da op hvor er jeg blevet en meget bedre fører for alle tre hunde.

Louise og jeg gennemgik HTM-kalenderen og talte om, hvornår vi skal optræde med vores 6+ nummer igen (vi håber på en prøve til februar) og gennemgik i den forbindelse 2016-kalenderen. Det gik op for mig, at bortset fra en prøve arrangeret af DAF 28.8 (dagen efter DM i rally, hvor jeg dømte og var til prøve på Bornholm), har Max og jeg været til ALLE HTM-prøver 2016.

Det kom lidt bag på mig, men der er jo ikke så mange prøver, så vi er gået efter dem alle. Selvom Max har været til rigtigt mange prøver, skal ingen få mig til at sige det er for mange og det er bestemt ikke på bekostning af de to andre hunde.

Jeg tror godt jeg på hundenes vegne kan konstatere, at de både træningsmæssigt og konkurrencemæssigt har været godt på alle tre, og jeg hører ingen protester …

Så er der fremtiden.

Megan er mit førstevalg til Nose Work, vi fortsætter træningen hos Tina og vi satser på at debutere til officiel konkurrence, så snart det bliver muligt. De andre hunde træner også Nose Work, men det er en helt anden sag.

Lille Bjørn skal fortsat konkurrere i rally ekspertklasse. Vi skal til at gå til lidt træning (!!!) og målet er DM og Årets Hund igen, igen.

Så er der Max. Vi skal fortsætte med at udvikle vores relationer, så han bliver endnu mere tryg i alle mulige situationer, og så hans motivation er i top hver gang vi træner og hver gang vi er til konkurrencer. Der er sket en fantastisk udvikling i år, men vi kan nå så langt det skal være, hvis jeg bare er den bedst mulige fører for ham.

Max skal arbejde med Rally, HTM og FS. På basis af den styrkede relation er ambitionerne også store … I rally er målet udover at komme til DM og Årets Hund finale (og slutte i toppen) at Max skal bliver super rallychampion.

I FS er målet FS1 og derefter FS2.

I HTM er målet HTM3. Det kræver større skarphed/præcision i positionerne, noget sidelæns, noget bagved. Så er det perfekt at gå på et ”Fri ved fod-/HTM nørderi” hold hos Anja, og få denne opgave: ”Jeg vil meget gerne bede om at med inspiration fra i går at I laver 3 personlige mål – beskriv dem detaljeret og målbare.”

Louise og jeg talte om det og endte med at dette var tre fornuftige og ambitiøse mål:
  1. 5 m bakke, jeg kigger på et punkt, med Max i P5. Ingen belønning, Max søger ind i positionen, hvis den bliver skæv (lige så godt som i P1)
  2. Max indtager på kommando P2, jeg går ½ meter frem med små skridt og han rykker sidelæns for at holde positionen.
  3. Max indtager på kommando P4, jeg går ½ meter frem med små skridt og han rykker sidelæns for at holde positionen.
Jeg har det rigtigt godt med at disse mål bliver formuleret offentligt, det er forpligtende og motiverende for mig.
  • Hvad får jeg ellers tiden til at gå med?
  • Weekenden består af rallyinstruktøruddannelse lørdag og rallyprøve i Sorø søndag (og en forsinket fødselsdag for mig indimellem).
  • Næste weekend er der Rallydysten.
  • Følgende weekend rallyprøve i Zakkai Hundecenter i Odder.
  • Så en weekend som rallydommer i Stockholm
  • Dernæst en weekend med afslutning af rallyinstruktøruddannelsen.
  • Endelig HTM i Hangar 17.
Så lidt sker der da :-)

onsdag den 9. november 2016

Satisfaction


Jeg ville være et skarn, hvis jeg ikke var tilfreds med weekendens prøver. Det har virkelig givet mig masser af glæde at tænke tilbage på de i alt 7 prøver, herunder at kunne huske specifikke øjeblikke i hver prøve, hvor jeg kunne mærke glæden indeni – hvor der var overskud til at støtte hunden, udføre momenterne og alligevel kunne grine og mærke, at det er skønt at være på banen med sin hund.

Det fedeste var nok Megans bane, hvor jeg kom til at grine højt, fordi hun var så glad.

Der var mange øjeblikke i Max’ HTM-program og især i den officielle rallyprøve med Max, hvor jeg også kunne mærke det fantastiske, at Max, selvom han ikke synes det var det allerbedste at være på banen, alligevel holdt fokus på mig, ligeså snart jeg gav signal.

Der var begge prøver med Lille Bjørn, hvor han var lige lidt overtændt, hvor han gøede af ivrighed og ikke kunne snurre, ikke fordi han ikke ville, men han er så overstadig at han ikke kunne.

Jeg har også været meget glad for at tænke tilbage på alle prøverne. Jeg gjorde ”alt rigtigt” – det lyder flot, men jeg kan ikke komme i tanker om noget, jeg ville have gjort om, hvis jeg fik mulighed for det. Selvom søndagen var lidt hektisk indimellem, så blev alle hundene varmet ordentligt op og belønnet ordentligt.

Det var også nogle rigtigt gode prøver, velarrangerede, dejlig stemning, fine resultater, hyggeligt selskab.

Det var også en rigtigt god oplevelse, at hundene opnåede godkendte resultater. FS-programmet bestod vi ikke med, og det var helt ok. HTM-programmet bestod vi med, jeg ville godt have haft lidt mere overskud, men jeg valgte bevidst at holde meget fokus på Max, og det var naturligvis et godt valg – HTM2-titlen er jeg superglad for og at jeg så ovenikøbet har fået lysten til HTM igen, det er en ekstra bonus. Rallyprøverne til Årets Hund var måske ikke så prangende, men at bliver nr. 8 i ekspertklasse og nr. 8 og 13 i championklasse, der er meget godt gået. Derefter at få hhv. 12 og 3 point til Årets Hund 2017 med Max og Lille Bjørn, det var heller ikke tosset.

Så jeg har bestemt kun grund til at være tilfreds.

I går var der specielt to ting at være tilfreds med.

Jeg havde via arbejde fået mulighed for at deltage i heldagskursus i førstehjælp. Det er virkelig et kursus, som jeg burde have været på for længe siden, men aldrig har fået taget mig sammen til. Men i forbindelse med en kampagne for hjertestartere besluttede jeg mig for, at det skulle være løgn. Jeg vil ikke risikere at stå i en situation, hvor nogen har brug for førstehjælp, og så ikke ane hvad jeg skal gøre. Nu føler jeg mig rustet til at kunne agere korrekt i mange forskellige situationer, kender Hjerte Lunge Redning og kan anvende en hjertestarter.

Dagen sluttede med rallyholdet hos Johanna, med en individuel konkurrence og en holdkonkurrence. Pointen var naturligvis at ”provokere” os til at blive fristet til at tænke på konkurrence på bekostning af at arbejde med hundene. Banerne passede Max og mig perfekt, så jeg kunne kombinere konkurrenceelementet med supertræning. En bane, hvor vi skulle gå med en kartoffel på en ske, var da lige noget der fik Max på dupperne; løbedelen uden kartoffel var også perfekt til os. Vi vandt på tid :-) I holdkonkurrencen var jeg på hold med Stine og Susanne, og det gik forrygende – Max fik løbet banen på højre side, og det passer ham fint begge dele.

Indimellem fik vi trænet diverse detaljer, specielt havde jeg fokus på dobbeltspring med forstyrrelser!

Hjemturen i en del sne var mindre sjov, men bortset fra at den tog meget lang tid, var der ingen problemer.

Mit lokale værksted fik endnu et par stjerner til morgen – jeg havde lagt vinterdækkene klar i bilen, jeg ringede til værkstedet kl. 8 for at høre om jeg kunne få en tid … og 8:40 kørte jeg derfra, og bilen er monteret med vinterdæk.

Så er jeg en MEGET tilfreds kunde!!!

søndag den 6. november 2016

Årets rallyhund og Megans sidste rallyprøve

Paul klar til præmieoverrækkelse i store ring (foto: Anja Christiansen)

Et længere blogindlæg om en dejlig weekend.

HTM/FS i går

Jeg skrev i går om HTM- og FS-prøverne på Garbogaard.

I dag fik jeg dommerkommentarerne.

ASTA Photo

HTM, henholdsvis Lizza, Anja og Sonja (23,43 point, bestået, nr. 2, 4 Q point)

Udførelse:
  • 7,8 Pas på bakkesekvens, den er lidt skæv, og hver gang du korrigerer og ændrer retning rykker han bare lidt længere ud
  • 7,6 Meget fine positioner det meste af tiden. Indimellem lidt snus og uopmærksomhed
  • 7,5 Max virker lidt uoplagt? + snuser lidt
Sværhedsgrad
  • 7,8
  • 7,7 Ok
  • 7,9
Fortolkning
  • 8,0 Husk at lukke låget på skraldspanden igen :-) Tempoet passer ikke supergodt til dig, det er svært at gå både i halv og hel takt (men fint til hunden)
  • 8,0 Fin stemning. Ok koreografi. Lidt mere ”overskud” kunne gøre godt for helhedsoplevelsen  Godt gået!!!
  • 8,0

ASTA photo

FS, henholdsvis Lizza, Anja og Sonja (22,53 point, ikke bestået)

Udførelse
  • 7,0 Noget tøven, snus og usikkerhed i dag
  • 7,5 Fint! Noget snus og lidt rod i overgange på dagen
  • 7,5 En del snusen, men også flere fine momenter
Sværhedsgrad
  • 7,3 Lidt i underkanten af klassen – måske fordi han ikke fik vist det hele?
  • 7,6 Ok – bedre brug af ringen ville være ønskværdigt
  • 7,7
Fortolkning
  • 7,5 ok
  • 7,5 ok – i perioder lidt svært at se på dagen
  • 8,0
Jeg synes det (igen) er fine og præcise dommerkommentarer, og jeg er enig i det hele. Der var ting, der bare ikke fungerede på dagen, og der er andet, som jeg definitivt vil arbejde med.

Planerne er
  1. At gå op i HTM2 i Hangar 17, og her eksperimentere med noget af det, som er efterlyst ovenfor
  2. At arbejde med udvikling af FS-nummeret, med længde og sværhedsgrad
  3. At gå i tænkeboks med fremtiden. Jeg havde afskrevet HTM, men som skrevet efter mandagens træning, er der nok meget, der taler for at fortsætte.

Årets Hund i rally og rallyprøver i Herning i dag

I dag gik turen meget tidligt til Herning. Jeg havde alle tre hunde med og der var indrettet en fjerde plads, så Osseau med Amanda også kunne være i bilen. Det var en mørk tur til Herning, og der var godt nok ikke meget trafik. Vi var fremme før 7, luftede hundene og gjorde os klar i hallen med store ring.

Programmet omfattede for mit vedkommende fem prøver.

Generelt kan jeg sige at hundene blev varmet op fuldstændig som planlagt, og at jeg gennemførte helt ud fra de forskellige scenarier, der kunne opstå. Så jeg vil godt rose mit eget førerarbejde – der var ikke det der lignende irritation eller ærgrelse over situationerne, og jeg synes vi fik det bedst mulige udbytte på dagen.
  1. Max i championklasse finale i Årets Hund. Den ring kunne han bestemt ikke lide. Kirsten fulgte prøven via Livestreaming og sagde at larmen af gøende hunde var udtalt, og Max dæmpede også en del fra starten. Et indkald hvor han luntede, et sideskift der måtte laves om, og et dobbeltspring hvor han stoppede mellem springene, kiggede på damen med kameraet lidt ud for det andet spring og vendte om. Det var bestemt ikke prøveomstændigheder vi har trænet, med snurrende kameraer og masser af lys, figurer og glimmer udenom. VI satser på at Johanna laver sådanne setups til de kommende træninger :-) Det rakte til en 8. plads på ÅH-listen, det er jeg virkelig stolt af!
  2. Megan i championklasse finale i Årets Hund. Jeg havde annonceret at det var Megans sidste rallyprøve, og hun hyggede sig gevaldigt, jeg skriver lidt om dette længere nede i bloggen. Men den korte udgave er, at jeg allerede da jeg ikke kunne kalde hende ind (skilt 2) fordi hun kiggede på kameradamen, måtte erkende, at jeg ikke skulle tænke point. Jeg klappede i hænderne for at få opmærksomhed (hun kan høre lidt, når det er meget høje lyde), ved dobbeltspringet tog hun det første og løb derefter ud til kameradamen, og derefter gennemførte vi resten for sjov, og det var Megan helt med på! Det rakte til en 13. plads på ÅH-listen, det er jeg overmåde stolt af!
  3. Lille Bjørn i ekspertklasse finale i Årets Hund. Han var lige en anelse overfrisk, så der røg 13 på en snur rundt + et par ommere og det løse. Der kom sågar nogle bjæf. Han hyggede sig også gevaldigt på banen! Det rakte til en 8. plads på ÅH-listen, det er jeg også meget stolt af!
  4. Max i championklasse. Det gik strygende. Max var ikke helt stolt ved ringen, men han blev støttet virkelig godt, og specielt en knivskarp bak på højre side gjorde mig ekstra glad. Vi endte med 2 x ommere og 3 x 1 for snus, og dermed 91 point. Det rakte til en 2. plads og 12 point til ÅH-listen for 2017!
  5. Lille Bjørn i ekspertklasse. Lille Bjørn gik igen som en drøm, men igen overfrisk, så der kom lidt gøen og han kunne ikke snurre, så vi mistede snur rundt og springvand (26 point), derudover var der en 1’er og en 3’er, så vi endte med 70 point. Det rakte til en 8. plads og 3 point til ÅH-listen for 2017!
Jeg synes ærligt talt det er ret sejt gået. Tre hunde til ÅH-finalen og selvom ingen var i nærheden af deres bedste prøveniveau på dagen, ydede de alle tre deres bedste, og placeringer som nr. 8, 13 og 8 er jeg virkelig meget stolt af.

Mine bestræbelser på at kvalificere Max og Lille Bjørn til ÅH-finalen 2017 fik en fin start, med point til begge hundene, og specielt Max’ 12 point er jeg super tilfreds med.

Megan sidste rallyprøve

Megans sidste rallyprøve skal have et par ord med på vejen. Den sidste officielle var på Samsø for nogle uger siden, og i dag var det så definitivt slut. Vi kunne ikke nå nogle resultater af betydning, så der var bestemt ingen nerver på, og vi hyggede os gennem banen.

Umiddelbart efter mødte vi Kasper Larsson fra Hunden, som spurgte til Megan og rally. Og sørme om det ikke blev til en flot artikel lidt efter En veteran-hund trækker sig tilbage. Jeg er virkelig dybt rørt over den flotte omtale af skønne Megan og også vemodig over, at jeg ikke skal til rally med hende mere. I dag var første gang jeg gik til officiel prøve med Max og Lille Bjørn uden Megan …

Hvis jeg var i tvivl om hun havde haft det sjovt, så er jeg det ikke længere efter at have læst Annie Larsens kommentar til artiklen: ”Og hun havde en fest i sin sidste prøve. Kæft en griner jeg fik. Der skulle opleves 100 procent og Megans hale fortalte tydeligt hun morede sig kongeligt”. Jeg er sikker på at Megan har gode drømme om denne prøve med meget mere spændende omgivelser end de sædvanlige rallyprøver.

Jeg vil slutte med at rose Amanda, som var mit superhyggelige selskab på dagen og udførte superflot førerarbejde.

For det første gik hun en flot bane med Osseau til Årets Hund, jeg ved ikke hvor mange point de fik, men de er mindst blevet nr. 7, fordi de overhalede Megan, som lå 4 point foran inden finalen.

For det andet gik hun en fantastisk bane til den officielle prøve. Kun et lillebitte forkert førerskøn bevirkede at de måtte nøjes med en 5. plads i stedet for den 2. plads, som Max nu fik; Amanda er virkelig en af de allerbedste i rally i Danmark.

For det tredje fandt hun det perfekte pling-halsbånd til Max. Kirsten havde ønsket at hun ville hjælpe med at finde det, og hendes valg var bare perfekt.

For det fjerde har hun givet mig super god feedback i dag, bl.a. om, at hvis jeg har ambitioner om at Lille Bjørn skal til DM og ÅH i 2017, så skulle jeg også træne med ham … Nå ja, det var da ikke så tosset en idé :-)

For det femte er hun bare godt selskab, og vi fik talt om alt mellem himmel og jord, herunder også hørt mors måske kommende HTM-musik flere gange. Jeg synes det er et fantastisk valg, det er Amandas idé og jeg håber Anita vælger det nummer – jeg vil også gerne kunne lide det, for jeg kommer til at høre det mange gange :-)


lørdag den 5. november 2016

Prøver i FS og HTM - Max nu HTM2

Max hviler efter velgjort gerning og lader op til Årets Hund i morgen

Breaking News: Jeg har lige fået en dejlig opringning fra Anita & Amanda. Vi bestod ikke med FS-programmet, men HTM-programmet var bestået, vi blev nr. 2, fik 4 Q point og dermed fik Max HTM2-titlen!!!

Inden jeg fortæller om dagens to prøver, først det eneste helt forudsete i forbindelse med forberedelserne:

En kvinde (jeg nævner ikke navnet, det er én jeg kender), kører i sin åbne røde sportsvogn med høj fart ud fra parkeringspladsen, jeg følger efter, men da jeg lige efter ser bilen, er den væltet om på siden, lige ved et bolværk. Jeg stopper og styrter hen til bilen, der er ingen i den. Kvinden er røget ud over bolværket og ned i vandet og ligger helt stille i vandet med ryggen op. Jeg tænker, at det er utroligt, at hun kan ligge så stille, når hun lige er styrtet ned. Jeg vil ned og få hende op, men når først at tænke, at mine bukser ikke må blive våde, fordi jeg ikke kan optræde med våde bukser, og dernæst tænker jeg, at jeg ikke skal springe ned i vandet, for der er meget lavt.

Så vågnede jeg med vildt hamrende hjerte og der gik længe før jeg faldt i søvn igen. Jeg kunne stadig mærke det om morgenen, ikke lige så vidt, lidt som dengang, jeg have nerver til konkurrencer. Men det var det slet ikke, for da jeg ankom i morges, var der slet ikke noget at mærke. Vildt skræmmende og underligt.

Men ellers var morgenen og hele forløbet frem til prøverne som planlagt, der var nogle bittesmå justeringer, som der altid er, men intet af betydning. Max blev varmet fint op. Det var tydeligt, at der var mange hunde før os, som havde snuset lidt rigeligt; Amanda spurgte hvad min strategi for snusning var, og den var at fortsætte, give nye, opmuntrende kommandoer og gå videre.

Her er Amandas optagelse af Freestyle nummeret, desværre er musikken fjernet af YouTube (det er When I’m 64).



Der er rigtigt meget snus, men vi bliver véd, og selvom det er en del fra vores bedste, og der var nogle momenter der forsvandt, så blev det alligevel til et sammenhængende program. Ikke en anelse irritation fra min side, det blev bemærket ;-)

Der var ikke så langt mellem mine to programmer, så jeg var ude og lege med Max, han kom i bur i bilen mens jeg skiftede tøj og så var vi tilbage i hallen igen. Atter en fin opvarmning og så var vi klar.



Starten var lidt febrilsk, fordi musikken startede på min hilsen til dommerne og før mit klartegn, med det fik vi vist klaret, næsten uden at det kan ses. Max var med det meste af tiden, og jeg fik ham tilbage, når han gik i snus. Der var nogle overgange der ikke virkede, men positionerne var vel 80-85 % af vores niveau, og det havde jeg det fint med under de forhold. Max gjorde bestemt hvad han kunne, og som man kan se kører halen hele tiden. Jeg havde den rigtige følelse under programmet; jeg havde lidt ekstra fokus på Max, pga. snuset, men jeg synes godt, vi kunne være tilfredse med programmet.

Vi var færdige lidt over 12, og så gik turen hjem som planlagt, og vi er ved at være klar til at tage til Herning i morgen tidlig. Det bliver bestemt en atypisk lørdag/søndag, i seng kl. 21, op kl. 3 og hente Amanda 4:30, så er dagen ligesom kommet i gang.

fredag den 4. november 2016

Jeg glæder mig i denne tid …


Der er oprettet en Facebook-gruppe for deltagerne i Årets Hund i rally i Herning på søndag, nedtællingen har været i gang siden den blev oprettet, der er en masse skriverier om glimmer og påklædning – og jeg har, bortset fra et indlæg med noget statistik, været passivt medlem af gruppen. Bestemt ikke, fordi jeg ikke glæder mig, for det gør jeg – og rigtigt meget – men det mentale fokus er helt klart på den vigtigste prøve, nemlig den næste.

De to næste prøver er i morgen på Garbogaard, hvor jeg først skal op i FS1, dernæst i HTM2. Det er første gang, mener jeg, at jeg skal op i den rækkefølge, og selvom jeg har været vildt fristet til at prøve den nye, udvidede udgave af FS1-programmet, fik Anita heldigvis overtalt mig til at vente. Det er slet ikke færdigt, og det er dumt at optræde med et nyt program lige inden HTM2-programmet, hvis det havde været omvendt var det måske (?) mindre ufornuftigt.

Der har bortset fra træningen med Anita i fredags ikke været specielt fokus på prøverne i morgen, udover at jeg har gennemført en stribe visualiseringer de sidste dage, og tre af hvert program i dag, og jeg kan ikke blive mere klar, end jeg er nu.

Det er velkendte udgaver af begge programmer, der er justeret lidt i HTM-programmet (rytmen i alt andet end fremad, opsamlingen), og lidt i FS-programmet (overgangen fra bakke væk fra fører til rundt om fører) og det er virkelig detaljer.

Hele forløbet er mentalt planlagt i detaljer, jeg har styr på, hvornår jeg skal køre hjemmefra, hvordan Max skal luftes, opstilling af stol i hallen og introduktion af Max til hallen osv. Jeg har aftalt at Amanda filmer os.

Jeg har også besluttet at køre hjem lige før frokostpausen, når vi har været oppe i HTM, for arrangementet slutter først ved 16-tiden og når jeg har været oppe i HTM er den næste vigtige prøve championklassen i Herning søndag morgen.

Så, selv om jeg synes det er surt, at skulle gå før præmieoverrækkelsen, har jeg alligevel prioriteret det højere at skabe de bedste betingelser for Max (og Lille Bjørn og Megan) og mig selv til prøverne næste dag.

Når jeg kommer hjem i morgen, er alt fokus på at gøre det sidste klar til søndag, dvs. pakke bilen og dobbelttjekke papirerne og godbidderne. Søndagen starter tidligt, da jeg skal køre hjemmefra ved 4-tiden, hente Amanda og Osseau og være klar i Herning i god tid inden banegennemgange i championklasse kl. 8:15. Det er ærgerligt for de andre i klassen, men Amanda og jeg er ikke i tvivl om, at en af os to skal vinde!

Jeg er allerede kommet for langt! Det sidste, der sker i aften, er at jeg visualiserer de to prøver i morgen inden jeg falder i søvn, og sikkert også inden jeg står op, og så får Max og jeg en fantastisk dag.

Fotoer er ét år gammelt, fra 25. oktober 2015, og blev brugt i blogindlægget RBM RØM DKRLCH LP1 LP2 HTMF HTM1 Borderhouse Terranova aka Max. Det var dagen, hvor Max fik sin HTM1-titel, på Garbogaard.

torsdag den 3. november 2016

Now I’m 64

Kay Bojesens Hippo fra 1955, en dejlig gave

Den 13. oktober sidste år skrev jeg i blogindlægget Farlig sport,”Jeg skrev i går om jagten på den rigtige musik til FS, og den havde Kirsten naturligvis fundet, da jeg kom hjem: Beatles’ When I’m 64!!! Jeg har hørt nummeret 10+ gange i dag, og det er godkendt.” Siden har jeg været til 7 FS-prøver med Max til den sang, og synes det er fantastisk musik til os to – i øvrigt ligesom Walking the Dog med Rolling Stones.

På dagen hvor jeg fylder 64, blev jeg lidt nostalgisk og tænkte tilbage. Det er sjovt at tænke på, at to af de helt store bands fra min teenagetid – med Rolling Stones som de absolutte favoritter – bare har holdt i alle de år. Tell Me fra The Rolling Stones debut album The Rolling Stones (1964) var mit absolutte favoritnummer på albummet; Walking the Dog kunne jeg bestemt ikke huske, da jeg faldt over det takket være min søn Christian, i jagten på et HTM-nummer. Nu er nummeret bare Max' og min kendingsmelodi ;-)

When I’m 64 er fra Beatles Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band (1967), den er iørefaldende og charmerende, men bestemt ikke et nummer, jeg ville fremhæve som et af Beatles’ bedste. Men jeg har fået et helt andet forhold til den sang, fordi jeg har hørt den så mange gange og virkelig lyttet til den.

Det stod bestemt ikke skrevet nogen steder, at jeg skulle ende med at have hundesport som altoverskyggende hobby. Mine første bekendtskaber med hundesporten var fra først i 1990'erne udstilling, gravprøver, dressur (!), LP og siden rally. For seks år siden vidste jeg dårligt hvad HTM og FS var. Så snusede jeg lidt til det Heelwork to Music og Freestyle og så var der lige den dag i marts sidste år, hvor der pludselig skete noget HTM.

I dag er HTM og FS – i hård konkurrence med Rally (og måske snart Nose Work?!) – mine foretrukne discipliner med hundene. En ny og fascinerede verden har åbnet sig for mig og jeg elsker at være en del af den verden.

Selvom der nok kommer en del kommentarer til, at jeg på lørdag skal optræde til When I’m 64 for første gang som 64-årig, så har jeg bestemt ingen planer om at skifte nummeret ud.


Karen Halgreen lagde ovenstående søde tegning som fødselsdagshilsen på Facebook og den er da lige i øjet. 64 år er ingen alder – ikke i nærheden af at være gammel – og så længe jeg arbejder med hunde, har jeg det sjovt sammen med dem, og sjovt sammen med en masse mange andre dejlige mennesker, der også synes, at det er sjovt at arbejde med hunde. Det trækker bestemt heller ikke ned, at det er en verden fyldt med unge kvinder - alle der er yngre end mig regner jeg for unge!

Til (næsten) sidst vil jeg sige tusind tak for alle de søde hilsner jeg har fået på dagen, hovedparten (220+ mens dette skrives) på Facebook, men heldigvis også nogle personlige. Jeg har glædet mig over dem alle, tænkt på den, der har lykønsket - der er naturligvis gode minder knyttet til hver eneste en – og i øvrigt bare nydt hele dagen.


Jeg skal da også lige nævne, at vejret indtil nu har været med mig, morgenen var fantastisk!

Til aften er planlagt en middag med Kirsten på l’éducation Nationale, forhåbentlig med et skaldyrsfad og noget lækker vin.

Det er fantastisk at blive 64!

onsdag den 2. november 2016

Mere om coaching


En af de bedste beslutninger jeg har truffet overhovedet er beslutningen om at bruge en coach. Omtalen i bloggen startede lidt indirekte med en omtale af en enetime i HTM hos Anja Christiansen Magisk aften.

Nogle få dage efter og 4 dage før min debut i HTM kom den anden coachingsession, 10+. Det var først dagen efter debuten at jeg ”afslørede” at det var Anja, jeg brugte som coach, og hvorfor … men jeg kan så meget andet.

Tredje coachingsession var tre uger før DM 2015 Marginaler, detaljer og doping. Den fjerde var dagen før DM og den perfekt start på en vidunderlig weekend Vidunderlig weekend – DM 2015.

To måneder senere kom sessionen Fantastisk! , hvor jeg sagde fantastisk 9 gange og på flot vis opsummerede min egen udvikling
  • Min mentale tjekliste og min praktiske tjekliste kører nu på det ubevidste plan
  • Jeg bruger meget bevidst mental træning/visualisering
  • Jeg fokuserer på det næste, fremfor at tænke på det hele. Fx i søndags, hvor jeg fokuserede på hver prøve for sig
  • Jeg har meget bedre opvarmningsrutiner
  • Jeg er meget mere bevidst om kontakt med hunden under prøverne
  • Jeg erkender, når tingene ikke fungerer (bade prøve og træning) og korrigerer med det samme
  • Jeg tænker over hvad der er fair overfor hunden
Den sjette session Mine drømme bringer mig nærmere virkeligheden  handlede bl.a. om mine negative tanker, og at det var ganske normalt, hvilket var en stor lettelse for mig.

Den syvende session Træning, 100 % fokus og gensidig tillid. De var kort tid inden en uge med 13 prøver, og genlæsningen af afslutningen af indlægget gav mig kuldegysninger:

Det er rigtigt godt at blive udfordret, presset ud af komfortzonen, skulle sætte ord på det svære i forhold til at komme videre. Jeg udfordrer mig selv bevidst og ubevidst hele tiden – og det skal jeg blive ved med.

At sætte ord på drømmene giver en forrygende energi. Jeg kunne mærke glæden boble inden i mig, både over fortiden og fremtiden, og bare være helt klar til de kommende prøver.

Jeg kørte hjem med bobler i hjertet og Aftermath i CD-afspilleren, det er en fantastisk cocktail!”


Den otte session blev arrangeret med ganske kort varsel Overskud. Den blev aftalt lørdag aften mellem de mange prøver i Roskilde 30. april og 1. maj, og handlede om Max og mig. Og konklusionen: ”jeg skal arbejde imod at kanalisere noget af det overskud, som jeg bruger på andre, over på Max. Helt konkret skal jeg efter hver træningsrunde i detaljer kunne beskrive tre konkrete situationer, hvor jeg har gjort noget, der synligt styrker Max’ selvtillid/giver mere overskud hos ham/øger graden af succes.

Jeg har ikke været så bevidst om denne aftale, som jeg burde være, men ved genlæsningen kunne jeg glæde mig over, at jeg faktisk gør det i udstrakt grad – altså kanaliserer overskud over på Max. Så sent som i eftermiddags talte Kirsten om hvordan Max har ændret sig de seneste måneder: Han er helt klart blevet stærkere mentalt, det er jeg også, og jeg er sikker på, at vi bare forstærker hinanden, så vi bliver bedre og bedre sammen. Det er godt for os begge to!

Den niende session var umiddelbart før DM 2016 Klar til DM, hvor jeg mentalt var nede i et sort hul, men blev sparket op og tog hjem med Vilje, Vinde, Relationer og Glæde præget i bevidstheden.

Den tiende cachingssession har jeg til gode, selvom Coachingsession smagte lidt af fugl, coaching by proxy?! Den beviste overfor mig selv, at jeg selv kunne komme op af det hul, som jeg har befundet mig i flere gange, men senest blev hjulpet op af , af (bl.a.) Anja.

Det føles mentalt godt, at jeg ikke har været i nærheden af at tænke på en coachingsession inden den kommende weekend. Dét er et klart udtryk for, hvor meget jeg har rykket mig siden coachingsessionerne startede. En masse af det, jeg lærte, og arbejdede med, kører nu 110 % på rygmarven, Der popper altid småting op (og nogle gange lidt større), både til træning og konkurrencer, men jeg får håndteret dem og kommer konstruktivt videre.

Den RIGTIGE 10. session er ikke aftalt endnu, men den kommer til at ligge mellem efter søndag og før Hangar 17, hvis det kan lade sig gøre, og hvad den skal handle om, det vender jeg tilbage til :-)

Intensiv rally

Klar til træning . Amanda og Osseau

Rallytræningen hos Johanna i aftes var intensiv og fantastisk!

Hovedfokus var en fuld bane med Johanna som dommer og en anden ekvipage (meddommer) på sidelinjen, da 5 ud af 6 skal til Årets Hund i rally på søndag, som dømmes af to dommere.

Derudover var en stribe stationer, hvor vi kunne arbejde individuelt
  • Dobbeltspring med mulighed for diverse spring, lave fremsending til kegle mellem springene og sideskift mellem springene
  • 4 stole på række, hvor det at føreren skulle sidde på stolen, skulle indgå i alle de 4 selvvalgte øvelser
  • Sektion med æresplads og 4 flade kegler i kvadrat, hvor der kunne udføres valgfri øvelser
  • Sektion med 4 kegler i rombe, hvor vi kunne lave kombinationer af sideskift
  • Sektion med 4 kegler på stribe, hvor vi kunne lave alle mulige kombinationer af spiraler og slalomer
Endelig skulle vi vise ugens challenge: ”Pote på target på min 3 meter afstand. Hund holder position i mindst 3 sekunder. Derefter tager fører belønning ud af lommen og bevæger sig helt op til hunden og leverer belønning. Hunden skal fastholde position på target.”

Det gik virkelig godt.

Max var ikke tilfreds med at sidde i bur under banegennemgangen, men derefter varmede vi perfekt op og gik en flot bane. Der var en 10’er for at sætte sig under 270 grader til venstre i løb, jeg satte farten for meget ned, fordi jeg et splitsekund kom i tvivl om hvilken vej skulle løbe, og der fik Max sat sig, uden at jeg bemærkede det. Så der var der den 3’er for at lave stå under gang om (jeg glemte bliv) og så lidt for snus/afstand. Følelsen var som den skulle være, jeg roste fint undervejs, gav 3-4 belønninger undervejs og fik belønnet godt bagefter (først godbid så leg).

Sektionerne gennemførte vi selvvalgt med lidt pres på, uden at sjuske, der var en del snus indimellem, men når Max var på, var han PÅ.

Challengen fik en ekstra dimension, da Johanna oplyste at vi kunne score bonussekunder til næste uge, op til 10, for at hunden fastholdt positionen mellem 3-10 sekunder. Max stod ligeså flot i 10 sekunder og rokkede sig ikke, da jeg tog godbidden op og gik tilbage og belønnede.

Efter træningen I mandags hos Anja og i går hos Johanna, som bare har været gennemført succesfuld, er vi perfekt forberedte til weekends program, som omfatter FS og HTM på Garbogaard lørdag, samt 3 x ÅH-finaler søndag samt 2 x rally søndag i Herning. Det glæder jeg meget ret meget til, alt sammen!

tirsdag den 1. november 2016

Om at genfinde motivationen

Bakning, hvor fører kun må se på punkt på væggen

I går skulle jeg deltage i første del af to på kurset Fri ved fod-/HTM-nørderi, med Anja Christiansen som instruktør. Vi var bedt om at komme med ønsker til kurset og sjældent har jeg haft så svært ved det, det blev til disse linjer fra The Best Things in Life Are Free: “Jeg er tilmeldt et 2 x 3 timers kursus i Fri ved fod-/HTM-nørderi hos Anja, og der vil mit fokus helt klart være arbejdet med at styrke nogle af de svagere positioner (P2 og P3 er oplagte).”

Det var ærligt talt lidt defensivt, og afspejler vist meget godt at min motivation for HTM har været dalende … Der var også nogle trælse situationer (ikke med hunde!) i løbet af de sidste dage, som fyldte lidt for meget i hovedet, så jeg skulle bestemme stramme an inden jeg tog afsted til tre timers kursus 19-22.

Det gjorde jeg bl.a. ved at læse Denise Fenzis blogindlæg One Day of Brito, med denne fine konklusion: ”Do you look like you’re fun to be with? Do you want to be your dog?” Det var god læsning og lige det sidste der skulle til, for at jeg mødte frem i den rette mentale tilstand.

Det udviklede sig til at blive den mest fantastiske aften med et program som var som skræddersyet til mig, med Max i topform, med en fører i topform og fem dejlige medkursister. Bortset fra en kort tur udenfor efter 2 timer for at Max kunne tisse, var han i hallen samtlige 3 timer, trænede fantastisk, og var væsentligt mere afslappet end normalt, når han ikke var på – og fik godbidder i talrige mængder og sluttede med skøn leg.

Jeg kørte hjem i høj stemning, slukkede for radioen med det sammen, fordi hovedet kørte med de mange indtryk fra aftenen, og jeg tog en drink inden jeg gik i seng, fordi jeg simpelthen kunne mærke boblerne indeni, og bare ikke var klar til at gå i seng.

Vi arbejde med følgende øvelser.

1. Verdensmesterskabet i fri ved fod, hvor vi skulle gå et stræk på 10 meter, som om det var VM, dvs. med opvarmning, klargøring, start, holdning, følelse, tempo, belønning, undervejs osv. indtil vi passerede mål, afsluttede og belønnede. Vi skulle bedømme hunden på en 1-5 skala. Derefter skulle vi gennemføre det samme stræk med fokus på os selv og bedømme os selv.

I første del gik jeg som jeg plejer, fangede Max på et tidspunkt hvor han kiggede væk, og det føltes rigtigt godt. 5. I anden runde udnyttede jeg spejlet, havde rank ryg, smilede og havde rytme i kroppen, kiggede overhovedet ikke på Max, og han havde KUN fokus på mig. 5 igen. Konklusion: Jeg skal bare stole på Max, så er han der!

2. Jeg dannede par med Helle Norup, og fokus var: De første to meter, i selvvalgt position. Jeg brugte bakke i P9 (hund mellem ben) og vi fik talt meget om den præcise position, hvad der belønnes for, når vi står stille og når vi begynder at bevæge os og ikke mindst måden at belønne på, så vi forstærker hunden i den ønskede position. Jeg skal føre hånden ned lige forfra, berører vesten og lige ned.

3. Her skulle vi veksle mellem at hunden hurtigt og præcist kunne indtage en selvvalgt position, og have intensitet i positionen, dvs. synes det var fedt at stå stille i positionen. Jeg brugte P9, Mas kastede sig ind i positionen fra alle mulige vinkler, blev belønnet vildt, fik fri med kast af godbid(der) og så tilbage.

4. Til noget Michael Jackson musik (!) skulle vi arbejde dels med at lave flydende overgange mellem langsom, almindelig og hurtig gang, dels kigge op (mindst) 2 skridt ad gangen

5. Igen til Michael Jackson skulle vi arbejde med at vi stoppede præcis n når musikken stoppede – altså lige modsat den flydende overgang før – og belønne hunden for at stoppe samtidig, eller søge tilbage i positionen, så det at søge den rette position belønnes, ikke fejlmarkeres.

video

6. Vi skulle bakke lige 10 meter med hunden i selvvalg position (jeg brugte plads), hvor vi skulle kigge op på et punkt på væggen under hele bakningen, men gerne måtte belønne. Som man kan se på Anjas video gik det supergodt, undtagen når jeg skulle belønne!

7. Endelig skulle vi gå slalom mellem 4 kegler i en selvlagt position. Reglerne var at vi ikke måtte gå forlæns, og at vi skulle fortælle vores makker (Helle) præcis hvad der skulle klikkes for. Jeg valgte bakke i plads, og det var da ikke helt nemt at beskrive præcis, hvad jeg ønskede klik for …

Afslutningsvis talte vi om det afgørende i den gode start, at have helt styr på, hvor vi ville belønne hunden – både den rigtige position og balancen.

Der er masser af spændende træning med udgangspunkt i alt det ovenstående, og vi har naturligvis også fået en rigtigt god hjemmeopgave: ”3 personlige mål – beskriv dem detaljeret og målbare. Så starter vi med at følge op på dem som det første i januar.” Det skal jeg lige have tænkt nærmere over.

Det var endnu en magisk aften. Max og jeg havde det fantastisk sammen, jeg er sikker på han synes det var en fed aften. Som bonus skete det ganske uventede: at jeg igen fik lyst til at træne HTM-positioner for alvor. Det skal jeg også lige have tænkt nærmere over!!